59 REPORT ON ACTIVITIES OF THE INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FOR THE YEARS 1939-1945 Z 8511 AMSTERDAM 1945 Ebert- Sures Friedrich- Ele Bonn * Bibliothek CONTENTS Page In Memoriam.... . Governing bodies Representations Activities Organizing conditions Other International bodies The I.L.O. and we 23 4- 8 9 10-13 14- 20 21-25 32-34 IN MEMORIAM They have fallen in the battle fields of Europe and Asia, in their struggle against a cruel enemy. They have succombed after terrible sufferings after unspeakable hardships in the starved cities all through the canntries occupied by the Nazis. They have lost their lives after awful torture in the concentration camps, murdered by tormentors or" shot down during flight". The fight for liberty and justice, the fight for democracy as this is understood in Western and Northern Europe has taken a heavy toll in victims. The International Federation of Building and Woodworkers has also shared largely in this agony. Sorrowfully but proudly convinced that our comrades have not fallen in vain, we reverently remember those fellow members who have so heavily paid with their lives. We remember the many heroes, these unknown soldiers of the great army of workers, and we remember with special homage those fellows in battle who on the' illegal' battle front did everything within their power to free their country from the Nazi yoke. We bring our thanks to these thousands of our comrades and dip our colours in nameless sorrow. But we will also swear a solemn oath that we shall carry on the battle until the victory of socialism is won. Willem Hauwaert who in. 1924. became secretary of the Belgian Union and industrial officer for its woodworkers section, retired in February 1937 from active service at the age of 60. A member of A member of the Executive of the former International Union of Woodworkers since 1925, he served from April 1934 to June 1937 as vice- president of the IBWW. When for the second time in his life Germany sweeped on Belgium in May 1940, his nerves gave away; he died in he died in Southern France shortly after the occupation of his country. Franz Reichmann one of the most forceful personalities in our international building and woodworkers' movement, died on 29 January'41 the day before his 61st birthday and barely three months after he had retired from the post of president of the Swiss Union. Comrade Reichmann became secretary of his union in 1912 and president in 1937. He was elected to the Executive of the former International Union of Woodworkers in August 1933 and after the formation of the IBWW continued serve on our Executive Council. to Jules Meyer Swiss Union since 1936 and was elected in 1940 to succeed Franz Reichmann as president, met death Comrade Meyer, who was secretary of the through accident on 5 July 1940. He was only 41. Thomas Barren of who retired in 1936 from the presidency the National Federation of Building Trades Operatives of Great Britain& Ireland after 13 years arduous service in that capacity, and who was also chairman of the Amalgamated Society of Woodworkers and an hono rary associate of the Royal Institute of British Architects, died in 1944. He was a deputy member of the Executive of the former IUW and later of the IBWW. Oscar Torp Henri Hansen According to information received, comrade Torp treasurer of the Norwegian Woodworkers' Union, was murdered in the streets of Oslo during the Nazi occupation, while comrade Oscar Hansen, president of the Norwegian Stoneworkers' Union, suffered death in a concentration camp. Jac. v.d.Kerkhoff who was a district official of the Dutch Building Workers' Union, was arrested as a hostage in May 1942 and ruthlessly shot on 16 October of that same year together with 16 other victims of Nazi bestiality. He was 44 at the time of his death. Gabriel Horovitz According to information received from delegates at the Paris World Union Conference, comrade Horovitz, who was for many years secretary of the Hungarian Woodworkers' Union, has passed away. Jean Schifferstein of Berne, Switzerland, who from 1920 to 1941 was secretary of the Food& Drink Trades International, died on 19 May 1941 A.J.Dooijes Our old friend Dooijes, who was president of the former Dutch Painters' Union and secretary of the Painters' International, passed away 24 February 1945. on Edo Fimmen General Secretary of the International Transpat workers Federation has passed away at Cuarnavaca ( Mexico), 61 years of age. In 1939 his Secretariate was evacuated to England. He was temporary living in Mexico for reasons of health, where he died on 14 December 1942. With him the International Trade Union Movement has lost its greatest leader. WE WILL NEVER FORGET THEM! GOVERNING BODIES Congress 4 The last ordinary Congress of the IBWW was held from 12 to 14 July 1939 in Berne, Switzerland. The C Congress was preceded by some International meetings. On 9 July the Management Committee met the Executive Council had its meeting on 10 July, and on 11 July the Buildingworkers Section had a meeting in the moming and the Woodworkers' Section in the afternoon. At both conferences the discussion was very short and so we take it for granted that both trade groups were entirely satisfied with the work done by our International on their behalf. The Congress itself was opened on 12 July in the" Green Hall" of the Berne Kursaal. In his opening speech the President, Richard Coppock, condemned in strong words the race of arms which leads to the general impoverishment of the masses. The coming years of war have proved that he was right in his opinion. Let us hope that our President also was provident in his speech when concluding:" From out of the disorder and chaos and paroxysms of decaying capitalism there will surely rise that great union of all the peoples, peaceful, vigorous, industrious, which will sway the destinies of the world and which will liberate humanity to reconstruct society in a better and nobler way." The report showed that on January 1st, 1939, the IBWW had 1,392,947 members in 79 Unions and 25 countries, including 8 unions in 5 extra- european countries, viz., Australia, New Zealand, the Argentine, Trinidad( B.W.I.) and Palestine. The IBWW was then fourth among the 26 existing International Trade Secretariats as far as membership was concerned, and even second in respect of the number of countries affiliated. Compared with the membership on 1 January 1936 the above figures show a tremendous increase( 764,791 members). More over, the IBWW maintained close contact with other larger and smaller organizations throughout the world, and in most of these cases it was only due to the organizations in question having not yet reached a sufficient stage of stability, or being financially too weak, that these relations had not yet matured to actual affiliation. In any case it may safely be said that apart from the USSR, and the USA, and apart also from the few craft unions grouped by the Painters and Stoneworkers Internationals- practically all the Unions then existing in the industries coming under the jurisdiction of the IBWW( mainly building and construction, the painting trade, quarrying and stoneworking, woodworking, furniture- making, and logging and lumbering) were at that time included in its sphere. Both the report of activities and the financial report were carried unanimously. The report of the Credentials Committee showed that 42 delegates were present at the Congress representing 45 organizations in 13 countries. Besides 11 members of the Executive Council, 6 guests, 3 observers and 6 interpreters were present. Interesting information vas given by some colleagues from Austria, Hungary and the Argentine about the position of the workers and their organizations in these countries. Of greatest importance was the description given by our Austrian comrade of the domination of the Hitler- Fascism in his ocuntry. In spite of the menacing clouds in the political sky the delegates had not the slightes idea that about one year later most of the European continent would suffer under the Nazi- yoke. 5 In connection with the Report on Activities ono of the delegations demanded that the Congress should dissociate itself from the decision of the recent IFTU- Congress that no further negotiations for affiliation should be conducted with the Russian trade unions. In spit of the decision of the IFTU the motion demanded the establishment of immediate contact with the Russian Building and Woodworkers' Unions. The resolution was defeated by an overwhelming majority. A resolution demanding the immediate initiation of a fresh campaign for the 40- hour week, against the decision of the IFTUCongress which had just taken place at Zurich, was defeated. The Congress empowered the governing bodies of the IBWW to organize during 1939-1941 Industrial Conferences for the trade groups of Building workers, Wood workers and Painters and Stoneworkers. A very instructive paper of Mr.Ad. Staal from the ILO on" The International Labour Organization and the Workers" was received with a hearty applause. The Congress confirmed Amsterdam as the headquarters of the IBWW and re- elected Comrade R. Coppock, President, Comrade J. W. van Achterbergh, Secretary, and Comrade A.H. van Deth, Treasurer of the IBWW. It also elected a new Executive Committee and Management Committee and decided to hold the next Congress if possible, after the Congress of the IFTU and in the same place. We take this opportunity of thanking our Swiss comrades once again for the excellent reception given the delegates in Berhe. THE EXECUTIVE COMMITTEE the Rules, are as follows: The members of the Executive Committee represent a group of countries each. These groups of countries, as fixed in I. Denmark, Sweden, Norway, Finland. II. Great Britain, Australia, Irish Free State, New Zealand, Palestine, Trinidad( America and South Africa). III. Est onia, Netherlands, Austria( Germany, Latvia, Lithuania). IV. Belgium, France, Italy, Luxemburg, Spain( Portugal). V. Switzerland, Hungary( Greece, Bulgaria, Turkey). VI. Yugoslavia, Poland, Rumania, Czechoslowakia. According to these groups the Berne Congress elected the following members of the Executive Committee. Group of countries I. II. III. IV. V. VI. Timber& Sawmill Workers' Section Η # 11 11 H 11 11 Members 11 H Jens Tangen( Oslo) Niels Madsen( Copenhagen) Richard Coppock( London) F.Wolstencroft( Manchester)) 11 J.W. van Achterbergh( Amsterdam) E. Gryson( Brussels) M. Brout( Paris) H.Becker( Paris) F.Reichmann( Zurich) 11 Deputy members John Grewin( Stockholm) Jens Jensen( Copenhagen) Georg Hicks( London) 6 C.A.F. Lammers( Amsterdam) J. Verdonck( Brussels) R.Arrachard( Paris) L. Saillant( Paris) A. Vuattolo( Zurich) ( Election delayed until situation is clearer) Emil Nyström( Gävle) Ad. Englund( Gävle) A.H. van Deth, Treasurer with consultative vote. When our International restarted work after the war, it was necessary to fill up some vacancies for the following reasons: Group I: Jens Tangen was not longer connected with the trade union movement. He has been dismissed by the Norwegian Building Workers' Union because of his attitude during the German occupation of Norway( se IBWW Survey, No. 2/1946). His place was taken by the deputy member John Grewin, who was substituted by Malfred Bergseth( Norway). 11 Group II: The deputy member.. Georg Hicks has been substituted by Comrade Stephenson( Great Britain). Group IV: Marcel Brout has been excluded from the French Building Workers' Union on account of collaborationist activities during the German occupation. Instead of Brout, our French comrades have elected Lucien Labrousse. Louis Saillant has been elected. General Secretary of the WFTU, but is still a member of the French Building Workers' and Wood Workers' Union's Executive Committee. Group V: Franz Reichmann died on 29 January 1941. The deputy member of this group, A. Vuattolo, has taken his place and instead of Vuattolo, our Swiss Union has appointed Ernst von Ins as a deputy member. A letter sent to Yugoslavia, Poland, Czechoslovakia and Rumania, requesting the unions of these countries to appoint a member for group VI, has not been replied to. Later on we have got letters from Czechoslovakia and Poland, but our request concerning the filling up of the Executive Committee was not mentioned in them. The developement of the organizations in the above countries does not make it probable that group VI will be represented in our Executive Committee. before our Congress. Our treasurer, Comrade Van Deth, has retired from the Dutch Union owing to his age; he has been substituted by comrade H.Ringersma, who also has been appointed to take his place in the Executive Committee of the IBWW. The actual Executive Committee consists of the following members: Group of Countries I. II. III. IV. V. VI. Timber&. Sawmill Workers 11 11 11 Members John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( Copenhagen) 11 Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) ) 11 11 J. W. van Achterbergh( Amsterdam) E. Gryson( Brussels) R. Arrachard( Paris) H.Becker( Paris) A. Vuattolo( Zurich) ( Election delayed) Emil Nystom( Gävle) Deputy Member M.bergseth( Oslo) 7 Jens Jensen( Copenhagen) J.W.Stephenson( London) C.A.F. Lammers( Amsterdam) J.Verdonck( Brussels) L.Labrousse( Paris) L.Saillant( Paris) E. von Ins( Zurich) A.Englund( Gävle) H.Ringersma, treasurer, with consultative vote. On 7 November 1945, the IBWW's Executive Committee held its first meeting after the war.( See" Survey" 1/1946). THE MANAGEMENT COMMITTEE Since the Berne Congress no change in the composition of the Management Committee has taken place. It still consists of president Coppock, vice- president Gryson and secretary Van Achterbergh. During the period under review the Management Committee held only onne meeting, viz. on 7 October 1939 in Amsterdam( see Survey 5/1939), Since the liberation of Holland the secretary has been in personal touch with both the president and the vicepresident and has discussed with them several of the problems, we have now before us. THE SECRETARIAT After the occupation of Holland by the Nazis in May 1940, our Secretariat had to interrupt its activities. Our Secretariat was stripped bare by the Gestapo. It is very difficult to describe in detail our property, but broadly speaking, it consisted of extensive correspondence files( going down to the time when Clara Zetkin, as shown by letters, was working for the old Woodworkers' International as a translator), large collections of periodicals and photographs, a library of between 2.000 and 3.000 tomes, three writing- desks, chairs, wooden and steel filing cabinets, some 20 steel filing shelves, 3 typewriters and 1 electric duplicator. After due investigation the Police Headquarters in Amsterdam reported that our belongings were ultimately transferred by the German occupation authorities to the Arbeitswissenschaftliches Institut( Institute of Labour Science), Leipzigerplatz 14, Berlin. When we were in Paris in October 1945, at the World Congress, we asked comrade Wassily Kuznetsow, head of the USSR Trade Union delegation, to recover through the military authorities of the Berlin district, whatever may be left of it. Comrade Kuznetsow, to whom all necessary data have been supplied in writing, has consented to take the matter in habd. We never heard anything from comrade Kuznetsow. Later on we succeeded in getting back two typewriters, one of which had been sold to private people, our duplicator, some of our filing cases and ourccliches. As we, until now, did not receive any information about our library, files, etc., we may 8 presume that all our files etc. have disappeared for ever. It is a great pity. Our members will doubtless appreciate the importance of the files and the library to our International, since they contained a wealth of information on all the various aspects of the industries under our jurisdiction. Now we have to rebuild our files from the very beginning. As a result of the amalgamation of the Painters' and Plasterers' Union in the Netherlands with the Building Workers' Union, the latter's headquarters at Vondelstraat 40, Amsterdam are now fully occupied, the IBWW had to install its Secretariat at the private address of comrade J. Schuil, Overtoom 262, Amsterdam, who placed a room and his phone at our disposal free of charge. It became soon apparently that this room was insufficient to the Secretariats performing of its activities. We therefore, removed our offices, from 1 January 1946, into two rooms of the Dutch TUC- Building, P.C. Hooftstraat 178-180, Amsterdam. Owing to the general post- war difficulties it has not yet been possible to get a phone in our/ hew office. Here, we have resumed our work with second hand writing desks and other furniture, we have partly bought, partly borrowed. STAFF After the Berne Congress of 1939, the staff of Socretariat, in addition to the Secretary, consisted of three persons: the assistant- secretary J.Schuil, a young female shorthand typist and a yound male clerk. Our typist married shortly before the occupation and left us. As for the yound male assistant in our employ, we can say that we are under no obligation to him. The first attempts to rebuild our International have been done by the Secretary assisted by comrade J. Schuil. There is no doubt that the latter would eventually have become the secretary of our International. The Intennational Labour Office, however, recognizing his high merit, enlisted Schuil into their service succeeding our friend Staal. Instead of Schuil we have engaged comrade Jan Eeliveld, former Scandinavian translator at the ITF's office, who has made our Danish translations for many years and has a good knowledge of our international work, As it was impossible to get a shorthandtypewriter- male nor female- with knowledge of foreign languages, Mrs. R.Leliveld, the wife of comrade Leliveld, has been willing to take a temporary employ in our office, having a good knowledge of English, Danish, French and German. Before the war she has been working for some 20 years at the office of the Dutch Factory Workers' Union. The Secretariat is now fully occupied in rebuilding the files, etc. Before the war, some 200 newspapers and periodicals were regularly reveived; we now get some 50. We have got a number of reports and other publications, especially from Scandinavian organizations. We have to go through it in order to sift and to file the material for the archives. Part of the translations have to be done by us, because it is very difficult to get translators familiar with the trade of the movement. A lot of work has to be done, but we have the firm rill to succeed in building up our Secretariat again. REPRESENTATIONS Gathering Representative 9 1939: Congress of the Norwegian Building Workers Union, Oslo, September Conference of the IFTU with the ITS. Brussels, 17 November J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh 1945: Meeting of the IFTU General Council J.W. van Achterbergh London, 3 and 4 September Danish Cabinetmakers and Joiners' Congress, Copenhagen, 914 September World Congress of the WFTU, Paris 25 Soptomber- 8 October Conferences in Sweden, 618 Docombor J.Schuil J.W. van Achterbergh J.Schuil J.W. van Achterbergh J.Schuil J.W. van Achterbergh J.Schuil 1946: Mooting of the Nogotiation Com mittoe of the IFTU and the IBWW, Paris, 25 January Congress of tho Norwogian Building Workers' Union Oslo, 6 February Congress of the French Building workers' Union, Paris, R.Arrachard, J.Verdonck, J.W.van Achterbergh J.W. van Achterborgh 5 7 March J.W. van Achterbergh Congross of the Finnish WoodJ.W. van Achterbergh workers Union, Holsingfors, 23 April Various Unions have sent us invitations to their Congrossos, but owing to lack of timo or for other roasons we had no opportunity to be roprosented and have sont mossagos of grootings, 10 ACTIVITIES The present Report necessarily falls short of our pre- war standards of exhaustiveness and accuracy. But we have to remember that, immediately after the liberation, the Secretariat had to resume its activities without stationary, without any files or other means; we had to re- start work with our bare hands. Besides, most of our time had to be devoted to urgent and important delegations. Then there were a lot of restrictions because of which it took several months before anything like normal contact had been established with at least most of those organizations which have always proved themselves staunch supporters of our International Federation of Building and Woodworkers. In many parts, especially in Central, Eastern and Southern Europe, the war has deeply uprooted the old state of affairs. New developments are slowly shaping themselves into a different order of society. Later on, the material position has been considerably ameliorated. From the Dutch commissioner, entrusted with the tracing and distribution of possessions stolen from the Dutch Trade Unions, we got some of the most necessary office furniture on loan. We had an opportunity to buy two second- hand desks and, more important, our duplicator, one of our typewriters and a considerable part of our book. cases and filing cabinets have been found again and put into use by us. On the other side, our files- library, correspondence, etc.- have not yet been found until now with the exception of a number of cliches, formerly published in our" Survey", and a few books and booklets. Still, apart from the material assets, we have also preserved what we feel to be of even greater value: the loyalty and whole- hearted cooperation of our affiliated organizations, far and near, and our eager, indefatigable will to continue the important and successful work which has begun, more than 40 years ago, by the International Union of Woodworkers and the International Federation of Building Workers; which has later been coordinated and intensified by the International Federation of Building and Wood Workers; and which, we hope and trust, will soon be carried to even greater height and extent by the enlarged machinery for international trade union cooperation which is now being mounted. 11 BETWEEN THE CONGRESS AND THE OUTBREAK OF WAR. The Berne Congress took several decisions calculated further to intensify the action which the IBWW had been carrying on, with varying degrees of success, in the fields of reduction of hours of work, safety provisions, occupational diseases, planning of public works and improvement of wages and conditions of life and labour for timber and samill workers. It empowered the Executive Council, inter alia, to convene special trade conferences for the very main groups during the period 1939-1941 and it was also decided that the fight against Fascism and Nazism should be continued by supporting in every feasable way, morally and financially, the underground action of our fellow- craftsmen in countries under Fascist domination. THE FROM THE OUTBREAK OF WAR UP ΤΟ OCCUPATION OF HOLLAND On 14 July 1939 the Berne Congress was closed and we went home with the firm will to intensify our work for the IBWW. But on 1 September German troops invated Poland and on 3 September Great Britain and France were in war with Germany. In the World- Theatre the curtain had been raised and the great Tragedy of the Second WorldWar had begun. An emergency meeting of the Management Committee was called in Amsterdam on 7 October 1939. President Coppock was unfortunately unable to attend, but he had written the two other members of the Committee- vice- president Gryson and secretary Van Achterbergh- assuring them of his full confidence and requesting them to hold the meeting without him. Shortly before the actual outbreak of hostilities the secretary had circularized the affiliated unions and expressed confidence that the difficulties and obstacles which were likely to arise would not prevent them from making it their solemn duty " to remain loyal to the International, to keep in touch with the International Secretariat, to establish, if possible, an even firmer contact and to support in every possible way the work of the International must and will continue to do". Nearly all the more important unions responded to this appeal as was to be expected. The Management Committee decided that the IBWW should carry on its activities to the best of its ability. The" IBWW- Survey" continued to appear in English, French, German and Danish. Of the volume for 1939 Nos. 3-4, 5 and 6 were published since the Berne Congress, with a total of 64 pages in each language. A double number for 1940 was on the point of going to press when Holland was invaded and the Secretariat had to abendon its activities. The typescript edition in Spanish of the" Survey" also continued to appear during 1939. On the other hand, it was deemed necessary to cancel, or rather to postpone, the delegation to the USA. This was all the more unfortunate since the Building& Construction Trades Department of the I.F. of L. had, for the first time, invited the IBWW to send fraternal delegates to its annual convention. It was also agreed to postpone the first meeting to be held in Copenhagen on 7 September 1939, of the joint committee set up by the IBWW and the Landworkers' International for the timber industry. The negotiations with the Painters' and Stoneworkers' Internationals concerning amalgamation with the IBWW, and which seemed very promising, also had to be abandoned for the time being. It may be 12 stated, in this connection, that the secretary had a very satisfactory talk on the subject with Hubert Lapaille, president of the Belgian Stoneworkers' Union, when in Brussels in August 1939. UNDER NAZI OCCUPATION. In the spring of 1940 the situation, already strained enough as it was, rapidly deteriorated. Norway and Danmark were invaded in April, and on 10 May Germany callously attacked the Law Countries and advanced into France. After five days of fierce fighting the little country of Holland fell a victim to Nazi occupation and oppression. While the national trade union movement was for the time being left alone, the rooms of the IBWW were presently sealed up by the Gestapo and, on 21 May, the secretary was arrested and brought to Germany, where he was detained in prison for 14 months, ostensibly on a charge of conspiracy with other International Trade Secretariats and the underground trade union movement in Germany against the Nazi State. The files, library, office equipment, etc., of the International were later seized and also carried off to Germany. Fortunately, all documents which might have corroborated the charge brought against the secretary, or might have compromised other people, had been destroyed beforehand, even though, owing to the unexpectedly rapid succession of events, a last- minute attempt to get the pilasipal files shipped to England had proved abortive. Comrade Schuil was not arrested at that particular time, but in February 1941 spent several days in prison for having taken part in the first political strike to be conducted in Holland against the German oppressor. Comrade Van Deth, our treasurer, retired from the post of treasurer of the Netherlands Building Workers' Union in the very early stages of the occupation period. On our request he still remained/ his international post until he was relieved by comrade H.Ringersma. ✓ on SINCE THE LIBERATION. Already well before the actual liberation of Holland the secretary and comrades Van Deth and Schuil had discussed ways and means of reviving the IBWW as soon as possible, and when on 5 May 1946 the news came through that Germany had capitulated we immediately got to work. Between 9 and 17 May a great many letters of a more personal nature were sent out to friends and comrades abroad. Several of these were returned on account of war- time restrictions, or did not reach their destination( as we learned later), but we kept on using every possible device that presented itself, and after some time were successful in re- establishing contact with president Coppock, vice- president Gryson, and most of the other members and deputy members of the Executive Council. The letters we received were extremely friendly and encouraging, and from then on things began to settle into shape. Slowly but surely the International is finding its feet again, and we are convinced that before long it will once more be in full working order. 13 THE JOURNEY TO SWEDEN A very important journey was the one made to Sweden. The aim of the journey was to win the Federation of Building Workers' organizations for our International. The result of it was to be that several federations belonging to the building trade, not affiliated to us up till now, would form part of the IBWW. The discussions held with the Executive Committee, hold out the prospect that the Swedish Federation of Building Workers' organizations will affiliate itself in its entirety. From the nature of things the final decision had to take place in consultation and agreement with the affiliated organizations. Here and there an organization also had to consult the organizations of the comrades in the other Scandinavian countries. All this of course takes a certain amount of time. We are convinced, however, that in the spring of 1946 the decision will be taken in favour of total affiliation to the IBWW. As luck would have it, during our stay in Stockholm a meeting was held there of the Scandinavian and Finnish Painters' organizations. We availed ourselves of this opportunity to discuss with these Painters' organizations, who form with the Dutch organizations the kernel of the Painters' International, the question of the dissolution of that International and affiliating of the Painters' organizations to the IBWW. The general feeling appeared to be that the dissolution of the International and affiliation of the Painters' organizations to the IBWW was mostly desired. From the nature of things much interest was shown in connection with the way in which it was intended to do justice to the rights of the separate trade groups within the scope of one great International. The exposition of our plans for the arranging of special trade conferences and of the representation of important groups in the Executive Committee, was received with much approval. Being in Stockholm we improved the occasion and visited other organizations, already affiliated to us. Just as everywhere else we were cordially received by them and their joy was expressed on the international contact being restored. On the occasion of our visit to Sweden we had a conference with the greatest organization affiliated to the Stoneworkers' International: The Swedish Stoneworkers' Union, which has its headquarters in Göteborg. Here too we were cordially received. The discussions led to the result that this organization circularized the organizations previously affiliated to the Stoneworkers' International about the desirability of dissolving this International and affiliating themselves to the IBW. The result of this circular is still to be awaited, but we have every hope that in 1946 good news will be received also on this point. It was a pity that we had not sufficient time left also to visit the Forest- and Sawmill Workers in Gävle. This was the more to be regretted since the chairman of this union had not been able to be present at the meeting of our Executive Committee in November. It is to be hoped that he will see his way to attend our next meeting of the Executive Committee. All in all this journey was a highly successful one, which has certainly contributed to fastening together again, and now more strongly than ever, the international tiesm which the war had broken off. ORGANIZING CONDITIONS SCANDINAVIA 14 Generally speaking there has been no change in the organizational picture presented by the building and wood workers' movement in Scandinavia, i.e. Denmark, Norway, Sweden and Finland. The only exception is made by the Saddlers and Upholsterers of Denmark and Sweden, who before the war had a joint union for both countries, but.. who have since separated, for obvious reasons. The Woodworkers still have their inter- Scandinavian federation, or cartel, and so have the Bricklayers, who, apart from Finland, are not at present affiliated to the IBWW. Membership figures have increased considerably, except perhaps in Norway where the trade union movement is still in course of reconstruction. The woodworkers' cartel held its first meeting after the war in Stockholm on 28 and 29 July 1945. In connection with a letter which the President of the cartel had sent to the President of the IBWW the conference expressed its confidence that the IBWW would soon be able fully to resume its activities. Hans Eriksen, who on account of having reached the age limit, had retired on 1 September 1940 from the presidency of the Norwegian Sawmill Workers' Union, also retired from the Executive of the cartel and was replaced by Alfred Ljøner( Oslo) of the Land and Forestry Workers. The other three members president Oscar Karlen and treasurer E.D. Kärrfeldt, both of Stockholm, and Jens Jensen, of Copenhagen were re- elected. The deep concern of our Scandinavian fellow- craftsmen about the future of the IBWW was also manifest at the meeting which we were privileged to have with a large number of representatives who took part as fraternal delegates in the congress of the Danish Cabinet- makers' and Joiners' Association held in Copenhagen from 8 to 14 September last. These representatives were from the Danish Woodworkers' Secretariat( comprising all Danish craft organizations in the wood trades), the Swedish Carpenters and Joiners, Woodworkers and Sawmill Workers, the Norwegian Building Workers, Sawmill Workers and Woodworkers, and the Finnish Woodworkers. It was extremely encouraging for us to hear one delegate after the other stress the importance which their organizations attach to an early and complete re- establishment of the IBWW and promise full moral and material support to this effect. There was also a consensus of opinion that any structural changes in the international trade union movement affecting the status of the IBWW should be dealt with in accordance with normal democratic procedure, namely, by a regularly convened congress of the IBWW. DENMARK Although Denmark remained under German occupation throughout the war, it has escaped practically undamaged. The Danish trade union movement is still doing excellently. In addition to the Woodworkers' Secretariat of very long standing, there is, since 1938, a federation of building workers' unions( Byggefagenes Landssammenslutning), which now comprises the Unions of Bricklayers, Carpenters and Glaziers, and sections of the Unions of Cabinet- makers and Joiners, Painters, Electricians, Plumbers and General Labourers, with a total membership of approximately 50.000. Only the small Plasterers' Union has so far refrained from affiliating. The president of the federation is Marius Madsen, of the Bricklayers, with whom we had an informal but promising talk on the possibility of the Bricklayers' Unions of Sweden, Denmark and Norway re- affiliating to the IBWW. +5 Our affiliated unions will be interested to hear that our old friends, Martin Petersen, former president of the Woodworkers' Secretariatm and J.C.Sørensen, former president of the Carpenters' Union, are still going strong. Both are 80 or about. thereThe IBWW was represented by the secretary at the congress of the Danish Cabinet- makers' and Joiners' Union, held in Copenhagen from 8 to 14 September. It was also invited to the congresses held by the Carpenters at Odense on 26 August and following days and by the Woodworking Machinists( who celebrated their 50th anniversary in Copenhagen from 23 to 26 September. Unfortunately, important other business prevented us from accepting these invitations, but a message of greeting was sent in each case. NORWAY Since the liberation of Norway, the four unions affiliated to the IBWW, have been busy at reconstructing their ranks and clearing up the mess left behind by the Nazi Labour Front. The Nazis had" amalgamated" the Unions of Sawmill Workers and Woodworkers, but these are now separate units again. There have been considerable changes in personnel, partly owing to the fact that certain officials have not quite" played the game". Although the Unions are still in course of reconstruction the membership are already quite substantial again. The Sawmill Workers' Union has invited the IBWW to its congress to be held in Oslo from 1 to 4 November. Unfortunately, however, we have had to content ourselves with a message of greeting. SWEDEN Of the four Scandinavian countries Sweden, of.course, has been least affected by the war. Like Denmark, it presents a familiar picture of well- established, flourishing and powerful trade unions. The cartel of the trade unions of workers engaged in the building industry( Samverkande Byggnadsfackförbundens Centralrad) has further increased its membership, which even before the war was substantial enough. It would appear from an article in the" Schweizerische Bau- und Holzarbeiter- Zeitung" that, with the exception of the Bricklayers' Union, all the various organizations composing the cartel, have pronounced themselves in favour of the creation of a single union for the whole of the building industry. The Unions of Sawmill Workers, Loggers and Rafters, and Paper Industry Workers have likewise created a cartel( Trä och Pappersindustriarbetare- kartellen) which is editing an excellent joint paper" Skogsindustriarbetaren". Members will be pleased to hear that Nils Linde, former president of the Carpenters' and Joiners' Union, is doing well. FINLAND There has been little or no change in the Finnish building and wood workers' movement, except that membership figures seem to have increased quite considerably. Comrade Härmä, who was secretary of the Bricklayers, is now with the T.U.C. We met comrades Virtanen and Heinonen, president and secretary of the Woodworkers, in Copenhagen, and comrade Härmå in Paris. WESTERN EUROPE 16 FRANCE There is very little to say about the present structure of the French building and wood workers' movement. The three unions affiliated to the IBWW- Building Workers, Woodworkers, and Coopers functioning as before while, in addition, there would appear to be a special federation for public works( Fédération Nationale des Travaux Publics), with headquarters in Paris. are The Building and Woodworkers entertained the delegates from the two industries at a lavish dinner given on the occasion of the World Trade Union Conference in Paris. In addition to many French comrades, there were representatives of the IBWW, USSR, Denmark, Sweden, Ireland, Hungary, Yugoslavia, Libanon and New Zealand and, needless to say, many ties of friendship were made. BELGIUM After the liberation of Belgium it appeared that under cover of the so- called resistance movement oppositional trade union groups had been growing inside the old movement. But after 7 months of arduous negotiation, a unity congress, held on 28 and 29 April, 1945, was successful in uniting the several tendencies into the new " Fédération Générale de Travail de Belgique". The Christian and Liberal trade unions, however, do not form part of the new body. The Building and Woodworkers, under the leadership of our old friends Gryson, Smets and Verdonck, have taken their full share in the work of unifying and reconstructing the trade union movement. A special unity conference was held in Brussels on 30 September, but so far we have no definite information as to its outcome. LUXEMBURG As far as we know, the Building, Wood and Stone Workers in this little country are now merged entirely in the Luxemburg T.U.C., which has assumed more or less the shape of a One Big Union. It is interesting to note that the Swiss Labour Movement has put 50 volunteer building operatives at the disposal of the Luxemburg colleagues. These will assist in the rebuilding of the devastated areas of Luxemburg. They came with their full equipment and even brought their own huts to live in. NETHERLANDS Holland, as so many other countries that have been under German occupation during the war, has known all the" blessings" of Nazism, including a Labour Front. The Dutch trade unions are now engaged in reconstructing their ranks, and while, unfortunately, certain disruptive elements are at work under the mask of promoting" unity", very substantial results have already been booked. The Plasterers' and Painters' Unions have affiliated with the Building Workers' Union. In addition, there is still our old affiliate the Furniture Workers' Union. - 17 UNITED KINGDOM There do not appear to have been any important changes in the structure of the NFBTO and its affiliated organizations. The NFBTO held its 28th Annual Conference in Bournemouth from 26 to 28 June, 1945. Unfortunately, owing to the then still very enerous and complicated passport and visa technicalities, we were unable to avail ourselves of the friendly invitation to attend. On 27 July, a telegram was sent to the NFBTO conveying, on behalf of the IBWW, heartiest congratulations on the occasion of the overwhelming victory of Labour at the polls, and expressing confidence that this victory would ensure marked progress in world affairs polically, economically and socially. - CENTRAL EUROPE GERMANY While much could be said, of course, concerning the reconstruction of an independent, democratic Trade Union movement in Germany- defeated and yet liberated! suffice it to note here that in several parts local or regional trade union bodies have been set up under strict control of the competent military authorities. For Greater Berlin, a" Freier Deutscher Gewerkschaftsbund- Ortsausschuss Berlin" is functioning, which comprises, inter alia, a Union for the Building Industry and a Union for the Wood Industry. So far, however, the four- power Allied Council governing Berlin does not seem to have agreed on a city- wide meeting of trade union delegates. The Western Allies, according to information in the world press early October 1945, pointed out that most of the unions now in existence there would appear to be some 200,000 members- were formed before the Western Allies came to Berlin, and they want specific guarantees of democratic procedure before consenting to a city- wide meeting. In the spring of 1945 the Trade Union Centre for German Workers in Great Britain drafted very full proposals for the reconstruction of the German Trade Union Movement, the purging of public administration and economic life, social policy, social and economic emergency measures, economic policy and education. Members will be interested to hear that Georg Bernhard, former president of the Building Workers' Union, occupies an important position in the administration of the city of Berlin; that Georg Käppler, former secretary of the IFBW, is doing well, and that the same applies to Fritz Tarnow, former secretary of the IUW, who is still living in Sweden. AUSTRIA In Austria, too, the Trade Union Movement is in course of reconstruction. President of the" Osterreichischer Gewerkschaftsbund"( Austrian TUC) is our old friend Johann Böhm, who is, at the same time, Minister of Social Affairs in the Renner Cabinet. There is a Building and Wood Workers' Union and a Union of Land and Forestry Workers. Franz Novy, of the Building Workers, who was very conspicuous in the underground and later in the refugee movement, is probably by now back in Vienna. Rudolf Holowatyj, of the Woodworkers, is still in Sweden and in good health. There is so far no news of Franz Olah and Ferdinand Steindl, both of whom took a large share in che resistance movement and were sent to concentration camps. 18 CEECHOSLOVAKIA From information supplied by delegates to the Paris conference, the General Council of Trade Unions, which would appear to be the highest board of the Revolutionary Trade Union Movement of Bohemia and Moravia and of the Central Committee of Trade Unions of Slovakia comprises a Union of Building Workers, a Union of Woodworkers, and a Union of Land and Forestry Workers. The Trade Union Movement, however, which at present is much more left- wing than it used to be, appears to be very strongly centralized, and so far no officials for the separate unions appear to have been elected. Comrades V. Slach, of the Building Workers, and M. Smejkal, of the Woodworkers, are both working in the Trade Union Movement, but they are not specially connected with their former organizations. HUNGARY In Hungary the three unions affiliated to the IBWW- Building Workers, Woodworkers and Wood- carvers are still functioning.Comrade Arpad Szakasits, former president of the Building Workers, is now leader of the Socialist Party, and comrade Gabriel Horovitz, long- time secretary of the Woodworkers, is dead. We have not been able to obtain information on comrades Szell, who used to be secretary of the Building Workers, and Propper, president of the Woodworkers, but the present secretary of the Building Workers, comrade Janos Török, was already connected with that Union before the war. SWITZERLAND The Swiss Union of Building and Wood Workers is still functioning normally and retently reported à considerable increase in members. EASTERN EUROPE POLAND Unfortunately, we have not been able to obtain worthwhile information on the position of the Building and Wood Workers' Union affiliated to the IBWW in Poland, Perhaps our French comrades, who took part in a trade union delegation to Poland, will be able to supply information at our London meeting. RUMANIA Before the war, the affiliated Rumanian Building and Wood Workers' Unions were very weak and, in fact, on several occasions received financial support from the IBWW. According to information received at the Paris conference there is now a single union for Building, Wood and Forest Workers with a total membership of 58,334 in 81 local groups. This membership includes 11,708 women. Of the former leaders only Comrade Bartha, who was secretary of the Woodworkers, seems to be still connected with the Trade Union movement, though in another capacity. BULGARIA According to information gathered at the Paris conference, there is now again an organized building and woodworkers' movement in Bulgaria. The former International Union of Woodworkers had an affiliated union in that country, but it fell a victim to the semi- Fascist regiment and had to be crossed off the register when the IBWW was formed in 1934. 19 It should be noted that the IFTU, at the time, spent quite considerable amounts of money on supporting the Bulgarian Trade Union movement, but to no avail. YUGOSLAVIA From a talk we were privileged to have in Paris with one of the Yugoslavian delegates it appears that the Building Workers' Union and the Federation of Woodworkers' Unions which, in this country, have always been affiliated to the IBWW, are still existing, and have even considerably expanded their activities and their membership. The delegate in question was unable, however, to tell us what the ex ct present position is. It would appear that most of the comrades who, before the war, were at the head of the unions in question are still connected with the Movement, but not with the particular organizations. SOUTHERN EUROPE ITALY We hope that comrade Vuattolo is able to tell us more about the present position of the building and wood workers' movement in Italy. As known, a refugee organization of building workers, which after the death of Felice Quaglino elected comrade Vuattolo as its secretary, remained in affiliation with the IBWW throughout the period of Fascist dictatorship, and we have just learned that the position of the Italian Building Cooperative Societies in France is quite good. It may be remembered that the secretary of the IBWW is ex officio co- administrator of the funds of the Italian Building Workers' Union invested in the said Cooperative Societies. SPAIN The situation in Spain hangs in the balance, and we are hopeful that before very long our Spanish fellow- craftsmen will be able to reconstruct their unions and rejoin the International. EXTRA- EUROPEAN COUNTRIES ARGENTINE While the Paris conference was assembled the news came through that the semi- Fascist government of Argentine had arrested practically all opposition leaders, including many trade unionists. Pedro Chiaranti, secretary of the affiliated Argentine Building Workers' Union, has been in prison for two years. The situation in Argentine is still unsettled. AUSTRALIA Although several Australian delegates participated in the Paris conference we were unable to obtain from them worth- while information concerning the Federated Furnishing Trade Society, which is affiliated to the IBWW. 20 NEW ZEALAND The N.Z. delegation to the Paris conference consisted of two fellow- craftsmen, namely, comrade Stanley, secretary of the Carpenters and Joiners, and comrade Butler, secretary of the General Labourers, with both of whom our IBWW has been in close contact before the war. The Painters, Furniture Workers and Timber Workers, all of which are affiliated to the IBWW, are doing very well. The building craft organizations have combined to form an, as yet, rather loose federation, but our comrades were hopeful that in course of time full amalgamation will be effected. TRINIDAD President Coppock received a letter from the Amalgamated Building and Wood Workers' Union, our affiliate in Trinidad, B.W.I., conveying greetings and best wishes. PALESTINE The Building and Wood Workers' Sections of the General Federation of Jewish Labour in EretzIsrael, both of which are affiliated to the IBWW, are doing well. We had several talks with representatives of the General Federation while in Paris. This very rapid survey of organizational conditions in the building and woodworkers' movement in individual countries is confined to the countries affiliated with the International Federation of Building and Wood Workers. It shows that, contrary to views that have been expressed of late in some quarters, the IBWW is still a living entity. It is rightfully proud of what it has achieved in the past; it is ready for action under the new circumstances created by the war and the defeat of Fascism and Nazism everywhere; and it is eager to join hands with the millions of building and wood workers in the whole world, in order to achieve at last what its predecessors set out to do 40 years ago, in their unspectacular and inexperienced way the world- wide unity and cooperation of the workers in the building and wood industries. - OTHER INTERNATIONAL BODIES THE IFTU AND THE ITS Secretary. In July 1939 the IFTU had the r last congress in Zürich. Our International had itself represented here by their The principal point in the agenda was the proposal discussed long before already to invate the Federation of Trade Unions in Sowjet Russia to join the IFTU. The proposal was rejected however. Considering the German- Russian treaty concluded shortly afterwards, there is certainly not much reason to regret this decision. At the conference with the Trade Secretariates held during the congress the war problem was also broached with the measures resulting from it regarding the continuation of the International trade union movement, but it did not lead to any discussions. Then the war broke out. The IFTU remained at Paris, until the capitulation of France compelled it to leave French territory. After wandering about for some months the general secretary, W.Schevenels, arrived in London. Meanwhile the Trade Secretariates residing in London had not sat still. A conference held in London in August 1940 demanded from the IFTU that they should resume their work. After different new conferences and discussions a provisory International Trade Union council was founded, at the advice of the Intern. Transportworkers' Federation, consisting of representatives of the IFTU Executive Committee, of England, USA, Canada, Sweden, Norway, Argentine, Mexico and Palestine, likewise representatives of different Trade Secretariates, in which the Builders were also represented. Among other things it was decided by this council to publish a paper, in which questions of importance to the IFTU and the ITS were to be dealt with. This paper appeared from January 1943 till December 1945. Half of the expenses were for the account of the ITF. Further the council appointed two commissions, charged with the going into the post war problems. The first was the future structure of the international trade union movement, the second: the programme of the social and economical demands of the intennational trade union movement. The work of these two commissions was only of a preparotary character. The result of the extensive discussions was recorded in two reports, which were submitted by the IFTU to the trade centres of the different countries and the ITS. In a meeting held on September 14, 1944, the provisory International Council was dissolved. Other groups than the IFTU also gave their attention to international trade union movement questions. In 1939 a Anglo- French trade union movement commission was founded, which however did not function between June 1940 and November 1944. Afterwards an Anglo- Russian commission was called into life and after that, when America came into the war, an Anglo- American commission. The two latter commissions intended to start a mixed commission, which was to encompass the entire trade union movement of the United Nations. Moreover the British Federation of Trade Unions took the initiative to call a world trade union conference in London in June 1944. The ITS were also invited to attend. This conference was adjourned however on account of the invasion of the allied forces on the continent. 22 The Anglo- Russian commission held an important meeting from October 2 till October 6, 1944 in London. Here it was agreed that the WFTU conference would meet in January 1945, that a preparatory commission was to be established, consisting of two representatives of the AFL, two of the CIO and ome of the American Railway Unions. The AFL however refused to take part in the discussions. The conference was held in London on February 6 and 7, 1945. At this conference a beginning was made with the discussion of the affiliating of the ITS in the WFTU as Trade Departments. At the World Congress held in September/ October in Paris further decisions were taken about the discussions to be held with the ITS regarding the terms of the affiliation. The old IFTU stopped functioning at the end of 1945. The General Committee appointed a commission of trustees, which is to manage the property of the IFTU until a decision will have been taken as to the final winding up. BIRTH OF THE WFTU So much publicity has already been given to the second World Trade Union Conference, held in Paris from 25 September to 8 October, 1945, and to its decision, on 3 October, to proceed to the establishment of the WFTU, that for the practically purposes of this report we may safely confine ourselves to the particular problems centring round article 13 of the Constitution of the WFTU, which deals with the Trade Departments to be set up within the frame- work of the World Federation and with the special position of the existing International Trade Secretariats in this respect. Now let us examine article 13 of the Constitution of the WFTU. In the final draft which was before the Paris Conference this article ran as follows: "( I) The General Council( of the WFTU) shall establish trade departments within the World Federation of Trade Unions for such trades and industries as it may determine. It shall be the function of the trade departments to deal with technical matters concerning their trades. In this sphere, they shall enjoy full authonomy within the WFTU, but they shall have no power to make decisions or carry on activities in connection with matters of general policy, jurisdiction over such matters being confined to the Congress, General Council, Executive Committee and Bureau of Management. The trade departments shall be accountable to the General Council and the Executive Committee for their activities. ( II) Each trade department shall call a trade conference, with notice thereof to the Executive Committee, as often as necessary, for the purpose of exchanging opinions and information and taking decisions, within the frame- work of the general policies established by the Congress, the General Council, or the Executive Committee, in the fields of wages, hours, working conditions, social legislation and other matters of concern to the workers in such trade. Each national union which is a member of a trade union centre affiliated to the WFTU, or which is directly affiliated with it, shall be entitled to be represented at the trade conference of its trade or industry. Each trade department, upon its establishment, shall adopt rules and regulations which shall be submitted to the Executive Committee for approval. ( III) Each trade department shall be represented in the congress and in the General Council by one delegate and one substitute, who shall have/ phe vote in the event of a vote by show of hands, but who shall have no vote in the event of a card roll call vote. Whenever the Executive Committee is engaged in the consideration of a question relating to the particular trade or industry for which a trade department has been established, the director of the trade department in question shall sit with the Executive Committee in a comsultative capacity." At the conference of the ITS and the IFTU Executive which was held in London on 29 August, 1945, and at which president Coppock represented the IBWW, it was generally agreed that the above draft was unsatisfactory both in substance and in form. Its terms were too vague and could give rise to the most contradictory interpretations. For instance, the principle of full and complete autonomy of the Trade Departmants was not enunciated clearly enough and its practical application was not sufficiently guaranteed. It was also generally felt that the distribution of the funds of the WFTU for general purposes and for the Trade Departments ought to be more clearly defined. It was justly pointed out that a Trade Department not able to dispose freely of its own funds could not be considered as autonomous in its activities. The term" technical matters" was also too vague and if a clear definition was not given would often lead to conflicts of competence. Provision should also be made enabling confederations, which in some cases collectively represent a number of separate unions within the same industry or trade( o.g. the National Federation of Building Trades Operatives of Great Britain& Ireland, or the Danish Woodworkers' Secretariat) to represent these unions in the international conference of their trade. For all these reasons it was felt that article 13 needed to be considerably amended, amplified, and clarified. At the end of the debate comrade Edwards( Miners) moved the following resolution, which it was decided to adopt as an indication of the feelings of the conference without actually committing the organizations represented: " That this Conference accepts the principles of policy underlying the draft statutes concerning the Trade Secretarlats in the WFTU, subject to securing such amendment to art. 13 as will permit the continuance of trade activities no less effective than those which were carried on by the Trade Secretariats formerly. That the IFTU should convene a meeting of the Secretariats in Paris for the purpose of discussing the matter." At the Paris World Trade Union Conference proposed amendments to art. 13 were submitted by the British, Netherlands, and Swedish TUC's. Of these we would specially mention here the one put forward by the British TUC, suggesting that a new clause be added reading as follows: " This article shall be held in abeyance pending the outcome of negotiations between the Executive Committee and representatives of the International Trade Secretariats, and may be amended as the Executive Committee may think fit subsequent to such negotiations." The Constitution Committee of the World Trade Union Conference, in which the ITS were ably represented by comrades Oldenbroek( Transport Workers) and Spiekman( Clerical Employees) proposed amendments to art. 13 as follows, which were unanimously adopted: ( a) Paragraph I- Amend the last sentence of this paragraph to read as follows:" The trade departments shall be finally accountable to the General Council and the Executive Committee for their activities. 24 ( b) Strike out all of paragraph II and insert in lieu thereof the following: II. Subject to the provisions of paragraph I, the aims, methods of work, duties, rights and finances of the trade departments shall be governed by a special regulation to be adopted by the Executive Committee and approved by the General Council.* There is an important addendum to the present wording of art. 13, which takes the form of a resolution and reads as follows: " That the Executive Committee be instructed to draft, in consultation and agreement with the International Trade Secretariats, a set of regulations to govern the relations between the WFTU and the Trade Departments provided for in art. 13 of its constitution. The Ex.Vommittee is further ins truc ted to request each individual Intern.Trade Secretariat to draw up a set of rules to govern the activities of the Trade Department which will eventually take over its functions. These draft rules shall form the basis of the negotiations to take place between the various Intern.Trade Secretariats and the WFTU with regard to their incorporation as Trade Department in the WFTU. Until these negotiations have taken place, and the rules haven been approved, the WFTU will place no obstacles in the way of the continued functioning of the Intern.Trade Secretariats." It is definitely understood, therefore, that negotiations shall be conducted with the existing Intern.Trade Secretariats, which, by tho very nature of things, will be called upon to form the nucleus of the trade departments to be established. In our opinion it should not be difficult to come to a satisfactory agreement with the WFTU concerning the incorporation of the IBWW as a trade department of the WFTU, In fact, if we turn to our Report on Activities for the years 1936-38, which was unanimously adopted at the Berne Congress, we shall find in the section dealing with our relations with the IFTU the following clear enunciation of our attitude: " In their participation in the activities of the IFTU the representatives of the IBWW have always been guided by the realisation that really united action by the Intern.Trade Union Movement and the best possible utilisation of the available strength can only be achieved if there is a sensible devision of labour between the IFTU and the Intern, Trade Secretariats. Naturally, the cultivation of a close and permanent contact between the IFTU and the Intern.Trade Secretariats on all questions affecting the Intern, Lebour Movement is absolutely necessary. At the same time, however, the fact must never be lost sight of that the tasks of the ITS lie in the trade sphere and that the general political, economic and social efforts of the workers are solely a matter for the IFTU. It is the duty of the ITS to support these efforts to the best of their ability but never to upset or confuse them by individual campaigns going beyond the gene ral frame work. It is a matter of regret that this view is not yet general in the Intern. Trade Union Movement, or at least is not consistently followed." What is said here concerning the relations between the ITS and the IFTU is equally true, of course, of the relations that should obtain between the WFTU and the Trade Departments. But, on the other hand, there can be no doubt that these Departments must have fukk and complete autonomy in their own particular sphere, and what is opcially important, that they must have an 22 Executive of their own from which the secretary, or director, can draw both inspiration and assurance and to which he should be primarily and mainly responsible. We believe that if these two main principles are universally accepted, and if it is further universally recognised that the knowledge of men and matters and the wealth of accumulated experience, both in substance and in form, which many of the existing Trade Secretariats have acquired through years of coordinating effort and practice more than 40 years in the case of the IBWW and its predecessors!- are assets not lightly to be neglected or even spurned, but rather to be preserved and turned to full advantage, there is no reason why we should not, all of us, gladly trust to the really inspiring future which a loyal wedding of the more traditional type of trade union effort and the newer, eager forces that have lately joined the international array would open before us. It may be anticipated that the department to be set up for our trades and industries will muster at least 7 million members and that, when properly staffed, equipped and financed, it will provide us with possibilities of unprecedented scope in the service of the workers we have the honour, and responsibility, to represent. THE ILO AND WE INTERNATIONAL INDUSTRIAL COMMITTEE FOR BUILDING, CIVIL ENGINEERING AND PUBLIC WORKS. 32 One of the most important decisions at the meeting of the Governing Body of the International Labour Dffice, held in London in January 1945, was to set up immediately International Industrial Committees for seven main industries, including one for Building, Civil Engineering and Public Works. The agenda of the first meeting of each Committee will comprise the following two items:( 1) the social problems of the industry during the period of transition from war to peace;( 2) Future international cooperation concerning social policy and its economic foundation of the industry. The primary function of the Committees during the early stages of their development, it was decided, would be to facilitate the exchange of views between labour, management and Government on the problems of the industries. It was envisaged, however, that as the committees developed they would reach decisions that might be implemented in a number of ways. If any of these decisions recommended action by the ILO, it was agreed, they would be referred to the Governing Body. With regard to the workers' and employers' representatives on the committees it was agreed that each Government should be responsible for appointing them, in agreement with the principal organizations having a substantial membership in the industry. The following countries will provide the original membership of the Committee for Building, Civil Engineering and Public Works United States, Australia, Belgium, Brazil, Canada, Chile, China, Czechoslovakia, Denmark, France, United Kingdom, Índia, Mexico, Netherlands, Norway, Poland; Sweden, Switzerland, Union of South Africa. A proposal to include representatives from the recognised international organizations of workers and employers concerned was postponed for later consideration. In order to press for a speedy and favourable decision in this matter the secretary of the IBWW consulted with the other ITS concerned at the Paris World Trade Union Conference, when it was decided to send the following joint letter to the Acting Director of the ILO: The Director, International Labour Office, Paris. Sir, " Paris, 4 October 1945. The undersigened General Secretaries of the International Federations of Building and Woodworkers, Textile Workers and Transportworkers, and President of the International Metal Workers! Federation, having met on the occasion of the Second World Trade Union Conferende in Paris, beg to address to you this joint letter for the purpose of assuring you of the very warm welcome which their organizations have given to the decision of the ILO to establish international industrial committees for their respective industries. They fully appreciate the benefit that may accrue to the workers of these industries from the deliberations, decisions and recommendations of these bodies and they gladly offer, on behalf of their organizations, wholehearted cooperation in the work of the said Committees. 33 They have, however, learned that so far no definite decision has been taken to grant direct representations, on the Committees, to the Intern. Trade Secretariats concerned. They regret this omission since they feel that it would be in the best interests of the work to be accomplished by the Committees if full use were made of the large experience gained by their ITS through years of coordinating effort and practice in their particular spheres. It may be that on the employers' side no corresponding international organizations have so far been created, but any such lack of coordinating effort on that part should never be permitted to be raised as a motive for refusing to grant direct representation to the intern. organizations of very long standing that have been created by the workers for the express purpose of coordinating their trade union activities in the international field. Moved by a sincere desire to cooperate with your Office in the fullest possible measure with a view to giving the maximum support and effect to its initiative, the undersigned earnestly request you to bring this letter to the attention of your Governing Body, at their next meeting, and they trust that this body will then decide to grant representation on the various Committees to the Intern. Trade Secretariats concerned. Sincerely yours, Intern. Federation of Building and Woodworkers Intern. Federation of Textile Workers, Intern.Transportworkers' Federation, Intern. Metalworkers' Federation, ( sgd.) J.W. van Achterbergh. ( sgd.) J.Stott. ( sgd.) J.H. Oldenbroek. ( sgd.) Jack Tanner. Copies of this letter were duly supplied to Mr. J. Hallsworth, chairman of the Workers' Group of the ILO Governing Body, and to Mr.A. Staal, chief of the Workers' Relations Service of the ILO. Shortly after we received the following letter from the ILO: " Paris, 23 X 1945. My dear Van Achterbergh, I have to acknowledge the receipt of the letter of 4 October 1945, addressed to the Acting Director of the ILO by yourself and the representatives of the Intern. Fed. of Textile Workers, the Intern. Transport Workers' Federation and the Intern. Metal Workers' Federation. The letter was communicated to the Governing Body of the ILO at its meeting in Paris on 12 October. I am pleased to be able to inform you that the Governing Body decided to invite the appropriate Intern. Trade Secretariats to be represented at the meetings of the new industrial committees. The representatives would be able to take part in the deliberations of the committees but would not have the right to vote, A notice of the first meeting of the committee in which your organization is interested will be sent to you in due course. Yours sincerely, ( sgd.) Jef Rens, Ass.director. It seems hardly necessary to underline, in this report, the extreme importance of the Industrial Committee which is going to be set up for Building, Civil Engineering and Public Works. It will be called upon to study, pronounce itself, and eventually take action, on the extremely complex social and economic problems connected with the reconstruction and rehabilitation of the world ( e.g. equitable distribution of the available raw materials, and supervision of wages and working conditions for imported foreign labour), with housing in all its general social and economic aspects( e.g. pre- fabrication), and probably also with planning of public works in the relation to employment. In this connection, 34 it will be remembered that an International Public Works Committee was set up by the ILO in 1938, on which the IBWW is represented by its secretary. It is not yet known whether this Committee is to last or whether its functions will be taken over by the new body. In view of the fact that, according to a rough estimate, no less than six million human beings are employed wholly or seasonally in forestry or lumber work; that the forest has become the source of one of the most important of all raw materials; and that from the point of view of money value non- and semi- manufactured wood alone normally takes the fourth place in the world trade, there is, in our opinion, every reason to request the ILO also to establish an International Industrial Committee for the Timber Industry( or logging or lumbering, to use the American term). 11 11 # 1 11 11 H # 26 REPORT ON THE RESULT OF THE DISCUSSIONS WITH THE WFTU The following report was delivered by the secretary to the meeting of our Executive Committee held on April 13, 1946 at Albury, England. We have all felt it as a big stride forward when last year the forming of the World Federation of Trade Unions was accomplished. The unity which took shape in this congress has not so very easily been reached. In the beginning there were many points of difference, the principal of which were, firstly that the trade union centres of the different countries did not want to be obliged to automatically execute the decisions taken by the WFTU and secondly the relations between the Trade Secretariats and the WFTU. On the first point agreement was arrived at by deciding that the trade union centres of the different countries should be free to comply with the decisions taken by the WFTU or not. With regard to the Trade Secretariats it was not so easy to come to an agreement. In the first place the Trade Secretariats had many grave objections and in the second place they were independent organizations, which it is true- which it is true- cooperated with the former IFTU, but for the rest were quite independent. The objections of the Trade Secretariats were the following: 1. They feared over- centralization and too strong concentration. 2. They did not know in what way the subjection to the WFTU was to be carried out. 3. They objected to the vagueness of the regulations; these might lead to all kinds of different interpretations. 4. There was no guarantee that the autonomy could be maintained. 5. There was no certainty that the affil. fees would be distributed in accordance with the wishes of the Trade Secr. 6. There was no knowing how things might go in case extra affil. foes were to be levied. 7. The idea of technique was very vague and wanted elucidation. For our own International there was the additional difficulty that it was not definitely settled how Federations of Trade Unions could let themselves be represented. The World Congress recognized the difficulties and objections of the International Trade Secretariates and confined themselves to requiring that the principle of amalgamation should be accepted. Finally the Trade Secr. should be responsible to the WFTU. Ain, working method, duties, rights and finances were to be regulated by special rules. A very important statement was added to the decision. Therein it was determined that the Executive Committee of the WFTU was in consultation and agreement with the Trade Secr. to draft a number of regulations regarding the relations between the WFTU and the Secretariats. Further the Trade Secr. were each for themselves to make a draft- regulations for the new Department. This draft was to form the basis for the negotiations of the separate Trade Secr. with the WFTU. We have without loss of time taken the measures necessary for speedy action. On 7 November 1945 we had a meeting of our Executive Committee. This meeting appointed a commission for negotiations, consisting of R. Coppock, E. Gryson, R.Arrachard and J.W. van Achterbergh. The secretary framed a Braft- amendment of the Rules. 27 Some days after the meeting of the Executive Committee we received a letter from Schevenels, who had been specially charged by the WFTU with the negotiations in connection with the affairs of the Trade Secr., with the request soon to have a conference with him. This letter, dated 8 November, was received on 16 Nov. We replied on 19 November that a meeting with all the Trade Secr. should precede, as had been decided. On 27 December we received another letter, in which we were simply informed that we had to attend a conference on 24 or 25 January 1946. On 2 January we wrote that our commission was coming. In a letter of 11 January, which arrived on the 16th, we were sent the points that were to be discussed. On 18 January we sent our Rules with the draft- amendments and a budget of our International, as we had been requested to do by Schevenels. Before the conference we first had a meeting of the commission appointed bij our Executive Committee. The chairman of the commission was unfortunately prevented from attending, while instead of Gryson his deputy J.Verdonck was present. The commission were fairly well agreed. There was a difference of opinion about its being desirable or not to adhere to the name we had borne up till then and about the admitting of trade group managers as ordinary members of the board. With regard to the first point it was decided to consult the WFTU first. With regard to the trade group managers it was decided that in order to avoid double representation they should not vote as members of the board. An extensive report of the conference with the commission from the WFTU, which had been appointed for the negotiations with the Trade Secr. and which consisted of W.Citrine, L. Jouhaux, M.Tarasow, L. Saillant and W. Schevenels has been sent to the Executive Committee. There were seven points for discussion. They were the points sent to us by the WFTU. The first point was: where the Trade Secr. were to have their headquarters. The WFTU desired that all of them should have their head quarters where the head quarters of the WFTU were. Our commission had no objection. As a matter of fact I did not, in connection with my tendered resignation, express my personal wishes on this point. I did mention at the discussions the objections of which I knew that many Trade Secr. had them, with the purpose that the problens in connection with these would be considered. The second point concerned: what to do about the organizations which would not be affiliated to the WFTU, but would on the other hand join an Trade Secretariat. Here our point of view was that such organizations should not be better off than those unions which via the trade unions of their own countries paid part of the affiliation fees. This standpoint was generally adopted. The third point concerned the financial relations between the WFTU and the Trade Secr. This point falls into two parts. The first part concerns the question whether the secretariats will receive half of the four pounds that are collected by the WFTU. This point was, in connection with the course taken by the discussions, not been further considered by us. But the second part was. The commission- or rather those few members of the WFTU commission who were still present at the time: Schevenels and Saillant adopted the view that the WFTU should divide the fees in proportion to the requirements of the different Secretariats. Our point of view was on the contrary that the money - 28 should be paid pro rata in proportion to the numbers of members, because otherwise great difficulties might be expected. No agreement was arrived at on this point. The fourth point bore upon the election of the Executive Committee and the appointment of the staff. The standpoint of Schevenels and Saillant was that it should he possible for the Executive Committee of the WFTU to reject the secretary that would have been elected by a Secretariat. As to the staff it was considered necessary to pay the same wages to all who would be doing similar work in the different Trade Secretariats. We raised objections against the right of veto with regard to the secretary. Regarding to the staff we agreed with the opinion of Schevenels and Saillant, except in case of special experts. The correctness of our view was acknowledged with regard to the latter. In the afternoon the entire commission of the WFTU was present. The financial problem was now raised again in another form. By the mouth of Citrine, supported by Saillant, complete control of the Trade Secr. was claimed. It/ not be stressed that this meant that little or northing of the Independence of the Trade Secr. would remain. _ need In spite of a discussion which took hours we could not see eye to eye on this point. No agreement was reached. Point five, regarding permission to issue a paper and the instituting of independent investigations, gave no difficulties. We shall have the right to publish a paper of our own and to undertake research work as we ourselves shall deem necessary in the interest of our colleagues. Point six regarded the question what trades should be organized with our group. This point did not give any difficulties either, since the doubtful cases could be treated later on or could be decided upon by arbitration. Point seven: the calling of a conference for the formation of a new organization was referred to Schevenels to be dispatched. On the day following that on which our conference was held, a discussion took place with the International of the Miners and that of the Textile Workers. According to the minutes sent us by the WFTU the most disputed point with the Miners was also that of being free to dispose of the money at will. During this discussion it was also demanded, according to the minutes, that, besides the secretary, also the chairman and the staff must have the approval of the WFTU. The Textile Workers held definitely to their standpoint that they wanted to keep headquarters of their International in England. They too insisted on their right that they must be able to ask extra affiliation fees. They also refused to accept any right of veto on the part of the WFTU. From all this it would appear that also with other Trade Secretariats there have remained essential points of difference with the WFTU. We had been informed that after a first degotiation with eight Trade Secretariats similar to ours, new negotiations would be held. 29 Instead thereof we received on February 28 a letter practically saying: there is nothing left to discuss. Here you have what you will have to put up with. The letter in question runs as follows: " In addition to our previous correspondence I send you enclosed the last draft of the Rules for the International Trade Departments of the WFTU, as adopted provisionally by the Executive Bureau of the WFTU in its session in Paris held on 22-25 February, 1946. From the introducing remark to the Rules you will see that this last draft still has to be approved, after further negotiations with the Intern. Trade Secr. concerned, by the Executive Committee of the WFTU and, as far as concerns the first paragraph, also of the Executive Bureau of the WFTU. With regard to the fact that the Executive Council of the WFTU consists of the principal Trade Union Centres, that also form the Executive Committee and the Bureau, it will be rather certain, that the proposal of the WFTUCouncil will be adopted without essential amendments by the Executive Committee and by the Bureau. In virtue of the agreement attained at the end of our negotiations with your Professional International and the WFTU, we should like to propose to you now that the Executive Committee of your International proves this last draft of the WFTU- Council and that will be made final agreements between your International and the WFTU with regard to the place and date of the Congress of your International as well as of the International Trade Conference of the WFTU for your industrial branches. You will remember that is was generally acknowledged how desireable it might be to hold your International Congress and the International Trade Conference of the WFTU at the same place and tine sothat the participants of these two meetings, and especially those who come from far situated countries, may be spared for two journeys. I sincerely hope to receive as soon as possible your remarks with regard to the proposals enclosed and also your information regarding place and date of your Congress, and remain, 28 February 1946. fraternally yours, ( signed) W. Schevenels." In this letter it says, as you will see, that an, agreement has been arrived at by the" three" Tfade Secretariats and the WFTU. From the above it appears that this is in no way the case. How are matters at present? We put this first and foremost that on our part everything necessary is being done seriously and with great diligense to carry out correctly the decision of the WFTU. We regret to say, however, that things have not gone in the way that had been promised and that reasonably might be expected. Acceptance of things as they are now means on the whole complete abolition of our independence. They want to push centralization so far that a body like the WFTU must become top heavy. It would perhaps do for a political party, but certainly not for trade unionism. In our opinion it will not be possible in the way proposed to serve the interests of our groups in such a manner that they will be done fully justice to. 30 There is moreover much that will have to be claered up first before we shall be able to come, to a final decision. The best plan would be if the WFTU would first arrange a meeting with all the Trade Secr. to get a clear idea what the Trade Secr. together consider necessary to enable them to work well. This is not in our power, however. What is in our power is to decide whether our own congress could not be extended into a conference for the establishing of a Department. Lastly it seems desirable to us to be certain that the amalgamation will only follow after an agreement will have been reached with the greater part of the Trade Secretariats. The Executive meeting, which was also prepared in writing about a discussion on the result of the negotiations carried on, discussed the report of the secretary extensively. Except for one vote it was unanimously decided to reject the general arrangements in the way had been made by the Executive Committee of the WFTU. The secretary was requested to inform the Executive Council of the WFTU of this. Since it was impossible to have the conference for the amalgamation of our International with the WFTU as long as no agreement had been reached, it was decided to have only our own Congress and to inform the Executive Council of the WFTU that we consider it necessary to postpone the conference of all the organizations of members of the trade belonging to the WFTU until a date which is to be decided upon later on. In compliance with the instruction of our Executive Committee the secretary has sent the following letter to the Executive Council of the WFTU. " Our Executive Committee in their meeting on April 13 last went extensively into the result of the discussions held with the commission of the WFTU about integration into the WFTU. After an exposition of the entire course of affairs we had to point out: 1 That the meeting decided upon in Paris with all the Trade Secretariats had not been held. 2 That the negoatiations consisted in one discussion between a commission of the WFTU and the commission appointed by our board. 3 That the agreement desired by the World Congress has not been attained. 4 That even now we do not know what we must understand by. " purely professional and technical problems" and that it is therefore not yet certain whether in our paper and at the meetings we shall be able to proceed e.g. with the fighting of fascism. 5 That it is uncertain whether the£ 2, which will have to be paid by the trade union centres for the Trade Secretariats will be at our disposal. 6 That our budget will have to be approved by the WFTU. 7 That the principle as well as the amount of any extra affill. fees will also have to be approved by the WFTU. 8 That a secretary appointed by our Congress may be rejected. 9 That the staff may be rejected as well. 10 That the Executive Council of the WFTU claimed the right, if so minded, to attend all congresses, trade conferences and meetings of our Executive Committee. 31 11 That we do not know yet how it will go with the administration and the management of the finances. 12 That we do not know yet whether the Rules, as we consider them necessary after the integration, will have the approval of the WFTU. 13 That extra affiliation fees can only then be levied when two thirds of the votes to be cast out at our Congress are in favour of it. and finally 14 That after the letter from Schevenels of February 28 it is improbable that any essential changes could be effected before the meeting of the Executive Committee of the WFTU. During the discussions it appeared that our Executive Com mittee had grave objections against the general regulations presented by the WFTU before the integration. Especially the regulations regarding the different parts of the affiliation fees arragements, the right of veto on the part of the WFTU, the appointment of secretary and staff and the duty of a Trade Secretariat to admit a representative of the WFTU to all the meetings met with violent opposition. Also the non holding of a conference with all the Trade Secretariats was sharply criticised. With the exception of one vote, it was unanimously accepted to inform your Executive Council that the general regulations could not be accepted. Our Executive Committee are willing to continue the negatiations in order to attain the unity which they too desire. With an eye to the present state of affairs the general conference should be postponed to a later date to be fixed later on. In the name of the Executive Commmittee, 18 April 1946. Yours fraternally, ( signed) J.W.v.Achterbergh, Secr." BERETNING OM VIRKSOMHEDEN for INTERNATIONAL BYGNINGSOG TRÆINDUSTRIARBEJDERUNION 1939-1945 Amsterdam 1946 INDHOLD Vore Døde • IBTU's Organer Delegationer Virksomheden Organisationsforhold i forskellige Lande Andre internationale Instanser Side 2- 3 4- 8 9 1013 14 - 19 20- 25 VORE DØDE De er faldet paa Europas og Asiens Slagmarker i Kampen mod en grusom Fjende. De sygnede hen efter frygtelige Lidelser og usigelige Savn i de af Nazisterne besatte sultende Byer. De maatte lade Livet efter forfærdelige Pinsler i Koncenmyrdet af Bødlens Haand eller skudt ned trationslejrene paa Flugten". - Kampen for Frihed og Ret, Kampen for Demokratiet efter vest og nordeuropæiske Begreber har kostet utallige Ofre. Ogsaa International Bygnings- og Træindustriarbejder- Union har ydet sit rigelige Bidrag hertil. I dybeste Sorg, men gennemtrængt af den stolte Overbevisning om, at vore Kammerater ikke er faldet forgæves, mindes vi i Erefrygt alle dem, der ofrede Livet. Vi mindes de mange Helte, de ukendte Soldater i den store Arbejderhær, og vi mindes i dybeste Erefrygt alle de Kampfæller, som i de besatte Omraaders underjordiske Strid har gjort det overmenneskelige for at befri deres Land fra Nazisternes Aag. Vi takker disse Tusinder af Kammerater, idet vi sænker vore Faner i navnløs Sorg. Men vi vil ogsaa sværge den hellige Ed, at vi vil føre Kampen videre, til Socialismen har sejret! WILLEM HAUWAERT som blev Sekretær i det belgiske Forbund og Sektionsleder for dets Træarbejderafdeling i 1924, trak sig tilbage fra den aktive Tjeneste i Februar 1937 60 Aar gammel. Han var Medlem af den tidligere Træarbejder- Internationales Eksekutive fra 1925, og fra April 1934 til Juni 1937 var han Næstformand for IBTU. Da Tyskerne- for anden Gang i hans Liv- overluskede Belgien i Maj 1940, svigtede hans Nerver ham. Han døde i Sydfrankrig kort efter at hans Land var blevet besat. FRANZ REICHMANN en af de kraftigste Personligheder indenfor vor internationale Træ- og Bygningsarbejder- Bevægelse, afgik ved Døden den 29. Januar 1941, Dagen før hans 61. Fødselsdag og kun tre Maaneder efter at have trukket sig tilbage som Formand for det svejtsiske Forbund. Kammerat Reichmann blev Sekretær for sit Forbund i 1912 og Formand i 1937. Han blev valgt ind i den tidligere Internationale Træarbejder- Unions Eksekutive i August 1933 og fortsatte sit Arbejde i IBTU's Eksekutive. J. C. E. SØRENSEN Vor gamle Ven Sørensen, som var Medlem af Dansk Tømrerforbunda Hovedstyre siden 1908 og dets Formand fra 1928 til 1939, døde i 1943, 74 Aar gammel. JULES MEYER som var Sekretær for det svejtsiske Forbund siden 1936, og som i 1940 blev valgt til Franz Reichmanns Efterfølger som Formand, afgik ved Døden som Følge af et Ulykkestilfælde den 5. Juli 1940. Han var kun 41 Aar gammel. THOMAS BARRON som i 1936 trak sig tilbage som Formand for det britiske Bygningsarbejderkartel( NFBTO) efter 13 Aars ivrig Tjeneste i denne Stilling, og som ligeledes var Ordførende i Træarbejderforbundet og Æresmedlem af Royal Institute of British Architects, døde i 1944. Han var Suppleant i den gamle Internationale Træarbejder- Unions Eksekutive og senere i IBTU's Eksekutive. OSCAR TORP HENRI HANSEN I Henhold til modtagne Oplysninger blev Kamme- rat Torp, Kassereren i Norsk Treindustriarbeiderforbund, myrdet i Oslos Gader under Nazi- Besættelsen. Formanden for Norsk Steinindustri-arbeiderforbund, Henri Hansen, led Døden i en Koncentrationslejn JAC. VAN DEN KERKHOFF som var Distriktsleder i det hollandske Bygningsarbejderforbund, blev arresteret som Gidsel i May 1942 og skudt hensynsløst den 16. Oktober samme Aar sammen med 16 andre Ofre for Nazisternes Sadisme. Han var 44 Aar gammel, da han døde. Man har i Efteraaret 1945 opdaget hans Lig i en Massegrav. GABRIEL HOROVITZ I Henhold til Oplysninger, modtaget af Delegerede paa Verdensfagforbundets Kongres i Paris er Kammerat Horovitz, som var Sekretær i det ungarske Træindustriarbejderforbund, afgaaet ved Døden. JEAN SCHIFFERSTEIN Kollega Schifferstein fra Bern, Svejts, var Sekretær for Internationalt Levnedsmiddel arbejderforbund siden 1920. Han afgik ved Døden den 19. Maj 1941. A. J. DOOIJES Vor gamle Ven Dooijes, som var Formand for det hollandske Malerforbund,( som nu er slut tet sammen med det hollandske Bygningsarbejderforbund) og Sekretær for Malernes Internationale, afgik ved Døden den 24. Februar 1945. EDO FIMMEN Generalsekretæren for International Transportarbejder Føderation er afgaaet ved Døden i Cuarnavaca( Meksiko), 61 Aar gammel. I 1939 blev hans Sekretariat flyttet til England. Han opholdt sig midlertidigt i i Meksiko af Helbredshensyn og døde der den 14. December 1942. Med ham mistede den internationale Fagbevægelse kraftigste Leder. sin største og VI VIL ALDRIG GLEMME EDER! IBTU's ORGANER Kongressen IBTU's sidste ordinære Kongres fandt Sted i Bern den 12.- 14. Juli 1939. Kongressen blev indledet af nogle internationale Konferencer. Forretningsudvalget havde Møde den 9. Juli, Bestyrelsen den 10., og Foremiddagen den 11. Juni afholdt Bygningsarbejdergruppen et Møde, mens Træindustriarbejderne samledes til Konference samme Dags Eftermiddag. Paa begge de sidstnævnte Konferencer var Diskussionen ganske kort, og vi betragter dette som et Bevis paa den almindelige Tilfredshed med vor Internationales Virksomhed til Gavn for disse to Faggrupper. Selve Kongressen blev aabnet den 12. Juli i den Grønne Sal" i Byen Berns Kursal. I sin Aabningstale rettede Formanden Rich. Coppock et skarpt Angreb paa Rustningskapløbet, der førte til Massernes almåne Forarmelse. De efter Kongressen følgende Krigsaar har tilfulde bevist, at han havde Ret. Lad os blot haabe, at vor Formand ogsaa havde Profetens Gave, da han i Slutningen af sin Tale udbrød:" Ud af den Forvirring, det Kaos, de Krampetrækninger af en hensygnende Kapitalisme vil uden Tvivl fremstaa den store Forening af alle Nationer, fredelig, kraftig, arbejdsom, som vil beherske Verdens Skæbne og vil frigøre Menneskeheden for at genopbygge Samfundet paa en bedre og ædlere Maade.!! Af Beretningen fremgik, at IBTU den 1. Januar 1939 talte 1.392.947 Medlemmer i 79 Organisationer og 25 Lande, inklusive 8 Forbund i 5 oversøiske Lande, nemlig Argentina, Australien, Nyzealand, Palæstina og Trinidad( Br. Vestindien). Dengang var IBTU Nr. 4 af de 26 faglige Sekretariater, regnet efter Medlemstalle og endda Nr. 2, regnet efter Antallet tilsluttede Lande. I Sammenligning med Medlemstallet pr. 1. Januar 1936 udviste ovennævnte Tal en vældig Stigning.( 764.791 Medlemmer). Desuden havde IBTU staaet i snæver Forbindelse med andre mindre og større Organisationer i hele Verden. I de fleste Tilfælde skyldtes det kun Kendsgerningen, at Organisationerne endnu ikke var stabile nok, eller at de endnu var for svage, at disse Forbindelser endnu ikke havde ført til nogen Tilslutning. Naar man ser bort fra Rusland og Amerikas Forenede Stater, samt nogle Fagforeninger, der stod tilsluttet Malernes og Stenindustriarbejdernes Internationaler, kan man rologt sige, at IBTU praktisk talt omfattede alle de dengang indenfor dens Organisationsomraade liggende Forbund ( hovedsagligt Bygge- og Malerfagene, Stenindustrien, Træindustrien, Møbelbrancherne og Skovindustrien). Mandat prøvelses-- Udvalgets Beretning udviste, at 45 Organisationer fra 13 Lande var repræsenteret paa Kongressen af ialt 42 Delegerede. Desuden deltog 11 Bestyrelsesmedlemmer, 6 Gæste, 3 Observatører fra et tilsluttet britisk Forbund og 6 Tolke Del i Kongressen. Nogle Kolleger fra Østrig, Ungarn og Argentina gav interessante Oplysninger om Situationen for Arbejderne og deres Organisation ner i deres Lande. Af største Betydning var den af vor østrigske Kammerat givne Beskrivelse af den Situation, der var opstaaet gennem Hitler- Fascismen i hans Land. Trods de truende Skyer paa den politiske Himmel havde de Delegerede ingen Anelse om, at blot ét har efter den største Del af det europæiske Fastland skulde sukke under Nazi- Aagets Voldsherredømme. I Forbindelse med Beretningen forlangte en af Delegationen, at Kongressen skulde udtale sig mod den af den nylig stedfundne IFCKongres tagne Beslutning, efter hvilken der ikke mere skulde føres Forhandlinger om Indmeldelse af de russiske Fagforeninger. Trods IFC's Beslutning herom krævede denne Resolution, at Forbindelsen mellem IBTU og de russiske Fagforninger skulde genoprettes straks. Resolutionen blev forkastet af et overvældende Flertal. 5 Et Forslag, der krævede, at der straks skulde indledes en ny Aktion for en 40- Timersuge, i Modsætning til den af IFC's Kongres i Zürich tagne Beslutning, blev ligeledes forkastet. Kongressen bemyndigede INTU's Ledelse til i Løbet af Virksomhedsperioden 1939-41 at foranstalte Branche konferencer for Bygningsarbejdernes, Træindustriarbejdernes, Malernes og Stenindustriarbejdernes Faggrupper. Et yderst lærerigt Foredrag af Kammerat A. Staal fra Det internationale Arbejdsbureau om Den internationale Arbejdsorgani- sation og Arbejderne" blev modtaget med hjerteligt Bifald. Kongressen bekræftede Amsterdam som Sæde for IBTU og genvalgte Richard Coppock, til Formand, J. W. van Achterbergh til Sekretær og A.H. van Deth til Kasserer for IBTU. Bestyrelsen og Forretningsudvalget blev ligeledes genvalgt. Det besluttedes, at neste Kongres, om muligt, skulde afholdes efter IFC's Kongres og samme Sted. Der tilkommer de svejtsiske Kammerater paa dette Sted en hjertelig Tak for den storartede Modtagelse, som de har beredt Kongressens Deltagere i Bern. Eksekutiven I. II. Hver af Eksekutivens Nedlemmer repræsenterer en Gruppe Lande%; disse Landsgrupper er anført i Lovene som følger: Danmark, Sverige, Norge og Finland. Storbritannien, Australien, Den irske Fristat, Nyzealand, Palæstina, Trinidad,( Amerika, Sydafrika). III. Estland, Holland, Østrig( Tyskland, Letland, Litauen). IV. Belgien, Frankrig, Italien, Luksemburg, Spanien,( Portugal). Sve jts, Ungarn,( Grækenland, Bulgarien, Tyrkiet). Jugoslavien, Polen, Rumænien, Tsjekkoslovakiet. V. VI. Med Henblik paa disse Grupper har Kongrrssen i Bern valgt følgende Medlemmer ind i Eksekutiven: Landsgruppe I. II. III. IV. V. VI. Skov- og Savværksrarb. Medlemmer Jens Tangen( Oslo) Niels Madsen( København) Richard Coppock( London) Suppleanter J. Grewin ( Stockholm) J. Jensen( København) F. Wolstencroft( Manchester). Hicks( London) J. W. van Achterbergh( Asd. E. Gryson( Bryssel) M.Brout( Paris) H.Bocker( Paris) F.Reichmann( Zürich) C.A.F. Lammers( As. dam) J.Verdonck( Bryssel) R.Arrachard( Paris) L. Saillant( Paris) A.Vuattolo( Zürich) ( Valget udsat til Situationen er klaret). Emil Nyström( Gävle) Ad. Englund( Gävle). A.H. van Deth, Kasserer uden Stemmeret. Da vor Internationale efter Krigen genoptog sin Virksomhed, blev det nødvendigt at besætte nogle Pladser, der var kommet aabne af følgende Grunde: Gruppe I: Jens Tangen var ikke længre forbundet ned Fagbevægelsen. Norsk Bygningsarbeiderforbund havde afskediget ham paa Grund af sin Holdning under den tyske Besættelse( jvnfr. Rundskue Nr. 2/1946). Hans Plads blev indtaget af John Grewin; til Suppleant for samme valgtes Malfred Bergseth, Norge. 6 Gruppe II.: Gruppe IV: Gruppe V:. Det stedfortrædende Medlem Georg Hicks er blevet erstattet af Stephenson( England). Marcel Brout er ekskluderet af det franske Bygningsarbejderforbund paa Grund af Værnemageri under den tyske Besættelse. I hans Sted valgtes den franske Kammerat Lucien Labrousse. Louis Saillant er blevet valgt til Generalsekretær for FVF, men er stadig Bestyrelsesmedlem i det franske Bygnings- og Træarbejderforbund. Franz Reichmann afgik ved Døden den 29. Januar 1941. Hans Plads blev indtaget af Suppleanten A. Vuattolo. Vort svejtsiske Forbund har valgt Ernst von Ins til Suppleant. Vi har ikke modtaget Svar paa Brev, der er blevet sendt til Jugoslavien, Polen, Tjekkoslovakiet og Rumænien, i hvilke vi bad disse Landes Forbund om at udpege et Medlem til Gruppe VI.Senere har vi faaet Breve fra Tjekkoslovakiet og Polen, i hvilke man dog ikke svarede paa vort Spørgsmaal om Valget af et Bestyrelsesmedlem. Udviklingen af Organisationerne i disse Lande gør det ikke sandsynligt, at Gruppe VI. vil være repræsenteret i vor Eksekutive inden Kongressens Afholdelse. Vor Kasserer A. van Deth er af det hollandske Forbund blevet pensioneret, da han har naaet Aldersgrænsen. I hans Sted valgtes H.Ringersma, der ogsaa har indtaget van Deths Plads i vor Eksekutive. Vor Eksekutives nuværende Sammenstilling ser ud som følger: Landsgruppe I. II. III. IV. V. VI. Skov- og Savværksgruppen Medlemmer John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( København) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J.W. van achterbergh( Asd. E.Gryson( Bryssel) R.Arrachard( Paris) H.Becker( Paris) A. Vuattolo( Zürich) ( Valget udsat) Emil Nyström( Gävle) Suppleanter M.Bergseth( Oslo) J. Jensen( København) Stephenson( London) G.A. Lammers( Asd.) J.Verdonck( Bryssel) L.Labrousse( Paris) L. Saillant( Paris) Ernst von Ins( Zürich) Ad. Englund( Gävle) H. Ringersma, Kasserer( uden Dtemmeret) Den 7. November afholt IBTU's Eksekutive sit første Møde efter Krigen.( Jvnfr. Rundskue 1/1946). Forretningsudvalget Forretningsudvalgets Sammensætning er ikke blevet ændret siden Kongressen i Bern. Det bestaar endnu af Formanden R. Coppock, Sekretæren J. W. van Achterbergh og Næstformanden E. Gryson. I Beretningsperioden afholdt Forretningsudvalget kun ét Møde nemlig den 7. Oktober 1939 i Amsterdam( jvnfr. Rundskue 5/1939). Siden Befrielsen har Sekretæren været i personlig Forbindelse med Formanden samt med Næstformanden og behandlet forskellige af Dagens Problemer med dem. 7 Sekretariatet Da Holland i Maj 1940 blev besat af de tyske Tropper, maatte Sekretariatet indstille sin Virksomhed. Vort Sekretariat blev berøvet for alt. Det er meget vanskeligt at beskrive vore Ejendele i Enkeltheder, men de bestod af fyldige Korrespondance Arkiver( gaaende tilbage til Tiden, da Klara Zetkin, som Breve udviste, virkede for den gamle Træarbejder- Internationale som Oversætterske), store Samlinger Tidskrifter og Fotografier, et Bibliotek paa 2- 3.000 Bind, tre Skriveborde med Stole, Træog Staalarkivskabe, over 20 Staalarkivreoler, 3 Skrivemaskiner, og en elektrisk Duplikator. Politime stren i Amsterdam har efter indgaaende Undersøgelse meddelt os, at vore Ejendele til syvende og sidst er. havnet i Arbeitswissenschaftsliches Institut, Leipzigerplatz 14, Berlin, hvortil de er overgivet af de tyske Besættelsesmyndigheder. Da vi var i Paris i Anledning af den faglige Verdenskongres i Oktober 1945, har vi anmodet Kammerat Wassily Kuznetsow, Lederen for den russiske Delegation paa Kongressen om ved Hjælp af de militære Myndigheder i Berlin Distriktet at fastalaa, hvad der endnu maatte være tilbage af vore Ejendele. Kammerat Kuznetsow, som har faaet alle de nødvendige Oplysninger skriftligt, har venligst lovet at tage sig af Sagen. Vi har imidlertid aldrig hørt noget fra Kuznetsow. Senere lykkedes det os at faa to Skrivemaskiner tilbage( den ene var blevet solgt til en Privatperson); ogsaa vor Duplikator, nogle af Arkivskabene og en Samling Klichéer er blevet fundet. Da vi indtil nu endnu ikke har hørt Spor om vort Bibliotek, vore Arkiver osv., turde vi antage, at Bøger og Arkivet er forduftet for stedse. Vore Medlemmer vil utvivlsomt kunne forstaa, hvilken Betydning vore Arkiver og vort Bibliotek havde for vor Internationale, da de indeholdt et Væld af alsidige Oplysninger om de os interesserende Industrier. Nu kan vi faa Lov at begynde forfra med Indretningen af vore Arkiver. Da grundet paa Sammenslutningen af de hollandske Maler- og Stukatørforbund med Bygningsarbejderforbundet Kontorrummene i sidstnævnte Forbunds Ejendom, Vondelstraat 40, Amsterdam, er helt optaget, har IBTU maattet indrette sit Kontor i J. Schuils Privatlejlighed, Overtoom 262, Amsterdam, idet Schuil har stillet et Værelse og sin Telefon gratis til vor Raadighed. Værelset blev dog snart utilstrækkeligt til IBTU's Virksomhed, hvorfor vi har flyttet Sekretariatet fra 1. Januar 1946 til to Værelser i den hollandske Landsorganisations Bygning; Sekretariatet har nu tilhuse i P.C.Hooftstraat 178-180, Amsterdam- Zuid. Som Følge af Vanskelighederne efter Krigen er det endnu ikke lykkedes os at faa Telefon: anlagt. Vi har genoptaget vor Virksomhed i de nye Kontorer med gamle Skriveborde og andre Møbler, som vi delvis har købt, delvis har faaet tillaans. Efter Kongressen i Bern bestod Sekretariatets Personale, foruden Sekretæren, af tre Personer, nemlig Hjælpesekretærem J. Schuil, en kvindelig Maskinskriverske og en mandslig Medhjælper. Kort før Besættelsen giftede vor Maskinskriverske sig og forlod IBTU's Tjeneste. Med Hensyn til Medhjælperen kan vi sige, at vi ikke har nogen Forpligtelse overfor ham. De første Forsøg paa at genopbygge vor Internationale er blevet gjort af Sekretæren, hjulpet derved af J. Schuil. Der er ingen Tvivl om, at sidstnævnte engang vilde være blevet Sekretær. Men da Det internationale Arbejdsbureau ogsaa var kendt med Schulls Værdi, anmodede det ham om at træde i IAB's Tjeneste som A. Staals Efterfølger. 8 Istedet for J.Schuil har vi ansat Jan Leliveld, der før Krigen var dansk Tolk i International Transportarbejder Føderation; han havde i flere Aar foretaget vore danske Oversættelser og har et godt endskab til til internationale faglige Arbejde. Da det viste sig umuligt at finde en egnet Meskinskriverske, har Fru R. Leliveld erklæret sig villig til indtil videre at arbejde paa vort Kontor, Hun har gode Sprogkundskaber og var tidligere ansat i ca. 20 har i det hollandske Fabriksarbejderforbund. Sekretaristet er nu fuldt optaget med at genopbygge vore Arkiver. Før Krigen modtog vi regelmæssigt ca. 200 Blade; nu kommer der kun ca. 50. Vi har en Række Beretninger og andre Publikationer modtaget fra forskellige Organisationer, særligt fra Skandinavien. Vi maa lese Materialet igennem, sigte det og fa det ordnet. Mr Del af Oversættelserne skal gøres pea vort Kontor, de det er meget vanskeligt at finde Oversættere, der er fortrolige med vor Bevægelse og med Industrierne. Et stort arbejde venter os; men vi er besjælet af den faste, ubrydelige Vilje til at genopbygge vort Sekretariat. DELEGATIONER 1939: MODE REPRESENTANT 9 Norsk Bygningsarbejderforbunds Kongres, Oslo, September IFC's Konference med IFS, Bryssel, 17 November J.W. van Achterbergh J. W. van Achterbergh 1945: Møde af IFC's Generalraad i London den 3. og 4. September Dansk Snedkerforbunds Kongres, København, 9- 14 September VFF's Verdenskongres i Paris, 25 September- 8 Oktober Konferencer i Sverige 618 December 1946: Møde af VFF's og IBTU's Forhandlingsudvalg, Paris 25. Januar J.W. van Achterbergh J. Schuil J. W. van Achterbergh J. Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil R.Arrahcard J. Verdonck J.W. van Achterbergh Kongres af Norsk Bygningsarbeider Forbund, Oslo, 6. Februar J.W. van Achterbergh Fransk Bygningsarbejderforbunds Kongres, Paris, 5.- 7. Marts Finsk Træindustriarbejderforbunds Kongres, Helsingfors, 23. April J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh Flere Forbund har sendt os Indbydelser til deres Kongresser, men grundet paa Tidmangel eller af andre Grunde har vi ikke haft Lejlighed til at lade os repræsentere, hvorfor vi har sendt skriftlige Hilsener og Lykønskninger. VIRKSOMHEDEN 10 Nærværende Beretning kan nødvendigvis ikke naa op ved siden af vore Beretninger fra Førkrigstiden, hvad Indhold og Nøjagtighed angaar. Men vi bør huske, at Sekretariatet, umiddelbart efter Befrielsen, maatte genoptage sin Virksomhed uden Kontorfornødenheder, uden Arkiver eller andre Midler; vi havde blot at tage fat med vore bare Hænder. Desuden er det meste af vor Tid gaaet til nødvendige og vigtige Delegationer. Og saa var der en Bunke Restriktioner, paa Grund af hvilke det tog flere Maaneder, inden en nogenlunde normal Forbindelse var etableret med i det mindste de fleste af vore rganisationer, der altid har vist sig at være kraftige Støtter for vor Internationale Bygnings- og TræindustriarbejderUnion. Mange Steder, især i Mellem- Øst- og Sydeuropa, her Krigen rodet op i de gamle Forhold. En ny Udvikling er langsomt ved at skabe en anden Samfundsorden. Senere er den materialle Situation blevet betydelig forbedret. af den hollandske Embedsmand, der er betroet med Opsporing og Uddeling af Ejendele, der er blevet stjaalet fra de hollandske Fagorganisationer, har vi modtaget nogle af de mest nødvendige Kontormøbler tillaans. Vi har faaet Lejlighed til at købe to brugte Skriveborde og, hvad der er vigtigere, vor Duplikeringsmaskine, en af vore Skrivemaskiner og en betydelig Del af vore Bogskabe er blevet fundet og er nu igen i Brug hos os. Paa den anden side er vore Arkiver, Bøger, Korrespondance, osv. endnu ikke kommet for Dagens Lys med Undtagelse af et Antal Klichéer, der tidligere har været aftrykt i vor" Rundskue", samt nogle faa Bøger og Brochurer. Men bortset fra disse materielle aktiver har vi dog ogsaa bevaret det, der mae anses at være af stærre Værdi: det loyale og hjrtelige Medarbejde af vore tilsluttede Organisationer, fjernt og nær, og vor ivrige og utrættelige Vilje til at fortsætte det betydelige og sukcesfulde arbejde, som er blevet begyndt for mere end 40 Aar siden af International TræarbejderUnion og International Bygningsarbejder Føderation, som senere er blevet sluttet sammen til International Bygnings- og Træindustriarbejder Union, og som vi maa haabe, snart maa blive forbedret og udvidet gennem det mægtige Maskineri i det internationale faglige Arbejde, der nu er ved at blive indrettet. FRA BERN- KONGRESSEN TIL KRIGENS UDBRUD Bern- Kongressen har taget adskillige Beslutninger, der var beregnet til at gøre den af IBTU udførte Virksomhed mere intensiv; der var hidtil blavet ført med større eller mindre Held Aktioner for en Nedsættelse af Arbejdstiden, Sikkerhedsforanstaltninger, Professionssygdomme, Planlæggelse af offentlige Arbejder og en Forbedring af Lønninger og Arbejdsbetingelser for Skov- og Savværksarbejderne. Kongressen bemyndigede Eksekutiven bl.a. til at indkalde til særlige Faggruppekonferencer for de vigtigste Grupper i Periodon 1939-1941, og det blev ligeledes besluttet, at Kampen mod Nazismen og Fascismen skulde fortsættes ved pas enhver gørlig Maade morals og financielt- at støtte den underjordiske aktion af vore Kammerater i Lande under fascistisk Herredømme. 11 FRA KRIGENS UDBRUD TIL BESÆTTELSEN AF HOLLAND Kongressen i Bern sluttede den 14. Juli 1939, og vi tog hjem med den faste Vilje til at intensifere vort Arbejde for IPTU. Men den 1. September faldt tyske Tropper i Polen, og den 3. September var StorBritannien og Frankrig i Krig med Tyskland. Pea Verdensteatret var Tæppet gaaet op for den store Tragedie af den Anden Verdenskrig. Et hastigt Forretningsudvalgsmøde var blevet indkaldt til Amsterdam den 7. Oktober 1939. Desværre var Formanden Coppock forhindret i at komme, men han havde skrevet til de to øvrige Medlemmer- Næstformand Grysom og Sekretær van Achterbergh - og forsikret dem om hans fulde Tillid og armodede dem om at holde Mødet uden ham. Kort forinden Fjendtlighedernes Udbrud havde Sekretæran udsendt et Cirkulære til de tilsluttede Organisationer og udtalt sin Tillid til at Vanskelighederne og indringerne, som nu sandsynligvis vilde komme, ikke vilde afholde dem fra at betragte det som deres højtidelige Fligt til at blive trofast nod Internationale, til at holde Forbindelsen med det Internationale Sekretariat vedlige, til om muligt at etablere en endnu stærkere Forbindelse og til pas enhver Maade at støtte det Arbejde, som Internationalen skal og vil fortsætte." Nesten alle de vigtigene Forbund svarede paa denne Henvendelse, som vi havde ventet det. Forretningsudvalget besluttede, at IBTU skulde fortsætte Virksomheden saa godt den kunde. IBTU- Rundskue" udkom stadig pae Engelsk, Fransk, Dansk og Tysk. Siden Kongressen i Barn Numrene 3/4, 5 og 6 i Aargeng 1939 med ialt 64 Sider for hvert Sprog. Et Dobbeltnummer for 1940 var lige ved at gaa i Trykken, da Holland blev overrumplet, og Sekretariatet maatte opgive sin Virksomhed. Den duplikerede Udgave paa Spansk af vort Blad udkom ligeledes i 1939. Pae der anden Side fandt man det nødvendigt at udsætte Udsendelsen af en Delegation til De forenede Stater. Dette var om saa mere beklageligt, fordi Bygningsarbejdernes Sektion i den amerikanske Landsorganisation for første Gang havde indbudt IBTU til som Gest at overvære dores Kongres. Det blev ligeledes besluttet at udsætte det første Mode af Fellesudvalget for INTU og Landarbejdernes Internationale vedrørende Skovindustrien, der skulde afholdes i København den 7. September 1939. Forhandlingerne med Malernes og Stenindustriarbejdernes Internationaler om en Sammenslutning med IBTU, som saa ud til at blive meget lovende, maatte ogsaa afbrydes paa den Tid. I denne Forbindelse skal det oplyses, at Sekretæren havde en meget tilfredsstillende Samtale om Sagen med Hubert Lapaille, Formanden for det belgiske Stenindustriarbejderforbund i Bryssel, August 1939. UNDER NAZI- BESATTELSE I Foraaret 1940 blev Situationen, der allerede var meget spændt, hurtigt forværret. Norge og Danmark var blevet overfaldet i April Maaned, og den 10. Maj overfaldt de tyske Bander hensynsløst de lave Lande ved Havet og naaede frem til Frankrig. Efter fem Dages heltemodig Kamp maatte det lille Holland falde til Offer for Nazisternes Besættelse og Undertrykkelse. Medens den nationale Fagbevægelse den første Tid blev overladt til sig selv, blev IBTU's Kontorlokaler forseglet af Gestapo, og den 21. Maj blev Sekretæren arresteret og ført til Tyskland, hvor Nazisterne holdt ham indespærret i 14 Maaneder, tilsyneladende beskyldt for en Sammensværgelse med andre internationale faglige Sekretariater og med den underjordiske Fagbevægelse i Tyskland mod Nazi- Staten, Arkivet, Bibliotekot, Kontorinventaret, kort sagt alt, der tilhørte vor Internationale blev siden beslaglegt og ligeledes ført bort. Heldigvis var alle Dokumenter, 12 som eventuelt kunde have skadet Sekretæren, blevet brændt paa Forhaand, da en i sidste øjeblik foretaget Forsøg pae at overføre den vigtigste Del af arkivet til England, slog Fejl, grundet paa Berivenhedernes uventet hurtige Følge. Schuil ver ikke blevet arrastaret paa den Tid, men i Februar 1941 maatte han vandre i Fængsel i nogle Dage, fordi han havde deltaget i den første politiske Strejke, der var holát i Holland mod den tyske Undertrykker. Vor Kasserer, ven Deth, blev pensioneret som Kasserer for det hollandske Forbund helt i Begyndelsen af Besættelsesperioden. Paa vor anmodning forblev han paa sin internationale Post, indtil han blev afløst af H. Ringersma. SIDEN BEFRIELSEN - Alle rade et godt Stykke inden Hollands Befrielse havde Sekretæren, van Deth og- Selmil drøftet Veje og Midler for at genopbygge IBTU saa snart som muligt, og da det blev kendt den 5. Maj at Tyskland havde kapituleret, gik vi straks i Arbejde. Mellem den 9. og 17. Maj blev et stort antal Breve sendt ud- nærmest af personligt Indhold til Venner og Kammerater i Udlandet. Flere af disse Breve kom tilbage paa Grund af Efterkrigstidens Restriktioner, eller( sem vi hørte senere) nasede ikke frem til deres Bestemmelsessted, men vi blev ved at benytte os af enhver Lejlighed, der tilbød sig, og efter nogen Tid var vi saa heldige at faa genoprettet Forbindelsen med vor Formand Coppock, vor Næstformand ryson og med de fleste af Eksekutivens øvrige Medlemmer og Suppleanter. Brevene, vi modtog, var yierst opmuntrende og elskværdige, og fra nu af begyndte Tingene at tage Form. Langsomt men sikkert er vor Internationale ved at vinde Fodfæste igen, og vi er overbevist om, at det ikke vil vare længe, før den atter er i fuldt Vigør. REJSEN TIL SVERIGE Den i December 1945 foretagne Rejse til Sverige var af mogen Betydning. Formaalet var at vinde de ved Bygningsarbejdernes Kartel tilsluttede Organisationer for vor Internationale, Resultatet skulde være, at flere Forbund indenfor Byggefagene, der indtil nu ikke stod tilsluttet vor Internationale, nu skulde meldes ind. Drøftelserne ført med det svenske Kartels Bestyrelse har givet Udsigt til, at Kartellet vil indmelde sig som Helhed. Det er klart, at den endelige Afgørelse skal træffes med Godkendelse af vedkommende Organisationer," n enkelt Organisation skulde ogsaa raadføre sig med de tilsvarende Organisationer i de øvrige skandinaviske Lande. Og det tager selvfølgelig Tid. Vi er imidlertid overbevist om, at Beslutningen vil falde i Foraaret 1946 til Gavn for en fuldstændig Indmeldelse i IBTU. Tilfældigvis blev der under vort Ophold i Stockholm afholdt et Møde af de nordiske Landes Malerforbund. Vi benyttede denne Lejlighed til at drøfte Problemet om laler- Internationalens Opløsning og Indmeldelsen af Malernes Organisationer i IBTU med disse Organisationer, der sammen med den hollandske Organisation udgør Kærnen af den fhv. Maler- Internationale. Man var gennemgaaende overbevist om, at det var mest ønskeligt at ophæve Malernes Internationale og indmelde sig hos os. Selvfølgelig forhørte men sig interesseret om den Maade, hvorpaa vi havde tænkt os indenfor en stor international Organisations Rammer at varetage de særlige faglige Gruppers Interesser. Vi forklarede vore Planer on at at afholde særlige Fagkonferencer og om et fac vigtige Grupper repræsenteret i Eksekutiven. Disse Planer blev modtaget med Tilfredsstillelse, 13 Naturligvis har vi benyttet Lejligheden, mens vi var i Stockholm, til at aflægge Besøg hos andre Organisationer, der allerede stear os tilsluttet. Som overalt blev vi hjerteligt modtaget ogsaa her, og man gav Udtryk for sin Glæde om Genoprettelsen af den internationale Forbindelse. I anledning af vort Besag i Sverige har vi haft en Konference med den største Organisation, der er tilsluttet Stenindustriarbejdernes Internationale: Svenska Stenindustriarbetareförbundet, der har sit Sæde i Gøteborg. Ogsaa her blev vi hjerteligt modtaget. Drøftelserne havde til Følge, at denne Organisation har udsendt en Rundskrivelse til de før Krigen hos Stenindustriarbejdernes Internationale organiserede Forbund om ønskeligheden af at opløse denne Internationale og slutte sig til IBTU. Vi afventer nu Resultatet af denne Rundskrivelse, men vi har et godt Haab om, at vi i 1946 vil modtage gode Efterretninger ogsaa om denne Sag. Desværre havde vi ikke mere Tid til ogsaa at aflægge et Besøg hos Skov- og Savværksarbejderne i Gävle. Dette var om saa mere beklageligt, fordi dette Forbunds Formand ikke havde været istand til at komme tilstede paa vort Eksekutivemøde i November 1945. Forhaabentligt vil han have Lejlighed til at komme med næste Gang. Vi er imidlertid forvisset om hans og hans Organisations Sympati for vor Internationale. Alt i alt var denne Rejse meget frugtbringende, og den har utvivlsomt bidraget til at knytte de internationale Baand, som Krigen har revet sønder, igen og stærkere end nogensinde før. ORGANISATIONSFORHOLD i forskellige Lande 14 SKANDINAVIEN I Almindelighed er der ikke sket nogen andring i det organisationsmæssige Billede for Bygnings- og Træindustriarbejdernes Vedkommende i Skandinavien. Den eneste Undtagelse er Sadelmagerne ig Tapetsernenes Forbund i Danmark og Sverige, som før rigen havde et fælles Forbund for begge Lande, men som af nærliggende Grunde er blevet adskilt under Arigen. Træindustriarbejderne har stadig deres skandinaviske Federation, og det samme gælder for Murerne, som bortset fra Finland- for Tiden ikke er med i IBTU. Medlemstallene er steget betydeligt, maaske med Undtagelse af Norge, hvor Fagbevægelsen er ved at genrejses. - Træindustriarbejdernes Kartel holdt sit første Møde efter Krigen i Stockholm den 28. og 29. Juli 1945. I Forbindelse med et Brev, som Kartellets Formand havde sendt til IBTU's Formand udtalte Kartellet sin Tillid til, at ISTU snart maatte være istand til helt at genoptage sin Virksomhed. Hans Eriksen, som havde trukket sig tilbage som Formand for Norsk Høvleriarbeiderforbund, da han havde naaet Aldersgrænsen den 1. September 1940, nedlagde ligeledes sit Mandat i Kartellets Ledelse og blev erstattet af Alfred Ljøner( Oslo) fra Norsk Skog- og Landarbeiderforbund. De øvrige tre Medlemmer- Formanden Oskar Kerlén og Kassereren E.D.Härrfeldt, begge fra Stockholm, sant Jens Jensen fra København- blev genvalgt. Vi fik ligeledes et udmærket Bevis paa vore skandinaviske Kammeraters dybtgaaende Interesse for IBTU's Fremtid pea et Møde, som vi var saa heldige at kunne afholde med et stort Antal Repræsentanter, der tilfældigvis deltog som Gaster paa det danske Snedkerforbunds Kongres i København, den 8. til 14. September 1945. Disse Delegerede repræsenterede Dansk Træarbejder- Sekretariat( der omfatter alle danske Fagforeninger indenfor Træindustrien), Svenska Byggnadsträarbetareförbundet, Svenska Träindustriarbetareförbundet, Svenska Skogs- och Flottningsarbetare förbundet, Svenska Sågverksindustriarbetareförbundet, Norsk Bygningsarbeiderforbund, Norsk Høvleriarbeiderforbund, Norsk Skog- og Landarbeiderforbund samt de finske Skovbrugsarbejdere,( Suomen Puutyöväen liitto). Det var yderst opmuntrende for os at høre den ene Repræsentant efter den anden staa op og understrege den Betydning, som deres Organisationer tillægger en snarlig og fuldstændig Genrejsning af IBTU og love deres fulde moralske og materielle Støtte. Der herskede ogsaa Enstemmighed om, at enhver Endring af den internationale Fagbevægelses Struktur der berørte IBTU, skulde behandles paa almindelig demokratisk Vis, nemlig paa en ordinær IBTU- Kongres. DANMARK Skønt Danmark under hele Krigen har været under tysk Besættelse, slap Landet praktisk talt uskadt. Den danske Fagbevægelse arbejder stadig udmærket. Udoder Dansk Træarbejder- Sekretariat, der har eksisteret længe, har der siden 1938 eksisteret en Sammenslutning indenfor Byggefagene, som nu omfatter Murerne, Tømrerne og Glarmestersvondene samt Dele af Møbelsnedkernes, Malernes, Elektrikernes, Blikkenslagernes og Arbejdsmændenes Organisationer med et samlet Medlemstal paa henimod 50,000. Kun Stukkatørernes Forbund har ikke sluttet sig til dem indtil nu. Sammenslutningens Formand er Marius Madsen fra Murernes Forbund, med hvem vi har haft en meget lovende Samtale om Muligheden af en Genindmeldelse af Murerforbundene i Danmark, Norge og Sverige i IBTU. Vore gamle Venner Martin Petersen, Træarbejdersekretariatets fhv. Formand, og J.C. Sørensen, Tømrerforbundets fhv. Formand er stadig ved godt Helbred; begge er omkring 80 Aar gamle. 15 Paa Snedkerforbundets Kongres i København den 8.- 14.September 1945 var IBTU repræsenteret ved sin Sekreter. Vi har ogsaa modtaget Indbydelse til Tømrerforbundets Kongres i Odense den 26, August og flg. Dage, og til Træindustriarbejderforbundets Kongres ( der samtidigt havde 50 Aars Stiftelsesfest) i København der. 23. 26. September. Desværre forhindrede vigtige Anliggender os i at tage imod disse Indbydelser, men i hvert enkelt Tilfælde har vi sendt en Hilsen. NORGE Siden Norges Befrielse har vore fire tilsluttede Forbund været travlt beskæftiget med at genopbygge deres Organisationer og gøre Rede i det Roderi, som Nazisternes Arbejdsfront har efterladt sig. Nazisterne havde lavet en " Sammenslutning" af Høvreriarbeiderforbundet og Skog- og Landarbeiderforbundet, men nu er disse to Forbund skilt igen. Der er sket betydelige Endringer i Ledelsen, tildels fordi nogle af Funktionærerne har haft et for intimt Samarbejde med Besættelsesmagten. Skønt Forbundene er ikke helt paa Benene endnu, har de allerede et ret stort Medlemstal. Norsk Høvleriarbeiderforbund har indbudt IBTU til deres Kongres i Oslo den 1.- 4. November 1945. Desværre var vi forhindret i at komme og maatte nøjes med at sende en Hilsen. SVERIGE Af de fire skandinaviske Lande er Sverige det, der er mindst berørt af Krigen. Ligesom Danmark giver ogsaa Sverige et Billede af velindrettede blomstrende og magtige Fagforeninger. De Samverkande Byggnadsfackförbundens Centralråd har yderligere udvidet sit medlemstal, som før Krigen allerede var meget stort. Det fremgaar af en Artikel i Schweizerische Bauund Holzarbeiter- Zeitung( Organ for Bygnings- og Træindustriarbejderforbundet i Svajts) at, med Undtagelse af Murernes Forbund, alle de forskellige Organisationer, der er med i Kartellet, har udtalt sig til Fordel for Oprettelsen af ét enkelt Forbund for hele Bygningsindustrien. Savværksarbejdernes, Skov- og Flottningsarbejdernes og Papirindustriarbejdernes Organisationer her ligeledes oprettet en Føderation( Trä- och Pappers industriarbetarekartellen), som udgiver et ganske udmærket Blad i Fællesskab: Skogsindustriarbetaren". Nils Linde, Snedkernes og Tømrarnes fiv. Formand, er stadig ved godt Helbred. FINLAND Der har næsten ikke forandret sig noget i den finske Bygningsarbejder- og Træindustriarbejderbevægelse, naar lige undtages, at Medlenstallene er gaaet betydeligt i Vejret. Kammerat Härmä, som tidligere var Sekretær i Murerforbundet, er nu i Landsorganisationen. Vi har mødt ham i Paris, mens vi traf Kammeraterne Virtanen og Heinonen, henholdsvis Formanden og Sekretæren i Træindustriarbejderforbundet, i København. VESTEUROPA FRANKRIG Der er kun meget lidt at fortælle om den franske Bygnings- og Træindustriarbejderbevægelses nuværende Struktur. De tre Forbund, der stod tilslutBygningsarbejderne, Træindustriarbejderne og Bødkerfunktionerer som før; desuden synes der at være blevet oprettet en særlig Føderation for offentlige Arbejder( Fédération des Travaux Publics), med Hovedsæde i Paris. tet IBTU, ne - 16 I Anledning af Det faglige Verdensforbunds Konference i Paris her de franske Bygnings- og Træindustriarbejderforbund indbudt de Delegerede for de to nævnte Industrier til en overdaadig Middag. Foruden mange franske Kammeratervar der ogsaa Repræsentanter for IBTU, Rusland, Danmark Sverige, Irland, Ungarn, Jugoslavien, Libanon og Nyzealand. Det er vel overflødigt at sige, at der blev knyttet mange Venskabsbaand. BELGIEN Efter Belgiens Befrielse. viste det sig, at der ver opstaaet en Oppositionsgruppe indenfor den gamle Fagbevægelse under Masken af en saakaldt Modstandsbevægelse. Men efter syv Maaneders energiske Forhandlinger lykkedes det af faa afholdt en Enhedskongres den 28. og 29. April 1945, hvor de forskellige Retninger samledes i den nye" Fénération Générale du Travail de Belgique". De kristelige og liberale faglige Organisationer er dog ikke med i den nye Landsorganisation. Under den dygtige Ledelse af vore gamle Venner Gryson, Smets og Verdonck har Bygnings- og Træindustriarbejderne haft deres fulde Andel i Arbejdet med at genopbygge en Enhedsfagbevægelse. Den 30 September blev der afholdt en særlig Enhedskonference i Bryssel, om hvis Resultater vi dog ikke har hørt noget. LUKSEMBURG For saavidt vi ved, er Bygnings-, Træindustri- og Stenindustriarbejderne i dette lille Land nu gaast helt op i Landsorganisationen, som mere eller mindre har antaget Formen af et Kæmpeforbund. Det er interessant at høre, at den svejtsiske Arbejderbevægelse har stillet 50 frivillige Bygningshaandværkere til Kaadighed for Kammeraterne i Luksemburg. Disse vil hjælpe til med Genopbygningen af de ødelagte Egne i Luksemburg. De ankom med hele deres Udstyr iberegnet deres egne Barakker til at bo i. HOLLAND Som saa mange andre Lande, der har været under NaziBesættelse i Krigsaarene, har Holland nydt godt af alle Nazismens Velsignelser, inklusive Arbejdsfronten. De hollandske Fagforeninger er straks gaaet igang med at genopbygge deres egne Organisationer. Desværre fandtes der visse mørke Elementer, der arbejder under Masken af at fremme Enheden". Trods det har man allerede opnas et udmærkede Resultater. Sukkatørernes og Malernes Organisationer har sluttet sig sammen med Bygningsarbejdernes Forbund. Desuden har vi stadig vort gamle Medlem Møbelsnedkernes Forbund. STORBRITANNIEN Det lader ikke til, at der er sket større Andringer indenfor Bygningsarbejdernes Kartel NFBTO og dets tilsluttede Organisationer. NFBTO afholdt sin 28. Aarskongres i Bournemouth den 26.- 28. Juni 1945. Grundet paa de dengang meget komplicerede og vanskelige Forhold med Hensyn til at faa Pas og Visa var vi desværre ikke i Stand til benytte os af den elskværdige Indbydelse til at deltage i Kongressen. Den 27. Juni sendte vi et Telegram til NFBTO med vore bedste Lykønskninger i Anledning af arbejderpartiets mægtige Valgsejr, idet vi udtalte vor Tillid til, at denne Sejr maatte føre til et Fremskridt i Verdens politiske, sociale og økonomiske Anliggender. NELLEMEUROPA 17 TYSKLAND Eens der selvfølgelig kunde siges meget om Genopbygningen af en uafhængig, demokratisk Fagbevægelse i Tyskland- slaaet, og dog befriet!- vil vi nøjes med at udtale, at der i forskelle Dele af Landet er blevet oprettet lokale eller Distriktsfagforeninger under Kontrol af vedkommende militare Myndigheder. For Stor- Berlins vedkommende findes der en fri tysk Fagforening- Freier Deutscher Gewerkschaftsbund" Ortsausschuss Berlin"- som bl.a. omfatter et Forbund for Bygningsog et for Træinaustriarbejderne. Indtil nu synes der endnu ikke at være Enighed blandt de fire Allierede Magter om at faa afholdt et Møde af Fagforeningsdelegerede for hele Staden. I Henhold til leddelelser i Verdenspressen i Begyndelsen af Oktober Maaned paastaar Vestens Allierede, at de fleste nu- eksisterende Organisationer der synes at have omkring 200.000 Medlemmer- er blevet oprettet, inden de Allierede vestfra kom til Berlin, og de kræver absolute Garantier for et demokratisk Styre, inden de giver deres Tilsagn til et Møde for hele Byen. - I Foraaret 1945 udarbejdede de tyske Arbejderes faglige Ventral i Storbritannien et Udkast til Forslag til Genoprettelsen af den tyske Fagbevægelse, Udrensning af det offentlige og det økonomiske Liv, Socialpolitken, sociale og økonomiske Nødsforholdsregler, økonomisk Politik og Oplysnings- og Opdragelsesarbejdet. Det er af Interesse at høre, at Georg Bernhard, Bygningsarbejderforbundets fhv. Formand, indtager en vigtig Stilling i Berlins Byraad; Georg Käppler, den fhv. Sekretær i IFBW, har det godt; det samme gælder for Fritz Tarnow, IUW's fhv. Sekretær, der stadig opholder sig i Sverige. ØSTRIG Ogsaa her er man ved genopbygge Fagbevægelsen. Formanden for den østrigske Landsorganisation er vor gamle Ven Johann Böhm, der samtidigt er Minister i Renners Kabinet. Der findes et Bygnings- og Træindustriarbejderforbund og et Land- og Skovarbejderforbund. Franz Novy, Bygningsarbejderforbundet, som har deltaget ivrigt i det underjordiske arbejde og senere i Emigrantbevægelsen, er antageligt kommet tilbage til Wien. Rudolf Holowatyj, Træindustriarbejderforbundet, er endnu i Sverige og har det godt. Vi er endnu udon Efterretninger om Franz Olah og Ferdinand Steindl, dor begge har haft en stor Andel i Modstandsbevægelsen og er blevet sendt til Koncentrationslejre. TJEKKOSLOVAKIET Vi er erfaret af Delegerde ved Verdenskongressen i Paris, at Fagforbundenes Generalraad, som synes at være den højesto Myndighed for den revolutionære Fagbevægelse i Bøhmen og Moravien samt for Fagbevægelsens Centraludvalg i slovakiet, omfatter et Bygningsarbejderforbund, et Træindustriarbejderforbund og et Land- og Skovarbejderforbund. Fagbevægelsen er nu meget mere venstreorienteret, end den plejede at være og er sterkt contraliseret; ingen af Funktionærerne i de enkelte Forbund synes at være fremme. Kammeraterne V.Slach, Bygningsarbejderne, og M. Smejkal, Træindustriarbejderne, virker begge to i Fagbevægelsen, men uden Tilknytning til deres tidligere Forbund. UNGARN De tre os tilsluttede Forbund i Ungarn- Bygningsarbejdernes, Træindustriarbejdernes og Billedskærernes- eksisterer endnu. Arpad Szakasits, Bygningsarbejdernes fhv. Formand, er nu Leder for det socialistiske Parti, og Gabriel Horovitz, Treindustriarbejderforbundets mangeaarigo Sekretær, er afganet ved Døden. Vi har ikke kunnet faa Oplysninger om M.Szé11, Bygningsarbejdernes fhv. Sekretær, og S.Propper, Træindustriarbejdernes Formand. Bygningsarbejderforbundets nuværende Sekretær, János Török, var allerede før krigen med i Organisationen. 18 SVEJTS ØSTEUROPA POLEN Bygnings- og Træindustriarbejdernes Forbund funktionerer endnu normalt og har nylig givet Meddelelse om en betydelig Tilvækst af Medlemmer. Desværre er det ikke lykkedes os at faa Oplysninger af Værdi om de polske Bygnings- og Træindustrarbejderforbund, der var tilsluttet IBTU. Masske vore fronske Kammerater, der har deltaget i en Fagforeningsdelegation til Polen, vil være i stand til at give os Oplysninger. RUMENIEN Før Krigen var de tilsluttede rumenske Bygnings- og Træindustriarbejderforbund meget svage og modtog ved flere Lejligheder økonomisk Støtte af IBTU. I Henhold til Oplysninger modtaget paa Konferancen i Paris findes der nu én Organisation for Bygnings-, Treindustri- og Skovarbejderne med et samlet Medlemstal paa 58.334 i 81 lokale afdelinger. Dette Medlemstal omfatter 11.708 Kvinder. Af de tidligere Ledere er kun K.Bartha tilbage, Træinoustriarbejdernes fhv. Sekretær, som stadig synes at være med i Fagbevegelsen, omend i en anden Stilling. BULGARIEN I Hengold til paa Verdenskongressen i Paris modtagne Oplysninger findes der nu igen en organiseret Bygnings- og Træindustriarbejderbevægelse i Bulgarien. Den gamle Internationale Træarbejder Union havde en Organisation i dette Land, men den feldt som Offer for det semi- fascistisko. Regime og skulde slettes af medlemslisten, da IBTU blev dannet i 1934. Det skal bemærkes, at IFC dengang har ofret betydelige Belab til Støtte for den bulgarske Fagbevegelse, men uden Resultat. JUGOSLAVIEN af en Samtale, vi havde i Paris med en af de jugoslaviske Delegerede, fremgik det, at Bygningsarbejderforbundet og Træindustriarbejderforbundet i dette Land, som har været med i IBTU, endnu eksisterer. Deres Virksomhed er udvidet og Medlemstallene steget betydeligt. Vedkommende Belegerede kunde dog ikke sige os, hvorledes Forholdene i Virkligheden var. De fleste Kammerater, der før Krigen stod i Spidsen for Organisationerne, synes endnu at være med, omend ikke i Tilknytning til deres gamle Forbund. SYDEUROPA. ITALIEN Vi haaber, at Kammerat Vuattolo vil være i stand til at fortælle os mere om Bygnings- og Træindustriarbejderne i Italien. Som bekendt bleb en EmigrantOrganisation af Bygningsarbejdere, der efter Felice Quaglinos Ded valgte A.Vuattolo til Sokretær, tilsluttet IBTU under Diktaturperioden, og vi har bragt i Erfaring, at Stillingen af de italienske kooperative Bygningsselskaber er ret god. IBTU's Sekretær er en ex- oficio Medarbejder i Fonden af de italienske Bygningsarbejderes Forbund, som er blevet investeret i de nævnte kooperative Selskaber. SPANIEN Stillingen i Spanien er uvis, men det er vort Haab, at vore spanske Kammerater inden ret længe vil være istand til at genopbygge deres egne Organisationer og paany slutte sig til vor Internationale. OVERSØISKE LANDE 19 ARGENTINA Under Verdenskongressen i Paris modtog vi Meddelelse om, at den semi- fascistiske Regering i Argentina havde arresteret praktisk talt alle ledlemmer af Oppositionen, inklusive mange Fagforeningsledere. Sekretæren for det IBTU tilsluttede Forbund for Bygningsarbejderne, Pedro Chiaranti, har været fængslet i to Aar. Situationen i Argentina er endnu uklar. AUSTRIALEN Skønt der deltog adskillige Delegerede fra Australien i Verdensfagforbundets Kongres i Paris, har vi dog ikke været istand til at fremskaffe Oplysninger om Møbelarbe jernes Forbund( Federated Furnishing Trade Society), som stod tilsluttet IBTU NY ZEALAND Ny Zealands Delegation paa Verdensfagforbundets Kongres i Paris bestod af to Kammerater, nemlig Stanley, Sekretæren i Snedkerforbundet, og Butler, Sekretæren i Arbejdsmandsforbundet. IBTU har været i snæver Fore bindelse med begge disse Kammerater før Krigen. Malerne, Møbelarbejderne og Træindustriarbejderne, som alle var med i IBIU, har det udmærket. Byggefagenes Organisationer er nu sluttet sammen i en ret løs Føderation, men vore Kammerater haabede, at det i Tidens Løb vil udvikle sig til en stærk Sammenslutning. TRINIDAD Vor Formand Coppock har modtaget Brev fra De samvirkende Bygnings- og Træindustriarbejderforbund( Amalgamated Building and Woodworkers' Union), vort Medlem i Trinidad, britisk Vestindien, med Hilsener og de bedste Ønsker. PALESTINA Bygnings- og Træindustriarbejdernes Sektioner i den Alm. Føderation af jødiske arbejdere i Eretz- Israel, som begge staar tilsluttet IBTU, funktionerer godt. Vi har haft flere Samtaler med Føderationens Repræsentanter pea Verdensfagforbundets Kongres i Paris. +- Denne meget kortfattede Oversigt af Organisationsforholdene for Bygnings- og Træindustriarbejdernes Vedkommende i de enkelte Lande er indskrænket til saadanne Lande, der har været med i International Bygnings- og Træindustriarbejder- Union. I Modsætning til visse Opfattelser, der har været fremme nogle Steder, viser den, at IBTU stadig er springlevende. Den er med Rette stolt over sin Virksomhed i Fortiden; den er rede til at tage Fat under de nye Forhold, der er blevet skabt af krigen og det fascistiske Nederlag allevegno; den er ivrig efter at række Haanden til de Millioner af Bygnings- og Træindustriarbejdere Verden over for til sidst at naa det store Maal, som dens Grundlæggere har sat sig for 40 har siden: Enhed og Samarbejde af Arbejderne indenfor Bygningse og Træindustrien Verden over. 11 11 11 It ANDRE INTERNATIONALE INSTANSER IFC og de Internationale Faglige Sekretariater ved sin Sekretær. Den Internationale faglige Central afholdt sin sidste Kongres i Zürich i Juli 1939. Vort Internationale Sekretariat var repræsenteret dér da Det vigtigste Punkt paa Vagsordenen var det i mange ar drøftede Forslag om at opfordre den sovjetrussiske Landsorganisation til at slutte sif til IFC. Forslaget blev forkastet. Naar man tænker paa den tysk- russiske Venskabspagt, som kort Tid efter blev sluttet, er der sikkert ikke særlig Grund til at være ked af denne Forkastelse. Paa de faglige Sekretariaters Konference, der blev afholdt under Kongressen, drøftedes ogsaa Krigen og de deraf følgende Forholdsregler til Opretholdelse af den internationale Fagbevægelse, men Spørgsmaalet gav ikke Anledning til nogen Diskussion. Saa kom Krigen. IFC blev siddende i Paris, indtil Frankrigs Kapitulation tvang den at at forlade frabsk Jord. Efter nogle Maaneders Flakken rund ankom Generalsekretær Schevenels til London. Imellemtiden havde de i London bosatte faglige Sekretariater ( eller IFS) ikke siddet med Hænderne i Skødet. En i August 1940 i London afholdt Konference opfordrede IFC til at genoptage Virksomheden. Efter flere nye Konferencer og Drøftelser oprettede man den 23. Juli 1942, paa Forslag af Internationalt Transportarbejder Forbund, et provisorisk Internationalt Fagforeningsraad, bestaaende af Repræsentanter for IFC's Bestyrelse, for England, de Forenede Stater, Kanada, Sverige, Norge, Argentina, Meksiko og Palæstina, samt af Repræsentanter for forskellige IFS, bl.a. ogsaa Bygningsarbejdernes. Dette Raad besluttede bl.a. at udgive et Blad, hvori for IFC og IFS vigtuge Problemer skulde komme til Behandling. Bladet er udkommer fra Januar 1943 til December 1945%; Omkostningerne blev for Halvdelen baaret af ITF. Endvidere udnævnte Raadet to Udvalg til Behandling af Efterkrigsproblemerne, nemlig: 1) den internationale Fagbevægelses fremtidige Struktur, og 2) den internatiobale Fagbevægelses sociale og økonomiske Krav. Disse to Udvalgs Virksomhed havde jo kun en forberedende Karakter. Resultat af de lange Drøftelser blev nedlagt i to Beretninger, som af IFC blev tilstillet Landsorganisationerne og IFS. Rad det blev ophævet paa et den 14. September 1944 afholdt løde. Ogsaa andre rupper har beskæftiget sig med internationale Problemer pa det faglige Omraade. I 1939 blev der nedsat et engelsk- fransk Fagforeningsudvalg, der dog ikke var i Virksomhed fra Juni 1940 til November 1944. Derefter blev der dannet et engelsk- russisk Udvalg og endnu senere, da Amerika kom med i Krigen, et engelsk- Amerikansk Udvalg. De to sidstnævnte Udvalg havde til Hensigt at danne et Fællesudvalg, der skulde omfatte den samlede Fagbevægelse af de forenede Nationer. Desuden tog den britiske Landsorganisation Initiativet til Indkaldelsen til en Verdensfagkonference i London.i Juni 1944. Ogsaa IFS var indbudt dertil. Denne Konference blev dog udsat paa Grund af de Allieredes Invasion paa det europæiske Fastland. Den engelsk- russiske Kommission havde den 2.- 6. Oktober 1944 et vigtigt Sammentræde i London. Man erklærede sig indforstaaet med, at der skulde afholdes en faglig Verdenskonference i Januar 1945, og at en forberedende Kommission skulde nedsættes bestaaende af Repræsentanter for den britiske, amerikanske og russiske Fagbevægelse. 21 Den amerikanske Delegation skulde bestaa af to Repræsentanter for den amerikanske Landsorganisation( American Federation of Labor), to for CIO og en for de amerikanske Jernbaneforbund. Den amerikanske Landsorganisation nægtede dog at deltage i Drøftelserne. Konferencen blev afholdt i London den 6. 17. Februar 1945. Her begyndte Diskussionen om Indlemmelsen af de internationale faglige Sekretariater som faglige Afdelinger i Verdensfagforbundet. Pas Verdens kongressen, der fandt Sted i Paris i September- Oktober 1945, blev der taget yderligere Beslutninger om de Forhandlinger, der skulde føres med IFS vedrørende Indlemmelsesbetingelserne. Den gamle IFC har indstillet sin Virksomhed fra Slutningen af 1945. Generalraadet har nedsat et Udvalg, der skal forvalte IFC's Ejendele, indtil Afgørelsen om den endelige Likvidation er truffet. ET VERDENSFORBUNDS FØDSEL Der er allerede blevet skrevet sas meget om den anden faglige Verdenskonference, som gandt Stad i Paris den 25. September- 8. Oktober 1945, og om dens Beslutning om Oprettelsen af Verdensfagforbundet, at vi af praktiske Hensyn mener at kunne indskrænke os til de særlige Problemer omkring Fgf. 13 af VFF's Love, der beskæftiger sig med Faggrupper, som skal oprettes indenfor Rammerne af VFF, og med den Særstilling, de internationale faglige Sekretariater indtager i denne Henseende. Lad os nu se lidt pa Pgf. 13 af Verdensfagforbundets Love. I dens endelige Skikkelse, saadan som den blev fremsat paa Konferencen i Paris, lød den som følger: Generalraadet( for VFF) vil nedsætte Faggrupper indenfor VFF for saadanne Grupper og Industrier, som det maatte beslutte til. Det bliver disse Gruppers Opgave at beskæftige sig med tekniske Sager vedrørende deres Brancher. Indenfor dette Omrande vil de være fuldt selvstændige indenfor VFF, men de er ikke beføjet til at træffe Beslutninger eller gennemføre noget i Forbindelse med Problemer af almindelig Politik, idet Spørgsmaal af den Art skal overlades til Kongressen, Generalraadet, Eksekutiven og Forretningsudvalget. Faggrupperne skal staa til Ansvar for deres Handlinger overfor Generalraadet og Eksekutiven. ( II) Hver Faggruppe kan indkalde til Faggruppekonferance, og giver Meddelelse derom til Eksekutiven, saa ofte den finder det fornødent, med det Formasl for je at udveksle Meninger og Oplysninger og at tage Beslutninger indenfor Rammerne af de almindelige Retningslinjer fremst af Kongresson, Generalraadet ella Eksekutiven, til Behandling af Spørgsmaal om Lønninger, Arbejdstid, Arbejdsbetingelser, Sociallovgivningen og andre Forhold, der vedrører vedkommende Gruppes Arbejdere. thvert nationalt Forbund, som er Medlem af en Verdensfagforbundet tilsluttet Landsorganisation, eller som er direkte tilsluttet Verdensfagforbundet, skal have Ret til at være repræsenteret paa Faggruppemøderne indenfor dets Fag eller Industri. Hver Faggruppekonference udnævner Lederen for dens Faggruppe og forelægger denne Udnævnelse for Eksekutiven til Godkendelse. Hver Faggruppe vedtager efter dens Oprettelse Love og Vedtægtan, der skal forelægges Eksekutiven til Godkendelse. ( III). Hver Faggruppe skal være repræsenteret paa Kongressen og i Generalraadet af en Delegeret og en Suppleant, som skal have Stemme i Tilfælde af Afstemning ved Haandsoprækning, men ikke maar der stemmes skriftligt eller ved Navneopraab. Near Eksekutiven behandler et Spørgsmaal vedrørende et Fag eller en Industri, for hvilken der findes en Feggruppe, saa deltager Lederen for vedkommende Faggrupe i Eksekutivens Forhandlinger, men uden Stemmeret, 17 0.3 28 Paa de internationale faglige Sekretariaters Konference med IFC's Eksekutive, efholdt i London den 29. August 1945, hvor vor Formand Coppock repræsenterede IBTU, var der almindelig Enighed om, ut vedkommende Udkast var utilfredsstillende, baade efter Indhold og Form. Dets Udtryk var for vage og kunde give Anledning til de mest modstridende Fortolkninger. Princippet om Faggruppernes fuldstændige Autonomi, f.Eks., var ikke understreget tydeligt nok og dets praktiske Anvendelse var ikke tilstrækkeligt garanteret. Det var den almindelige Opfattelse, at Fordelingen af VFF's Pengemidler til almindelige Formaal og til Faggrupperne maatte defineres tygeligere. Det blev pointeret med Rette, at en Faggruppe, der ikke kunde faa Lov til at dispohere frit over dens egne Midler, ikke kunde betragtes som værende selvstændig i sine andlinger. Udtrykket tekniske Anliggender" var ligeledes altfor vagt, og saafremt der ikke blev givet nogen klar Definition, vilde det ofte føre til konflikter med Hensyn til Kompetencen. Der skulde endvidere sørges for, at Forbund, der ofte repræsenterer flere Enkeltforbund indenfor sarme Industri eller samme Fag kollektivt( som f. Eks. National Federation of Building Trades Operatives i England eller det danske Træarbejder- Sekretariat) skal kunne repræsentere disse Forbund paa Fagets internationale Konferencer. Af alle disse Grunde følte man det som en Nødvendighed, at Pgf. 13 blev forbedret, suppleret og affattet tydeligere. Henimod Diskussionens Slutning fremsatte Kammerat Edwards( Minearbejderne) følgende kesolution, som skulde vedtages som et Udtryk for den paa Konferencen raadende Stemning, uden at binde de representerede Organisationer: Konferencen godkender de i Lovudkastet om de faglige Sekretariater i VFF til Grund liggende Principer under Forbehold af en formalstjenlig Endring af Pgf.13, hverved den faglige Virksomhed kan fortsættes paa en ikke mindre effektiv Maade, end den før i Tiden blev udført af de faglige Sekretariater. Den Internationale Faglige Central skal indkalde til et Møde for Sekretariaterne i Paris, hvor de kan udtale sig om pørgsmaalet. De paa den faglige Verdenskonference i Paris stillede Andringsforslag til Pgf. 13 blev fremsat af de engelske, hollandske og svenske Landsorganisationer. Af disse vil vi her især omtale det af Englænderne fremsatte Forslag, der foreslaar et Tillæg af følgende Ordlyd: Om denne Paragraf skal først træffes Afgørelse, naar Resultatet af Forhandlingerne mellem Eksekutiven og Repræsentanterne for de Internationale faglige Sekretariater foreligger, og den kan forbedres, ifald Eksekutiven efter saadanne Forhandlinger betragter det som ønskeligt. il Verdenskonferensens. Lovudvalg, hvori de Internationale faglige Sekretariater havde en dygtig Repræsentation ved Kollegerne Oldenbroek ( ITF) og Spiekman( Handels- og Kontormedhjælperne) foreslog nedenstaaende Forbedringer til Pgf.13, der vedtoges enstemmigt: ( a) Stykke I. Sidste Sætning skal læses som følger: - I sidste Instans er de faglige Afdelinger ansvarlige overfor Generalraadet og Eksekutiven for deres Virksomhed. ( b) Stykke II skal stryges og erstattes med følgende ordlyd: ( II) Med Forbehold af Bestemmelserne i Stykke I skal Formaalene, Arbejdsmetoderne, Forpligtigelserne, Rettighederne og Finanserne for Faggrupperne ordnes af et særligt Reglement, der skal vedtages af Eksekutiven og godkendes af Jeneralraadet." Der er en betydelig Tilføjelse til Prg.13's nuværende Ordlyd, som har taget Form af en Resolution og er saalydende: Det paalægges Eksekutiven i Fællesskab med de Internationale faglige Sekretariater at udarbejde Bestemmelser, der regulerer Forholdet mellem Verdensfagforbundet og de i Pgf.13 paa tænkte Fagsektioner. INTERNATIONALT FAGUDVALG FOR BYGGEFAGENE, STAALBYGGERI OG OFFENTLIGE ARBEJDER 24 En af de vigtigste Beslutninger, der blev taget paa Det internationale Arbejdsbureau's Bestyrelsesmøde i London i Januar 1945 var Nedsættelsen af Internationale Fagudvalg for syv Hovedindustrier, inklusive et Udvalg for Byggefagene, Staalbyggeriet og offentlige Arbejder. Dagsordenen for det første Møde af hvert Udvalg kommer til at bestaa af følgende to Punkter:( 1) Industriens sociale Problemer under Overgangstiden fra Krig til Fred;( 2) det fremtidige internationale Samarbejde om Socialpolitik og Industriens økonomiske Grundlag. Udvalgets primære Funktion i den allerførste Tid skulde være den at lette Udvekslingen af Synspunkter mellem Arbejderne, Arbejdsgiverne og Regeringen om Industriproblemet. Man var dog klar over, at man med disse Udvalgs Udvikling vilde komme til Beslutninger, der kunde blive udført paa forskellige Maader. Hvis nogen af disse Beslutninger skulde anbefale en Aktion gennem Det Internationale Arbejdsbureau, skulde den henvises til estyrelsen. Med Hensyn til Arbejdernes og Arbejdsgivernes Repræsentanter i disse Udvalg blev det vedtaget, at hver Regering skulde være ansvarlig for deres Udnævnelse i Overensstemmelse med de førende Organisationer, der har et betydeligt Medlemstal indenfor Industrien. Følgende Lande vilde blive repræsenteret i ovennævnte Udvalg: USA, Australien, Belgien, Brazil, Kanada, Kina, Chili, Tjekkoslovakiet, Danmark, Frankrig, Storbritannien, Indien, Meksiko, Holland, Norge, Polen, Sverige, Svejts, Sydafrika. Et Forslag om at medtage Repræsentanter for anerkendte internationale Organisationer af Arbejdere og arbejdsgivere blev udsat til senere Behandling. For at tilvejebringe en snarlig og gunstig Afgørelse af Sagen har IBTU's Sekretær raadført sig med de øvrige IFS, der var repræsenteret paa Verdenskonferencen i Paris, og det besluttedes at sende nedenstaaende Skrivelse i Fællesskab til IAB's Direktør: Direktøren for Det Internationale Arbejdsbureau, Paris. Paris, den 4. Oktober 1945. Undertegnede Generalsekretærer for International Bygnings- og Træindustriarbejder- Union, Tekstilarbejderne og Transportarbejderne samt Formanden for International Metarbejder Føderation, der er samlet i Paris i anledning af den faglige Verdenskonference, tillader sig at sende Dem dette fælles Brev med det Formaal at forsikre Dem om den hjeretelige Velkomst, som eres Organisationer har givet til Beslutningen af Det internationale Arbejdsbureau om at etablere internationale Fagudvalg til deres repsektive Industrier. De anerkender tilfulde den Foddel, der vil opstaa heraf for disse Industriers Arbe jere af Forhandlingerne, Beslutningerne og Anbefalingerne af disse Instanser, og paa vore Organisationers egne tilbyder vi Dem gladeligt Samarbejde med de nævnte Udvalg. De har imidlertid erfaret, at der for saavidt ikke er taget nogen endelig Beslutning om, at de internstionale faglige Sekretariater vil blive direkte repræsenteret i Udvalgene. De beklager, at dette er undladt, idet de føler, at dette vilde være af højeste Vigtighed for det Arbejde, der skal udføres 25 af Udvalgene, naar de af de Internationale faglige Sekretariater indhentede store Erfaringer, gennem Aar af koordinerede Anstrengelser og praktisk Arbejde indenfor deres særlige Arbejdsomraade, kunde blive tilfulde udnyttet. Det muligt, at der paa Arbejdsgivernes Side endnu ikke findes nogen tilsvarende Instans, men Manglen heraf kunde da aldrig blive benyttet som et Motiv til at nægte Organisationer med stor Erfaring, som er blevet skabt af Arbejderne med det Formasl at side ordne deres faglige Virksomhed paa det internationale Omraade. Bevæget af det inderlige ønske at faa et saa intensivt Samarbejde med Deras Bureau for saaledes at yde den allerhøjeste Støtte til dets Initiativ, anmoder undertegnede Dem alvorligt om at forelægge dette Brev for Deres Bestyrrlse paa det førstkommende Møde, og de stoler paa, at denne Instans da vil træffe Beslutning om, at lade de internationale faglige Sekretariater blive repræsenteret i de forskellige Udvalg. Arbødigst Int.Bygn.og Træind.arb.Union( sign.) J. W. van Achterbergh, Intern. Føderation af Tekstilarba( sign.) J.Stott, Int.Transportarbejderforbund Int.Metalarbejder Føderation ( sign.) J.H. Oldenbroek ( sign). Jack Tanner. Afskrifter af dette Brev er blevet sendt til Hr.J.Hallsworth, Formanden for Arbejdergruppen af Det int.Arbejdsbureaus Bestyrelse, og til Hr..Staal, ederan for det I.A.B.'s Afdeling for Forbindelser med Arbejderorganisationer. Kort Tid efter modtog vi følgende Skrivelse fra I..B.: Kære van Achterbergh, Paris, 23. Okt. 1945 Jeg anerkender Modtagelsen af Brevet af 4. Oktober 1945, adresseret til Direktøren for IAB af Den, og af Repræsentanterne for Int. Tekstilarbejderforbund, Int. Transportarbejderforbund og Int. Metalarbejderforbund. Brevet er blevet overgivet til Bestyrelsen for IAB paa dens Møde i Paris den 12. Oktober. Det glæder mig at kunne meddele Dem, at Bestyrelsen har besluttet at indbyde vedkommende Internationale faglige Sekretariater til at lade sig repræsentere paa de nye Fagudvalgs Møder. Repræsentanterne vil faa Lejlighed til at deltage i Diskussionen, men uden Stemmeret. En Meddelelse om det første Møde af Udvalget, som Deres Organisation er interesseret i, vil blive Dem tilsendt snarest. Deres Forbundne ( sign.) Jef Rens. Ass, Direkør. Det er næppe nødvendigt at understrege i denne Beretning, af hvilken yderst stor Betydning Fagudvalget, der skal nedsættes for Byggefagene, Staabbyggeriet og offentlige Arbejder, er. Det vil blive indkaldt til Undersøgelse, til at udtale sig og til at tage Aktion paa det store Omraade af sociale og økonomiske Problemer i Forbindelse med erdens Genrejsning( f.Eks. en rimelig Fordeling af de forhaandenværende Raastoffer og Tilsyn med Lønninger og Arbejdsbetingelser for udenlandsk arbejdskraft), Bygning af Boliger i alle sociale og økonomiske Aspekter( f.Eks. Præ- Fabrikation) og sansynligvis ogsaa med Planlæggelse af offentlige Arbejder. I denne Forbindelse bør det huskes, at IAB i 1938 nedsatte at Int.Udvelg for offentl.rbejder, hvori IBTU var repræsenteret ved Sekretæren. Man ved ikke, om dette Udvalg eksisterer endnu, eller om Virksomheden overtages af det nye. Da i Henhold til løst Skøn 6.000.000 Mennesker er helt eller delvist beskæftiget med Skovarbejde, da Skoven er blevet en Kilde til de vigtigste Raastoffer, og da raat eller halvtforarbejdet Træ indtager en 4. Plads i Verdenshandlen, er der al Grund til at anmode IAB om ogsaa at nedsætte et Udvalg for Træindustrien. V.FF. OG VI OG BERETNING OM RESULTATET FORHANDLINGERNE MED VERDENSFAGFORBUNDET AF Paa det i Albury( England) den 13. April 1946 afholdte Eksekutivemøde har Sekretæren aflagt følgende Beretning om Resultatet af Forhandlingerne med Verdensfagforbundet. Vi alle har hilst det som et betydeligt Skridt fremad, da vi ifjor kom til Oprettelsen af Verdensfagforbundet. Enheden, der kom til Udtryk paa denne Kongres, naaede man ikke saa let til. Til at begynde med var der mange forskellige Synspunkter, af hvilke de vigtigste var, 1) at Landsorganisationerne i de forskellige Lande ikke vilde være pligtige til automatisk at udføre Verdensfagforbundets Beslutninger, og 2) de faglige Sekretariaters Forhold til Verdensfagforbundet. Med Hensyn til Punkt 1 naaede man til Overensstemmelse ved at beslutte at stille Landsorganisationerne frit til at udføre VFF's Beslutninger eller ej. Hvad IFS angaar, saa var det ikke saa let at naa til Enighed. For det første havde IFS mange og meget alvorlige Indvendinger, og for det andet var IFS selvstændige Organisationer, der ganske vist havde Samarbejde med IFC, men som forøvrigt var fuldkommen uafhængige. IFS's Indvendinger var følgende: 1) Man nærede Frygt over Overcentralisering og for stor en Koncentration; 2) man vidste ikke, i hvilken Form Indlemmelsen i VFF vilde finde Sted; 3) man havde Indvendinger mod Bestemmelsernes Uklarhed, som vilde kunne føre til alskens forskellige Definitioner. 4) der var ingen Sikkerhed for, at Autonomien kunde fastholdes; 5) det var ikke sikkert, at Kontingentet vilde blive fordelt i Overensstemmelse med IFS's ønsker; 6) det var ikke kendt, hvorledes det vilde gaa, naar der skulde opkræves ekstra Kontingent; 7) Begrebet Teknik var meget vagt og trængte til nærmere Definition. For vor egen Internationale var der desuden den Vanskelighed, at det ikke stod fast, hvorledes Faggruppe- Føderationerne vilde kunne lade sig repræsentere. Verdensfagforbundet anerkendte de faglige Sekretariaters Vanskeligheder og Indvendinger og nøjedes med at forlange, at Principet om Indlemmelse skulde vedtages. I sidste Instans skulde IFS være ansvarlige overfor VFF. Formaal, Arbejdsmetoder, Pligter, Rettigheder og Financer skulde blive forankret i et særligt Reglement. Der var en meget vigtig Motivering ved Beslutningen. I denne blev det udtalt, at VFF's Bestyrelse efter Raadførelse og i Overensstemmelse med" de faglige Sekretariater vilde udarbejde en Række Regler om VFF's Forhold til disse Sekretariater. Endvidere skulde disse Sekretariater hver for sig udarbejde et Udkast til Love til den nye Afdeling. Dette Udkast skulde danne Grundlaget for Forhandlingerne af vedkommende Sekretariat med VFF. Uden at spilde Tiden har vi truffet de nødvendige Forholdsregler for at kunne handle hurtigt. Den 7. November 1945 afholdt vi et Eksekutivemøde. Her blev der nedsat et Forhandlingsudvalg bestaaende af R. Coppock, E. Gryson. R. Arrachard og J.W. van Achterbergh. Sekretæren har udarbejdet et Udkast til Lovændringer. 2 Nogle Dage efter Bestyrelsesmødet modtog vi et Brev fra Schevenels, som af VFF var anvist til at beskæftige sig med IFS's Anliggender, med Anmodning om snarest at have en Konference med ham. Dette Brev, dateret den 8. November 1945, modtog vi den 16.s.M. Vi svarede den 19. November, at et Møde med alle Fagsekretariater burde gaa forud, saaledes som det var besluttet. Den 27. December modtog vi en ny Skrivelse, hvori man ganske simpelt meddelte os, at vi skulde komme til Paris til en Konference den 24. eller 25. Januar 1946. Vi svarede derpaa den 2. Januar, at vi vilde komme. I et Brev dateret den 11. Januar, modtaget den 16. s.M. tilsendte man os de Punkter, der skulde komme til Behandling. Den 18. Januar indsendte vi vore Love med Udkast til Andringer samt et Udkast til Budget for vor Internationale, som Schevenels havde bedt os om. Før Konferencen, den 23. Januar 1946, havde vi først et Møde af det af vor Bestyrelse nedsatte Udvalg. Udvalgets Formand, R. Coppock, var desværre forhindret i at deltage, medens Gryson havde ladet sig erstatte ved sin Suppleant J.Verdonck. Indenfor Udvalget herskede temmelig stor Overensstemmelse, Der var Meningsforskel med Hensyn til om det var ønskeligt eller ej at fastholde vor Internationales hidtidige Navn og om Optagelsen af Faggruppebestyrere som almindeligt Bestyrelsesmedlem. Hvad angaar det første Punkt, saa besluttedes det først at tale med VFF herom. Med Hensyn til Faggruppebestyrerne besluttede man, at disse i Bestyrelsen ikke vilde have Stemmeret for at undgaa dobbelt Repræsentation. Om Konferencen med VFF's Forhandlingsudvalg, der bestod af W. Citrine, L. Jouhaux, M. Tarasow, L. Saillant og W. Schevenels har Eksekutiven modtaget en udførlig Beretning. Der var 7 Punkter, der skulde behandles. Det var Punkterne tilsendt os af VFF. Det første Punkt drejede sig om Fagsekretariaternes Sæde. VFF krævede, at de alle skulde have Sæde samme steds som VFF. Vort Udvalg havde ikke noget imod dette. Det er indlysende, at jeg i Forbindelse med min Anmodning om Afsked ikke har fremført mine personlige Ønsker om denne Sag. Derimod har jeg fremført Indvendinger, som jeg vidste, fandtes hos mange Fagsekretariater for at opnaa, at de dermed forbundne Problemer vilde komme til Behandling. Det andet Punkt var, hvorledes det skulde gaa de Organisationer, som ikke stod i VFF, men var villige til at slutte sig til et Fagsekretariat. Vort Standpunkt her var, at saadanne Organisationer ikke maatte slippe billigere end saadanne Forbund, der gennem deres Landsorganisationer svarer en Del af Kontingentet. Dette Standpunkt kunde man gaa med til. Punkt tre vedrørte det økonomiske Forhold mellem VFF og Fagsekretariaterne. Dette Punkt falder i to Dele. Første Delen vedrører Spørgsmaalet, om Sekretariaterne vil faa Halvdelen af de 4, som skal inkasseres af VFF. Vi har ikke drøftet dette Punkt nærmere som Følge af Konferencen videre Forløb. Men anden Del blev behandlet. Udvalget, eller bedre sagt de paa det Tidspunkt tilstedeværende Medlemmer af VFF's Udvalg: Schevenels og Saillant, stod paa det Standpunkt, at VFF skulde fordele Kon tingentet efter de forskellige Sekretariaters Behov. Vort Standpunkt var derimod, at Fordelingen burde foregaa ganske enkelt efter Med1rmstallet, da man ellers kunde forvente store Vanskeligheder. Om dette Punkt naaede vi ikke til Enighed. 3 Punkt 4 beskæftigede sig med Valg af Bestyrelsen og Ansættelsen af Personale. Schevenals og Saillants Standpunkt var, at den af et Sekretariat valgte Sekretær maatte kunne afvises af VFF's Bestyrelse. Hvad Personalet angaar, saa mente man, at der skulde ydes samme Løn til alle, der i de forskellige Fagsekretariater udfører samme Slags Arbejde. Vi gik imod Veto- Retten med Hensyn til Sekretæren. Hvad Personalets Lønninger angik, saa kunde vi os forene med den af Scheveneks og Saillant nærede Opfattelse, undtaget naar det drejede sig om særligt Sagkyndige. Med Hensyn til de sidstnævnte blev Rigtigheden af vort Synspunkt anerkendt. Om Eftermiddagen var VFF's Udvalg komplet. Nu kom det økonomiske Problem igen fremme omend under en anden Form. Citrine, støttet af Saillant, krævede nu en fuldstændig Kontrol med Fagsekretariaterne. Det behøves vel næppe at understreges, at dette var ensbetydende med, at der vilde ikke blive noget tilbage af Fagsekretariaternes Autònomi. Trods det at vi drøftede dette Punkt i flere Timer, kom vi hinanden ikke nærmere. Vi naaede ikke til Overensstemmelse paa dette Punkt. Det femte Punkt, der handlede om Publiceringen af et eget Blad og om Indledelsen af selvstændige Undersøgelser medførte ingen Vanskeligheder. Vi vil faa Ret til at udgive vort eget Blad og til at foretage saadanne Undersøgelser, som vi betragter nødvendige i vore Medlemmers Interesse. Punkt seks omhandlede Spørgsmaalet, hvilke Industrier der skulde organiseres af os. Heller ikke dette Punkt medførte Vanskeligheder, fordi vi om Tvivlstilfælde vilde kunne underhandle paa et senere Tidspunkt, eller disse skulde afgøres ved Volfgift. Punkt syv, Sammenkaldelse af en Konference til Oprettelsen af den nye Organisation, blev henvist til Afgørelse med Schevenels. Dagen efter vor Konference fandt en Konference Sted med Minearbejdernes og en med Tekstilarbejdernes Internationaler. I Henhold til den Protokol, VFF har tilsendt os, var det væsent lige Stridsspørgsmaal hos Minearbejderne ogsaa Friheden til at raade over Pengemidlerne. I denne Konference er, i Henhold til Protokollen, ogsaa blevet krævet, at foruden Sekretæren ogsaa Formanden og Personalet skulde godkendes af VFF. Tekstilarbejderne holdt fast ved deres Krav, at beholde Sædet for Deres Internationale i England. De holdt ligeledes fast ved Retten at opkræve Ekstrakontingent. Ogsaa de nægtede at gaa med til VFF! s Veto- Ret. Alt dette viser, at ogsaa de øvrige IFS har væsentlige Differencer med VFF. Man havde meddelt os, at efter en første Konference med otte Sekretariater, af samme Slags dom den med os, der vilde blive afholdt nye Drøftelser. Istedet herfor modtog vi den 28. Februar et Brev, hvis praktiske Betydning gaar ud paa: Der er ikke noget at snakke om mere. I kan værs'god sige Ja og Amen til det hele. Vedkommende Brev lyder i Oversættelse som følger: " I Tibslutning til forudgaaet Korrespondance sender jeg Dem vedlagt sidste Udkast til Lovene for de Internationale faglige Afdelinger ondenfor Verdensfagforbundet, saaledes som de foreløbigt er vedtaget af Verdensfagforbundets Bestyrelse paa dens den 22/25. Februar 1946 i Paris stedfundne Møde. Af de indledende Bemærkninger til Lovene vil De se, at dette sidste Udkast endnu skal godkendes ogsaa af Verdensfagforbundets Udvalg efter yderligere Forhandlinger med Eksekutive Komitéen, for saavidt angaar det første Stykke. 4 Med Henblik paa at Verdensfagforbundets Bestyrelee bestaar af de vigtigste Landsorganisationer, som ogsaa danner Eksekutive Komitéen og Udvalget, er det temmelig sikkert, at Forslaget af Verdensfagforbundets Bestyrelse vedtages saavel af Eksekutiven som af Udvalget uden væsentlige Endringer. Paa Grundlag af den Enighed, som vi Slutningen af vore Forhandlinger med Deres Internationale og Verdensfagforbundet kom til, vilde vi nu foreslaa Dem, at Deres Eksekutive nu tager dette sidste Forslag af Verdensfagforbundet i Behandling, og at der træffes endelige Afgørelser mellem Deres Internationale og Verdensfagforbundet med Henblik paa Tid og Sted for Deres Internationales Kongres samt for Verdens fagforbundets internationale faglige Konference for Deres Industribrancher. De vil huske, at det blev almindeligt anerkendt, at det vilde være ønskeligt, at Deres internationale Kongres og den internationale faglige Konference blev afholdt samme steds og til samme Tid, for at spare Deltagerne i disse to Møder for to Rejser, især dem, der kommer fra fjernt liggende Lande. Jeg haaber oprigtigt snarest muligt at være i Besiddelse af Deres Bemærkninger med Hensyn til vedlagte Forslag samt af Deres Oplysninger med Hensyn til Tid og Sted af Deres Kongres, og formed kammeratlig Hilsen ( sign.) W. Schevenels". bliver 28. Februar 1946. Som I vil se, staar der i dette Brev, at der er opnaaet Enighed mellem de tre" Fagsekretariater og VFF. Af ovenstaaende fremgaar, at dette slet ikke er Tilfældet. Men hvorledes staar Sagen nu i dette øjeblik? Vi vil først og fremmest erklære, at man fra vor Side alvorligt og med stor Iver har begyndt at foretage alt, hvad der var nødvendigt for at udføre VFF's Beslutning korrekt. Til vor store Beklagelse maa vi dog konstatere, at det ikke er gaaet som lovet og som vi med Rette havde ventet. At gaa med til det, som det er nu, er ensbetydende med en fuldstændig Ophævelse af vor Selvstændighed. Man ønsker jo en saa langt gennemført Centralisering, at en Instans som VFF maa blive vaklende, en Kolos paa Lerfødder. Maaske er det rigtigt for et politisk Parti, men absolut ikke for Fagbevægelsen. Efter vor Mening vil det paa den foreslaadde Maade ikke være muligt at varetage vore Gruppers Interesser paa den Maade, at de vil komme til deres Ret. Desuden er der mange Ting, som vi først skal have Klarhed over, inden vi vil kunne tage en endelig Beslutning. Det vilde være bedst om VFF først udskrev et Møde med alle de faglige Sekretariater for at blive klar over det, de forskellige IFS mener nødvendigt for at kunne funktionere rigtigt. Dette er vi imidlertid ikke Herre over. Hvad der derimod staar i vor Magt, er at afgøre om, i Tilslutning til vor egen Kongres, der kan blive afholdt en Konference til Oprettelse af en Fagafdeling. Sluttelig forekommer det os ønskeligt at have Vished om, at Indlemmelsen først vil foregaa, naar der er naaet Overensstemmelse med den største Del af de faglige Sekretariater. Vor Eksekutive, der ogsaa skriftligt var forberedt paa en Diskussion om Resultatet af de førte Forhandlinger, drøftede Sekretærens Beretning meget udførligt. Med alle Stemmer mod én besluttedes det at forkaste det almene Reglement, som VFF's Bestyrelse havde foreslaaet. Det blev paalagt Sekretæren at give VFF's Bestyrelse Meddelelse herom. 5 Da det ikke var muligt at afholde Konferencen om Indlemmelsen af vor Internationale i VFF, saalænge der ikke var opnaaet Overensstemmelse, besluttedes det at afholde kun vor egen Kongres og at meddele VFF's Bestyrelse, at vi betragter det nødvendigt at udsætte Konferencen af alle de VFF tilsluttede Organisationer for vore Brancher indtil videre. I Udførelse af vor Eksekutives Beslutning har undertegnede sendt nedenstaaende Brev til VFF's Bestyrelse. Amsterdam, den 18. April 1946. Vort Eksekutivemøde af 13. April d.A. har beskæftiget sig udførligt med Resultatet af de Drøftelser, som er blevet holdt med VFF's Udvalg om Indlemmelsen i VFF. Efter en Udredning af hele Sagens Forløb maatte vi pege paa: 1. At det i Paris besluttede Møde med alle Fagsekretariater ikke var blevet afholdt%; B 2. at Forhandlingerne har bestaaet i Afholdelsen af én Konferrence mellem et Udvalg af VFF og det af vor Eksekutive nedsatte Udvalg; 3. at den af Verdenskongressen ønskede Overensstemmelse ikke er opnaaet; 4. at vi endnu ikke er klar over, hvad vi skal forstaa under rent faglige og tekniske Problemer, og at det altaaa heller ikke er afgjort, om vi i vort Blad og paa Møderne vil kunne fortsætte med f.Eks. Bekæmpelsen af Fascismen; 5. at det er uvist, at de£ 2, som Landsorganisationerne kommer til at betale for Fagafdelingerne, vil blive stillet til vor Raadighed; 6. at vort Budget skal gidkendes af VFF; 7. at Principet saavel som Størrelsen af en eventuelt Ekstrakontingent ligeledes skal godkendes af VFF; 8. at en af vor Kongres valgt Sekretær vil kunne blive afvist%; B 9. at Personalet ligeledes vil kunne blive afvist; 10. at VFF's Bestyrelse har forbeholdt sig Retten til, nvis de ønsker det, at overvære alle Kongresser, faglige Konferencer og Bestyrelsesmøder; 11. at vi endnu ikke ved, hvorledes det kommer til at gaa med Forvaltningen og Regnskabsførelsen; es Int 12. at vi endnu ikke ved, om de Love, som vi agter nødvendige efter Indlemmelsen, vil blive godkendt af VFF; 13. at et Ekstrakontingent kun vil kunne opkræves, naar 2/3 af Stemmerne paa vor Kongres stemmer for det% 3 og til Slut 14. at det efter Schevenels' Brev af 28. Februar er usandsynligt, at der endnu kan opnaas væsentlige Endringer inden VFF's Eksekutive mødes. Under Diskussionen fremgik det, at vor Eksekutive havde overvejende Indvendinger mod de alm. Regler, der var tilsendt os af VFF om Indlemmelsen. Især Bestemmelserne, der berører de forskellige Dele af Kontingentordningen, paa VFF' s Veto- Ret, paa Sakretærens of Personalets Ansættelse, og paa en Fagafdelings Pligt til at aabne alle Møder for en Repræsentant for VFF stødte paa heftig Modstand. 6 Ogsaa Undladelsen af at afholde en Konfrence med alle Fagsekretariater medførte en skarp Kritik. Med alle Stemmer mod én blev det besluttet at meddele Deres Bestyrelse, at de alm. Regler ikke kunde akcepteres. Vor Bestyrelse er villig til at søge at naa til Overensstemmelse gennem yderligere Forhandlinger. Generalkonferencen bør, saadan som Situationen er nu, udsættes indtil videre. Med kammeratlig Hilsen Paa Eksekutivens Vegne ( sign.) J.W. van Achterbergh Sekretær. Et Par Uger efter at vi havde skrevet ovenstaaende Brev, modtog vi en Skrivelse fra Verdens fagforbundet af flg. Ordlyd: Paris, den 2. Maj 1946 Idag har jeg sendt Dig et Telegram, hvis Indhold var omtrent saalydende:(+) ' Paa Grund af Omstændigheder og Tidmangel indforstaaet Udsættelsen Generalkonference stop. Foreslaar første Uge September som Datum for Generalkonference regner med Din principielle Indforstaaelse stop. Stedet fastsættes senere stop Sidste Bestyrelsesmøde Paris vedtog forskellige Forbedringer almindelige Regler Fagafdelinger berettiger Troen fuld Indforstaaelse bliver naaet stop Brev følger.' Som sagt kan det forventes, at væsentlige Forbedringer af de alm. Regler for de Internationale Fagafdelinger vil blive anbragt i det Udkast, Du kender. Jeg er overbevist om, at disse Ændringer efter endelig Bekræftelse af Eksekutive Komitén i Juni iaar vil svare til de fleste om ikke til alle de hidtil ytrede ønsker af de Internationale Fagsakretariater. Disse Endringer blev godkendt af nogle Bestyrelsesmedlemmer, nemlig af Formanden, Næstformanden, Generalsekretæren og Undertegnede paa et Møde, der fandt Sted den 25/26. April 1946. De blev vedtaget baade delvis paa Grund af de skriftlige Bemærkninger og Modforslag af forskellige Fagsekretariater, hvoriblandt ogsaa Bygnings- og Træarbejderne, og som et Resultat af lange Forhandlinger mellem det fuldtallige Firhandlingsudvalg af Transportabbejdernes Internationale og de allerede nævnte Repræsentanter for VFF. Den nye Form for disse al. Regler samt andre Dokumenter, der er nødvendige t 1 F rberedelsen af de alm. Fagkonferencer, vil blive tilsendt Dig om nogle Dage, saaledes at man nu kan gøre Alvor af alle forberedende Forholdsregler til afholdelsen af disse Generalkonferencer. Blandt disse Dokumenter befinder sig Indbydelsen og Udkast til Dagsordenen, Forretningsordenen og Vedtægterne for IFA. Jeg vil endnu gøre en sidste Bemærkning til Dit Brev af 18. f.M. Du skriver, at man har besluttet i Paris at afholde en Konference for alle Fagsekretariater. Jeg vil nægte dette paa det bestemteste. 7 Man har ganske vist omtalt Muligheden af en saadan Konference, men ikke besluttet at afholde den. Der er endnu mere. I vort Cirkulære af 8. November til alle Fauginternationaler har vi berørt Spørgsmaalet, skønt vi selv havde den Opfattelse, at en saadan Konference var meningsløs, da 1) der ikke kunde forventes nye Synspunkter og 2) ikke alle Fagsekretariater var færdige hverken til Forhandlingerne eller til Indlemmelsen. Trods det har vi an modet Fagsekretariaterne om at meddele os, om de virklig ønsker en saadan Konference afholdt. Kun ganske faa har udtalt sig for Afholdelsen af en saadan Konference, uden dog at angive nogen somhelst Grund herfor. De fleste var var negative. Som Følge heraf har vi ikke betragtet det nødvendigt at indkalde til en saadan alm. Konference, som kun vilde have kostet Penge, Tid og Besvær uden at medføre synlig Nytte. Med kammeratlig Hilsen ( sign.) W. Schevenels Stedfortrædende Generalsekretær" Ovenstaaende Skrivelse har vi besvaret som følger: Amsterdam, den 9. Maj 1946 I Svar paa Dit Brev af 2. Maj d.A.( et Telegram har jeg indtil nu ikke modtaget) meddeler jeg Dig, at vi indtager det Standpunkt nu som før, at Verdensfagforbundets Beslutning om Indlemmelse afde internationale faglige Sekretariater i Verdensfagforbundet skal udføres. Om dette Punkt har vi jo ikke haft Meningsforskel paa vort Møde i Paris den 25. Januar. Det drejer sig dog nu om rent saglige Anliggender, som gaar ud paa, at det indtil nu udførte Arbejde skal føres videre og udbygges. Personligt har jeg altsaa ingen Indvendinger, hvis denne Sag nu wirklig kunde ordnes i Henhold til Dit ønske, om en Generalkonference i September d.A. Men Du vib utvivlsomt forstaa, at vi efter de indtil nu indvundne Erfaringer er nogenlund mistroiske, saalænge vi ikke har for os, sort paa hvid, hvorledes Sagen nu bliver stillet. Endvidere skal jeg selvfølgelig gøre det Forbehold, at vor Kongres til syvende ag sidst skal fatte den endelige Beslutning. Vor Bestyrelse har allerede taget Stilling mod de foreslaaede Alm. Regler; men inden Kongressen vil vor Bestyrelse ikke mere træde sammen. Vor Kongres vil dog allerede blive afholdt den 3. til 7. Juni. Ifald man finder de nye Alm. Regler tilfredssillende, og vore egne Love ikke foraarsager uoverkommelige Vanskeligheder, saa kan vi straks efter Kongressen begynde med at udsende Indbydelserne til Generalkonferencen. Med Hensun til Spørgsmaalet om en fælles Konference med IFS tager du dog bestemt Fejl. Tilføjelsen til VFF's Beslutning, som berører IFS, siger meget positivt, at der skal føres Forhandlinger med Fagsekretariaterne og opnaaet Overensstemmelse med dem. Af Tilføjelsen anden Sætning fremgaar uden Tvivl, at der i den første Sætning tales om samtlige Fagsekretarater. medens i anden Sætning udtrykkeligt angives de enkelte Sekretariater. Netop paa Grund af denne Udtalele af VFF var vi fuldt ud tilfredsstillet dengang. Det drejer sig her altsaa om en Beslutning af VFF. Desuden har flere Fagsekretariater udtrykt det ønske, at de vilde have en fælles Konference; denne Udtalelse er fremsat paa Verdensfagkongressen, og ingen or gaaet imod. En sandan Konference vilde endnu kunne være meget frugtbar, navnlig fordi der derigennem kan opnas større Klarhed og Mistilliden med Hensyn til Betydningen af de godt arbejdende Fagsekretariater kan blive taget bort. Med kammeratlig Hilsen ( sign.) J.W. van Achterbergh. TÄTIGKEITSdes BERICHT INTERNATIONALEN BUNDES DER BAU U HOLZARBEITER 1939-1945 Amsterdam 1946 INHALTSVERZEICHNIS Unsere To ten......... Seite . 2- 3 Die Verwaltungsorgane des IBBH... 4- 8 Vertretungen 9 Tätigkeitsbericht..... ..10- 13 Organisationen einiger Länder.. 14-20 Der IGB und die IBS .. . 21-22 Das Antstehen des WGB . .... 22- 24 Das Internationale Arbeitsamt 30- 31 UNSERE TOTEN Sie sind auf den Schlachtfeldern Europas und Asiens in Kampf gegen einen grausamen Feind gefallen. Sie siechten dahin nach furchtbarem Leiden dunsäglichen Entbehrungen in den Hungerstädten der von den Nazis besetzten Gebiete. Sie haben ihr Leben gelassen nach entsetzlichen Martern in den Konzentrationslagern, von Henkershand ermordet oder auf der Flucht erschossen" • Der Kampf um Freiheit und Recht, der Kampf um die Demokratie nach test und nordeuropäischen Begriffon hat zahllose Opfer gekostet. Auch die Internationale Föderation der Bau- und Holzarbeiter hat reichlich ihren Beitrag dazu geleistet. In tiefer Trauer gehüllt, aber von der stolzen Überzeugung durchdrungen, dass unsere Kameraden nicht vergeblich gefallon sind, gedenken wit Ehrfurcht jener Gonosson, welche das schwere Opfer ihres Lebens gebracht habon. Wir godonken der vielen Helden, joner unbekannten Soldaten der grossen Arbeiterarmee, und wir gedenken in überaus grossen Ehrfurcht jener Kampfgenossen welche in dem illegalen Kampf der besetzten Gebiete alles für die Befreiung ihres Landos vom Nazijoch getan habon. Wir danken diosen tausenden Genossen und senken unsere Fahne in namenloser Schmerz. Wir werden aber auch den hoiligen Eid schwöron, dass wir den Kampf weiterführen, bis der Sieg des Sozialis mus errungen is to Willem Hauwaert der im Jahre 1924 Sekretär des belgischen Verbandes und Leiter seiner Sektion Holzindustrie wurde, zog sich im Februar 1937 im Alter von 60 Jahre vom aktiven Dienst zumio k. Mitglied der Exekutive der früheren Internationalen Union der Holzarbeiter seit 1925 war or von April 1934 bis Juni 1937 Vizepräsident des Interna tionalen Bundes der Bau- und Holzarbeiter. Als zum zweiten Male in seinem Leben Deutschland in Mai 1940 Belgien überfiol, gaben seine Nervon nach; er starb in Südfrankreich bald nach der Befotiang seines Geburtslandes. Franz Reichmann eine der kraftvolls ten Persön lichkeiten unserer internationalen Bau- und Holzarbeiterbebewegung, starb am 29. Januar 1941, am Tage VOW seinem 61. Geburtstage und drei Monate nach seic nem Rücktritt vom Posten des Zentralpräsider..en des Schweizerischen Ban- und Holzarboiterverbandes. Reichmann wurde Verbandssekret im 1912 und Präsident im 1937. Im 1933 wurde er in den Vorstand der früheren Internationalen Union der Holzarbeiter gewählt, und nach der Bildung des Internationalen Bundes der Bau und Holzarboiter gehörte er weiter unserem Gesamtvorstand an. ca 29 Jules Meyer seit 1936 Sekreter des schweizerischen Verbandes und 1940 als Nachfolger Franz Reichmanns zum Zentralpräsidenten gewählt, starb am 5. Juli 1940 infolge eines Unglücksfalles. Er war erst 41 Jahre alt. Thomas Barren der 1936 vom Vorsitz des britischen Bauarbeiter kartells nach dreizehn Jahren schwieriger Arbeit in diesem Amte zurücktrat; und der gleichfalls Vorsitzender des Holzarbeiterverbandes und Ehrenmitglied des Royal Institute of British Architects war, starb im 1944. Er war stellvertretendes Mitglied des Vorstandes der früheren Internationalen Union der Holzarbeiter und später des Internationalen Bundes der Bau- und Holzarbeiter. Oscar Torp Henri Hansen Uns wurde mitgeteilt, dass Kollege Torp, Kassierer des norwegischen Holzarbeiterverbandes, wahrend der Nazi- Besatzung auf der Strasse in Oslo ermordet wurde, während Kollege Hansen, Vorsitzender des norwegischen Steinarbeiterverbandes, den Tod in einem Konzentrationslager erlitt. Jac. v.d. Kerkhoff ein Bezirksleiter des holländischen Bauar beiterverbandes, wurde im Mai 1942 als Geisel verhaftet und am 16. Oktober des gleichen Jahres zusammen mit 16 anderen Opfern der Nazibes tialität unbarmherzig erschossen. Er starb im Alter vom 44 Jahren. Seine Leiche wurde eben erst in einem kürzlich entdeckten Massengrab aufgefunden. Gabriel Horovitz Nach einer Mitteilung von Delegierten auf der Pariser Weltgewerkschaf te konferenz ist Kollege Horovitz, der lange Jahren Sekretär des ungarischen Holzarbeiterverbandes war, gestorben. J.C.E. Sørensen Mitglied des Vorstandes des dänischen Zimmererverbandes seit 1908 und dessen Vorsitzender vom Jahre 1908. Bum Jahre 1939, starb 1943 im Alter von 75 Jahren. Jean Schifferstein A.J.Dooijes bis der vom 1920 bis 1941 Sekretär der Internationale der Nahrungsmittel- und Getranke war, starb in Bern am 19. Mai 1941. åds Unser alter Freund Dooijes, der Vorsitzende holländischen Malerverbandes( jetzt verschmolzen mit dem Bauarbeiterverband) und und Sekretär der Maler- Internationale war, starb am 24. Februar 1945. Edo Fimmen Generalsekretär der Internationalen Transportarbeiter Föderation, starb in Cuarnavaca( Mexico) 61 Jahre alt. Im 1939 war sein Sekretariat nach England eva uiert worden. Er hielt sich zeitweilig in Mexico auf wegen Gesundheitsrücksichten, wo er am 14. Dezember 1942 starb. Mit ihm hat die Internationale Gewerkschaftsbewegung ihren grössten Führer verloren. WIR WERDEN SIE NIE VERGESSEN! DIE VERWALTUNGSORGANE DES IBBH. Der Kongress . Der letzte ordentliche Kongress des IBBH fand am 12.bis 14. Juli 1939 in Born statt. Der Kongress wurde von einigen Internationalon Konferenzon eingeleitet. Dor Goschäftsführendo Ausschuss tagto am 9. Juli, dor Gosamtvorstand trat am 10. Juli zusammen, und am 11. Juli vormittage hielt die Bauarbeitergruppe cino Sitzung ab, während die Holzarbeiter am Nachmittag dosselbon Tagos tagte. Die Aussprache auf boidon Konforenzon war sehr kurz, und wir können dies als ein Bewois für die allgomoine Zufriedenheit über die Tätigkeit unserer Internationalo zugunst on boidor Borufsgruppen boworton. Der Kongross solbst wurde am 12. Juli im" Grünon Saal" dos Kursaals dor Stadt Born orf6fnot. In soinor Anspracho vorurtoil to dor Vorsitzondo Richard Coppock scharf don Wottboworb dor Rüstungon, dio zur allgómoinen Vorarmung dor Masson führen. Dio nach dom Kongrosse kommondon Krio gsjahro habon bowieson, dass or Rocht hatte. Hoffon wir nun, dass unsoror Vorsitzondo auch am Endo soiner Rode prophotisch war als or ausriof:" Aus dom Chaos dos abs torbondon Kapitalis mus wird aber sicherlich jono grosso friodlicho, starko und arboits amo Voroinigung allor Völker horvorgohon, die ims tando ist, dio Gosollschaft auf bossoror.und odlorer Grundlage wiederaufzubauen, 4 Dom Bericht ist zu ontnohmon, dass dor IBBH am 1, Januar 1939 1.392.947 Mitglieder in 79 Vorbänden und 25 Landorn, oinschliesslich 8 Verbände in 5 üborsooischon Lündorn, nämlich Argentinien Australion, Nouscoland, Palästina und Trinidad( B.W.I.) zählte. Dor IBBH war damals das vierto der 26 Internationalen Berufssokrotariato, wenn man nach der Mitgliederschaft rochnot, und sogar Nr. 2 hindi chtlich der Anzahl angeschlossonor Landor. Im Vorgloich mit der Mitgliederzahl am 1. Januar 1936 zoigon die obengenannton Zahlo oino gowaltigo Stoigorung.( 764.791 Mitglio dor). Dor IBBH hatto aussordom oino ongo Vorbindung unterhalton mit andern kleineren und grössoron Organisationon in dor ganzen Welt. In don moiston Fallon war nur die Tatsacho, dass die Organisationon noch keine genügende Stabilität erreicht hatton, odor dass si c noch zu schwach waron, Ursacho, dass dioso Verbindungon noch nicht zu oinom Anschluss goführt hatton. Ungorochnot Rusland und die Voroingigton Staato Nordamerikas, und mit Ausnahmo von einigen Borufsorganisationen, dio boi don Internationalon dor Maler und der Stoinindustriarboiter angeschlossen waren, kann man ruhig sagen, dass dor IBBH praktisch alle damals im Organisationsboroich dos IBBH oksistiorondon Organisationon( hauptsächlich dor Baugoworbo, Malorgoworbo, Stoinindustrio, Holzbranchon, Mobolgeworbo und Waldindst strio) umfassto. Dor Bericht der Mandatprüfungskommission zoigto, dass auf dem Kongress 45 Organisationon aus 13 Ländern durch insgesamt 42 Dologiorto vortroton waron. Ausserdem nahmon 11 Mitgliodor dos Gesamtvorstandes, 6 Gästo,.3 Beobachter einer angeschlossonon britischon Organisation und 6 Uborsotzor an der Tagung Toil. Interessante Auskünfte wurde von einigen Kollogon aus Österreich, Ungarn und Argentinien über die Situation dor Arbeiter und ihrer Or.. ganisationen in diosen Ländern gogobon. Von gröss tor Bedeutung war die von unserom österreichischon Kamo raden go gebono Boschreibung dor auf Grund dos Hit lor- Faschismus in seinem Lando ontstahannon Lago. Trotz dor drohondon Wolkon an dem politisch on Himmol hatton dio Dologiortonkoino Ahnung, dass nur ein Jahr nachhor der grössto Toil dos europäischon Fos tlandos untor dom Gowalt dos Nazi- Jochos achzon sollto.. 5 In Verbindung mit dem Tätigkeitsbericht verlangte eine der Delegationen, dass der Kongress sich gegen den Beschluss des gerade vorher stattgefundenen Kongresses des IGB aussprechen sollte, wonach keine weiteren Anschlussverhandlungen mit den russischen Gewerkschaften mehr geführt werden sollten. Trotz des Beschlusses des IGB verlangte diese Motion die sofortige Herstellung eines Kontaktes zwischen dem IBBH und den russischen Bau- und Holzarbeiterverbänden. Die Resolution wurde von der übergrossen Mehrheit des Kongresses abgelehnt, Ein Antrag, in dem die sofortige Einleitung einer neuen Aktion zugunsten der 40- Stunden- Woche verlangt wurde, im Gegensatz zu dem Beschluss des IGB Kong rosses in Zürich, wurde ebenfalls abgelehnt. Der Kongress gab der Loitung des IBBH Vollmacht um im Laufe der Tätigkeits paio de 1939-41 Branchenkonferenzen für die Berufsgruppen der Bauarbeiter, Holzarbeiter, Maler und Anstreicher und Steinindustriarbeiter zu veranstalton. Ein äusserst instruktives Reforat dos Gonosson A.Staal vom Intornational on Arbeitsamt über" Dio intornationalo Arbeitsorganisa tion und dio Arbeitorschaft" wurde mit horzlichom Beifall bogrüsst. Dor Kongress bestätigte Amsterdam als Sitz des IBBH und wählte Gonosso Richard Coppock, Vorsitzondor, Gonosso J.W.van Ach terbergh, Sekretär und Gonosso A.H.van Doth, Kassierer des IBBH wiodor. Ebonfalls wardo dor nouo Gosamtvors tand und der Geschäftsführondo Ausschuss wiedergewählt. Es wurde beschlossen don nächst on Kongross, wonn möglich, nach dem Hongrosso dos IGB und in domsolbon Ort abzuhalten. Don schwoizori schon Kamo raden gebührt auch an diosor Stello oin Wort horzlichen Dankos für don grosszügigen Empfang, don sio don Kongress toilnehmern in Bern bereiteton, Der Gosamtvorstand I, II. III. Jeder der Mitglieder dos Gosamtvorstandes vortritt oino Gruppe von Ländern; dioso in den Satzungon angogobonen Ländergruppon sind wie folgt: Dänemark, Schwodon, Norwegen und Finland. Grossbritannion, Australion, Irischer Freistaat, Neusooland, Palästina, Trinidad( Amorika, Südafrika). Estland, Niederländo, ös torroich( Doutschland, Lottland, Litauon). 9 IV Bolgion, Frankreich, Italien, Luxemburg, Spanion( Portugal). Schweiz, Ungarn( Griochonland, Bulgarion, Türkoi). Jugoslawion, Polon, Rumäni on, Tschechoslowa koi. V₂ VI. Mit Hinblick auf dioso Gruppon wählto dor Kongress in Born die folgondon Mitgliodor in don Gosamtvorstand: Ländergruppe I. II. III. IV. V. VI. Wald- und Sägewerksarbeitersektion Mitglieder Jens Tangen( Oslo) Niels Madsen( Kopenhagen) Richard Coppock( London) F.Wols tencroft( Manchester) J.W.van Achterbergh( Amsterdam) E.Gryson( Brüssel) M.Brout( Paris) H.Becker( Paris) F. Reichmann( Zürich) b Stellvertreter John Grewin( Stockh) Jens Jensen( Kopenh) G.Hicks( London) C.A.F.Lammers( A'dam) J.Verdonck( Brüssel). R. Arrachard( Paris). L.Saillant( Paris). A.Vuattolo( Zürich). ( Waha terschoben, bis die Situation deutlicher ist). Emil Nyström( Gävle) Ad, Englund( Gävle). A.H.van Deth, Kassierer, mit bera tender Stimmo. Als unsere Internationale nach dom Kriego ihro Tätigkeit wioderaufnahm, war os no twondig einige loorgekommenen Stollen zu bosetzon u.z. aus folgenden Grunden: Gruppo I: Jons Tangon war nicht mohr mit dor Gowerkschaftsbowogung verbunden. Der Norwogischo Bauarboitorverband hatto ihn wogon soinor Haltung während dor douts chonBosatzung Norwogons ontlasson( sicho Rundschau Nr. 2/1946). Soino Stollo wurde vom Kollogon John Growin oingonommon; als Stollvortrotor dossolbon wurdo Malfrod Borgsoth Borwogon) ornannt. Gruppo II.: Das stollvertrotondo Mitgliod Goorgo Hicks ist durch Gonos so Stophons on( Grossbritannien) orsotzt worden. Gruppo IV..: Marcol Brout ist aus dom französischon Bauarbeiterverband ausgeschlossen worden wogon Handlangertätigkeit während der doutschon Bosatzung. An seiner Stollo wurde von don französischen Kamo radon Lucion Labrousso gewählt. Louis Saillant ist zum Allgomoinon Sokrotar dos WGB gowahlt wordon, ist aber noch immor Mitgliod dos Vorstandos dos französischon Bau- und Holzarboitorverbandes. Gruppo V.: Franz Reichmann starb am 29. Januar 1941. Soino Stollo wurdo vom stollvertrotondon Mitgliod, A Vuattolo, eingenommon. Unsor schweizerischer Verband hat Kollogon Ernst von Ins zum Stollvort rotor gewählt. Nach Jugoslawion, Polon, Tschochoslowa koi und Rumäni on geschickto Briofo, worin den Vorbänden dieser Länder ersucht wurde ein Mitglied für Gruppe VI. zu ernennen, wurden nicht beantwortet. Später haben wir Briefe aus der Tschechoslowa koi und aus Polen erhalten; unsere Frago betreffs dor Wahl eines Vorstandsmitglieds wurde aber nicht darin behandelt. Die Entwicklung der Organisationen in den oben erwähnton Ländern machen es nicht wahrscheinlich, dass Gruppe VI. vor dem Aongross in unserem Gosamtvorstand vertreten sein wird. Unserer Kassenführer, Genosse Van Deth, ist von dem holländischen Verband seines Alters wegen in den Ruhestand versetzt worden. Er ist vom Kollegen H.Ringersma, welcher auch seine Stelle im Gesamtvorstand des IBBH eingenommen hat, ersetzt worden. Die jetztige Zusammenstellung unserer Gesamtvorstandes sieht wie folgt aus: Gruppe I. II. III. IV. Mitglieder John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( Kopenhagen) Richard Coppock( London) F. Wolstenroroft( Manchester) J.W.van Achterbergh( Amsterdam) E.Gryson( Brüssel) R.Arrachard( Paris) H.Becker( Paris) Stellvertreter 7 M. Bergseth,( Oslo) J.Jensen( Kopenhagen) Stephenson( London) C.A.F.Lammers( A'dam). J.Verdonck( Brüssel) L.Labrousse( Paris) L.Saillant( Paris). E.von Ins( Zürich) Vo A.Vuattolo( Zürich) VI. ( Wahl verschoben). Wald- und SagewerksArb.Sektion Emil Nyström( Gävle) A.Englund( Gävle) H.Ringersma, Kassierer,( mit beratender Stimme) Am 7. November 1945 hielt der Gesamtvorst and des IBBH seine erste Vorstandssitzung nach dem Ariege ab.( Siehe" Rundschau" 1/1946). Der Geschäftsführende Ausschusg. Seit dem Berner Kongress ist die Zusammenstellung des Geschäftsfüh renden Ausschusses nicht abgeändert worden. Er besteht noch aus dem Präsidenten Richard Coppock, dem SekretärenJ.W.van Achterbergh und dem Vize- Präsidenten E, Gryson. In dem besprochenen Zeitraum hielt der Geschäftsführende Ausschuss nur eine Sitzung ab, nämlich am 7. Oktober 1939 in Amsterdam( siehe" Rundschau" 5/1939). Seit der Befreiung hat der Sekretär in pe rscbicher Verbindung mit dem Vorsitzenden als auch mit dem stellvertretenden Vorsitzenden gestanden und verschiedene der heutigen Probleme mit ihnen behandelt. Das Sekretariat Als im Mai 1940 Holland durch die deutschen Truppen besetzt wurde, musste das Sekretariat des IBBH ihre Tätigkeit einstellen. Unser Sekretariat wurde durch die Gestapo leor gestohlon. Es ist sehr schwierig unser Besitz bis ins einzelne zu beschreiben, aber allgemein gesprochen bestand er aus ausgedehnten Korrespondenz- Archiven( bis a der Zeit reichend als Klara Zetkin, wie Briefo zeigten, als Übersetzerin für die alte Holzarbeiter- Internationale tätig war), grossen Sammlungen von Zeitschriften und Photographien, einer Bibliothek von 23.000 Bandon, drei Schreibtischen mit Stühlen, Holz- und Stahlarchiv-. schränken, über 20 Stahlarchiv regalen, droi Schreibmaschinen und einer elektrischen Verfiolfältigungsmaschino. Das Polizeipräsidium in Amsterdam hat nach gehöriger Nachforschung mitgeteilt, dass unser Eigentum schliesslich von der deutschen Besatzungsbehörde dom Arbeitswissenschaftlichen Institut, Leipzigerplatz 14, Berlin übergeben wurde. Als wir anlässlich des Weltgewerkschaftskongresses im Oktober 1945 in Paris waren, haben wir Kamerad Wassily Kuznetsow, dem Füh ror der Russischen Delogation auf dem Pariser Kongress, gebeten, um mit Hilfe der Militärbehörden im Berliner Distrikt festzustellen, was von unserem Besitz noch übrig soin mag. Kollege Kuznets ow, dem alle erforderlichen Angaben schriftlich übergeben wurden, sagte freundlicherweise zu, die Angelegenheit in die Hand zu nehmen. Wir haben aber nie einen Bericht von Kuznetsow erhalten. 3 Später gelang es uns zwei Schreibmaschinen zurückzuerhalten( eine davon war an eine Privatperson verkauft worden); auch unsere Vervielfältigungsmaschine, einige der Arahivschränken und eine Klichesammlung wurde zurückgefunden. Da wir bis jetzt noch nichts über unsere Bücherei, Archive usw, gehört haben, dürfen wir annehmen, dass Bücher und Archive für immer verschwunden sind. Es ist ein grosser Verlust. Unsere Mitglieder werden zweifelsohne die Bedeutung unserer Archive und der Bücherei für unsere Internationale anerkennen, weil sie einen Reichtum allseitiger Informationen über die für uns in Frage kommenden Industrien enthielten, Jetzt können wir unsere Archive ganz von Neuem wiederaufbauen. Da infolge der Verschmelzung der holländischen Verbände der Maler und Stukkateure mit dem Bauarbeiterverband die Räume des lotze teren, Vondelstraat 40 in Amsterdam, jetzt ganzlich besetzt sind, musste der IBBH vorläufig sein Sekretariat in die Privatwohnung des Genossen J.Schuils, Overtoom 262, Amsterdam unterbringen indem Schuil ein Zimmer und seine Fernsprecher unentgeltlich zu unserer Verrigung stellte. " Das Zimmer wurde aber bald ungenügend für die Tätigkeito des IBBH, weshalb wir das Sekretariat ab 1, Januar 1946 in zwei Räume dos Gobaudes dos holländischen Gewerkschaftsbundos unterbrachten; das Sekretariat hat jetzt in der P.C.Hooftstraat 178-180, Amster dam Z, zuhause. Infolge der Nachkriegsschwierigkeiten ist es ung bi heute noch nicht gelungen telephonischer Anschluss zu erhalten. In den neuen Büros haben wir unsere Tätigkeit wieder aufgenom men mit alten Schreibtischen und anderen Möbeln, welche wir teila weise gekauft, teilweise geliehen haben. Nach dem Kongresse in Borne in 1939 bestand das Personal des Sekretariats, ausser dem Sekreter, aus drei Personen u.z. dem Hilfesekretar J.Soluil, einer weiblichen Typistin und einem Mannlic hen Gehilfen, Kurz vor der Besatzung heiratete unsere Typistin und verliess den Dienst des IBBH. Betreffs des Gehilfen können wir sagen, dass wir ihm gegenüber keinerlei Vorpflichtungen haben. Die erste Versuche un unsere Internationale wieder aufzubauen sind von dem Sekretir gemacht worden, dabei durch Genosse J.Schuil geholfen. Es lässt keinen Zweifel, dass der letztere einmal Solretär unserer Internationale geworden war. Als das Internationale Arbeitsamt bber auch mit dem Wert Schuils bekannt war, ersuchte es ihm in seine Dienste zu treten als Nachfolger des Genossen A. Staals, Anstatt des Genos sen Schuil haben wir Genosse Jan Lelivelá angost ellt, dor vor dem Ariege Skandinavischer Übersetzer bei der ITF war; seit vielen Jahren hat er schon unsere dänische Übor setzungen versorgt und er hat gute Konntnisse der Internationalen Gewerkschaftsarbeit. Da os sich als unmöglich erwies eine geschickto Typistin su find on, hat Frau ReLolivold sich bereit erklärt zeitwoilig in unserem Büro zu arbeiton. Sie hat gute Sprachenkenntnisse und war früher ungefähr 20 Jahro im holländischen Fabrik arbeiter verband angestellt. . . Das Sekretariat ist jetzt völlig beschäftigt die Archive usw. wiem der aufzubauen. Vor dom Arioge liefen hier regelmässig etwa 200 Zeitungon oin; jetzt sind os nur otwas übor 50, Wir haben eine Reiho Be richte und andere Veröffent- lichungen orhalten, besonders von den skandinavischen Verbanden. Wir mussen es durchleson, sichten und ord. nen. Auch muss ein Teil der Übersetzungen im Büro gemacht werden, da es sehr schwierig ist Übersetzen zu finden, die mit der Bewegung und den Industrion vertraut sind. Eine grouse Arbeit wartet; wir sind aber von dem foston Willen bosobhk, das Sekretariat wieder aufzubauen, VERTRETUNGEN Tagung 1939: Kongress des Norwegischen Bauarbeiterverbandes, Oslo, September Konferenz des IGB mit den IBS. Brussels, 17. November Vort rotor 9 J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh 1945: Sitzung des Ausschusses des IBB London, 3. und 4. September Kongress des dänischen Möbelarbeiterverbandes, Kopenhagen, 9.- 14. September Weltkongress des WGBy Paris, 25. September 8. Oktober - Konferenzen in Schweden, 6. 18. Dezember J.W. van Ach terbergh J..Schuil J.W. van Achterbergh J.Schuil J.W. van Adh terbergh J.Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil 1946: Sitzung des Unterhandlungs komitees des WGB und IBBH, Paris, 25. Januar Kongress des Norwegischen Bauarbeiterverbandes, Oslo, 6. Februar R. Arrachard, J. Verdonck, J.W.van Ach terbergh J.W. van Achterbergh Kongress des französischen Bauarbeiterverbandes, Paris, 5.- 7. März J.W. van Ach terbergh Kongress des Finnischen Holzarbeiterverbandes, J.W. van Achterbergh 23. April, Helsingfors An verschiedene Verbands tage, zu denen Einladungen erfolgt waren, wurden Begrüssungsschreiben gerichtot, weil aus Zeitmangol odor sonstigen Gründen ihre Beschickung unterbleiben musste TÄTIGKEITSBERICHT 10 Es ist nicht zu vermeiden, dass der vorliegende Bericht nicht so erschöpfend und genau ist, wie es unsere Berichte in der Vorkriegszeit waren. Aber wir müssen daran erinnern, dass das Sekretariat sofort nach der Befreiung seine Tätigkeit ohne Schreibmaterial, ohne Büro- oder irgendwelche anderen Hilfsmittel wieder aufnehmen musste; wir mussten die Arbeit mit leeren Händen beginnen. Ausserdem mussten wir den grössten Teil unserer Zeit dringenden und wichtigen Delegationen widmen. Dann gab es so viele Beschränkungen, dass es mehrere Monate dauerte, bis eine einigermassen normale Verbindung wenigstens mit den meisten der Organisationen hergestellt war, die stets tüchtige Stützen unseres Internationalen Bundes der Bau- und Holzarbeiter gewesen waren. In manchen Teilen, besonders Mittel-, Ost- und Südeuropas hat der Krieg die alten Verhältnisse völlig entwurzelt. Neue Entwicklungen gestalten sich langsam zu einer anderen Gesellschaftsordnung. Später besserten sich die Materialverhältnisse erheblich. Vom holländischen Beauftragten, der mit der Registrierung und Verteilung des den holländischen Gewerkschaften gestohlenen Eigentums betraut ist, erhielten wir leihweise die am dringendsten notwendigen Stücke der Büroausstattung. Wir hatten die Gelegenheit, zwei gebrauchte Schreibtische zu kaufen, und, was wichtiger ist, unser Vervielfältigungsapparat, eine unserer Schreibmaschinen und ein beträchtlicher Teil unserer Bücher- und Aktenschränke wurde wiedergefunden und von uns in Benutzung ge nommen. - Dagegen wurde unser Büro- ausstattung,- Bibliothek, Korrespondenz usw. bisher noch nicht gefunden bis auf eine Anzahl Klischees, die früher in unserer" Rundschau" veröffentlicht waren, sowie einige Bücher und Broschüren. Abgesehen von diesem materiellen Eigentum haben wir jedoch auch gerettet, was wir von grösserem Wert achten; die Treue und rückhaltlose Mitarbeit der angeschlossenen Organisationen, nah und fern, und unseren eifrigen, unermüdlichen Willen, die wichtige und erfolgreiche Arbeit fortzusetzen, die vor mehr als vierzig Jahren von der Internationalen Vereinigung der Holzarbeit. ter und dem Internationalen Bunde der Bauarbeiter begonnen wurde; die später koordiniert und verstärkt wurde vom Internationalen Bunde der Bau- und Holzarbeiter, und die, wie wir zuversichtlich hoffen, bald einen noch höheren Grad und grosseren Umfang erfahren wird durch den erweiterten Apparat internationaler gewerkschaftlicher Zusammenarbeit, der jetzt errichtet wird. 11 Zwischen den Kongress una Kriegsausbruch Der Berner Kongress fasste mehrere Beschlüsse zur weiteren Verstärkung der Aktion, die der IBBH mit verschiedenem Erfolge auf den Gebieten der Arbeitszeitverkürzung, der Schutzverrichtungen, der Berufskrankheiten, der öffentlichen Arbeitsbeschaffung, der Lohnerhöhung und der Verbesserung der Lebens- und Arbeitsbedingungen für Forst- und Sägewerksarbeiter führte. Er ermächtigte den Vorstand u.a. besondere Berufskonferenzen für die Hauptberufsgruppen während des Zeitraumes von 1939 bis 1941 abzuhalten, und er beschloss ferner, dass der Kampf gegen den Faschismus und Nazismus fortgesetst werden sollte durch die Gewährung jeder tunlichen Unterstützung, moralischer wie finanzieller, an den illegalen Kampf unserer Berufskollegen in den Ländern mit faschistischem Regime. Vom Kriegsausbruch bis zur Besetzung Hollands. Am 14. Juli 1939 wurde der Berner Kon gress geschlossen und wir kehrten heim mit dem festen Willen, unsere Tätigkeit für den IBBH zu verstärken. Aber am l.i September überfielen deutsche Truppen Polen, und am 3. September befanden sich Grossbritannien und Frankreich im Kriege mit Deutschland. Auf dem Welttheater war der Vorhang aufgegangen und die grosse Tragödie des zweiten Weltkrieges hatte begonnen. Eine dringende Sitzung des Geschäftsführenden Ausschusses. wurde zum 7. Oktober 1939 nach Amsterdam einberufen. Der Vorsitzende Coppock war leider verhindert, der Sitzung beizuwohnen aber er hatte den beiden anderen Mitgliedern des Ausschusses geschrieben- Vizevorsitzenden Gryson und Sekretär Van achterbergh- sie seines völligen Vertrauens versichert und gebeten, die Sitzung ohne ihn abzuhalten. Kurz vor dem tatsächlichen ausbruch der Feindseligkeiten hatte sich der Sekretär in einen Rundschreiben an die angeschlossenen Verbände gewandt und seinem Vertrauen Ausdruck gegeben, dass die sich wahrscheinlich ergebenden Schwierigkeiten und Hindernisse sie nicht davon abhalten würden, es sich zur ernsten Pflicht zu machen," der Internationale unter allen Umständen die Treue zu bewahren, die Verbindung mit dem Internationalen Sekretariat zu unterhalten und womöglich noch zu festigen und die Tätigkeit, die die Internationale weiter leisten muss und auch weiter leisten wird, nach besten Kräften zu unterstützen. Fast alle wichtigeren Verbände antworteten auf diesen Appell, wie zu erwarten war. Der Geschäftsführende Ausschuss beschloss, dass der Internationale Bund der Bau- und Holzarbeiter seine Tätigkeit nach besten Vermögen ausüben solle. Die IBBH- Rundschau" erschien weiter englisch, französisch, deutsch und dänisch. Von Jahrgang 1939 waren die Nummer 3-4, 6 und 6 in einem Gesamtumfang von 64 Seiten in joder Sprache seit dem Berner Kongress veröffentlicht. Eine Doppelnummer für 1940 war für die Drucklegung fertig, els Holland überfallen wurde und das Sekretariat seine Tätigkeit einstellen musste. Die vervielfältigte spanische Ausgabe der " Rundschau" erschien ebenfalls während des Jahres 1939 waiter. Andrerseits wurde es als notwendig erachtet, die Delegation nach der USA aufzugeben. Das war umso badauerlicher, als das Bauarbeiterkartell im Rahmen des Amerikanischen Gowerkschaftsbundos( AFL) zum ersten Male den IBBH cingeladen hatte, eine Gastdelegation zu ihrer Jahresversammlung zu entsenden. Es wurde ebenfalls beschlossen, die erste Sitzung der vom IBBH und der Landarbeiter- Internationale gebildeten Kommission für die Waldarbeiterschaft zu verschieben, die am 7. Sept. 1939 in Kopenhagen 12 stattfinden sollte. Die Verhandlungen mit den Internationalen der Maler und Steinarbeiter über Verschmelzung mit dem IBBH, dic vielversprechend erschienen, mussten abenfells vorläufig aufgegeben werden. In dieser Verbindung können wir konstatieren, dass der Sekretär während seines Aufenthalts in Brüssel in August 1939 eino sehr befriedigende Unterhaltung hierüber mit Hubert Lapsille, Vorsitzenden des Belgischen Steinarbeiterverbandes, hatte. Unter Nazi- Besetzung! Im Frühjahr 1940 verschlimmerte sich die schon stark angespannte Situation reissend. Norwegen und Dänemark wurden im April überfallen, und am 10. Mai griff Deutschland roh die Niederlende an und drang bis nach Frankreich hinein vor. Nach fünf Tagen eines heldonmütigen Kampfes wurde das kleine Holland das Opfer der Nazi- Besetzung und-Unterdrickung. Während die nationele Gewerkschaftsbewegung vorläufig unbehelligt gelassen wurde, besetzte die Gestapo sogleich die Räume des IBBH, und am 21. Mai wurde der Sekretär verhaftet und nach Deutschland gerührt, wo er vierzehn Monete im Gefängnis gefangen gehalten wurde, anscheinend unter dom Verdacht einer Verschwö rung mit anderen internationalen Gewerkschaftssekretariaten und der illegalen Gewerkschaftsbewegung in Deutschland gegen das Naziregime. Die Archive, Bibliothek, Bureaueinrichtung usw. der Internationale wurden später geraubt und ebenfalls nach Deutschland geschafft. Glücklicherweise hatten alle Dokumente, die don Verdacht gegen den Sekretär hätten bestätigen oder andere Menschen hätten belasten können, zuvor vernichtet werden können, obwohl infolge des unerwartet schnellen Ablaufs der Ereignisse ein in letzter Minute unternommener Versuch, die hauptsächlichen Archive per Schiff nach England zu schaffen, fehlgeschlagen war. Untersekretär Schuil wurde zu dieser Zeit nicht verhaftet, aber im Februar 1941 war er mehrere Tage im Gefängnis wegen Teilnahme an dem ersten politischen Straik, der in Holland gegen den deutschen Unterdrücker geführt wurde. Unser Kassierer, Kamerad Van Dath, wurde während der Besetzung vom Holländischen Bauarbeitervorband in den Ruhestand versetzt. Wir haben ihn ersucht seine internationale Arbeit noch einige Zeit fortzusetzen; jetzt ist er vom Kollegen H.Ringersma ersetzt worden. Seit der Befreiung Bereits vor der Befreiung Hollands waren Mittel und Wege bedacht, den IBBH möglichst bald wieder zubeleben, und als wir an 5. Mai 1945 die Nachricht erhielten, dass Deutschland kapituliert habe, gingen wir sofort an die Arbeit. Zwischen dem 9. und 17. Mai gingon Briefe mehr persönlicher Art in grosser Zahl an Freunde und Kollegen im Auslande hinaus. Mehrere wurden infolge der kriegsmässigen Einschränkungen des Verkohrs zurückgesandt oder erreichten ihr Ziel nicht( wie wir später erfuhren), aber wir machten weiterhin von jeder sich irgend bietenten Gelegenheit Gebrauch, und nach einiger Zeit gelang es uns, Verbindung mit dem Vorsitzonden Coppock, dem stellvertretenden Vorsitzenden Gryson und den meisten enderen Mitgliedern und stellvertretenden Mitgliedern des Gesamtvorstandes wioderherzustellen. Die Briefe, die wir erhielten, waren Husserst freundlich und ermutigend, und von da an begannen die Dinge wieder Form zu bekommen. Langsam, aber sicher kommt die Internationale wieder auf die Beine, und wir sind davon überzeugt, dass sie bald wieder in voller Arbeit stehen wird. 13 Die Reise nach Schweden Sehr wichtig war die Reise nach Schweden. Ihr Zweck war es, die Vereinigung von Bauarbeiterorganisationen für unsere Internationale zu gewinnen. Die Folge davon würde sein, dass mehrere Verbände im Baugewerbe, die bisher nicht bei uns angeschlossen waren, Mitglieder des IBBH würden. Die Besprechungen mit dem Vorstand eröffnen die Aussicht, dass die Schwedische Vereinigung von Bauarbeiterverbände geschlossen beitreten wird. Naturgemäss musste die endgültige Entscheidung darüber nach Beratung mit den angeschlossenen Organisationen und mit ihrer Zustimmung geschehen. Eine Organisation musste sich darüber auch noch mit den Berufsorganisationen in den anderen skandinavischen Ländern beraten. Das alles kostet natürlich Zeit. Wir sind jedoch davon überzeugt, dass im Frühjahr 1946 die Entscheidung zugunsten des geschlossenen Beitritts zum IBBH fallen wird. Der Zufall wollte es, dass während unserer Anwesenheit in Stockholm eine Versammlung der skandinavischen und finnischen Malerorganisationen abgehalten wurde. Von dieser Gelegenheit machten wir Gebrauch um mit diesen Malerorganisationen, die mit der holländischer Organisation dan Kern der Malerinternationale bildeten, die Frage der Auflöbung der Internationale und des Anschlusses an den IBBH zu besprechen. Man war allgemein davon überzeugt, dass die Auflösung der Malerinternationale und der Anschluss an den IBBH sehr zu wünschen sei. Natürlich erkundigte man sich interessiert danach, wie unserer Ansicht nach die Interessen der einzelnen Berufsgruppen im Rahmen einer grossen Internationale zu ihrem Rechte kommen sollten. Die Darlegung unserer Absicht, besondere Berufskonferenzen abzuhalten, und wichtigen Gruppen eine Vertretung im Vorstand zuzubilligen, wurde mit Genugtuung aufgenommen. Selbstverständlich benutzten wir den Aufenthalt in Stockholm, um auch andere bereits bei uns angeschlossene Organisationen zu besuchen. Wie überall, so wurden wir auch hier herzlich aufgenommen; man gab seiner Freude Ausdruck über die Wiederherstellung der internationalen Verbindung. Gelegentlich unseres Besuches an Schweden hielten wir eine Konferenz mit der grössten Organisation ab, die der SteinarbeiterInternationale angeschlossen war, dem Schwedischen Steinindustriaarbeiterbund, der seinen Sitz in Göteborg hat. Auch hier war der Empfang herzlich. Das Resultat der Besprechungen war, dass diese Organisation ein Rundschreiben an die früher der Steinarbeiter- Internationale angeschlossenen Organisationen richtete, dass es erwünscht sei, diese Intennationale aufzuheben und sich dem IBBH anzuschliessen. Das Resultat dieses Rundschreibens muss abgewartet werden; aber wir hegen die Hoffnung, dass wir im Jahre 1946 auch über diese Angelegenheit gute Mitteilungen erhalten werden. Leider hatten wir keine Zeit mehr, auch die Forst- und Sägewerksarbeiter in Gävle besuchen zu können. Das war um so bedauerlicher, als der Vorsitzende dieses Verbandes in unserer Vorstandssitzung im November nicht hatte anwesend sein können. Hoffentlich ist es ihm möglich, zu unserer nächsten Vorstandssitzung zu kommen. Im ganzen war auch diese Reise sehr erfolgreich; sie hat bestimmt dazu beigetragen, die internationalen Bande, die durch den Krieg zerrissen waren, wieder anzuknüpfen, und zwar fester als je. ORGANISATIONEN EINIGER LÄNDER Skandinavien Im Grunde genommen ist in dem organisatorischen Bilde keine Veränderung eingetreten, das die Bewegung der Bau- und Holzarbeiter in Skandinavien, d.h. in Dänemark, Norwegen, Schweden und Finnland bietet. Die einzige Ausnahme bilden die Sattler und Tapezierer Dänemarks und Schwedens, die vor dem Kriege einen gemeinsamen Verband für beide Länder hatten, sich aber seitdem aus einleuchtenden Gründen getrennt haben. Die Holzarbeiter haben noch ihre interskandinavische Föderation, ihr Kartell, und ebenso die Maurer, die, abgesehen von Finnland, gegenwärtig dem IBBH nicht angeschlossen sind. Die Mitgliederzahlen sind erheblich gestiegen, abgesehen vielleicht von Norwegen, wo die Gewerksbhaftsbewegung sich noch im Stadium des Wiederaufbaues befindet. Das Holzarbeiter- Kartell hielt seine erste Sitzung nach dem Kriege am 28. und 29. Juli 1945 in Stockholm ab. Nach einem Schreiben, das der Vorsitzende des Kartells an den Vorsitzenden des IBBH richtete, gab die Sitzung ihrem Vertrauen Ausdruck, dass es dem IBBH bald möglich sein werde, seine Tätigkeit in vollem Umfange wieder aufzunehmen. Hans Erikson, der wegen Erreichung der Altersgrenze am 1. September 1940 das Amt des Vorsitzenden des Norwegischen Sägewerksarbeiter- Verbandes niedergelegt hatte, schied auch aus dem Kartellvorstand aus; an seine Stelle trat Alfred Ljøner( Oslo) vom Land- und Forstarbeiterverband. Die anderen drei Mitglieder Vorsitzender Oscar Karlen und Kassierer E.D.Kärrfeldt, beidu aus Stockholm, sowie Jens Jensen, Kopenhagen wurden wiedergewählt. - Das grosse Interesse unserer skandinavischen Berufskollegen an der Zukunft des IBBH kam auch in einer Zusammenkunft zum Ausdruck, die wir mit einer grossen Anzahl Vertretern haben durften, die als Gastdelegierte am Kongress des Dänischen Möbeltischlerverbandes teilnahmen, der vom 8.- 14. September letzten Jahres in Kopenhagen stattfand. Es waren Vertreter des dänischen Holzarbeiter sekretariates, das alle dänischen Berufsorganisationen des Holzgewerbes umfasst, der schwedischen Zimmerleute und Tischler, Holzarbeiter und Sägewerksarbeiter, der norwegischen Bauarbeiter, Sägewerksarbeiter und Holzarbeiter sowie der finnischen Holzarbeiter. Es war ausserordentlich ermutigend für uns, einen Delegierten nach dem anderen die Bedeutung unterstreichen zu hören, die ihre Organisationen einem schnellen und vollständigen Wiederaufbau des IBBH beilegen und zu dem sie ihre volle moralische und materielle Unterstützung zusagen. Ebenso herrschte allgemeine Übereinstimmung darüber, dass irgendwelche strukturellen Veränderungen in der internationalen Gewerkschaftsbewegung, die den Status des IBBH berühren, auf dem normalen demokratischen Wege, nämlich von einem ordnungsmässig einberufenen Kongress des IBBH, behandelt werden müssten. Dänemark Obgleich Dänemark den ganzen Krieg über von den Deutschen besetzt war, ist es praktisch unbeschädigt daraus hervorgegangen. Die dänische Gewerkschfatsbewegung befindet sich noch stets in einem trefflichen Zustande. Neben dem schon sehr lange bestehenden HolzarbeiterSekretariat gibt es seit 1938 eine Federation der Bauarbeiterverbände( Byggefagenes Landssammenslutning) die jetzt die Verbände der Maurer, Zimmerleute und Glaser sowie Sektionen der Verbände der Möbeltischler, Maler, Elektriker, Klempner und ungelernten Arbeiter umfasst, mit einer Mitgliederzahl von fast 50.000. Nur der kleine Stukkateurverband hat sich bisher nicht angeschlossen. Der Vorsitzende der Föderation ist Marius Madsen vom Maurerverband, mit dem wir eine informatorische, aber verheissungsvolle 1 P Aussprache über die Möglichkeit des Wiederanschlusses der Maurerverbande Schwedens, Denemarks und Norwegens an den IBBH hatten. Unsere Organisationen wird es interessieren zu hören, dass unsre älten Freunde Martin Petersen, früher Vorsitzender des Holzarbeitersekretariats, und J.C.Sørensen, früher Vorsitzender des Verbandes der Zimmerleute, noch frisch sind, Beide sind 80 Jahre oder darüber, Der IBBH war auf den Kongress das Dänischen Mebeltischlerverbandes, der vom 8. der vom 8.- 14. September in Kopenhagen stattfand, durch seinen Sekretär vertreten. Er war ebenfalls zu den Kongressen der Zimmerleute in Odense am 26. August und den folgenden Tagen und dor Maschinen arbeiter in der Holzindustrie eingeladen, der in Kopen hagen vom 23.- 26. September stattfand; letztere feierten ihr 50 jähriges Verbandsjubiläum. Leider machten es uns andere wichtige Geschafte unmöglich, diesen Einladungen Folge zu leisten; aber in beiden Fällen wurde ein Glückwunschschreiben gesandt. Norwegen Seit der Befreiung Norwegens sind die vier dem IBBH angeschlossenen Verbände eifrig damit beschäftigt, ihre Organisationen wieder aufzubauen und den Schmuts aufzuräumen, den die Nazi- Arbeitsfront hinterlassen hat. Die Nazis hatten die Verbände der Sägewerks- und Holzarbeiter" vereinigt"; aber sie bilden jetzt wieder selbständige Einheiten. Es fanden erhebliche Personal sve ränderungen stast, teils auf Grund der Tatsache dass gewisse Angestellte nicht ganz von der Neigung zu" Kollaboration" waren Obgleich die Verbände sich noch im Stadium des Wiederaufbaues befinden, sind die Mitgliederzahlen bereits wieder recht ansehnlich. Der Verband der Sägewerksarbeiter hette den IBBH zu seinem Kongress eingeladen. Leider mussten wir uns jedoch mit einem Begrüssungsschreiben begnügen. ✓ frei Schweden Von den vier skandinavischen Ländern ist Schwedeh natürlich am wenigsten vom Kriege in Mitleidenschaft gezogen worden. Es bietet wie Danemark das vertraute Bild einer gefestigten, blühenden und mächtigen Gewerkschaftsbesegung. Das Kartell der Verbände der Arbeiter( Samverkande Byggnadsfackförbundens Centralrad) konnte seine Mitgliederzahl noch erhöhen die schon vor dem Kriege sehr erheblich war. Aus einem Artikel in der" Schweizerischen Bau- und Holzarb ei terzeitung" ging horvor, dass alle Organisationen des Kerbells, mit Ausnahme des Maurerverbandes, sich für die Errichtung eines Einheitsverbandes für das gesamte Baugewerbe ausgesprochen hatten. Die Verbände der Sägewerksarbeiter, Holzfäller und Flösser sowie die Arbeiter der Papierindustrie haben ebenfalls ein Kartell errichtet( Tra- och Pappers industriarbetarekartellen) das ein ausgezeichnetes gemeinsames Blatt" Skogsindustriarbetaren' heraus gibt. Die Leger werden sich freuen zu vernehmen, dass es Niels Linde, den früheren Vorsitzenden des Möbeltischlerverbendes, gut geht. 4 Finnland Es traten keine oder nur geringe Veränderungen in der finnischen Bau- und Holzarbeiterbewegung ein bis auf die Tatsache, dass die Mitgliederzahlen gans erheblich gestiegen sind. Kollege Harma, der Sekretar des Maurerverbandes war, ist jetzt im Gewerkschaftsbuad tätig. Wir trafen die Kollegen Virtanen und Heinonen, Vorsitzenden und Sekretär des Holzarbeiterverbandes, in Kopenhagen und Koll, Härmä in Paris. Westeuropa 16 Frankreich Es ist sehr wenig zu sagen über den gegenwärtigen Stand der französischen Bau- und Holzarbeiterbenegung. Die drei dem IBBH angeschlossenen Organisationen Bauarbeiter, Holzarbeiter und Böttcher- arbeiten wie früher, während ausserdem ein besonderer Verband der bei öffentlichen Arbeiten beschäftigten Arbeiter( Fédération Nationale des Travaux Publics) mit dem Sitz in Faris in Erscheinung tritt. - Die Bau- und Holzarbeiter gaben den Delegierten der beiden Berufsgruppen gelegentlich der Weltgewerkschaftskonferenz in Paris ein grosses Diner. Neben manchen französischen Kollegen waren dort Vertreter des IBBH, der USSR, Dänemarks, Schwedens, Irlands, Ungerns, Jugoslaviens, des Libanoa- Freistaates und Neuseelands anwesend, und es ist überflüssig zu sagen, dass manches Freundschaftsband geknüpft wurde. 7. Belgien Nach der Befreiung Belgiens seigte es sich, dass unter dem Deckmantel der sogen. Widerstandsbewegung sich innerhalb der alten Bewegung oppositionelle Gewerkschaftsgruppen gebildet hatten. Aber nach sieben Monaten schwieriger Arbeit glückte es einem Einigungskongress am 28, und 29. April 1945, die verschiedenen Strömungen in der neuen" Fédération Générale du Travail de Belgique" zusammenzufassen. Die christlichen und liberalen Gewerkschaften gehören der Organisation jedoch nicht an. Die Bau- und Holzarbeiter haben unter der Leitung unserer alten Freunde Gryson, Smets und Verdonck ihren vollen Anteil an der Arbeit zur Einigung und zum Wiederaufbau der Gewerkschaftsbewegung geleistet. Eine besondere Einigungskonferenz wurde am 30.September in Brüssel abgehalten, aber bisher haben wir keinen endgültigen Bericht über ihre Ergebnisse erhalten. Luxemburg Soviel wir wissen, ist der Verband der Bau-, Holzund Steinarbeiter dieses kleinen Landes jetzt ganz im Luxemburger Gewerkschaftsbund aufgegangen, der mehr oder weniger die Fora einer grossen Einheitsorganisation angenommen hat. Es ist interessant zu sehen, dass die schweizerische Arbeiterbewegung den Luxemburger Kollegen fünfzig freiwillige Bauarbeiter zur Hilfe beim Wiederaufbau der zerstörten Gebiete Luxemburgs geschickt hat. Sie kamen mit voller Ausrüstung und brachten sogar ihre eigenen Baracken mit. Holland Holland hat wie so manches anderes Land, das während des Krieges von den Deutschen besetzt war, alle die " Segnungen" des Nazismus einschliesslich einer Arbeitsfront kennen gelernt. Die holländischen Gewerkschaften sind jetzt mit dem Wiederaufbau ihrer Organisationen beschäftigt, und während leider gewisse destruktive Elemente am Werke sind unter der Maske die" Einigkeit" zu fördern, wurden bereits sehr beachtliche Ergebnisse erzielt. Die Verbände der Stukkateure and maler haben sich mi dem Bauarbeiterverband vereinigt. Ferner besteht noch der uns geit langem angeschlossene Verband der tiöbeltischler. 17 Grossbritannien Es scheinen keinen wichtigen Anderungen in der NFBTO( Nationale Föderation der Bauarbeiterverbände) und den angeschlossenen Organisationen eingetreten zu sein. Die NF3T0 hielt die 28. Jahresversammlung vom 26.- 28. Juni 1945 in Bournemouth ab. Leider waren damals die Passund Visunverhältnisse noch so beschwerlich und kompliziert, dass es uns unmöglich war, der freundlichen Einladung Folge zu leisten. Am 27. Juli sandten wir der NFBTO ein Telegramm, in dem wir die herzlichsten Glückwünsche namens des IBBH zu dem überwältigenden Wahlsieg der Arbeiterpartei aussprachen und der Zuversicht Ausdruck gaben, dass dieser Sieg einen bemerkenswerten Fortschritt in der Weltpolitik sichern werde- politisch, wirtschaftlich und sozial. Mitteleurope Deutschland Obgleich natürlich vielas über den Wiederaufbau einer unabhängigen demokratischen Gewerkschaftsbewegung in Deutschland- das besiegt und doch befreit ist!- gesagt werden könnte, möge es genügen, hier zu bemerken, dass in Mehreren Landesteilen gewerkschaftliche Orts- oder Bezirksverbände unter strenger Kontrolle der zuständigen Militärbehörden errichtet wurden. In Gross- Berlin arbeitet ein" Freier Deutscher Gewerkschaftsbund Ortsausschuss Berlin", dor u.a einen Verband für das Baugewerbe und einen Verband für die Holzindustrie umfasst. Bisher scheint jedoch der Berlin regierende Visrmächte- Ausschuss keine das ganze Stadtgebiet umfassende Konferenz von Gewerkschaftsvertretern zugelassen zu heben. Nach einer Pressemeldung von Anfang Oktober stellten die westlichen Alliierten fest, dassdie jetzt bestehenden Verbande- mit etwa 200.000 Mitgliedern- vor der Ankunft der westlichen Alliierten in Berlin ins Leben gerufen seien, und sie forderten besondere Garantien hinsichtlich eines demokratischon Vorgehons, bevor sie eine Zusammenkunft für das ganze Stadtgebiet zulies en. Im Frühjahr 1945 machte das Gewerkschaftszentrum deutscher Arbeiter in Grossbritannien recht umfassende Vorschläge für den Wiederaufbau der deutschen Gewerkschafts bewegung, die Sauberung der öffentlichen Verwaltung und des Wirtschaftslebens, die Sozialpolitik, soziale und wirtschaftliche Notmassnahmen, Wirtschaftspolitik und Erziehung. Es wird die Organisationen interessieren zu hören, dass Georg Bernhard, der frühere Vorsitzende des Bauarbeiterverbandes, ein wichtiges Amt in der Berliner Stadtverwaltung bekleidet; dass Georg Kappter, der frühere Sekretär der Bauarbeiter- Internationale, gesund 1st, und dass dasselbe von Fritz Tarnow gilt, dem früheren Sekretär der Holzarbeiter- Intemationalo, der noch in Schweden ist. Österreich Auch in Österreich befindet sich die Gewerkschaftsbewegung im Wiederaufbau, Vorsitzender des" Österreichischen Gewerkschaftsbundes" ist unser alter. Freund Johann Böhm, der gleichzeitig Wohlfahrtsminister in der Regierung Renner ist. Es besteht ein Bau- und Holzarbeiterverband und ein Landund Forstarbeiterverband. Franz Novy von Bauarbeiterverband, der in der illegalen und später in der Emigrantenbewegung hervorragend tätig war, ist wahrscheinlich jetzt schon nach Wien zurückgekehrt. Rudolf Holowatyj von Holzarbeiterverband ist noch in Schweden und gesund. Bisher haben wir keine Mitteilungen erhalten über Franz Oleh und Ferm dinand Steindl, die beide rege an der Widerstandsberegung teilnahmen und ins Konzentrationslager geschafft wurden. 18 Tschechoslowakei Nach einer Mitteilung, die wir von Delegierten zur Pariser Konferenz erhielten, gehören dem Generalrat der Gewerkschaften, der als höchste Instanz der Revolutionären Gewerkschaftsbewegung Böhmens und Mährens und des Zentralkomitees der Gewerkschaften der Slowakei auftritt, ein Bauarbeiterverband, ein Holzarbeiterverband und ein land- und Forstarbeiterverband an. Die Gewerkschaftsbewegung, die gegenw" artig mohr linksgerichtet ist, als sie es früher war, saheint sehr straff zentralisiert zu sein, und bisher scheinen keine Angestellten für die einzelnen Verbände gewählt zu sein. Die Kollegen V.Slach vom Bauarbeiterverband und M.Smejkal vom Holzarbeiterverband arbeiten in der Gewerkschaftsbewegung, aber sie haben keine besondere Verbindung mit ihren früheren Organisationen. Ungarn In Ungarn arbeiten die drei dem IBBH angeschlossenen Verbände noch, die Verbände der Bauarbeiter, Holzarbeiter und Holzschnitzer. Koll. Arpad Szakasiis, der frühere Vorsitzende des Bauarbeiterverbandes, ist jetzt Vorsitzender der Sozialistischen Partei, und Koll.Gabriel Horovitz, der langjährige Sekretär des Holzarbeiterverbandes, ist verstorben. Wir konnten nichts erfahren über Koll. Szell, der Sekretär des Bauarbeiterverbandes war, und Koll. Propper, den Vorsitzenden des Holzarbeiterverbandes; aber der heutige Sekretar des Bauarbeiterverbandes, Koll. Janos Török, war bereits vor dem Kriege bei diesen Verbande beschäftigt. Schweiz Der Schweizerische Bau- und Holzarbeiterverband arbeitet nooh normal und konnte kürzlich eine beträchtliche Erhöhung der Mitgliederzahl melden. Osteuropa Polen Leider konnten wir keine erwähnenswerten Mitteilungen über den dem IBBH angeschlossenen Bau- und Holzarbeiterverband in Polen erhalten. Vielleicht können unsere französische Kollegen, die an einer Gewerkschaftsdelegation nach Polen teilnahmen, bei unserer Londoner Zusammenkunft über ihn etwas mitteilen, Rumänien Vor dem Kriege waren die angeschlossenen Bau- und Holzarbeiterverbande sehr schwach; sie erhielten bei mehreren Gelegenheiten finanzielle Unterstützung vom IBBH. Nech Mitteilungen, die wir auf der Pariser Konferenz erhielten, besteht dort jetzt ein Einheitsverband für Bau-, Holz- und Forstarbeiter mit einer Gesamtmitgliederzahl von 58.334, die in 81 Ortsgruppen organisiert sind. Darunter befinden sich 11.708 Frauen. Von den früheren Führern scheint nur Koll. Bartha, der ehemalige Sekretär des Holzarbeiterverbandes, noch in der Gewerkschaftsbewegung tätig zu sein, wenn auch in anderer Funktion. Bulgarien Nach einer Mitteilung, die uns auf der Pariser Konferenz gemacht wurde, gibt es jetzt wieder eine organisierte Bau- und Holzarbeiterbewegung in Bulgarien. Der früheren Holzarbeiter- Internationale war ein Verband dieses Landes angeschlossen aber er fiel dem halbfaschistischen Regime zum Opfer und musste, als der IBBH im Jahre 1934 errichtet wurde, in unserer Mitgliederliste gestrichen werden. Es ist zu erwähnen, dass der IGB seinerzeit recht erhebliche Geldmittel zur Unterstützung der bulgarischen Gewerkschaftsbewegung aufwandte, aber ohne Erfolg. 15 Jugoslawien In einer Unterredung, die wir in Paris mit einem der jugoslawischen Delegierten haben konnten, erfuhren wir, dass der Bauarbeiterverband und die Föderation der Holzarbeiterverbände, die in diesem Lande imme dem IBBH angeschlossen waren, noch bestehen, und dass sie sogar ihre Tätigkeit erheblich erweitern und ihre Mitgliederzahl ebenso steiger konnten. Der fragliche Delegierte konnte uns jedoch nicht sagen, wie der genaue gegenwärtige Stand der Organisation ist. Es ergab sich, dass die meisten der Kollegen, die vor dem Kriege an der Spitze der genannten Verbände standen, noch in der Gewerkschaftsbewegung tätig sind, aber nicht in den einzelnen Organisationen. Südeurope Italien Wir hoffen, dass Koll. Vuattolo uns näheres über den gegenwärtigen Stand der Bau- und Holzarbeiterbewegung in Ita kien wird sagen können. Bekanntlich blieb eine Organisation emigrierter Bauarbeiter, die nach dem Tode Felice Quaglinos den Koll. Vuattolo zu ihrem Sekretär wählte, die ganze Zeit der Faschis tischen Diktatur hindurch dam IBBH angeschlossen, und wir erfuhren jetzt gerade, dass der Stand der italienischen Genossenschaften in Frankreich sehr gut ist. Es darf daran erinnert werden, dass der Sekretär des IBBH von Amts wegen Mitverwalter des Vermögens des Italienischen Bauarbeiterverbandes ist, das in den genannten Genossenschaften investiert ist. Speninn Der Zustand in Spanien ist in der Schwebe, und wir hoffen, dass unsere spanischen Kollegen recht bald ihre Verbände wieder aufbauen und der Internationale wieder beitreten können. Aussereuropäische Länder Argentinien Während der Pariser Konferenz traf die Nachricht ein, dass die halbf aschistische Regierung Argentiniens so gut wie alle oppositionellen Führer, dar unter viele Gewerkschaftler, verhaftet habe. Pedro Chiaranti, der Sekretär des dan IBBH angeschlossenen Argentinischen Bauarbeiterverbandes, war zwei Jahre im Gefängnis. Die Lage in Argentinien ist noch unge klärt. Austrakien Ohgleich mehrere australische Delegierte an der Pariser Konferenz teilnahmen, konnten wir von ihnen keine nennenswerten Mitteilungen bezüglich des dem IBBH angeschlossenen Vereinigten Möbeltischlerverbandes erhalten. 20 Neuseeland Die neuseeländische Delegation zur Pariser Konfe renz bestand aus zwei Berufskollegen, und zwar Koll. Stanley, dem Sekretar des Verbandes der Zimmerleute und Möbeltis chler, und Koll. Butler, dem Sekretär des Verbandes der ungelernten Arbeiter; mit beiden hatte unser IBBH vor dem Kriege engen Kontakt, Den Verbänden der Maler, Möbel tischler, und Holzarbeiter, die sämtlich dem IBBH angeschlossen sind, geht es sehr gut. Die Fachverbände des Baugewerbes haben eine bisher ziemlich lose Föderation gebildet; aber unsre Kollegen waren voll Hoffnung, dass im Laufe der Zeit eine völlige Verschmelzung zustande komme. Trinidad Vorsitzender Coppock erhielt einen Brief vom Vär. Bau- und Holzarbeiterverband, unserem Mitglieds verband in Trinidad( Br.West Indien) mit Grussen und besten Wünschen. Palästina Die Bau- und Holzarbeitersektionen der" General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel" ( All.Jüdischen Arbeiterbundes in Eretz- Israel), die bei de dem IBBH angeschlossen sind, befinden sich in gutem Zustande. Wir hatten in Paris mehrere Gespräche mit Vertretern des Bundes. Diese kurze Übersicht über die Organisations verhältnisse der Bau- und Holzarbeiterbewegung in einzelnen Ländern beschränkte sich auf die Länder, in denen der IBBH Mitgliedsverbände besitzt. Die Übersicht zeigt, dass der IBBH im Gegensatz zu der in einigen Gegenden geäusserten Ansicht noch lebendig und tätig ist. Er kenn mit Recht stolz sein auf das, was in der Vergangenheit geschaffen wurde; er ist zu neuen Taten gerüsste unier den durch den Krieg und die Niederlage des Faschismus und Nazismus überall geschaffenen neuen Verhältnissen, und er brennt darauf, den Millionen der Bau- und Holzarbeiter in der ganzen Wolt die Hand zu reichen, un endlich das zu vollenden, was seine Vorgänger vor vierzig Jahren zu schaffen begannen in ihrer schlichten und ehrlichen Weise: die Einigkeit und Zusammenarbeit der Bau- und Holzarbeiter auf der ganzen Welt, Der IGB und die IRS treten. Im Juli 1939 hielt der IGB seinen letzten Kongress in Zürich ab. Unsere Internation nale war dort durch ihren Sekretär verDer Hauptpunkt der Tagesordnung war der schon lange vorher diskutierte Antrag, den Gewerkschaftsbund Sowjetrusslands aufzufordern, sich dem IGB anzuschliessen. Der Antrag wurde abgelehnt. Denkt man an den deutsch- russischen Vertrag, der bald darauf abgeschlossen wurde, dann hat man sicherlich nicht viel Ursache, dissen Beschluss zu bedauern. Auf der während des Kongresses abgehaltenen Konferenz der Berufssekretariate wurden auch die Frage des Krieges und die sich daraus ergebenden Massnahmen zur Fortführung der internationalen Gewerkschaftsbewegung zur Sprachegebracht, doch gab das keinen Anlass zu Diskussionen. Dann brach der Krieg aus. Der IGB blieb in Paris, bis ihn die Kapitulation Frankreichs zum Verlassen des französischen Bodens zwang. Nach einigen Monaten Herumschweifans kam der Generalsekretär W.Schevenels in London an. Inzwischen waren die sich in London befindenden Berufssekretariate nicht untätig gewesen. Eine im August 1940 in London abgehaltene Konferenz forderte vom IGB, dass er seine Tätigkeit wieder aufnehme. Nach verschiedenen neuen Konferenzen und Besprechungen wurde am 23. Juli 1942 aufAntrag der Internationalen Transportarbeiter Föderation ein vorläufiger Internationaler Gewerkschaftsrat errichtet, bestehend aus Vertretern des IGB- Vorstandes, Englands, der USA, Kanadas, Schwedens, Norwegens, Argentiniens, Mexikos und Palästines sowie aus Vertretern verschiedener Berufssekretariate, unter denen auch die Bauarbeiter waren. Dieser Rat beschloss u.a., ein Blatt herauszugeben, in dem für den IGB und die IBS wichtige Fragen behandelt werden sollten. Das Blatt ist vom Januar 1943 bis zum Dezember 1945 erschienen; die Unkosten trug zur Hälfte die ITF. Ferner ernannte der Rat zwei Kommissionen zum Studium der Nachkriegsprobleme, und zwar 1) der zukünf tigen Struktur der Internationalen Gewerkschaftsbewegung und 2) des Programms sozialer und wirtschaftlicher Forderungen der Internationalen Gewerkschaftsbewegung. Die Tätigkeit dieser beiden Kommissionen hatte lediglich vorbereitenden Charakter. Das Ergebnis der ausgedehnten Besprechungen wurde in zwei Berichten niedergelegt, die vom IGB den Landesgewerkschaftsverbänden und den Berufssekretariaten unterbreitet wurden. In einer am 14. September 1944 abgehaltenen Versammlung wurde der vorläufige Internationale Rat aufgelöst. Auch andere Gruppen haben sich met Internationalen Gewerkschaftsfragen beschäftigt. Im Jahre 1939 wurde eine englischfranzösische Gewerkschaftskommission ins Leben gerufen, die jedoch zwischen Juni 1940 und November 1944 eine Tätigkeit nicht ausübte. Dann wurde eine englisch- russische Kommission gebildet, und noch später, als Amerika in den krieg eintrat, kam eine eng lisch- amerikanische Kommission zustande. Die beiden letzteren Kommissionen hatten die Absicht, eine gemischte Kommission zu bilden, welche die gesamte Gewerkschaftsbewegung der Vereinigten Nationen umfassen sollte. Ausserdem ergriff der Britische Gewerkschaftsbund die Initiative zur Einberufung einer Weltgewerkschaftskonferenz in London im Juni 194+. Auch die IBS waren dazu eingeladen. Diese Konferenz wurde jedoch wegen der Invasion der alliierten Streitkräfte auf den Festland verschoben. 22 Die englisch- russische Kommission hatte vom 2.- 6. Oktober 1944 eine wichtige Zusammenkunft in London. Man erklärte sich damit einverstanden, dass die Weltgewerkschaftskonferenz im Januar 1945 stattfinde und das eine vorbereitende Kommission aus Vertretern der englischen, russischen und amerikanischen Gewerkschaftsbewegung gebildet werden sollte; die amerikaniche Delegation solle aus zwei Vertretern der AFJ, zwei Vertretern des CIO und einem Vertreter der amerikanischen Eisenbahnerverbände bestehen. Die AFL weigerte sich jedoch, an den Besprechungen teilzunehmen. Die Konferenz wurde am 6 und 7. Februar 1945 in London abgehalten. Hier begannen die Besprechungen über die Eingliederung der IBS als Berufsabteilungen in den Weltgewerks chaftsbund. Auf dem Weltkongress, der im September- Oktober in Foris stattfand, wurden weite re Beschlüsse gefasst bezüglich der mit den IBS über die Eingliederungsbedingungen zu führenden Verhandlungen. Der alte IGB hat Ende 1945 seine Tätigkeit einge stellt. Der Generalrat hat ein Kuratorium ernannt, das die Besitzungen des IGB verwaltet, bis eine Entscheidung über die endgültige Liquidation getroffen ist. Das Entstehen des IGB So oft ist die zweite Weltgewerkschaftskonferenz, die in Paris vom 25. September bis zum 8. Oktober abgeh lten wurde, und ihr Beschluss, zur Erriohtung des Weltgewerkschaftsbundes zu schreiten, bereits in der Offentlichkeit behandelt, dass wir für den praktischen Zweck dieses Berichtes uns sicherlich auf die Behandlung der besonderen Probleme beschränken dürfen, die sich konzentrieren auf den Art. 13 der Verfassung des Weltgewerkschaftsbundes; dieser beschäftigt sich mit den Berufssektionen, die innerhalb des Rahmens des Weltgewerkschaftsbundes zu errichten sind, und mit der besonderen Stellung der bestehenden Internationalen Berufssekretariate in dieser Hinsicht. Untersuchen wir nun Art. 13 der Verfassung des WGB! Im Endentwurf, welcher der Fariser Konferenz vorlag, hatte dieser Artikel folgenden Wortlaut: " Es ist die Aufgabe der Berufssektionen, sich mit technischen Angelegenheiten ihrer Berufe zu beschäftigen. In diesem Wirkungskreise geniessen sie völlige Selbständigkeit innerhalb des WGB, aber sie haben keine Vollmacht, Entscheidungen zu treffen oder eine Wirksamkeit zu entfalten in Fragen der allgemeinen Politik, da die Zuständigkeit für solche Fragen beschränkt ist auf den Kongress, den Generalrat, das Exekutivkomitee und das Geschäftsführende Bureau. Die Berufssektionen sind dem Generalrat und dem Exekutivkomitee für ihre Tätigkeit verantwortlich. ( II) Jede Berufssektion kann, so oft als nötig und nachdem sie das Exekutivkomitee davon verständigt hat, zum Zwecke des Austausches von Meinungen und Informationen und zur Beschkussfassung im Rahmen der von Kongress, von Generalrat oder vom Exekutivkomitee festgelegten allgemeinen politischen Richtlinien eine Fachkonferenz einberufen zur Behandlung von Fragen der Löhne, der Arbeitszeit, der Arbeitsbedingungen, der Sozialgesetzgebung und anderer die Arbeiter des betreffenden Berufes betreffendon Fragen. Jeder nation le Verband, der Mitglied einer dem Weltgewerkschaftsbund angeschlossenen Gewerkschaftszentrale ist oder der den WGB direkt angeschlossen ist, ist zur Vertretung auf der Fachkonferenz seines Berufes oder seiner Industrie berechtigt. Jede Fachkonferenz ernennt den Leiter ihrer Berufssektion und legt diese Ernennung dem Exekutivkomitee zur Ratifizierung vor. Jede Berufssektion nimmt nach ihrer Bildung Ste tuten und Reglomente an, die dem Exekutivkomitee zur Genehmigung unterbreitet werden. ( III) Jede Berufssektion ist auf dem Kongress und im Generalrat vertreten durch einen Delegierten und einen Stellvertreter, der Stimmrecht besitzt bei Abstimmungen durch Handaufheben, jedoch nicht bei namentlicher schriftlicher Abstimmung. Be handelt das 23 Exekutivkomitee eine Frage, die einen Seruf oder eine Industrie betrifft, wofür eine Berufssektion errichtet ist, so nimmt der Leiter der betreffenden Berufssektion mit beratender Stimme an den Verhandlungen des Exekutivkomitees teil." In der Konferenz der Internationalen Berufssekretariate und des IGB- Vorstandes, die am 29. August 1945 in Lond on ab gehalten wurde und in der der Vorsitzende Coppock den IBBH vertrat, wurde allgemein anerkannt, dass der obige Entwurf sowohl inhaltlich als auch in der Form ungenügend sei. Seine Ausdrücke seien zu unbestimmt und könnten die widersprechendsten Auslegungen erfahren. Der Grundsatz voller und vollständiger Selbständigkeit der Berufssektionen sei z.B. nicht deutlich genug zum Ausdruck gebracht und seine praktische Handhabung sei nicht hinreichend garantiert. Es war ferner die allgemeine Ansicht, dassdie Verteilung der Mittel des WGB für allgemeine Zwecke und für die Berufssektionen deutlicher be stimmt werden müsse. Mit Recht wurde darauf hingewiesen dass eine Berufssektion, die nicht frei über ihre eigenen Mittel verfügen könne, nicht als selbständig in ihrer Tätigkeit betrachtet werden könne. Auch der Ausdruck" technische Angelegenheite" sei zu unbestimmt, und wenn keine klarere Definition gegeben werde, so werde er oft zu Kompetenzstreitigkeiten führen. Es müsse ferner dafür gesorgt werden, dass Bünde, die manchmal mehrere Einzelverbände de selben Industrie oder desselben Berufes kollektiv vertreten( z. B. die National Federation of Building Trades Operatives of Great Britain& Ireland oder das Dänische Holzarbeiter- Sekretoriat) diese Verbände auf der betr. internationalen Fachkonferenz vertreten könnten. Aus allen diesen Gründen wurde es als Bedürfnis empfunden dass Art. 13 verbessert, ergänzt und klarer gefasst werde. Am Ende der Aussprache Begründete Koll.Edwards( Bergarbeiter) die folgende Entschliessung, die als Ausdruck der Stimmung der Konferenz angenommen werden sollte, ohne die vertretenen Organisationen zu belasten: " Die Konferenz nimmt die dem Statutenentwurf bezüglich der Berufssekretariate im WGB zu Grunde liegenden Grundsätze an vorbehaltlich einer zweckmässigen Abänderung des Art. 13, welche die Fortsetzung einer nicht weniger wirkungsvollen fachlichen Tätigkeit erlaubt, als die früher von den Berufs sekretaristen ausgeübt wurde. Der Intern. Gewerkschaftsbund möge eine Sitzung der Sekretariate in Paris anberaumen, um sich über diese Frage auszusprechen." Die auf der Pariser Weltgewerkschaftskonferenz gestellten Verbesserungsanträge zu Art. 13 wurden vom englischen, holländischen und schwedischen Gewerkschaftsbund eingebracht. Von ihnen möchten wir hier besonders den vom englischen Gewerkschaftsbund vorgebrachten erwähnen, der einen Zusatz folgenden Wortlautes vorschlägt: " Über diesen Artikel wird erst entschieden, wenn das Ergebnis von Verhandlungen zwischen dem Exekutivkomitee und Vertretern der Internationalen Berufssekretariate vorliegt, und er kann verbessert werden, wenn das Exekutivkomitee es nach solchen Verhandlungen für erwünscht hält." Der Verfassungsausschuss der Weltgewerkschaftskonferenz, in dem die Internationalen Berufssekretariate geschickt vertreten waren durch die Kollegen Oldenbroek( Transportarbeiter) und Spiekman ( Kaufm. Angestellte), brachte die folgenden Verbesserungen zu Art. 13 in Vorschlag, die einmütig angenommen wurden: - "( a) Absatz I Der letzte Satz ist wie folgt zu lesen: In letzter Instanz sind die Berufssektionen dem Generalrat und dem Exekutivkomitee für ihre Tätigkeit verantwortlich. ( b) Absatz II ist zu streichen und durch folgenden Text zu ersetzen:( II) Vorbehaltlich der Bestimmungen des Absatzes I werden die Ziele, Arbeitsmethoden, Verpflichtungen, Rechte und Finanzgebarung der Berufs sektionen durch ein besonderes, vom Exekutivkomitee anzunehmendes und vom Generalruc zu genehmigendes Statut geregelt." 24 Ein wichtiger Zusatz zur gegenwärtigen Fassung von Art. 13 lautot in dor Form einer Entschliessung folgendermassen: " Das Exekutivkomitee wird beauftragt, gemeinsam mit den Internationalon Berufssekretariaten Bestimmungen auszuarbeiten, die die Beziehungen zwischon dom Weltgewerkschaftsbund und den in Par. 13 der Statuten vorgesehenen Berufssektionen regeln. Das Exekutivkomitee wird ferner jedes Internationale Berufssekretariat dazu auffordern, ihm den Entwurf einer Geschäftsordnung vorzulegen, die sohliesslich die Funktionen des betreffenden Internationalen Berufssekretariates übernehmen wird. Diese Geschäftsordnungsentwürfe werden die Grundlage für die Verhandlungon bilden, die mit den einzelnen Internationalon Berufssekretariaten wegen ihrer Eingliederung als Berufssektionen in den Weltgewerkschaftsbund zu führen sind. Bis diose Vorhandlungon stattgefunden haben und die Geschäftsordnungen genehmigt sind, wird der Weltgewerkschaftsbund den Internationalen Berufssekretariaten in der Fortsetzung ihrer Tätigkeit nichts in den Weg legen. Es ist also deutlich festgestellt, dass Verhandlungen mit den bestehenden Internationalen Berufs sekretariaten geführt werden sollen, dio, wie os ja auch in der Natur der Dinge liegt, berufen sein werden, den Korn der zu bildenden Berufssektionen zu bilden. Unserer Ansicht nach dürfte es nicht schwierig sein, zu einem befriedigenden Übereinkommen mit dem Weltgewerkschaftsbund bezüglich der Einverleibung des International en Bundes der Bau- und Holzarboiter als Borufssektion in den Weltgewerkschaftsbund zu kommen. In der Tat, wenn wir unseren Tätigkeitsbericht über die Jahre 1936-38 betrachten, der einmütig vom Berner Kongress angenommen wurde, dann findon wir in dem sich mit unseren Beziehungen zum Internationalen Gewerkschaftsbund beschäftigenden Abschnitt die folgendo deutliche Darlegung unsoror Haltung: " Bei ihrer Teilnahme an der Tätigkeit des IGB haben die Vertreter des IBBH sich immer von der Erkenntnis leiten lassen, dass eine wirklich oinheitliche Aktion der internationalen Gewerkschaftsbewegung und eine haushälterische Einsetzung der in ihr vorhandenen Kräfte nur erreicht werdon können, wenn zwischen dem IGB und den Internationalen Berufssekretariaten eine vernünftige Arbeitsteilung eingehalten wird. Selbstverständlich ist die Pflege eines dauernden und innigen Kontaktos zwischen dem IGB und don Internationalen Berufssckretariaten in allen Fragon, die die internationale Arbeiterbewegung berühren, absolut notwendig. Andererseits darf aber nie aus dom Auge verloren werden, dass die Aufgaben der Berufsinternationalen auf beruflichem Gebiete liegen und dass bei den allgemein politischen, wirtschaftlichen und sozialen Aktionen der Arbeitor schaft die Führung ausschliesslich beim IGE zu beruhen hat. Die internationalen Berufssekretariate sollen diese Aktionen nach Kräften unterstützen, nie aber durch aus dem Gesamtrahmon fallende Einzelaktionen stören und vorwirren... Es ist bedauerlich, dass diese Auffassung in der internationalen Gewerkschaftsbewegung noch kein Gomeingut ist oder zumindest nicht immer konsequente Anwendung findet." Was hier über die Beziehungen zwischon dom Internationalen Berufssekretariat und dem Internationalen Gewirkschaftsbund gesagt ist, trifft natürlich gleichermassen auf die Beziehungen zu, die zwischen dem Weltgewerkschaftsbund und den Berufssektionen bestehen sollten. Abor andrerseits kann kein Zweifel darübor bestehen, dass diese Sektionen in ihrem eigenen besonderen Wirkungskreis völlige und uneingeschränkte Selbständigkeit besitzen müssen und, was besonders wichtig ist, dass sie eine eigene Exekutive haben müssen, von welcher dor Sekretär oder Loiter Ansporn und Zuversicht erhalton kann und der er in erster Linie und hauptsächlich verantwortlich ist. Wenn diese beiden Hauptgrundsätze allgemein anerkannt werden und wenn ferner allgemein beachtet wird, dass die Kenntnis von Monschen und Dingen und der angehäufte Reichtum an vielseitiger Erfahrung, den vielo der bestehenden Internationalen Berufssekretariate in jahrelanger Praxis erworbon habon,- mehr als vierzig Jahre im Falle des IBBH und seiner Vorgänger!-, Aktiven sind, die nicht leichtsinnig vernachlässigt oder gar verächtlich abgewiesen werden dürfon, sondern violmehr bewahrt und zu grösstem Nutzen verwandt werden müssen, dann wüssten wir nicht, warum wir nicht alle froh der wirklich begeisternden Zukunft vertrauen sollten, die eine aufrichtige Vereinigung des mehr traditionellen Typs gewerkschaftlicher Arbeit und der frischen, ungestümen Kräfte, die kürzlich zu den Reihen des Internationale gestossen sind, vor uns auftun würde. Es darf angenommen werden, dass die für unsere Berufe und Industrien zu errichtende Sektion wenigstens siebon Millionen Mitglieder zählen wird und dass sie, hinreichend mit einem Stabo versehen, ausgerüstet, und finanziert. uns uncrhörte Möglichkeiten der Tätigkeit für die Arbeiter geben wird, die avortreten wir die Ehre und Verantwortung haben, DAS INTERNATIONALE ARBEITSANT Internationaler Anschluss für Hoch- und Tiefbau und öffentliche Arbeiten. Eine der wichtigsten Entscheidungen, die in der Tagung des Verwaltungsrates des Internationalen Arbeitsamtes im Januar 1945 in London getroffen wurde, betraf die unverzügliche Errichtung internationaler Ausschüsse für sieben Hauptindustrian, darunter eines für Hoohund Tiefbau und öffentliche Arbeiten. Die tagesordnung der ersten Sitzung eines jeden Ausschusses wird die folgenden beiden Punkte unfassen: 1. die sozialen Probleme in der Übergangsperiode von der Kriegs- zur Friedenswirtschaft, 2. zukünftige internationale Zusammenarbeit auf sozialpolitischem Gebiet und ihre wirtschaftliche Begründung innerhalb der Industrion. Die Hauptfunktion der Ausschüsse sollte in der ersten Zeit soin, den Moinungsaustausch zwischen Arbeitern, Unternehmern und Regierungen über die Problemo der Industrion zu orleichtern. Es besteht jedoch die Absicht, dio Ausschüsse später auch Beschlüsse in mehrfacher Hinsicht fasson zu lassen. Es wurde festgestellt, dass, falls solche Beschlüsse eine Aktion des Internationalen Arbeitsantes wünschten, sie an den Verwaltungsrat überwiesen werden sollen. Bezüglich der Vertreter und Angestellten in den Ausschüssen wurde bestimmt, dass jedo Regierung verantwortlich sein solle für ihre Ernennung im Einvorständnis mit don hauptsächlichsten Organisationen der betreffendo Industrie. Die folgenden Länder werden die Mitgliederschaft des Ausschusses für Hochund Tiefbau und öffentliche Arbeiten ausmachen: Vereinigte Staaten, Australien, Balgien, Brasilien, Canada, Chile, China, Tschechoslowakei, Dänemark, Frankreich, Grossbritannien, Indien, Mexico, Holland, Norwegen, Polon, Sohweden, Schweiz, Südafrika. in Vorschlag auf Hinzuziehung von Vertretern der anerkannten internationalen Organisationen der in Frage kommonden Arbeiter und Angestellten wurde zu späteror Beratung zurückgestellt. Um eine schnelle und günstigo Entscheidung dieser Frage zu befördern, beriet sich der Sekretär dos IBBH mit den anderen interessierten Internationalen Berufssekretariaten auf der Pariser Weltgewerkschaftskonferenz, und es wurde dort beschlossen, das folgende gemeinschaftliche Sohreiben an den Direktor des Internationalen Arbeitsantos zu richten: " An den Direktor des Internationalen Arbeitsantos, Paris. Sehr geehrter Horr, Paris, den 4. Oktober 1945. Die unterzeichneten Generalsekretäre dor internationalen Vereinigungen von Bau- und Holzarbeitorn, Toxtilarbeitern und Transportarbeitern sowie der Vorsitzende des Intornationalen Bundes der Metallarbeitor, die sich gelogentlich der Zweiten Weltgewerkschaftskonferenz in Paris trafen, wünschen dieses gemeinschaftliche Schreiben an Sie zu richten, um Ihnen zu sagon, dass ihre Organisationen den Beschluss des Internationalen Arbeitsaates, internationale Ausschüsse für ihre Industrien zu orrichten, sehr warm begrüsst haben. Sie wissen den Nutzen vollkomnon zu würdigen, der der Arbeitern dieser Industrien aus den Beratungen, Beschlüssen und Empfehlungen dieser Körperschaften erwachsen kann, und gern bieten sie im Namen ihrer Organisationon aufrichtigste Mitarbeit an dem Work dor genannten Ausschüsso an. Sie haben jedoch erfahren, dass bisher noch keine endgültigo Entscheidung getroffen wurde, um den interessierten Internationalen Berufssekretariaten eine direkte Vertretung in den Ausschüssen zu gewähron. Sie bodauorn diese Unterlassung, da sie glauben, dass es von grössten Nutzer für die von den Ausschüssen zu erledigende Arbeit sein würde, wenn von der von ihren Internationalon Berufssekretariaten in langjähriger Arbeit auf ihrom besonderen Gebiet erworbenen reichen Erfahrung ausgiebig Gebrauch gumaoht würde. Es mag sein, dass seitens der Unternehmer bisher keine entsprechende internationalen Organisationen geschaffen worden sind; abor ein solchor Mangel auf joner Soite dürfte niemals der Beweggrund sein, das Recht direkter Vertretung den beroits sehr lange bostohendan internationalen Organisationen vorzuenthalten, welche die Arbeiter zu dem ausdrücklichen Zweck errichteten, um ihre gewerkschaftliche Tätigkeit auf internationalon Gobiet zu koordinieren. 37 Vom aufrichtigen Wunsche bosealt, mit Ihem Amte in der denkbar umfassendsten Veiso zusammenzuarbeiten, um seinen Massnahmen grösste Unterstützung und Wirkung zu verleihen, bitten die Untorzeichneten Sio dringend, dieses Schreiben ihrem Verwaltungsrat in seiner nächsten Sitzung zur Kenntnis zu bringen, und sie hoffen zuversichtlich, dass diese Körperschaft dann beschliessen wird, don in Frage kommenden Internationalen Borufssekretariaten die Vertretung in den verschiedenen Ausschissen zuzubilligen. International or Bund der Bau- und Holzarbeiter, gez.: J. W. van Achterbergh. International or Bund der Textilarbeiter, gez.: J. Stott. Internationale Transportarbeiter- Föderation, gez.: J.H. Oldenbroek, Internationaler Metallarbeitor- Bund, gez.: Jack Tanner." Ergebanst, Abschriften dieses Briefes wurden an Herrn J, Hallsworth, Vorsitzenden der Arbeitergruppe in Verwaltungsrat des Internationalen Arbeitsamtes, und Herrn. A. Staal, Leiter der Verbindungsdiensten mit den Arbeitsorganisationen im IAA gesandt. Kurz nachdem erhielten wir den folgenden Brief vom I.G.B.: " Mein lieber Van Achterbergh, Paris, don 23. Novembor 1945. Ioh bestätige den Empfang des Briefes vom 4. Oktober, adressiert an den Direktor des I.G. B. durch Sie und die Vortreter der Intern. Föderation der Textilarbeiter, der Intern. Transportarbeiterföderation und dor Metallarbeiterföderation. Dieser Brief wurde dem Hauptvorstand des I.G.B. an seiner Zusammenkunft in Paris am 12. Oktobor zugeschickt. Ich froue mich Ihnen mitteilen zu können, dass der Hauptvorstand den Besohluss gefasst hat den betroffonden Intornationalen Berufssekretariaten zu ersuchan sich an don Sitzungen dor nouon Industriellen Komitees vortreten zu lassen. Die Vortretor werden an den Unterhandlungon dor Komitees teilnehmen können, sind aber nicht stinumeberechtigt. Eine Mitteilung der ersten Sitzung des Komitees wobei Ihr Sekretariat interessiert ist, wird Ihnen rechtzeitig zugeschickt werden. Ergobonst, ( w.g.) Jof Rens, Adj. Direktor." Es erscheint kaum nötig, in diesem Bericht die aus sorordentliche Bedeutung des Ausschusses für Hoch- und Tiefbau und öffentliche Arbeiten, der jetzt errichtet wird, zu unterstreichen. Es wird seine Aufgabe soin, die äusserst verwickelten sozialen und wirtschaftlichen Problemo zu studieren, zu begutachten und schliesslich der Lösung entgegenzuführen, dio mit dom Wiederaufbau und der Wiederherstellung der Welt zusammenhängen( z. B. gerechte Verteilung der verfügbaren Rohstoffe und Überwachung der Löhne und Arbeitsbedingungen für ausländische Arbeiter), forner die Probleme des Wohnungsbaues( z. B. vorherige Fabrikation) und wahrscheinlich auch diejenigen der Planung öffentlicher Arbeiten hinsichtlich der Beschäftigung. In diesen Zusammenhang soi daran erinnert, dass das Internationale Arbeitsamt im Jahre 1938 oinen Internationalon Ausschuss für öffentliche Arbeiten ins Leben rief, in dem der IBBR duroh seinen Sekretär vortroton ist. Es ist noch nicht bekannt, ob dieser Ausschuss weiterbestehen soll oder ob seine Aufgaben von der neuen Körperschaft übernommen werden. In Anbetracht der Tatsache, dass nach roher Sohätzung nicht wuniger als sechs millionon Mensohen ganz oder saisomaissig in der Walt- und Sägewerksindustrie beschäftigt sind; dass der Wald der Lieferant eines der wichsitsten Rohstoffe geworden ist, und dass hinsichtlich des Geldwertes nioht- und halbverarbeitetes Holz allein sohon den vierten Platz im Welthandel einnimmtbesteht unserer Ansicht nach alle Ursache, das Internationale Arbeitsamt zu or suchen, ebenfalls einen internationalen Ausschuss für die Wald- und Sägeworksindustrie zu errichten. Borioht über das Ergebnis der Verhandlungon mit dem WGB. 25 Der Sekretär erstattete dor am 13. April 1946 in Albury( England) abgohaltonen Vorstandssitzung folgenden Bericht: Wir haben es alle als einen wichtigen Sohritt vorwärts begrüsst, dass es im vorigen Jahre zur Gründung des Woltgewerkschaftsbundes gekommen ist. Die Einigkeit, die auf diesem Kongress zum Ausdruck kam, ist nicht so leicht zustande gokommen. Es bestanden anfangs Meinungsverschiedenheiten übor viele Punkte; doron wichtigste waren: erstens, dass die geworkschaftlichen Landeszentralen nicht verpflichtet werden wollten, Beschlüsse des Weltgewerkschaftsbundes automatisch auszuführen, und zweitens das Verhältnis der Berufssokretariate zum Weltgewerkschaftsbund. Bezüglich des ersten Punktes wurde Übereinstimmung erzielt durch den Beschluss, es den gewerkschaftlichen Landeszentralen zu überlassen, ob sie Beschlüsse des Weltgowerkschaftsbundes durchführen wollen oder nicht. Hinsichtlich der Berufssekretariate kam man weniger leicht zu einer Übereinstimmung. Einmal bestanden viele und sehr ornste Bedenken bei den Berufssekretariaten, und zum andern waren sie selbständige Organisationon, die wohl mit dem früheren I.G.B. zusammenarbeiteten, im übrigen jedoch vollkommen unabhängig waren. Die Bodonken der Borufssekretariate waren: 1. Es bestand Furcht vor Überzentralisation und zu starker Konzentration. 2. Man wusste nicht, in welchor Form die Unterordnung unter den Weltgewerkschaftsbund geschehen würde. 3. Man hatte Bedenken gegen die Verschwommenheit der Bestimmungen; diese sollten allerlei verschiedene Auslegungen zulassen. 4. Es bestand keine Gewissheit, dass die Autonomie würde gewahrt werden können. 5. Es war nicht sicher, dass die Verteilung der Beiträge in Übereinstimmung mit den Winschen der Berufs sekretariate erfolgen würde. 6. Es war nicht bekannt, wie die eventuelle Hebung von Extrabeiträge zu regoln sei. 7. Der Begriff" Technik" war sehr vor schwommen und bedurfte der Klärung. Für unsere eigene Internationale bestand ausserdem noch die Schwierigkeit, dass nicht festgestellt war, wie die Vertretung von Fachgruppenverbänden zu ermöglichen sei. Dor Weltkongress erkannte die Schwierigkeiten und Bedenken der Internationalen Berufssekretariate an und beschränkte sich darauf, zu verlangen, dass der Grundsatz der Eingliederung akzeptiert werde. In letzter Instanz sollten die Berufs sekretariate dom Weltgewerkschaftsbund gegenüber verantwortlich sein, Zweck, Arbeitsmethodo, Pflichten, Rechte und Finanzen sollten in einem besonderen Reglement festgelegt worden. Dieser Beschluss war von einer schr wichtigen Erklärung begleitet. Darin wurde festgestellt, dass der Vorstand des Weltgowerkschaftsbundes nach Beratung und im Einverständnis(" in consultation and agreemont") mit dem Borufssekretariaten eine Anzahl Bostimmungen über das Verhältnis des Weltgewerkschaftsbundes zu diesen Sekretariaten entwerfen solle. Fernor sollte jedes Berufs sekretariat einen Reglementsentwurf aufstellen, der die Grundlage für die Verhandlungen des einzelnen Berufssekretariats mit dem Weltgewerkschaftsbund bilden sollte. Ohne Zeit zu verlieren, haben wir die Massnahmen ergriffen, die erforderlioh waron, um schnell handeln zu können. Wir hielten am 7. November 1945 oine Vorstandssitzung ab. In ihr wurde eine Verhandlungskommission gobildet aus R. Coppock, E. Gryson, R. Arrachard und J. W. van Achterbergh. Dor Sekretär arbeitote einen Änderungsontwurf für die Statuten aus. Einige Tage nach der Vorstandssitzung bekamen wir einen Brief von Schevenels, der vom Woltgewerkschaftsbund speziell mit der Behandlung der Angelegenheiten dor Berufssokretariate betraut war, mit dem Ersuchen, baldigst eine Besprechung mit ihm auszusetzen. Diesen vom 8. November 1945 datierten Brief erhielten wir am 16, November. Wir antworteten am 19. November, dass erst eine Besprechung mit allen Berufssekretariaten stattfinden müsse, wie beschlossen war. Am 27. Dezember erhielten wir wieder ein Schreiben, in dem einfach mitgeteilt wurde, dass wir am 24. oder 25. Januar 1946 zu einer Konferenz kommen misston. Am 2. Januar 1946 haben wir darauf mitgeteilt, dass unsere Kommission kommen würde. 26 Mit Schreiben vom 11. Januar, das wir am 16. empfingen, wurde uns die Tagesordnung zugesandt. Am 18. Januar sandten wir unsero Statuten mit dom Änderungsentwurf sowio ein Budget unserer Internationalo, worum wir von Sohovenels gebeten waren. Vor der Konferenz, am 23. Januar, hiolt orst die von unserem Vorstande ernannte Kommission eine Sitzung ab. Der Vorsitzendo dor Kommission war leider vorhindert, und für Gryson war dessen Stellvertreter J. Verdonok anwesend. In der Kommission horrschte weitgohonde Übereinstimmung. Meinungsvorschiodenheiten bestanden darüber, ob es dienlich sei, an unserem bisherigen Namen festzuhalten oder nicht, sowie über die Aufnahme von Fachgruppen- Vorstandsmitgliedern als gewöhnliche Vorstandsmitglieder. Bezüglich des ersten Punktes wurde beschlosson, darüber erst den Weltgeworkschaftsbund zu hören. Hinsichtlich der Fachgruppen- Vorstandsmitglieder wurde zwocks Vermeidung von Doppelmandaten besohlossen, dass diese im Vorstand kein Stimmrecht haben könnten. Über die Konferenz mit der Kommission des Weltgewerkschaftsbundes, die mit den Verhandlungen mit den Berufssekretariaten beauftragt war und aus W. Citrine, L. Jouheaux, M. Tarasov, L. Saillant und W. Sohevonels bestand, ist dem Vorstand ein ausführlicher Bericht zugesandt. Sieben Punkte mussten besprochon worden; sie bildeten die uns vom Weltgeworkschaftsbund übersandte Tagesordnung. Der erste Punkt betraf den Sitz der Berufssekretariato. Der Weltgewerkschaftsbund verlangte, dass sie alle in der Stadt des Weltgeworkschaftsbundes ihron Sitz haben sollten. Unsere Kommission hatte dagegen keine Bedenken. Natürlich habe ich auf Grund meines Entlassungsgesuches meine persönlichen Wünsche darüber nicht geäussert. Wohl habe ich die Bedenken, die, wie ich wusste, boi vielen Berufssekretariaten bostehen, bei den Besprechungon borührt, um zu erreichen, dass die damit zusammenhängenden Frago beachtot würden. Beim zweiten Punkt ging es um die Organisationen, die dem Weltgewerkschaftsbund nicht angeschlossen sind, aber wohl einem Berufssekretariat boitreten wollen. Unser Standpunkt war, dass soloho Organisationen sich nicht bosser stehen dürften als die Verbände, die über ihre geworkschaftlichen Landesverbände einen Teil des Beitrages zahlen. Dieser Standpunkt wurde allgemein gebilligt. Der dritte Punkt betref das finanzielle Vorhältnis zwischen dom Weltgeworkschaftsbund und don Berufssekretariaton; er besteht aus zwei Fragen. Erstens handelt es sich darum, ob die Sekretariate die Hälfte der vier Pfund erhalten sollen, die der Weltgewerkschaftsbund einnimmt. Diese Frage haben wir infolge des Verlaufs der Besprechungen nicht mehr behandelt. Wohl dagegen dio zweite Frage. Die Kommission oder besser gesagt: die in diesem Augenblick allein noch anwesenden Mitglieder der Kommission des W.G.B., Schevenels und Saillant, stollton sich auf den Standpunkt, dass der Weltgewerkschaftsbund entsprechend dem Bedürfnis der einzelnen Sekretariate den Beitrag verteilen müsse. Unser Standpunkt war demgegenüber, dass gleichmässig nach der Höhe der Mitgliederzahl bezahlt werden müsse, da sonst grosse Schwierigkeiten zu erwarten seion. In diesem Punkt wurde keine Übereinstimmung erzielt. Der vierte Punkt enthielt: Wahl des Vorstandes und Anstellung des Personals. Der Standpunkt von Schevonols und Saillant war, dass der Vorstand des W.G.B. das Recht haben müsso, den eventuell von einem Sekretariat gewählten Sekretär abzulehnen. Hinsichtlich des Personals wurde eine gleiche Besoldung für alle, die in den verschiedenen Berufssokretariaton gloichartige Arbeit verrichton, für notwendig gehalten. Gegen das Vetorecht bozüglich des Sekretärs wurden von uns Bedenken geltond gemacht. Bezüglich der Besoldung des Personals konnten wir die Auffassung von Schevene. und Saillant unterschreibon, es sei denn, dass es sich um besondere Spezialisten handelt. Hinsichtlich der lotztoren wurde die Richtigkeit unserer Auffassung anerkannt. Nachmittags war die Kommission des W.G.B. vollzählig anwe sond. In anderer Form kam die finanzielle Frage nun wieder zur Besprechung. Von Citrine wurde eine vollständige Kontrolle der Berufssekretariate gefordert, und er wurdo darin von Saillant unterstützt. Es braucht nicht erwähnt zu werden, dass das bedeutet, dass von der Selbständigkeit der Berufssekretariate wenig oder nichts übrig bleibon würde. Trotz stundenlanger Diskussion kom es in diesem Punkte zu keiner Annäherung der Standpunkte; es wurde koine Einigung erzielt. Der fünfte Punkt, der die Herausgabe einer eigenen Zeitung und die Veran 27 staltung selbständiger Untersuchungen betref, brachte keine Schwierigkeiten mit sich. Wir werden das Recht haben, eine eigene Zeitung herauszugeben und die Untersuchungen vorzunehmen, die wir im Interesse unserer Berufsgenossen selbst für notwendig halten. Auch beim sochsten Punkt, der die Frage behandelto, wolche Berufe unserer Gruppe angeschlossen sein sollton, erhoben sich keine Schwierigkeiten, da über Zweifelsfälle später verhandelt oder der Spruch eines Schiedsgerichts herbeigeführt worden könne. Punkt siebon, die Einberufung einer Konferenz zur Gründung der neuen Organisation, wurde Schovonols zur Erledigung überwieson. Am Tage nach unserer Konferenz wurde eine Besprechung mit don Internationalen der Bergarboiter und Toxtilarbeiter abgehalten. Wie aus dem uns vom W.G.B. zugesandten Protokoll zu ersehen ist, botraf auch bei den Bergarbeitern die wesentlichste Meinungsverschiedenheit die Möglich keit freier Verfügung über die Goldmittel. Boi dieser Besprechung wurde nach dem Protokoll auch die Forderung gestellt, dass nicht nur der Sekretär, sondern auch der Vorsitzende und das Personal vom W.G.B. bestätigt worden müssten. Die Toxtilarbeiter haben ontsohioden ihren Standpunkt vertreton, dass sie den Sitz ihrer Internationalo in England behalten wollen. Auch si vertraten das Recht, Extrabeiträge erheben zu können. Sie weigerten sich ebenfalls, irgendein Votorecht dos W.G.B. anzuorkomen. Aus don allen geht horvor, dass auch bei anderen Berufssokretariaten wesentliche Meinungsverschiodenhoiton mit den W.G.B. noch bestehen. Es war uns mitgeteilt worden, dass neue Besprechungen abgehalten worden sollton, nachdem mit acht Berufssekretariaton eino Aussprache wie mit ans geführt sei. Statt dessor bekamon wir am 26. Fobruar oin Schreiben, dessen Bedeutung praktisch ist: es gibt nichts mehr zu rodon; das und das habt ihr anzunehmen. Der Brief lautet: " Worto Genossen, Im Anschluss an unsero vorangegangone Horrespondenz sondo ich Ihnen anliogond den letzton Entwurf dor Satzungen für die Internationalen Borufsabteilungen des Weltgewerkschaftsbundes wie sie provisorisch von Vorstand des W.G.B. anlässlich soiner vom 22/25. Feburar 1946 in Paris stattgefunden Sitzung angonommon wurden. Aus der einfürendon Bomorkung zu den Satzungen worden Sie ersehen, dass dieser letzte Entwurf nach weiteren Vorhandlungen mit den betroffenden Internationalon Borufsaokretarinten von Exolutivkomitee und, soweit es don ersten Artikol betrifft, auch vom Ausschuss des WGB noch gutgeheissen werden muss. Im Hinblick hierauf, dass der Vorstand des W.G.B. aus den wichtigsten Landeszentralen besteht, die auch das Exekutivkomite und don Ausschuss bildon, ist es ziemlich sicher, dass der Vorschlag des Vorstandes des W.G.B. sowohl vom Exekutivkomitee als auch vom Ausschuss ohne wesentliche Abänderunge angenommen werden wird. Auf Grund des Einverständnisses, dass wir am Schluss unsorer Verhandlungen mit Ihrer Borufsinternationale und dem W.G.B. erreichten, möchten wir Ihnen nun vorschlagen, dass das Exekutivkomitee Ihrer Internationale diesen letzten Vorschläge des Vorstandes des W.G.B. prüft und dass zwischen Ihrer Internationale und den 1.G.B. ondgültige Abanchungen getroffen werden in Bezug auf Ort und Datum des Kongresses Ihror Internationale sowie der Internationalen Berufskonforonz des W.G.B. für Ihro Industriuzwaige. Sie werden sich erinnern, dass allgemein anerkannt wurde, wie wünschenswat es wäre, Ihren Internationalen Kongress und die Internationale Berufskonferenz des W.G.B. am gleichen Ort und zum gleicho. Zeitpunct abzuhalten, damit den Teilnehmern an diesen boidon Tagungen, und insbesondere jenen, die aus weit entfernten Ländern kommen, zwei Reisen or spart worden. Ich hoffe aufrichtig, sobald wie möglich in den Besitz sowohl Ihrer Anmerkungen hinsichtlich der boiliegenden Vorschläge als auch Ihrer Anregungen bezüglich Ort und Datum Ihres Kongresses zu gelangen und verbleibe inzwischen 28. Februar 1946. mit kameradschaftlichen Grüssen, ( gez.). Schevenels" In diesem Brief steht, wie ersichtlich ist, dass zwischen den" droi" Berufssekretariaten und dem.G.B. eino sinigung orzielt wurde. Aus den obigen Mitteilungen goht horror, dass das keineswegs der Fall ist. 25 Wie liegt die Sache nun in diesem Augenblick? Wir bemorken vorweg, dass wir ernsthaft und mit grossem Eifer bogannen, alles zu tun, was notwondig war, um den Boschluss des W.G. B. korrekt auszuführen. Zu unserem grossen Bedauern dissen wir jedoch feststellen, dass der Vorlauf nicht so war, wie uns zugesagt worden war und wio vernünftigerweise erwartet werden dürfte. Die Annahme dessen, was nun vorliegt, bedoutet die nahezu völlige Aufhebung unserer Selbständigkeit. Man will eine so weit durchgeführte Zontralisation, dass ein Körper wie der W.G.B. oben zu schwer werden muss. Sie ist vielleicht in einer politischer Partei zweckmässig, aber sicherlich nicht in der Gewerkschaftsbewegung. Unseres Erachtens wird es so, wie es vorgeschlagen ist, nicht möglich sein, die Interossen unserer Gruppen so wahrzunehmen, dass sie gebührend zu ihrom Recht kommen können. Ausserdem gibt es viele Punkte, die erst geklärt werden müssen, bevor wir eine endgültige Entscheidigung treffen können. Am Besten wäre es, wenn der W.G.B. orst noch eino Sitzung mit allen Berufssekretariaton abhielte, um sich klar darüber werden zu können, was alle Berufssekretariate für notwendig für eine erfolgreiche Arbeit halten. Wir haben das jedoch nicht in der Hand. Was wir jedoch wohl in dor Hand haben, das ist, darüber zu beschliessen, ob im Anschluss an unseren eigenen Kongress bereits die Konferenz zur Errichtung einer Fachgruppe abgehalten werden kann. Schliesslich scheint es uns erwünscht, Gowissheit darüber zu haben, dass die Eingliederung erst erfolgen wird, nachdem eine Übereinstimmung mit dem grössten Teil der Berufssekretariate erzielt ist. Die Vorstandssitzung, die auch schriftlich auf eino Aussprache über das Ergebnis der Verhandlungen vorbereitet war, besprach der Bericht des Sekretärs ausführlich. Gegen aine Stimme wurde bosohlossen, die allgemeinen vom geschäftsführenden Vorstand des W.G.B. aufgestellten Bestimmungen abzulehnen. Der Sokrotar wurde beauftragt, dem Vorstand des W.G.B. davon Mittoilung zu machen. Da es nicht möglich war, die Konferenz zur Eingliederung unserer Internationele in den W.G.B. abzuhalten, solange keine Einigung erzielt ist, wurde beschlossen, nur unseren eigenen Kongress zu veranstalten und dem Vorstand des W.G.B. mitzuteilen, dass wir es für notwendig halten, die Konferenz aller dom W.G.B. angeschlossenen Organisationen von Berufskollegen auf oinen näher zu bestimmenden Zeitpunkt zu verschieben. Antsprechend dem Auftrag des Vorstandes hat der Unterzeichnete folgendes Schreiben an den Vorstand des W.G.B. gerichtet: " An den Vorstand des W.G.B., Paris. Werte Kollegon! Amsterdam, 18. April 1946. Unsere Vorstandssitzung am 13. April hat sich ausführlich mit dem Ergebnis der Besprechungen beschäftigt, die mit der Kommission des W.G.B. über die ingliederung in den W.G.B. geführt wurden. Nach einer Darlegung des ganzen Geschäftsganges mussten wir darauf hinweisen: 1. Dass die in Paris beschlossene Versammlung mit allen Berufssekretariaten icht abgehalten wurde. 2. Dass die Vorhandlungen bestandon haben in einer Besprechung einer Kommission des W.G.B. mit der von unserom Vorstand beauftragten Kommission. 12 3. Dass die Einigung, die der Weltkongress gewünscht hat, nicht erzielt wurde. 4. Dass wir noch nicht wissen, was wir unter" reinberuflichen und technischen Problemen zu verstehen haben, und dass es also auch noch nicht feststeht, ob wir in unserer Zeitung und in den Versammlungen weiterhin z. B. den Fasohismus bekämpfen können. 5. Dass es ungewiss ist, ob wir über die£ 2 werden verfügen können, die von den Landeszentralen für die Berufssekretariate abgeführt werden mussen. 6. Dass unser Haushaltsplan von W.G.B. gebilligt werden muss. 7. Dass ein oventueller Extrabeitrag sowohl im Prinzip als auch in der Höhe ebenfalls vom W.G.B. genehmigt worden muss. 8. Dass ein von unserem Kongress gewählter Sekretär abgelehnt worden kann. 9. Dass das Personal ebenfalls abgelehnt werden kann. 10. Dass der Vorstand des.G.B. das Recht forderto, allen Kongressen, Borufskonferenzen und Vorstandssitzungen beiwohnon zu können, wonn or es wünscht. 29 11, Dass wir noch nicht wissen, wie die Verwaltung und die Finanzgobahrung sein werden. 12. Dass wir noch nicht wisson, ob die Statuten, dio wir nach der Eingliedorung für notwendig halton, dio Billigung des W.G.B. finden werden. 13. Dass ein Extrabeitrag nur dann erhoben werden kann, wenn 2/3 der auf unserem Kongress vertretenen Stimmen dafür sind. Und schliesslich 14. Dass es nach dom Schreiben Schovenels' vom 28. Februar unwahrscheinlioh ist, dass vor der Sitzung des Exekutivkomitoes dos W.G. B. nooh wesentliche Veränderungen eintreten können. Bei den Besprechungen stellte os sich heraus, dass der Vorstand ontscheidende Bedenken hatte gegen die allgemeinen Bestimmungen über die Eingliederung, die dor W. G.B. uns zugesandt hatte. Bosonders jone Bostimmungon begegneten starken Widerstand, die sich auf die vorschiedenen Abschnitte der Beitragsregelung, das Vetoreoht des W.G.B., auf die Anstellung des Sekretärs und des Porsounls und auf die Verpflichtung eines Berufssekretariats beziehen, zu allen Sitzungon einen Vertreter dos W.G.B. zuzulassen. Auch die Nichtabhaltung oinor Konferenz mit allen Berufssekretariaten fand scharfe Kritik. Gogen eine Stiamo wurdo beschlossen, Ihrem Vorstand mitzuteilen, dass die allgemeinen Bestimmungen nicht angenommen werden konnton. Unser Vorstand ist weiterhin beroit, die auch von ihm gewünschte Einigkeit durch Verhandlungen zu erreichen. Die allgemeine Konferenz muss in Hinblick auf den heutigen Stand der Dinge bis zu einem näher zu bestimmenden Zeitpunkt verschoben worden. Mit gewerkschaftl. Grüssen im Auftrage des Vorstandos: J.W. van Achterbergh.." RAPPORT SUR L'ACTIVITÉ de la FEDERATION INTERNATIONALE DES TRAVAILLEURS DU BÂTIMENT& DU BOIS 1939-1945 Amsterdam 1946 TABLE DES MATIÈRES Page Nos morts.... Les organes de l'I.T.B.B.. Délégations Activité La situation des organisations dans quelques pays La F.S.I et les S.P.I. La Naisance de la Federation Syndicale Mondiale Le B.I.T. et nous . 2-3 4- 8 6 • 10 - 13 . 14 19 - 19a 0. . 20- 22 . 23- 24 NOS MORTS Ils sont tombés sur les champs de bataille en Europe et en Asie dans la lutte contre un ennemi cruel. Ils ont succombé dans d'horribles souffrances et dans des privations indescriptibles dans les villes des territoires occupés par les Nazis où reignait la famine. Ils ont perdu leur vie après des tortures abominables dans les camps de concentration, assassinés par des bourreaux ou tués d' un coup de feu lors de leur fuite". La lutte pour la liberté et le droit, la lutte pour la démocratie selon les idées de l'Europe occidentale et septentrionale, a fait des victimes innombrables. La Fédération Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois, elle aussi, a largement contribué à cette lutte. - Profondément affligés mais pénétrés de la conviction que nos camarades ne sont pas tombés en vain- nous gardons un souvenir ému des camarades qui ont fait le sacrifice de leur vie. Nous gardons le souvenir des nombreux héros de ces soldats inconnus de la grande armée des ouvriers et nous pensons avec la plus grande vénération aux frères d'armes qui ont fait l'impossible dans la lutte illégale des territoires occupés pour libérer leur pays du joug national- socialiste. de Nous remercions ces milliers de camarades et, sous le poids notre profonde douleur, nous mettons notre pavillon en berne. Mais nous ferons aussi le serment solennel de continuer la lutte jusqu'à la victoire du socialisme. WILLEM HAUWAERT qui devint secrétaire de la Centrale belge du Bâtiment et de l'Ameublement en 1924, où il était plus spécialement chargé de la section, des ou vriers du bois, quitta le service actif en 1937 à l'âge de 60 ans. Membre du Comité Exécutif de l'ancienne Internationale du Bois depuis 1925 il revêtit d'avril 1934 à juin 1937 les fonctions de viceprésident de notre ITBB. Lorsque pour la deuxième fois dans la vie de notre camarade l'Allemagne se jeta sur la Belgique en 1940, ses nerfs ne supportèrent plus ce choc. Il mourut dans le midi de la France peu après l'occupation. FRANZ REICHMANN une des personnalités les plus énergiques dans notre mouvement international des travailleurs du bâtiment et du bois, mourut le 29 janvier 1911 à la veille de son 61me anniversaire et trois mois après avoir résilié les charges de président de la fédération suisse. Il devint secrétaire de la fédération en 1922 et président en 1937. Elu au Comité Exécutif de l'ancienne UIB en 1933, il continua à siéger à notre Conseil Général après la constitution de l'ITBB. JULES MEYER qui était secréaire de la fédération suisse depuis 1936 et fut élu en 1940 pour succéder à Franz Reichmann comme président, est président, est mort par accident le 5 juillet 1940. Il n'avait que 41 ans. THOMAS BARRON déposa en 1936 la présidence de la National Fede ration of Building Trades Operatives of Great Britain and Ireland( bâtiment) après 13 années de service ardent. Il était également président de la Amalgamated.Society of Woodworkers( Bois) et membre honoraire du Royal Institute of British Architects( architectes). Il est mort en 1941. Nous rappelons que le Cde. Barron était membre suppléant du Comité exécutif de l'ancienne Internationale du Bois et plus tard du Conseil Général de l'ITBB. OSCAR TORP HENRI HANSEN Il résulte d'informations reçues le que Cde Torp, trésorier de la Fédération norvégienne du Bois, fut assassiné dans les rues d'Oslo durant l'occupation nazie; le Cdé Hansen, président de la Fédération des Travailleurs de la Pierre de Norvège, mourut dans un camp de concentration. JAC. VAN DEN KERKHOFF secrétaire régional de la Fédération hollandaise du Bâtiment, fut arrêté comme otage en mai 1942 et fusillé le 16 octobre de la même année avec 16 autres victimes de la bestialité nazie. Il est mort à 44 ans. Son corps vient d'être trouvé dans une tombe commune récemment découverte. GABRIEL HOROVITZ Il résulte d'une information reçue par des délégués àla conférence syndicale mondiale que le Cde Horovitz, qui fut pendant de très nombreuses années secrétaire de la Féération du Bois de Hongrie, est mort. Jean Schifferstein Alimentation. Le 19 mai 1941 mourut le Cde Schifferstein de Berne. De 1920 à 1941 il était secrétaire de l'Internationale des Travailleurs de l A. J. DOOYES Notre vieil ami Dooyes, président de la Fédération hollandaise des peintres( fusionnée aujourd'hui avec la Fédération du Bâtiment) et secrétaire de l'Internationale des Peintres, est mort le 24 février 1945. EDO FIMMEN le secrétaire général de la Fédération Internationale des Travailleurs du Transport est mort à Cuarnavaca( Mexique), âgé de 61 ans. En 1939 son secrétariat fut évacué en Angleterre. Pour raisons de santé il se trouvait au Mexique, où la mort le surprit le 14 décembre 1942. lui, le mouvement syndival international a perdu son plus chef et leader. Avec grand NOUS NE LES OUBLIONS JAMAIS! Le Congrès L ORGANES DEL ..B.B Le dernier congros ordi aire de l'I.T. B. B. eut lieu les 12, 13 et 14 juillo 1939 à borne. Le congrès fut precede de quelques conferences internationales. Le Bureau se réunit le 9 juillet, le Conseil General le 10, tandis que le 11 juillet on avait reserve le matin à la conférence du groupe des travailleurs du Bâtiment et l'après- midi à celle du groupe des travailleurs du bois. La discussion à ces deux conferences ne fut que très breve, ce que nous pouvons prendre comme un témoignage de la satisfaction generale do l'activité de notre Internationale dans l'intérêt de ces deux groupes. L'ouverture du congrès proprement dit eut lieu le 12 juillet dans la " salle vorte" du Kursaal de la ville de Berne. Dans son allocution, le president Richard Coppock condamna durement la course des armements, conduisant à l'appauvrissement general des masses, Les annies de guerre, qui suivirent au congrès, ont prouve qu'il avait raison. Esprons que notre president avait le don prophetique lorsque, en terminant son discours, il s'écrias Mais du désordre, du chaos, du paroxysme, du capitalisme decadent ressuscitera certainement cette grande union de tous les peuples, uni on paisible, vigoureuse, laborieuse, qui influencera le destin du monde et qui de livrera l'humanite enfin de reconstruire lc. societ humaine d'une meilleure et plus noble maniere. Il resulta du rapport sur l'activité que le 1 janvier 1939 1'1.T. B. B. comptait 1.392.947 membres dans 79 organisations et 25 pays, parmi losquelles se trouvaient 8 unions dans 5 pays d'outre- mer à savoir: l'Argentine. l'Australie, la Nouvelle Zélande, La Palestine et le Trinidad ( Indes occidentales britanniques). À ce temps l'I.T.B.B. tenait la quatrieme place entre los 26 Secretariats Professionnels Internationaux, d'après les effectifs, et la deuxième place d'après le nombre des pays adheres. Compure à l'effectif du 1 janvier 1936 les chiffres mentionnes ci- dessus montrent uno augmentation énorme( 76 791 membres). En outre, l'I. T. B. B. avait tenu des relations intimes avec un grand nombre d'autres syndicats dans le monde entier, Le nombre preponderant de ces cyndicats n'avait pas encore atteint une stabilit assez forte, ou étaient encore trop faibles, de sorte qu'ils n'étaient pas encore tout à fait murs pour l'affiliation internationale. Sans compter l'U.R.S.S. et les Etats Unis de l'Amerique du Nord, et à l'exception de quelques syndicats, affiliés aux Internationales des Peintres et des Travailleurs de la Pierre, on pout bien dire, que l'I... organisait à ce temps pratiquement toutes les organisations existantes de son domaine( les industries du bâtiment et de la construction, de la peinture, de la pierre, du bois, de 1'ameublement ainsi que l'industrie forestière). Le rapport de le commission des verifications montrait que 45 syndicats de 13 pays étaient représentés au congrès par 42 délégués. En outre, 11 membres du Conseil General, 6 hotes, 3 observateurs d'une organisation affilibe britannique et 6 interpretes assistaient au congres Quelques camarades de l'Autriche, de la Hongrie et de l'Argentine donneront des informations interessantes sur la situation des travailleurs et de leurs organisations dans ces pays. La description, domos par notre camarade autrichien, de la situation surgie dans son pays en consequence de fascismo hitlerien etait de la plus grande importance. Malgre les nuages monaçants au ciel politique les dolegues ne pouvaient pas se figurer que, moins d'un an plus tard la plus grande partie du continent de l'Europe succomberait à la violence du joug national- socialiste. 9 So roreront au rapport d'actinte, une des delegations demanda que le congrès se prononçat contre la décision du congrès de la Federation Syndicele Internationale, tenu récemment à Zurich, selon laquelle on ne poursuivrait plus les negociations avec les syndicats russes sur leur affiliation. Malgré la décision de la F. S.I., cette proposition demandait le rétablissement immediat des relations entre l'I.T.B. B. et les organisations russes des travailleurs du batiment et du bois, Cependant la rosolution fut repoussée de la majorite absolue du congres, Une résolution demandant d'entamer immédiatement une nouvelle action en faveur de la semaine de 40 heures, fut rojetée de même, sa contenu étant on contrediction avoe in dooision du congrès de la F.S.I., tonu récommont à Zurich. Le congrès autorise le Conseil Général de l'I.T.B. B. d'organisor pendant la periode 1939-1941 des conferences d'industrie pour les sections des travailleurs du Bâtiment, des travailleurs du bois, des pointres et dus travailleurs de la pierre. M. Ad. Staal du B.I.T. prononça un discours fort instructif sur " L'Organisation Internationale du Travail et les Travailleurs" loquel out un acceuil cordial. Le Congrès se décida à garder le siego de l'I.T.B.B. à Amsterdam. On reelut le camarade Coppook president, le camarade van Aohterbergh secretairo et le camarade van Deth trosgrior de l'I.T.B.B. On élut un nouveau Conseil General et un Bureau et se cooida à tenir le prochain congrès, si possible, après le congrès de la F.S.I. dans le momo ville. Nous profitons de cette occasion de presentor nos moilleurs remercioments aux camarades suisses pour l'excellent accueil donne aux deleguos a Berne. Le Comité Exécutif I. II. Chacun des membres du Comité exécutif représente un groupe de pays; ces groupes de pays sont fixés dans les Statuts comme suit: Danemark, Suède, Norvège, Finlande; Australie, Etat libre d'Irlande, Grande- Bretagne, Nouvelle Zélande, Palestine, Ile de la Trinité( Amérique, Union sudafricaine); III. Autriche, Esthonie, Pays- Bas( Allemagne, Lettonie, Lithuanie); Belgique, Espagne, France, Italie, Luxembourg( Portugal); Hongrie. Suisse,( Bulgarie, Grèce, Turquie); IV. V. VI. Pologne, Roumanie, Tchécoslovaquie, Yougoslavie. Le Congrès de Berne de 1939 a élu les membres suivants à 1'Exécutive de l'ITBB: Groupe de pays I. II. III. IV. V. VI. Section des trav. forestiers et du sciage Membre Jens Tangen( Oslo) Niels Madsen( Copenhague) Rich. Coppock,( Londres) F.Wolstencroft( Manchester) J.W.vanAchterbergh( A'dam) E. Gryson,( Bruxelles). M.Brout( Paris) H.Becker( Paris) F.Reichmann( Zurich) ( Election différée jusqu'au se sera éclaircie) Emil Nystrim,( Gävle) Suppléant J. Grewin( Stockholm) Jens Jensen( Copenh.) Georges Hicks( Londo.) C.Lammers( Amsterd.) J. Verdonck( Brux.) R.Arrachard( Paris) L.Saillant( Paris) A. Vuattolo( Zurich) moment où la situation Ad. Englund( Gävle) A.H. van Deth, trésorier, à voix consultative. Lorsque notre Internationale reprennait son activité après la guerre, il était nécessaire d'occuper quelques vacances étant ouverte pour les raison suivantes: Groupe I: Jens Tangen n'était plus lié avec le mouvement syndical. L'Union norvégienne des Travailleurs du Bâtiment l'avait congédié à cause de son attitude pendant l'occupation allemande. ( voir la" Revue" No. 2/1946). Sa place a été occuoée par le suppléant John Grewin; comme suppléant on a élu Malfred Bergseth, Norvège. Groupe II: Le suppléant G. Hicks a été remplacé par le collègue Stephenson( Grande Bretagne). Groupe III: Marcel Brout a été excluis de l'Union français des Travailleurs du Bâtiment à cause de ses relations avev los allemands pendant la guerre. Il a été remplacé par le camarade Labrousse. Louis Saillant a été élu secrétaire général de la FSM, mais il est toujours membre du Conseil Général de la Fdération française des Travailleurs du Bâtiment et du Bois. Groupe V: Franz Reichmann est décédé le 29 janvier 1941. Sa place a été occupé par le camarade A. Vuattolo. Comme suppléant notre Union suisse a élu le camarade Ernst von Ins. Nous n'avons pas reçu de réponse sur les lettres, envoyées à la Yougoslavie, la Pologne, la Roumanie et la Tchécoslovaquie, dans laquelle nous priâmes d'élire un membre au groupe VI. Plus tard nous avons reçues quelques lettres de la Pologne et de la Tchécoslovaquie, dans lesquelles on ne nous répondit pas à nos prières do nommer un membre à l'Exécutif. Lo développement des organisations dans ces pays est tel qu'il n'est pas probable que le groupe VI soit représenté à notre Exécutif avant que le congrès soit tenu. Notre trésorier A. van Deth a été mis à la retraite par la Fédération hollandaise ayant atteint la limite d'âge. A sa place fut nommé le camarade H. Ringersma qui a aussi pris la place de van Deth au Comité exécutif. Notre Comité exécutif est composé aujourd'hui comme suit: Graupe I. II. III. IV. V. VI. Trav.forestiers et du sciage Membres John Grewin,( Stockholm) Niels Madsen,( Copenhague) Richard Coppock,( Londres) F.Wolstencroft( Manchester) J.W. van Achterbergh( A'dam) E. Gryson( Bruxelles) R.Arrachard( Paris) H.Becker( Paris) A. Vuattolo( Zurich) ( Election différée) Emil Nyström( Gävle) Suppléant M.Borgseth( Oslo) J.Jensen( Copenhague Stephenson( Londres) C.Lammers( A'dam) J. Verdonck( Bruxl.) L.Labrousse( Paris) L.Saillant( Paris) E.v.Ins( Zurich) A. Englund( Gävle) H. Ringersma, trésorier, à voix consultative. Le 7 novembre 1945 le Comité exécutif de l'IPBB a tenu sa première réunion après la guerre( voire" Revue" No.1/ 1946). Le Bureau Depuis le congrès de Berne la composition du Bureau n'a subi aucune modification. Il se compose toujours du président Coppock, du vice- président Gryson et du secrétaire van Achterbergh. Durant la période du présent rapport le Bureau ne s'est réuni qu'une fois, notamment le 7 octobre 1939 à Amsterdam( voir Revue No. 6/1939 pour le rapport complet), mais depuis la libération le secrétaire a été en contact personnel avec le président et le vice- président et a discuté avec eux divers problèmes qui occuperont l'attention du Comité exécutif. Le Secrétariat Lorsque la Hollande en mai 1940 fut occupée des troupes allemands, le Secrétariat était obligé de cesser son activité. Notre secrétariat a été dépouillé de tout. Il est évidemment très difficile de donner le détail de notre propriété, mais elle consistait en une correspondance volumineuse remontant au temps ou Clara Zetkin travaillait comme traductrice au service de l'ancienne Internationale du Bois%; B puis une riche collection de périodiques et de photographies, une bibliothèque de 2000 à 3000 volumes, trois bureaux et fauteuils, casiers en bois et en métal, trois machines à écrire et un multiplicateur électrique. Recherche faite, la Police à Amsterdam a rapporté que notre propriété a été finalement transportée par les autorités allemandes d'occupation au Arbeitswissenschaftliches Institut( Institut scientifique du Travail), Leipzigerplatz 14 à Berlin, et nous avons prié le Cde Vassili Kousnetsov, chef de la délégation soviétique au Congrès mondial syndical à Paris, de faire son possible, par voie des autorités militaires du district de Berlin, de recouvrer ce qu'il reste de notre propriété. Le Cde Kousnetzov, auquel nous avons fait parvenir par lettre toutes les données utiles, a consenti aimablement à prendre l'affaire en mains. Nous n'avons jamais eu de nouvelles de Kousnetzow. 8 Plus tard nous avons réussi à recouvrer deux machines à écrire ( 1 une d'eux avait été vendue à une personne privée); on a aussi retrouvé notre duplicateur, quelques- uns de nos cassiers d'archives et une collection de clichés. N'ayant appris rien jusqu'aujourd'hui de notre bibliothèque, nos archives etc., nous croyons pouvoir supposer que nos livres et nos archives aient disparu pour toujours. Nos membres apprécieront sans doute l'importance de nos archives et de la bibliothèque de notre Internationale en vue de leur profusion de données précieuses qu'elles contenaient sur les divers aspects des industries sous notre jurisdiction. Maintenant nous pouvons recommencer le travail. Comme résultat de la fusion des Fédérations des Peintres et des Paafonniers de la Hollande avec la Fédération des Travailleurs du Bâtiment les bureaux de celle- ci à la Vondelstraat 40, Amsterdam, sont maintenant entièrement occupés. L'ITBB avait provisoirement installé som Secréariat dans la demeure du Cde Schuil, Overtoom 262, Amsterdam, le Cde Schuil ayant mis à notre disposition une chambre et son téléphone gratuitement. Peu après cette chambre était absolument insuffisante pour l'activité de notre secrétariat et c'est pourquoi que nous avons déménagé nos bureaux dans l'immeuble de la CGT de Hollande, P.C.Hooftstraat 178-180, Amsterdam. Comme suite des difficultés d'après- guerre nous n'avons toujours pas réussi à obtenir un téléphone. Nous avons repris notre activité dans les nouveaux bureaux avec de vieux bureaux et autres meubles usagés, que nous avons achetés ou empruntés. Après le Congrès de Berne le personnel du secrétariat se composa du secrétaire, du secrétaire adjoint, d'un dactylo féminin et d'un jeune employé masculin. Peu avant l'occupation, notre dactylo se maria et quitta notre service. Quant à l'employé nous n'avons pas d'obligations envers lui. Les premiers efforts à reconstruir notre Internationale ont été fait par le Cde van Achterbergh, assisté par le Cde Schuil. Sans doute ce dernier aurait été nommé secrétaire, mais le BIT sachant la valeur des qualités de ce camarade, lui présenta d'entrer dans son service comme successeur du Cde A.Staal. Au lieu de J. Schuil nous avons engagé Jan Leliveld qui avant la guerre fut traducteur danois aux bureau de l'ITF; pendant plusieurs années il a fait nos traductions danoises et il est assez au courant du mouvement syndical international. Comme il était impossible de trouver un dactylo habile, Madame Leliveld s'est déclaré prête à assister à nos travaux provisoirement. Elle une bonne connaissance linguistique et a été occupée pendant 20 ans aux bureaux de la Fédération néerlandaise des travailleurs d'usine. Le Secrétariat est en pleine activité à la reconstruction de nos archives. Avant la guerre nous reçûmes régulièrement d'environ 200 revues et périodiques; aujoudh'ui nous ne recevons qu'à peu près 50. Nous avons reçu plusieurs comptes- rendus, rapports et d'autres publications de diverses organisation, surtout des pays scandinaves. Il faut lire le matériel, le cribler et le régler. Part des traductions sont faites hors de notre bureau, mais un grand part doit être fait par nous mêmes, comme il est vtrès difficile de trouver des traducteurs ayant une connaissance profonde de notre mouvement et de nos industries. Un grand travail nous attend; mais nous sommes animés de la volonté ferme et inflexible de reconstruir notre secrétariat international. ก DELEGATIONS Réunions Délégués 1939: Congrès des Travailleurs du Bâtiment Norvégiens Oslo, septembre Conférence de la FSI avec les SPI à Bruxelles, 17 novembre 1945: Réunion du Conseil Général de la FSI à Londres, les 3 et 4 september Congrès des Ebénistes et Menuisiers danois ,. Copenhague les 9 à 14 septembre Congrès Mondial de la FSM, Paris 25 septembre au 8 Octobre Conférences en Suède du 6 au 18 décembre J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh J. Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil J.W. van Achterbergh J. Schuil 9 1946: Réunion des Comités de Négotiation de la FSM et de la ITBB, Paris le 25 janvier Congrès de l'Union norvégien des Travailleurs du Bâtiment Oslo, le 6 février Congrès de la Fédération des Travailleurs de Bâtiment français, Paris, du 5 au 7 mars Congrès des Travailleurs du Bois de Finlande, Helsingfors le 23 avril R. Arrachard J. Verdonck J.W. van Achterbergh J. W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh J.W. van Achterbergh Plusieurs Unions nous avons envoyé des invitations à leurs congrès, mais le manque de temps et d'autres raisons encore ne nous ont pas permis d'accepter ces invitations. Dams ces cas nous avons envoyé une messive avec nos salutations fraternelles et nos meilleurs voeus. 19 cond ACTIVITE qu Le présent rapport n'égalera certainement pas le degré d'exactitude et d'abondance de détails de nos rapports d'avant guerre. Mais on se souvienne que, immediatement après la liberation, le Secrétariat devait reprendre son activite sans fournitures de bureau, şans archives, presque sans moyens. Nous étions, pour ainsi dire, desarmes. ete 10 Pour commencer, presque tout notre temps a été voue à des delegations urgentes et importantes. En outre, il y avait grand nombre de restrictions resultant du temps de guerre dans tous les domaines des relations internationales, restrictions qui ne se sont levees que très graduellement, de sorte que plusieurs mois se sont écoules avant qu'um contact tant soit peu normal put être retabli avec du moins la majorite des organisations qui se sont prouvées de tout temps les appuis les plus energiques de notre Federation Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois. Dans plusieurs parties de l'Europe, specialement en Europe centrale, orientale et meriodionale, la guerre a profondement bouleverse l'ancien etat des choses. Des developpements nouveaux sont en voie de s'accomplir dans la peine et l'incoherence, amenant un ordre nouveau. Plus tard, la position materielle a ete ameliorée considérablement. Les Autorites hollandaises chargées de la recherche et de la distribution des possessions volees des syndicats hollandais, nous avons emprunte quelques meubles de bureau les plus necessaires. Nous avons eu l'occasion d'acheter deux bureaux de seconde main, et, ce qui est de plus grande importance, notre multiplicateur, une de nos machines à écrire et une partie considerable de nos armoires à livres et à archives se sont retrouves, et nous les avons mis en usage. D'autre part, nos archives, notre bibliothèque, notre correspondance etc. n'ont pas ete retrouves jusqu'aujourd'hui avec l'exception d'un nombre de cliches, publies autrefois dans notre" Revue", et de quelques livres et brochures. En outre de cet actif materiel nous avons également, conserve une chose que nous sentons comme étant d'une valeur bien superieure: la loyaute et la gollaboration sans reserve de nos organisations affiliées et notre volonte enthousiaste et inlassable de poursuivre notre activité importante et couronnee de succes indeniables, activité commencée il y a plus de quarante ans par l'Union Internationale des Ouvriers du Bois et la Federation Internaționale des Travailleurs du Bâtiment, activité coordonnee et renforcée ultérieurement sous la forme de la Federation Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois et qui, nous l'esperons, portée à une ampleur plus grande encore par l'organisme plus vaste pour la cooperation syndicale internationale qui est maintenant en vote de montage. Entre le Congrès et 1'eclat de la guerre .comme Le Congrès de Berne prit plusieurs decisions pour intensifier encore l'activité deployee par l'I.T.B.B. avec plus ou moins de succes dans le domaine de la reduction des heures de travail, des mesures de securite du travail, des maladies professionnelles, des travaux publics et de l'amelioration des salaires et des conditions de vie et de travail pour les ouvriers forestiers et du sciage. Il autorisa le Conseil General à convoquer des conferences speciales pour los groupes professionnels les plus importants durant la periode 1939-1941 et on decida aussi que la lutte contre le fascisme et le nazisme serait poursuivi en aidant de toutes les manieres possibles moralement et financièrement l'action souterraine de nos collègues dans les pays se trouvant alors sous la domination faciste. Du debut de la guerre à l'Occupation de la Hollande Le Secrétariat international avait à peine commence l'application des decieclata sions du congrès de Berne lorsque la plus terrible guerre de tous les temps. Une 11 réunion extraordinaire du Bureau fut convoquée à Amsterdam le 7 octobre 1939. Le Cde Coppock, president, etait malheureusement empêche d'y assister mais il avait écrit aux deux autres membres du Bureau, c'est à dire au Cde Gryson, vice- president, et au georetaire, leur assurant toute sa confiance et les priant de tenir la reunion sans lui. " a Peu avant le début des hostilités le secrétaire s'était adressé par circulaire aux organisations affiliées, exprimant sa confiance que les difficultes et les obstaolos qui surgiraient ne les empêcheraient pas de faire leur devoir envers l'I.T.B.B. Comme on pouvait s'y attendre presque toutes les organisations affiliees d'importance répondaient affirmativement à cet appel. Le Bureau decida que l'I.T. B. B. devait poursuivre son aotivite au mieux de ses moyens. La" Rovue- I.T.B.B." continua donc à paraftro en anglais, en français, en allemand et en danois. Du volume pour 1939 les numeros 3-4, 5 et 6 furent publies après le congres avec un total de 64 pages, dans chaque langue. Un numero double pour 1940 était sur le point de paraître lorsque la Hollande fut envahie et que le Secretariat se vit oblige de suspendre son activite. L'edition roneotypee en espagnol de la Revue continua à paraître durant l'année 1939, D'autre part on jugea nécessaire de rayer ou plutôt la gation aux États- Unis. C'etait d'autant plus regrettable que le Building and Construction Trades Department. de l'A.E. of L. avait, pour la première fois, invite l'I.T.B.B. à envoyer des delegues à son congres annuel. On decida aussi d'ajourner la première assemblée à tenir à Copenhague, le 7 septembre 1939, du comite cree par l'I.T.B.B. et l'Internationale des ouvriers agricoles pour l'industrie forestière. Les negociations avec 1'INternationale des Peintres et l'Internationale des ouvriers de la Pierre concernant leur fusion avec l'I.T. B. B. et qui semblaient beaucoup promettre durent aussi être abandonnées provisoirement. Ajoutons que le secretaire a eu une conversation très satisfaisante à ce sujet avec le Cde Hubert, president de la Centrale belge de la Pierre, lorsqu'il était à Bruxelles en août 1939. Le secretaire a encore pris part au congrès de la fédération du Bâtiment de Norvege qui se tint à Oslo en septembre 1939 et à la conférence des S.P.I. et de la F.S.I. tenue à Bruxelles le 17 novembre 1939. Sous l'occupation nazie laisse Au printemps de 1940 la situation, déjà fort difficile, empira rapidement. La Norvège et le Danemark furent envahis en avril et le 10 mai 1'Allemagne attaqua sans scrupule les Pays- Bas et la Belgique et s'avança vers la France. Après 5 journees de combat courageux le petit pays de Hollande devint la proie de l'occupation et do l'oppression nazie. Tandis que le mouvement syndical national etaft ffbre pour le moment, les bureaux de notre I.T.B.B. furent immédiatement mis sous scelle par la Gestapo et, le 21 mai, le secretaire fut arrête et conduit en Allemagne ou il fut garde en prison pendant 14 mois sous prétexto de conspiration avec d'autres Secretariats professionnels internationaux et le mouvement syndicaliste clandestin en Allemagne contre l'État nazi. Les archivos, la librairie et l'outillage de l'I.T.B.B. furent saisis plus tard et transportes aussi en Allemagne, Par bonhour tous les documents qui auraient pu corroborer les charges contro lo secretaire ou qui auraient pu compromettre d'autres personnes avaient eto detruits auparavant bien que, par suite de la succession rapide des evenements, une tentative de sauver les archives principales en les expediant en Angbterre, ait échoué. Notre Cde Schuil ne fut pas arrêté à ce moment- là, mais en février 1941 il passa plusieurs jours en prison ayant pris part à la première greve politique en Hollande dirigec contre l'oppresseur allemand. Le Cde vanDeth, notre tresorier, demissionna comme trésorier de la Federation hollandaise des travailleurs du Bâtiment au début de la periode d'occupation. À notre prière il n'abandonna pas sa fonction internationale avant que le Cde Ringersma le remplaça. 12 Depuis la libération avant Bien la liberation actuelle de la Hollande le secretaire et les camarades van Deth et Schuil avaient discute longuement les voies et moyens pour faire revivre l'I.T. B. B. le plus vite possible et lorsque, le 5 mai 1945, on apprit que l'Allemagne avait capitule nous nous mimes aussitôt à l'ouvrage. Entre le 9 et le 17 mai un grand nombre de lettres de nature plus personelle furent adressées à nos oamarades à l'étranger. Un certain nombre de celles- ci nous furent retournées par suite des restrictions dues a la guerre ou bien ne parvinrent pas a destinations, comme nous l'avons su depuis, mais nous avons tenu bon, profitant de toutes les possiblites qui se presentaient et après un certain temps nous avons reussi a retablir le contact avec notre président Coppock, notre vice- president Gryson et la plupart des membres et membres suppleants de notre Conseil General. Les lettres reçues etaient tres cordiales et encourageantes et depuis les choses commençaient à prendre forme. Lentement mais sûrement l'Internationale se remit sur pied et nous sommes convaincus que dans un avenir prochain elle sera en pleine fonction. Voyage en Suede Notre voyage en Suède fut de grande importance. Le but en etait de gagner le cartel des organisations de travailleurs du bâtiment et de la construction pour notre Internationale, afin que plusieurs unions de l'industrie du bâtiment, non- affiliées jusqu'aujourd'hui, s'adherassent a notre I.T. B. B. Les pourparlers conduits avec le Comite Executin du cartel suedois nous ont donne la perspective que le Cartel suedois des Travailleurs du Bâtiment adherera entièrement à notre Internationale. Naturellement, la décision finale doit être prise en concert avec les organisations affiliées au cartel. Quelques organisations devaient aussi consulter les organisations du métier des autres pays scandinaves. Il va sans dire que tout cela coûte du temps. Neanmoins nous sommes convaincus que le printemps de 1946 nous apportera la décision en faveur d'une affiliation totale à l'I.T. B.B. Par hasard, pendant notre séjour à Stockholm les organisations des peintres des pays scandinaves et Finlande s'étaient justement reunies en conference. Nous primes l'occasion de discuter avec ces organisations, qui avec l'union des peintres de la Hollande formerent la moelle de la Federation Internationale des Peintres, le problème de la solution de la dite Internationale et l'affiliation des organisations des peintres a notre I, T, B.B. En general il semblait qu'on était convaincu que la solution de ' Internationale des Peintres et leur affiliation à notre Internationale etait à preferer. Naturellement on montrait un vif intérêt pour la forme sous laquelle nous nous figurions de faire valoir les interêts des groupes professionnels separes dans le cadre d'une grande Federation Internationale. L'expose de nos projets en ce qui concerne l'organisation de conferences professionnelles et de la representation de groupes importantes dans le Conseil General trouvait un accueil satisfaisant. Il va sans dire que nous avons profite de notre sejour à Stockholm de rendre visite aux autres organisations, deja affiliees à notre Federation. Comme partout, on nous donna un accueil cordial en exprimant la joie du rétablissement des relations internationales. À l'occasion de notre visite en Suede nous avons tenu une conference avec la plus grande organisation affiliee à la Federation Internationale des Travailleurs de la Pierre: l'Union suedoise des Travailleurs de la Pierre a son siège à Göteborg. Cette organisation aussi nous accueillit cordialement. Les pourparlers avaient pour resultat que la dite organisation a dirige une circulaire aux organisations autrefois affiliées à la Federation Internationale des Travailleurs de la Pierre sur l'opportunite 13 de dissoudre la dite Internationale et d'adhérer les organisations des travailleurs de la pierre à l'I.T. B. B. Il faut encore attendre le résultat de cette circulaire, mais nous avons toute raison d'esperer que nous recevrons de bonnes nouvelles au courant de 1946. Nous regrettons que nous n'eussions plus le temps d'aller voir aussi l'Union des Travailleurs Forestiers et du Sciage à Gävle. Nous le regrettons d'autant plys, parce que le president de cette union, n'avait pas pu assister à la reunion de notre Conseil General de Novembre 1945. Nous espérons qu'il lui sera possible d'être présent à la prochaine reunion de notre Conseil General. Nous sommes assure de la sympathie de lui et son union pour notre Internationale. repÀ tout prendre, ce voyage aussi était très fertil qui a contribué, sans doute, à renouer plus fort que jamais les liens internationaux, rompus à cause de la guerre. ct 14 es PAYS SCANDINAVES i En général, la situation des syndicats des travailleurs du Bâtiment et du Bois dans les pays scandinaves, c'est à dire en Danemark, en Norvège, en Suède et en Finlande, n'a point changée. La seule exception ost faite par l'union des solliers et des tapissiers du Danemark et de la Suede, qui, avant la guerre, avait une organisation unique pour ces deux pays, mais qui s'est séparée pour des raisons plausibles. Les travailleurs du Bois ont toujours leur federation interscandinave, ainsi que les magons, qui au moment ne sont pas affiliés à.I. T.B. B. avec l'exception de ceux de la Finlande. Les effectifs out augmenté considérablement, peut- être avec l'exception de la Norvège, où le mouvement syndi cal est encore en reconstruction. La Fédération des travailleurs du Bois a tenu sa première réunion d'apres guerre à Stockholm les 28 et 29 juillet 1945. En rapport avec une lettre que le président de la Federation avait envoyé au president de l'I.T.B.B., la conference exprima sa confiance que l'I.T. B. B. serait bientôt capable de reprendre entièrement son activite. Le camarade Hans Eriksen, qui s'etait retir comme président de l'Union norvegienne des Travailleurs du Sciage, à partir du 1 septembre 1940, ayant atteint la limite d'âge, se retira aussi de l'Executive de la Fédération scandinave et fut remplace par le camarade Alfred Ljoner( Oslo) de l'Union des Travailleurs agriculteurs et forostiers. Los trois autres membres le président Oscar Karlen, le tresorier E. D. Kärfeldt, tous les doux do Stockholm, et Jens Jensen de Copenhague, furent reelus. Le grand intérêt de nos collègues scandinaves à l'avenir de l'I.T. B.B. se manifestait aussi à la réunion, à laquelle nous avions le privilege d'assister, avec un grand nombre de representants présents como délégués fraternels au congrès de l'Union denoise des Ebiniştes et des Menuisiers tenu à Copenhague du 8 au 14 septembre 1945. Ces délégues représentaient le Socretariat des Travailleurs du Bois du Danonerk( comprenant tous les syndicats danois du Bois). les charpentiers et les menuisiers, ainsi que les travailleurs forestiers et du sciage de la Suède, los travailleurs du Bâtiment, du Sciage et du bois, de la Norvège, et les travailleurs du Bois de la, Finlande. C'était extrèmoment encourageant pour nous d'entendre qu'un délégue après l'autre souligne l'importance que leurs organisations attachent à un rétablissement prompt et complet de l'I.T. B. B. en nous promettant tout leur support moral et materiel cet effet. On était aussi de conoort unanime que tous les changements dans le mouvement syndical international concernant la structure do 1'1.T.B, B. dovaient être traités au moyen d'un procédo democra tique normal, c'est à diro: par un congrès ordinaire de l'I.T. B. B. DANEMARK Quoique le Danemark fut occupe par les Allomands, pendant toute la guerre, il en a ete quitte à bon compte. Le mouvement syndical danois fonctionne toujours excellement. Sauf lo vieux Socretariat des Travailleurs du Bois, il y a, depuis 1938, une fodération des Unions des Travailleurs du Bâtiment, ( Byggefagenes Landssammenslutning), comprenant les Unions des maçons, des Charpentiers, ot des Vitriers, et dos sections des unions des Ebenistes et Monuisiers, des Peintres, des Electriciens, des Plombiers et des manouevres avec un effectif total d'à peu près 50.000. Soulement la potite Union des Stucateurs- Plâtriors no s'est pas encore adhérée. Le president de la Federation est le camarade Marius Madsen, de l'Union des laçons, avec qui nous avons ou une conversation informative mais promettante sur la possibilite de la reaffiliation à l'I.T. B. B. des Unions des Maçons du Danomark, de la Norvège ot de la Suède, No unions affiliées soront hrou d'epronar que nos vioux amis Martin Petersen. 1 on n du Secriat des trailleurs du # 5 bois, et J. C. Sørensen, 1'a cien président de l'Union dos oharpentiers, vont bien. Tous les deux ont environ 80 ans. 1'1.T.B.B. était représentée par le secrétaire au congrès des Ébénistes et menuisiers danois, tenu à Copenhague du 8 au 14 septembre 1945. Elle a ete invita aussi au congrès dos charpentiers, tenu à Odense le 26 aqut et jours suivants et à celui des travailleurs mecaniques du bois, qui célébrèrent leur cinquantenaire à Copenhague du 23 au 26 soptombro 1945. Nous regrettons que d'autres occupations importantes nous aient empêches d'accepter ces invitations mais dans chaque cas nous avons envoye des messages de salutations. NORVÈGE Depuis la liberation de la Norvège, les quatre organisations affiliées à l'I.T.E.B. ont été en train de reconstruire leurs unions et de defaire du désordre laisse par le Front du Travail Nazi. Les nazis avaient" fusionne" les unions des travailleurs du scinge et de celles du bois, mais aujourd'hui elles se sont separées de nouveau. Il y a eu un changement de personnages, partiellement parce qu'il y a été du suspoot dans l'attitudo de quelquosuns. Quoique les unions soient encore en reconstructi on, l'effectif est assez solide. L'Union dos Travailleurs du Sciage a invite l'I.T.B.B. à assister à son congrès à'Oslo du 1 au 4 novembre 1945. Malheureusement nous avons dû nous contenter d'envoyer une lettre de salutations. SUÈDE Des quatre pays scandinaves, la Suède a souffert le moins de la guerre, Comme le Danemark, elle donne l'image de syndicats bien établis, florissants et puissants. Lo cartel des unions des travailleurs du bâtiment( Samverkande Byggnadsfackförbundens Contralrad) a encore augmente son effectif, quoique avant la guerre il fût dojà assez important. D'un essai dans la" Schweizerische Bau- und Holzarbeiter- Zeitung" il résulte que toutes les organisations du cartel, à 1'exception de celle des maçons, se sont prononcées en faveur de la création d'une soule union pour toute l'industrie des travailleurs du bâtiment. Les unions des travailleurs du sciage, des forestiers et des travailleurs de l'industrie du papier ont croo, eux aussi, un cartel( Trash Pappersindustriarbetarekartellen), qui publie un journal pommun excellent," Skogsindustriarbotaren" ( le travailleur de l'industrie forestiore). On se rejoira du fait que le vieux camarade Nils Linde, l'ancien président de l'union suodoise des charpentiers et des menuisiers. va très bien. FINLANDE Le mouvement finlandais des travailleurs du bâ- timent et du bois n'a pas beaucoup ghenge à l'exception des effectifs, qui ont augmento considerablement. Le camarade Hirma, ancien secrétaire des maçons, siège aujourd'hui dans 1'Executive de la Confederation Generale. Nous avons rencontre à Copenhague les camarades Virtanen et Heinonen, le president et le sucrétaire des travailleurs du bois, et le camarade Harma à Paris. EUROPE OCCIDENTALE FRANCE On ne saurait dire que très peu sur la structure actuelle du mouvement dos travailleurs du bâtiment et du bois en France, Les trois unions affiliées à l'I.T.B. B.- les travailleurs du Bâtiment, ceux du Bois et les Tonneliers- fonctionnent comme autrefois et, en outre, il semble oxister une federation speciale ( Fédération Nationale des Travaux Tublics) avec siège à Paris. Les travailleurs du batiment et du Bois ont présenté aux délégués des deux industries un grand banquet à l'occasion de la Conference Syndicale Mondiale à Paris. Outre beaucoup de camar dos français, il y avait des representants de l'I.T. B.B., de l'U.R.S. S., du Danemark, de la Suède, de l'Irlande, de la Hongrie, de la Yougoslavie, du Libanon et de la Nouvelle Zolande. Il va sans dire que nombre de liens ont ete noues. d'amitie 16 BELGIQUE Après la libération de la Belgique il se trouvait que sous le masque d'un mouvement de resistance soi- disant, des groupes syndicaux d'opposition s'etaient développés au cadre de l'ancien mouvement. Mais après sept mois de negotiations intenses, un congres, d'unite, tonu les 28 et 29 avril 1945, reussit à unifier les tendences différentes dans la nouvelle," Federation G3nerale de Travail de Belgique". Cependant, les syndicats chrétiens et liberaux ne font pas part de la nouvelle organisation. Les travailleurs du Bâtiment et du Bois ont contribué à l'oeuvre de l'unification et de reconstruction du mouvemont syndical sous la direction de noe vieux camarades Gryson, Smets et Vordonck. Une conference speciale d'unification a été tenue à Bruxellos le 30 septembre, mais nous n'avons pas reçu de nouvelles sur le résultat. LUXEMBOURG Autant que nous sachons, les travailleurs du Bâtiment, du Bois et de la Pierre dans ce petit pays sont entièrement absorbes par la C.G.T. du Luxembourg, qui a pris, en quelque sorte, la forme d'une grande organisation unique. Il est intéressant de prendre note du fait que lo Mouvement Syndical Suisse a mis 50 travailleurs du Bâtiment volontaires à la disposition de leurs collègues luxembourgeois. Ils assisterons à la reconstruction des domaines détruits du Luxembourg. Ils sont arrives avec un équipement complet en apportant mome leurs propres baraques. PAYS BAS Comme la plupart des autres pays occupes par les Allemands pendant la guerre, la Hollande a connu tous los" bienfaits" du Nazisme, y compris celui d'un front de trvail. Maintenant les syndicats hollandais sont en train de reconstruire leurs unions, et quoiqu'il y ait quelques éléments ohismatiques farfouillant sous le masque de promouvoir" l'unite"-nos unions ont dajà au des résultats essentiels. 1'Union des Stucatours- Platriers et celle des Peintres se sont affiliées à l'Union des Travailleurs du Bâtiment. En outre, il existe encore notre vieux membre, l'Union des Travailleurs de l'Ameublement. GRANDE BRETAGNE Il ne s'est pas produit de changements importants dans la structure du cartel des Federations des travailleurs du Bâtiment le N.F.B.T.O.- ni dans les organisations affiliées à ce cartol. Le N.F.B.T.O. a tonu sa 28me conference annuelle à Bournemouth du 25 au 26 juin 1945. Malheureusement, grâce aux difficultes enormes et compliquees causées par le formalisme des services des passeports et des visas, il nous était impossible d'accepter l'invitation à assister à la conference. Le 27 juillet nous avons congratulé lo N.F.B.T.0. au nom de L'I.T.B.B. de la grande victoire du Labour Party aux scrutins, en exprimant l'espoir que cette victoire assurerait le progrès dans les affaires du monde: dans les domaines politiques, économiques et sociaux. EUROPE CENTRALE ALLEMAGNE T - Naturellement il serait possible de dire beaucoup sur la reconstruction d'un mouvement syndical independant et democratique on Allemagne defaite mais il suffit de noter ioi qu'en plusieures parties du pays ils ont été fondos des syndicats logaux ou régionaux sous lo controlo severe des autorites militaires oompetentes. et pourtant libérée! 17 À Berlin Majeur, il existe un" Freier Deutscher Gewerkschaftsbund* ( C.G.T. Libre allemand), Section de Borlin, qui oomprend entre autres une Union pour les industries du Bâtiment ot une pour les industries du Bois, Cependant, il ne semple pas que le Conseil des quatre Puissances Allious, qui gouverne Berlin, sont d'accord une rounion des syndicats comprenant toute la ville. Selon un communique de la presse mondial du commencement d'ootobre 1945, les Allies des pays occidentaux ont déolare que la plupart des unions existantes- il semble qu'il s'agit d'enviror. 200.000 membres avaient été fondoos avant l'arrivée des Puissances Allies Occidentaux à Berlin; on desire des garanties spéciales d'un prooedo democratique avant de permettre une reunion syndicale pour toute la villo. Au printemps de 1945 la C.G.T. des travailleurs allemands en GrandoBretagne a Slaboré un projet très détaillé pour la reconstruction du mouvoment syndigal allomand, la purification do l'administration publique ot de la vie économique, la vie sociale, los mesures provisoires socialos at economiques, la politique économique et l'éducation. Il peu être d'intérêt d'apprendre que Georg Bernhard, l'ancion pré sidont de l'Union des Travailleurs du Bâtiment, occupo un position importante dans l'administration de la ville de Berlin; que Goorg Köppler, l'ancion secretairo do 1'1.F.B.W. va bien et qu'on peut dire la mome chose de Fritz Tarnow, l'ancion secretaire de l'Internationale des Travailleurs du Bois, co dernier se trouve en Suede. AUTRICHE En Autriche aussi le mouvement syndical ost en train de se reconstruire. Le president de la C.G.T. autrichienno ost notre vieil ami Johann Böhm, qui on même temps est ministre des affaires sociales dans le cabinet de Renner. Il y a une Union des Travailleurs du Bâtimont et du Bois et une Union des Travailleurs agrioulteurs et forestiers. Franz Novy, des Travailleurs du Bâtimont, qui a été un porsonnage de marque dans le mouvement illégal et plus tard dans le mouvement des refugios est retourne a Vienne. Rudolf Holowatyj, des travailleurs du bois, se trouve en Suedat sauf. Nous n'avons rien appris sur le sort des oamarados Franz Olah et Ferdinand Steindl, qui ont participe au mouvemont de résistance et qui ont été déportes à un camp de concentration. CZECHOSLOVAQUIE centra Selon des informations donnée par des délégués à la Conférence Mondiale de Paris, le Conseil Général des Syndicats- qui semble êtro l'autorité suprême de Mouvement Syndical révolutionnaire de Bohème et de Moravie et du Comito des Syndicats de Slovaquie- embrasse une Union de Travailleurs du Bâtiment, une Union do Travailleurs du Bois et une Union de Travailleurs forestiers et agriculteurs. Le mouvement syndical, qui est aujourd'hui plus du coto gauche qu'auparavant, somble être très centralise. Il ne parait pas qu'on ait elu dus loaders pour les unions separées. Les camarados V. Slach, des travailleurs du bâtiment, et M. Smejkal, des travailleurs du bois, sont, occupes tous les deux dans le mouvement syndical, mais ils ne sont pas lies specialement à leurs anciennes organisations. HONGRIE - En Hongrie, les trois unions affiliées à l'I.T. B. B.- les travailleurs du Bâtiment, ceux du Bois et les Soulpteurs fonctionnent encore. Le camarado Arpad Szakasits, l'ancien président des travailleurs du Latiment, est aujourd'hui le leader du Parti Socialiste, et lo camarade Gabriel Horovitz, le secretaire pendant nombre d'annuas des travailleurs du Bois, est decede. Il ne nous a pas été possible d'obtenir des renseignements sur le sort du camarade Szell, qui était le secretaire des travailleurs du Bâtiment, et de Propper, president des travailleurs du Bois. Le secretaire actuel des travailleurs du Bâtiment, lo camarado Janos Torok, etait lié à cetto Union avant la guerre deja. SUISSE effectif.. 1 Fération Suisse des Travailleurs du Bâtiment et du Bois fonctionne encore normalement et a rapporte resemment une augmentation considerable de son EUROPE ORIENTALE 18 POLOGNE Malheureusement nous n'avons pas pu obtenir des renseignements sur la position de l'Union des Travailleurs du Bâtiment et du Bois adhere à 1'.T.B.B. en Pologne. Peut- être que nos camarades français, qui ont participe à une delegation syndicale en Pologne, pourront nous fournir quelques renseignements i supplémentaires à notre réunion de Londres. ROUMANIE Avant la guerre, les organisations affiliées des travailleurs du Bâtiment et du Bois de la Roumanio e- taient très faibles et elles ont, en effet, reçu un secours financier à plusieures occasions de l'I.T.B. B. Selon des informations roques à la Conference Mondiale de Paris, il y a aujourd'hui une organisation unique pour les travailleurs du Bâtiment, du Bois et forestiers ayant un effectif total de 58.334 dans 81 sections locales. Cot effectif inclut 11.708 fermes. Il somble seule camarade Bartha, l'ancien secrétaire des travailleurs du Bois, est encore lio au mouvement syndical, mais dans une autre qualite. BULGARIE Solon des informations reques à la Conférence de Paris il existe de nouveau un mouvement organise des travaillours du Bâtiment ot du bois en Bulgarie, l'ancionn Fédération Internationale des Travailleurs du Bois avait une organisation affiliée dans ce pays, qui perit victime du rogime semi-fasciste et qui devait être biffée du registre des membres lorsque l'I.T.B.B., fut fondée en 1934. Il faut prendre note du fait que la F.S.I.& depense autrofois dos montants considérable d'argent pour le soutien du mouvement syndical on Bulgarie. YOUGOSLAVIE Paris, ' Une conversation que nous avons que avec un des delegues yougoslaves il resulte que l'Union des Travailleurs du Bâtiment et la Federation des Unions des Travailleurs du Bois affiliées avant la guerre à l'I.T. B. B., existert toujours et qu'elles ont même étendu considerablement leur activité et augmenté leurs effectifs. Le delegue en question n'était pourtant pas capablo de nous informer quelle etait la position exacte au moment. Il seinble que la plupart des camarades, qui avant la guerre, se trouvèrent à la tête des unions on question, sont toujours lios au mouvement syndical, mais pas aux organisations particulières. EUROPE MERIDIONALE ITALIE Nous espérons que le camarade Vuattolo nous pourra donner des informations sur la position actuelle du mouvement des travailleurs du Bâtiment et du Bois en Italie. Une organisation de travailleurs du Bâtiment, qui après la mort de Felice Quaglino elut le camarade Vuattolo secretaire, restait affiliée à L'I.T.B. B. durant la période de le dictature usciste et nous venons d'apprendre que la position des Sociétés Cooperatives italiennes du Bâtiment en France est excellente. On se rappellora que le Secrétaire de l'I.T. B. B. est membre ex- officio de l'administration des fonds de l'Union des Travailleurs du Bâtiment italiens, places dans les Sociétés Coopératives mentionnées. ESPAGNE La situation on Espagne ost incertaine, mais nous espérons qu'avent peu nos camarades espagnols seront en état de reconstruire leurs unions et de se roaffilier a notre Internationale. 19 PAYS D'OUTRE MER ARGENTINE Pendant la réunion de la conférence mondiale à Paris nous avons appris que le gouvernement som fascisto de la République argentine avait arrêtó pratiquement tous les leaders de l'opposition, avec beaucoup de leadors de syndicats, Pedro Chiaranti, le secrétaire de l'Union argontine dos Travailleurs du Bâtiment affiliée a été en prison pondant doux annos. La situation dans ce pays est toujours doutouse. AUSTRALIE Quoique plusieurs délégués australions aient participo à la Conférence de Paris, il ne nous a pas éte possible d'obtenir d'eux des informations de quelque valeur concernant la Sobiste Federée de l'Ameublement, affiliée à l'I.T.B.B. NOUVELLE ZÉLANDE La délégation à Paris de la Nouvelle Zélande était composés de deu collègues, savoir le camarado Stanley, le secritaire dos Charpentiers et des Menuisiers, et le camarade Butler, le secrétaire des manoeuvres, avec lesquels notre I.T.B.B. a été intimement lié avant la guerre. Les peintres, les travailleurs de l'Ameublement et les forestiors, qui sont affilibes à l'I.T.B. B., vont très bien. Les organisations des travailleurs du Bâtimont ont formo une federation assez detachbe, mais nos camarades taient plein d'espoir qu' en peu de temps une fusion totale sora effectuée. TRINIDAD Le President Coppock a rogu une lettre de l'Union des Travaillours du Bâtiment et du Bois du Trinidad ( Indos occido tal bitanniques) affiliée à l'I. T. B. B. nous envoyant des salutations et les meilleurs voeux. PALESTINE Les sections de travailleurs du Btimont ot du Bois sous la Fodoration Gonore dos Ouvriors juifs en EretzIsrael, affilibes à l'I.T.B. B., vont bien. Nous avons eu plusieures conversations avec des représentants de la Fédération Generale a Paris, - Cette revue très brève des conditions des organisations du mouvement des trailleurs du Bâtiment et du Bois dans les pays divers est limitée aux pays affilies à la Fédération Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois. Il en résulte que, contrairement aux opinions exprimées par certains individus, l'I.T. B. B. est toujours vivante, Elle est fiore de ce qu'elle a achové dans le passo; olle est prête à l'action sous les nouvelles circonstances crées par la guerro et la difaite du Fascisme et du Nazisme partout; et elle est désireuse de serrer la main aux millions de travailleurs du Bâtiment et du Bois dans le monde entier afin d'acheter ce que ses prédécesseurs ont commoned il y a 40 ans d'une manière inexperimenteo: i'unite mondiale et le cooporation des travaillours des industries du Bâtiment et du Bois. Friedrich * Ebert-Stiftung Bonn Bibliothek * La F.S.I. et les S.P.I. 150 Le dernier congrès de la Fédération Syndicale Internationale out lieu à Zurich en juillet 1939. Notre Internationale y fut reprósontée par le secrétaire. Lo point principal de l'ordre du jour était la proposition, discutée déjà pendant nombro d'année, à savoir: d'invitor la Federation des Syndicats de la Russie Soviétique à s'adhérer à la F.S.I. Cependant, la proposition fut rejetée. Quand nous considérons le Traite germano- russe signe peu après, il n'y a pas lieu de beaucoup regrettor outto decision. Dans la Conférence avec les S.P.I. tenue pendant le congrès on mettait sur le tapis le problème de la guerre avec toutes les mesures qui en seraient la consequence permettant la continuation du mouvement syndical international dans le cas d'une guerre, suggestion qui ne donna toutefois pas lieu à une echange de rues. Alors la guerre éclata. La F.S.I. demeura à Paris jusqu'au jour que la capitulation de la France la força de quittor le territoire français. Après avoir dans le pays pendant quelques mois, le secretaire géneral W. Sohevonels reussit à arriver à Londres. erro Entre temps les, S.P. résidant à Londres n'avaient pas se sontenté de rester les bras croises. Une conference tenue à Londros en août alanda que le F.S.I. reprenne son activité. Après d'autres réunions et discussion on decida de creer un Conseil syndical international provisoire à la proposition de la Federation Internationale des Travailleurs du Transport. Ce Conseil se composait des membres du Comité Exécutif de la F.S.I., de représentants de Grande- Bretagne, des États- Unis, du Canada, de Norvège, de Suède, d'Argontine, du Mexique et de Palestine, ainsi que de représentants de plusieurs, S.P., permi lesquels aussi les Travailleurs du Batiment et du Bois étaient représentes. Entre autres, le Conseil décida de publier un organe consacré aux questions interessant la F.S.I. et les S.P.I. Co journal a paru de janvier 1943 à décembre 1945. L'I.T.F. a supporte la moitio des frais. En outre, le Conseil constitua deux commissions chargées d'étudier 1s problemes d'après guerre. Le premier était la structure future du mouvement syndical international, le second: le programmo de revendications sociales et ooonomiques du mouvement syndical international. Le travail de ces deux commissions n'avait qu'un caractère préparatoire. Lo resultat des discussions etendues au sein de ces deux commissions a eto formule on deux rapports qui ont eto soumis par la F.S.I. aux Centrales syndicales nationalos et aux S.P.I. Dans une reunion convoquée au 14 septembre 1944, 1 conseil international provisoire f Aussi d'autres groupe es que la F.S.I. se sont occupés de problèmes, syndicaux internationaux. Une Commission syndicale anglo- française fut creee en 1939, qui pourtant ne fonctionna pas de juin 1940 à novembre 1944. Lorsque la guerre germano- russe eclata on crea une commission syndicale anglosovistique, et aprés, lorsque l'Amerique entra dans la guerre, une commission anglo- amoricaine fut crace. Les deux dernières commissions avaient l'intention de constituer une commission mixto, laquelle devait s'étendre à l'ensemble du mouvement syndical des Nations Unios. En outre, le T.U.C. britannique prit 1'iniativo do convoquer une conference syndicalo mondiale à Londres en juin 1944. Tous les S.P.I. furent invites à y assister. Copendant cetto conférence fut ajournée à cause de l'invasion de continent european par les forces alli908. Du 2 au 6 octobre 1944 la commission anglo- russe tint une réunion importante à Londres. Ici on se mit de concert que la conference syndicale mondiale ait lieu en janvier 1945. On s'y mit d'accord pour qu'une commission prepara toire soit constituée de composant de deux représentants de la Fédération americaine du Travail, deux representants du CIO et un des organisations des cheminots americains, sauf les représentants des mouvements syndicaux britannique et sovietique. Cependant la Federation americaine du Travail refusa à participer aux discussions. La conférence eut 1 à Londres du 6 au 17 février 1945. Dans cette conference on commençait 1 discussion sur l'integration des S.P.I. dans la F.S.M. como des D.P. de la F. 3.M. Au Congrès mondial tenu à Paris du 25 septembre au 9 octobre 1945 on prit les decisions sur les negotiatione à mener avec les SPI sur les modalites d'integration L'ancien FSI cessa son activité à la fin de 1945. Le Conseil général& nommé un comite ourateur qui gerora les possessions de la FSI en attendant une décision sur la liquidation totale. Naissance de la Fedoration Syndicale Mondiale. 20 Il a été donné tant de publicité deja à la deuxième conference syndioale mondiale tenue à Paris du 25 septembre au 8 octobre 1945 et à sa decision, prise lo 3 octobre, de proceder à la constitution de la Fodoration Syndicale Mondiale que pour les buts pratiques du present rapport nous pouvons nous lini ter aux problèmes speciaux se groupant autour de l'article 13 de la constitution de la F.S.M, article qui s'occupe plus specialement des Departements profossignnols a etablir au sein de la F.S.M. et de lg position speciale dos Secretariats professionnels internationaux à cet égard. Exauni nons maintenant l'article 13 de la constitution de la F.S.M. Dans le projet final présente au congrès de Paris il était ainsi congu: ( 1) Le Conseil Cónéral établit au sein de la Fédération Syndicale liondiale des Départements professionnels pour les professions et los industries qu'il détermine. Les Departements professionnols s'occupent des problèmes techniques concernant leurs professions. Dans ce domaine, ils jouissent d'une autonomie complète au sein de la F.S.M., mais ils n'ont aucun pouvoir et ne peuvent exercer aucune activite touchant aux questions de politique generale. Ces dernières questions restent de la seule competonoe du Congrès, du Comite Executif et du Bureau de Direction. Los Départements professionnels sont responsables do leur activite devant le Conseil Goneral et le Comite Executif. ( 11) Aussi souvent qu'il le juge necessaire, et après notification au Comite Executif, chaque Departement professionnel peut gonvoquer une Conference professionnelle dans le cadre de la politique gonorale tracée par le Congrès, le Conseil General et le Comite Exécutif. Cette Conference g pour objet la discussion l'échange des informations et l'adoption des decisions sur toutes les questions concernant les salaires, la duroe du travail, la legislation sociale et les autres problemos concernant los ouvriors de la profession intereseee. Chaque Federation nationale adherent a une centrale syndicale affilice à la F.S.M. ou directement attachée à la F.S.M., a le droit d'être representée à la Conference professionnelle oonournant sa profession ou son industrie. Chaque Conference professionnelle nomme le Directeur de son Departement professionnel; cette nomination est soumise à la ratification du Comite Executif. Chaque Département professionnel, sitôt après sa constitution, adopte ses statuts et un règlement qui sont ensuite soumis à l'approbation du Comite Executif. ( 111) Chaque Département Professionnel est, représenté au Congrès et au Conseil General par un delogue et un dologue suppléant; cos delegues ont un droit de vote dans le cas de vote à main levee, mais ne votent pas en ons de vote par appel nominal. Lorsque le Comite Exo cutif oxamine une question oqncernant une profession pour laquelle un Departement Professionnel a ete etabli, le Directeur du Departement en question assiste aux rounions du Comite avec voix consultativo. À la conférenco des S.P.I. et du Comité exécutif de la F.S.I., tenue à Londres, le 29 août 1945 et où le président Coppock represontait notro I.T.B.B., on jugea unanimement que le projet oi- dessus n'otait suffisant ni pour le fonds ni pour le forme. Les termes sont trop vagues et pourraient Conner lieu aux interpretations les plus contradiotoiros. Le principe, par exemple, do la pleine et entière autonomie des Departements professionnels n'était pas expose d'une façon suffisamment claire et son application pratique n'était pas garantie d'une façon suffisante. L'opinion, generale etait aussi que la distribution des fonds de la F.S.M. pour les buts genéraux, d'une part, et les Departements professionnels d'autre part, devrait otre définie d'une façon plus olaire. On fit remarquer, comme de juste, qu'un Departement professionnel qui n'a pas qualité pour disposer librement de ses fonds ne saurait être considérée comme autonome dans son activite, Lo termo" problemes techniques" etait également trop vague et l'absence d'une definition absolument claire devait fatalement amener des conflicts concernant les compotences. Il faudrait aussi qu'on veillât à ce que les confederations qui, dans certains pays, représentent oollootivement certain nombre d'organisations speciales dans la même industrie qu profession,( p.ex. la National Fedoration of Building Trados Operatives of Great Britain and Irgland, ou le Secretariat danois des ouvriers da Bois) aient qualite pour representer la collectivité des organisations groupees dans son sein, à la confe ronce professionnelle internationale. Pour ces raisons on jugn que l'article 13 dut être beaucoup amende, amplifie et eclairci. Vers la fin des débats le Cdo Edwards( Minours) présenta la résolution suivante, qu'on décida d'adopter comme une indication des sentiments de la conference sans engager los organisations representoes: 21 " Que la conférence accepte los principes servant de base au projet de constitution, concernant les Secretariats professionnels internationaux au sein de la Federation Syndicale Mondiale, à condition que soit apporte à l'article 13 un amendement susceptible de permettre de continuer une activité non moins efficace que celle qui a été développée jusqu'ici par los S.P.I." Des amendements à l'article 13 furent soumis à la Conférenge syndigale mondiale à Paris par les C.G.T. britannique, néerlandaise at suodoise. A oe sujet nous mentionnerons spesialement gelle de la C.G.T. britannique proposant que la clause suivante soit ajoutée à l'article 13: " Cet article sera laisse en suspens on attendant le résultat, dos négoolations entre le Comite Exeoutif et les representants des Secretariats Professionnels Internationaux et pourra être amende comme le Comité Exécutif 1'entondra après oes negociations." La Commission des Statuts de la Conférence Syndicalo Mondiale, commission dans laquelle les S, P.I. étaient representes par les Cdes Oldenbroek( Transport) et Spiekman( Employes), proposait les amendements suivants qui feront adoptes à l'unanimité: a) Au paragraphe 1, la dernière phrase devient: Les Départements professionnels sont, on dernière analyse, responsables de leur activite devant le Conseil General et le Comite Executif. b) Suppression du paragraphe 11 ot insertion à sa place du texte suivant: 11. Compte tenu des dispositions du paragraphe 1, les buts, les methodes de travail, les devoirs, les droits et la gestion financière des Departements professionnels seront fixés par un règlement special que devra adopter le Comite Executif et approuver le Conseil General. Il y a une addition importante au présent article 13 qui a pris la forme d'une resolution et qui a la teneur suivante: " Que le Comité Exécutif soit chargé de rédiger, après consultation et aves l'approbation des S.P.I., un règlement complet pour les relations entre la F.S.M. et les Départerats professionnels provus à l'article 13 de sa constitution. Le Comité Exécutif est charge aussi de prior individuellement chaque S.P.I. de rediger des règles pour diriger l'activité du Département professionnel qui reprendra eventuellement ses fonctions. Ce projet de reglement servira da base aux pourparlors qui auront lieu entre los divers S.P.I. et la F.S, li. concernant leur incorporation comme Departements professionnels dans la F.S.M, Jusqu'à ce que ces pourparlers aient eu lieu et que ce réglement soit approuve, la F.S.M. ne mettra pas d'obstacle à ce que les S.P.I. continuent lour activite." Il est, par conséquent, convenu bien expressément que des négociations auront lieu avec les S.P.I. existants auxquels, par la force des choses, il sera fait appel pour former le noyau des Departements professionnels à etablir. notre avis il ne sera pas difficile d'arriver à un accord satisfaisant avec la Foderation Syndicale Mondiale à propos de l'incorporation de notre I.T.B.B. comme Departement professionnel dans la F.S.M. Si nous considerons notre rapport sur l'activite durant les années 1936/38, adopte à l'unanimité au congrès de Berne, nous trouverons dans la partie traitant de nos relations avec la F.S.I. le suivant expose, parfaitement clair, de notre attitude: " an participant à l'activité de la F.S.I. les représentants de l'I.T.B. B. se sont toujours inspirés du principe qu'une action veritablement uniforme du mouvement syndical international et une utilisation rationelle de ses forces ne sont possibles que s'il existe entre la F.S.I. et les secretariats professionnels internationaux une division du travail judicieuse. Il tombe sous le sons qu'un contact permanent et etroit entre la F.S.I. et les S.P.I. est absolument indispensable pour toutes les questions qui interessent le mouvement ouvrier international. Il ne faut pas cependant perdre de 22 de vue que les tâches des internationales professionnelles sont circongerites par les limites professionnelles et que la direction de l'action generale dans le domaine politique, oconomique et sociale doit roster exclusivement entre les mains de la F.S.I. Les S.P.I. doivont soutenir dans la mesure du possible toute action de la F.S.I., mais jamais il ne doivent la gêner ou l'entraver par une action isolée sortant du cadre collectif... Il est regrettable que cette conception ne soit pas encore, generalisée au sein du mouvement syndical international, ou qu'à tout au moins elle ne soit pas toujours appliquee consequemment. Ce qui est dit là sur les relations entro la F.S. I. et les S.P.I. est applioable aussi, naturellement, aux relations qui doivent exister entre la F.S.M. et les Départements professionnels. Mais, d'autre part, il est indubitable que ces Departements doivent oonserver leur pleine et entière autonomie dans leur domaine particulier et, chose particulierement importanto, qu'ils doivent avoir leur propre Comite Exeoutif ou le secretaire ou directeur peut trouver l'inspiration et l'assurance ot envers lequel il doit être en tout premier lieu responsable de son activite. Si ces deux principes fondamentaux sont universellement acceptés; s'il est universellement reconnu que la connaissance des hommes et des choses, le tresor d'experience acquise en fond et en forme par beaucoup do S.P.I. au cours de longues années d'efforts de coordination( 40 années pour notre I.T.B.B. et ses predecesseurs) sont un heritage ni dédaignable ni negligeable; si, enfin, nous sommes tous d'accord pour utiliser pleinement oet avantage, alors il ne substite à notre point de vue, aucune raison pour ne pas avoir, les uns et les autres, joyeusement confiance en l'avenir reollement inspirateur s'ouvrant devant nous avec une loyale entente entre le type traditionnel de l'effort syndical et les forces ardentes qui ont joint récemment les rangs syndicaux internationaux. On peut prevoir que le Departement à etablir pour nos professions et industries groupera au moins sept millions de membres et que, s'il est bien dirigé, équipé et financé, nous proourera des possibilites sans precedent au service des tra vailleurs que nous avons l'honneur et la responsabilite de representer. LE 8.1.T ET NOUS Commission industriello internationale pour le bâtiment, la construction et les travaux publios. Une des décisions les plus importantes prises lors de la rounion du Conseil d'Administration du Bureau international a Travail, tore a Londros on javior 1945, otait collo d'établir immediatement des Commissions industrielles internationales pour sept industries de première importance dont uno pour le Bâtiment, la Construction ot les Travaux publics. L'ordre du jour de la premiere reunion de chaque Commission comportera les doux points suivants:( 1) les problemos sociaux de l'industrie durant la periode de transition entre la guerre et la paix;( 2) la cooporation internationale futuro concernant la politique sociale et sa fondation economique dans l'industrie. La fonction primaire des Commissions dans les premiers stages de leur développement devra être de faciliter les échanges de vue entre los travailleurs, les patrons et les gouvernements concernant les problèmes des industries on question. On a envisage, cependant, qu'une fois les Comissions assez developpees elles prendraient des decisions auxquelles il pourrait être donne suite de diverses façons, Si une de ces decisions recommanderait une action par le B.I.T., il est entendu que le Consoil d'Administration serait demande de s'en occuper. En ce qui concerne les reprosentants des travailleurs et dos patrons on dooida que chaque Gouvernement serait responsable pour leur désignation de concert avec les principales organisations ayant des effectifs importants dans l'industrie en question. Los pays suivants fourniront les membres originaux de la Commission du Bâtiment, de la Construction et des Travaux Publies: Etats- Unis, Australie, Belgique, Brésil, Canada, Chile, Chine, Tchecoslovaquie, Danemark, France, Grande Bretagne, Indes, Maxique, Pays- Bas, Norvège, Pologne, Suede, Suisse, Afrique du Sud. Une proposition visant à enoluire des organisations internationales reconnues des travailleurs et des employeurs concernés fut ajournée à une discussion ultérieure. Aux fins do prosser une décision rapido ot favorable de la question, le secrétaire de l'I.T.B.B. se consulta avec les autres S.P.I. interesses lors de leur participation à la conference syndicale mondiale a Paris et il fut decide d'adresser la lettre ci- jointo au Directeur du B.I.T. " Monsieur le Directeur, Paris, le 4 octobre, 1945. Les soussignés Soorétaires généraux de la Fédération Intornationalo des Travailleurs du Bâtiment et du Bois, de celle des Ouvriers du Textilo, de celle des Ouvriers du Transport, et le Président de la Federation Internationale des Ouvriers sur Motaux, s'étant rencontres lors de la seconde Conference syndicale mondiale à Paris, ont l'honneur de vous adresser cette lettre commune afin de vous assurer dos sentimonts chaleureux avec lesquels leurs organisations ont accueilli la decision du Bureau international du Travail d'etablir des Commissions industriollos internationales pour leurs industries respectivos. Ils se realisent pleinement combien les travailleurs de ces industrios peuvent beneficier des deliberations, decisions et recommandations de cos organes et ils offrent volontiers, qu nom de leurs organisations, lour cordiale cooporation dans l'activité de ces ditos Comissions. Cependant, ils ont apris que jusqu'ici il n'a pas été pris de décision définitive en ce qui concerne la representation diroote, dans les Commissions, des Secretariats professionnels internationaux concernos. Ils doplorent cette omission parce qu'ils se rendent compte qu'il sorait dans le plus grand intérêt du travail à accomplir par les Commissions si l'on profite le plus largoment possible de la grande expérience acquiso, par les Secretariats professionnels internationaux au cours de longues années d'effort de coordination et de pratique dans lours domaines particuliers. Il se peut que du côté dos employours il n'ait pas été cree. jusqu'ici, d'organisation internationale correspondanto, mais ce manque de coordination ne devra jamais motiver le refus d'accorder la representation directo aux organisations internationales, existant depuis longtemps, que les travailleurs ont creees dans le but même de coordiner leur activité syndicalo dans le domaine international, Mus pas le désir sincère de cooperar avec votre Bureau d'une façon aussi complète que possible en vue de donner un appui et de l'effet à son iniative, les soussignés vous prient instanument de soumettre cette lettre à l'attention de votre Conseil d'Administration dans sa prochaine assemblée et ils sont convaincus que le Conseil décidera alors d'accorder une representation directe, dans les Commissions, aux Secrétariats professionnels internationaux concernes. Agréez, etc.; Fédération Internationale des Travaillours du Bâtiment et du Bois, ( signė) J. W. van Achterbergh. Fédération Internationale des Ouvriers du Textile, ( signe) J. Stott. Fédération Internationale des Travailleurs du Transport, ( signe) J. E. Oldenbroek. Fédération Internationale des Ouvriers sur Métaux, ( Signe) Jack Tanner," Des copies de cette lettre ont été remises au Cde J. Hallsworth, président du Groupe ouvrier au Conseil d'Administration du B.I.T., ainsi qu'au Cde Adolf Staal, chef de la Section des relations ouvrières au B.I.T.. Peu de temps après nous reçumes la lettre suivante: " Mon cher van Achterbergh, le 23 octobre 1945. J'accuse réception de la lettre du 4 octobre 1945, adressée au Direcay teur du B.I.T. par vous- même et par les representants de la Federation Internationale des Travailleurs du Textile, de la Fédération Internationale des Travailleurs du Transport et de la Federation Internationale des Travailleurs Metallurgistes. La lettre fut communiquée au Bureau du B.I.T. dans sa reunion à Paris le 12 octobre. Je suis heureux de pouvoir vous informer que le Bureau a décidé d'inviter les Secretariats Professionnels Internationaux en question à se faire representer aux reunions des nouveaux comités industriels. Les representants pourront participer aux deliberations de ces comités mais ils n'auront pas de droit de vote. Une communication sur la première reunion du comité, dans lequel votre organisation est interessée, vous sera envoyee en peu de temps. Veuillez recevoir mes salutations sincères, ( signe) Jef Rons, Directeur adjoint." Il ne nous parait guère necessaire de souligner, dans ce rapport, l'extrême importance de la Commission industrielle qui va être creee pour le Bâtiment, la Construction et les Travaux publics. Il devra étudier, se prononcer et agir sur les problemes sociaux et économiques entremement complexes se rattachant à la reconstruction du monde( p.e. distribution équitable des matières premières; contrôle des salaires et conditions de travail pour la main d'oeuvre étrangère), de l'habitation sous tous ses aspects sociaux et economiques(" pre- fabrication") et probablement aussi élaboration de plans de travaux publics en relation avec la stabilisation de l'emploi. Dans cet ordre d'idees il faut rappeler qu'une Commission internationale dos Travaux publics a ete créée par le Bureau international du Travail en 1938, dans laquelle notre I. T. B. B. est représentée par son secrétaire. On ignore encore si cette Commission continuera à exister ou si ses fonctions seront reprises par le nouvel organisme. Vu le fait que, à ce qui ressort d'une estimation globale, six millions d'êtres humaines sont occupés, entierement ou à la saison, dans l'industrie forestière et du soiage, que la forêt est devenue la source d'une des matières premières les plus importantes et qu'au point de vue de la valeur en argent le bois non- ou semi fagonne occupe normalement la quatrième place dang le commerco mondial, il y a, à notre avis, tout lieu de prier le B.I.T. d'établir aussi une Commission industriello internationale pour l'industrie forestière et du sciage. Rapport sur le résultat des pourparlers avec la Federation Syndicale Mondiale. A la réunion du Bureau du 13 avril 1946 à Albury( Angleterre), le secretaire a donne lecture du rapport suivant: Nous avons tous applaudi, comme représentant un progrès important, la fondation de la Fédération Syndicale Mondiale effectuée l'année dernière. On n'est pas arrivé facilement à l'union manifestee à ce congres. Il y avait d'abord plusieurs points de controverse dont les principaux étaient: 1, que les C.G.T, ne voulaient pas être obligés à exéouter automatiquement les décisions de la F.S.M. 2. les rapports entre les Secrétariats Professionnels et la F.S.M. on Quant au premier point, s'est mis d'accord en décidant de laisser aux C.G.T. la liberté d'exécuter ou non les décisions prises par la F.S.M. En ce qui concerne les S.P., il a ete plus difficile de réaliser un accord. En premier lieu les S.P. avaient de nombreuses et de tres serieuses objections et en second liou c'étaient des organisations indépendantes qui, bien que collaborant avec l'ancienne Federation Syndicale Internationale, n'en étaient pas moins parfaitement independantes. Voici ce qu'opposaient les S.P.: 1. On oraignait une centralisation excessive et une concentration trop prononcee. 2. On ne savait pas sous quelle forme aurait lieu le subordination la F.S.M. 3. On trouvait des inconvenients à ce que les conditions soient si vagues, ce qui pourrait donner lieu à des interpretations différentes. 4. Il n'y avait pas de certitude qu'on pût maintenir l'autonomie. 5. Il n'était pas sûr qu'on pût partager la contribution conformément aux desirs des S.P. 6. On ignorait les réactions que provoquerait la perception éventuelle d'une cotisation spéciale. 7. Le terme" technique" était très vague et nécessitait une explioation. Pour notre Internationale il y avait en plus la difficulté de savoir comment les C.G. T. pourraient se faire representer. Le Congres mondial a reconnu les diffioultes et les objections des S.P.I. et s'est borne à la domande que le principe de l'incorporation soit accepté. En fin de compte les S.P. devront prendre la responsabilite envers la F.S.M. Le but, la methode de travail, les devoirs, les droits et les questions de finance devront être fixes dans un reglement special. Un expose important était joint à la decision. On y disait que le comite de la F.S.M. formulera quelques règles" en consultation et d'accord" avec les S.P. concernant les relations entre la F.S.M. et ces Secretariats. En plus, les S.P. devraient faire chacun un projet de règlement pour le nouveau departement. Ce projet servira de base aux pourparlers entre la F.S.M. et les S.P. Sans perdre du temps nous avons pris les mesures nécessaires pour pouvoir agir rapidement. Le 7 novembre 1945 le Comité s'est réuni. Lors de cette assemblée on a nomme une oommission pour les negociations, se composant de: R. Coppock, E. Gryson, R. Arrachard et J. W. van Achterbergh. Le secretaire a établi un projet de modification des statuts. Quelqus jours après la réunion du gomite, nous regumes une lettre de Schevenels que la F.S.M. avait chargo specialement des affaires concernant les S.P., par laquelle il nous priait de conférer avec lui au plus tôt. 2 Cette lettre, datée du 8 novembro, nous est parvenue le 16 novembre et nous y repondimes le 19 novembro que selon la decision priso, il fallait qu'uno assemblée de tous les S.P. out d'abord lion, Le 27 decembre nous regumes une autra lottre nous informant sans plus. que nous devrions venir conférer le 21 ou le 25 janvier. Le 2 janvier nous y avons répondu que notre commission se rendrait à la conference. Par la lettre du 11 janvier, arrivée le 16, on nous envoyait les sujets à traiter à cette conference. Le 10 janvier nous avons envoyé nos statuts avec le projet de modifioation, ainsi qu'un budget de notre Internationale quo Schevenals nous avait domande. Le 23 janvier, à la veille de la conférence, la commission nommée par notre comite so reunit. Malheureusement le président de la commission était empêché de venir et au lieu do Gryson son suppleant J. Verdonck était présent. La commission fut d'accord sur la plupart des points, mais les opinions étaient divisées quant à l'opportunité de garder ou non notre nom actuel et quant à l'admission des membres des comites syndicaux dans les comités ordinaires. F.S.11. Au sujet de la première question on résolut de consultor d'abord la En ce qui concerne les membres des carités exécutifs des D.P. on résolut, pour éviter une representation double, de ne pas leur donner voix au chapitre. 17 On a envoyé au comité un compte- rondu détaillé de la conférence avec la commission de la F.S.M., nommée pour les negociations avec les 6.P. et se composant de: W. Citrine, L. Jouhaux, M. Tarasow, L. Saillant et W. Schevenels. Il y out 7 sujets traitor, notamment oeux que la F.S.M. nous avait envoyes. Le premier point concerna la question de l'endroit où los S.P. devront être etables. La F.S.M. demande qu'ils soient établis là où est le siège de la F.S.M.. Notre commission n'y eut aucune objection. En rapport ma domande de domission il va de soi quo je n'ai pas exposé mes desirs personnels. Par contre, dans le but d'appeler l'attention sur les problemes relatifs à ce point, j'ai fait allusion aux objections que selon moi beaucoup de S.P. feraient sans doute., Le douxième point concerne le procede à suivre quant aux organisations n'étant pas affiliées à la F.S.li., mais qui voudraient bien se rallior à un S.P. Selon notre point de vue, ces organisations ne devraient pas présenter plus d'avantages que les unions qui paient une part de la cotisation via leurs syndicats régionaux. Ce point de vue fut accepté à l'unanimité. Le troisieme point concerna les rapports financiers entre la F.S.M. et les S.P.. Ce point se divise en deux parties. La première se refere à la question de savoir si les S.P. doivent toucher la moitié des£ 44.- qui sont perques par la F.S.M. Par suite de la marche des pourparlers, ce point n'a pas été discuté plus amplement. Par contre la deuxième partie a ete le sujet do disoussions. La commission, ou plutôt les membres de la commission de la F.S.M. encore presents à ce moment: Schevenels et Saillant, étaient d'avis que la F. 8.M. devrait repartir les cotisations selon les besoins des divors secretariats. Nous etions au contraire d'avis qu'on devrait payer proportionnellement à l'effectif des membres, car autrement dos diffioultes considerables pourraient surgir. On ne se mit pas d'accord, sur ce point. Le quatrième point se référa à l'election du comité et à la nomination du personnel. Sohevenels ot Saillant defendaient l'opinion que le secretaire nommeeventuellement par un secretariat devrait pouvoir être refusé par le Bureau do la F.S.M. A Touchant le personnal on jugee qu'il fallait le momo salaire pour tous ceux qui dans les différents secretariats font le même travail. Nous nous sommes opposes au droit de veto à l'égard du secrétaire. Quant au salaire du personnel nous avons pu nous rallior à l'opinion de Schovanels et de Saillant, sauf pour les experts spéciaux. 3 La justesse de notre manière do voir fut reconnue quant à cette dernière question. Dans l'après- midi la commission de la F.S.M. était présentée au complet. La question financière fut de nouveau mise à l'ordre du jour sous forme differente. Citrine, soutenu par Saillant, demanda l'exercice d'un contrôle intégral sur les S.P.. Qu Inutile de dire que de cette façon il ne resterait rien, presque rien, de l'independance des Secrétariats Professionnels. Malgre les discussions qui prirent plusieures heures nous n'avons pu nous accorder sur cette question. Point 5 se referant à la publication de notre propre journal et à la possibilité de faire des enquêtes independantes, ne presenta pas de difficultés. Nous aurons le droit de publier notre propre journal et de faire les enquêtes que nous jugeons nécessaires dans l'interet de nos confrères. Point 6 concerna la question du genre des métiers qui devraient faire partie de notre groupe. Ce sujet ne prosente pas de difficultés non plus puisque les cas doutoux pourront être traites plus tard ou juges par un tribunal d'arbitrage. Point 7: Schevenels fut charge de la convocation d'une conference ayant comme sujet la fondation de la nouvelle organisation. Le lendemain do ces pourparlers nous eumes une conférence avec l'Internationale des Mineurs et des Ouvriers du Textile, d'Après le procès- verbal que la F.S.M. nous a envoyé, le différend principal qui existait avec les mineurs, se referait également à la possibilite de disposer librement des ressources financières. Selon le procès- verbal on avait exigé à cette conférence qu'outre le secrataire, le president et le personnel eussent également l'approbation de la F.S.M.. Les ouvriers du Textile déclarèrent très positivement de vouloir garder le siège de leur Internationale en angleterre. Ils insisterent aussi sur le droit de pouvoir demander une cotisation spéciale. Comme nous ils refuserent d'acceptor un veto de la F.S.M.. De tout ce qui précède, il ressort que des différends importants contiruent à exister aussi ontre la F.S.M. et d'autres S.P ,. On nous avait informe qu'après une premiere conference avec 8 S.P., pareille à la nôtre, d'autres discussions auraient lieu. Au lieu d'être invites à de nouveau débats, le 28 février nous regumes une lettre qui signifiait pratiquement que nous n'aurions plus rien à dire. Voici ce que vous serez obliges d'accepter. La lettre en question est congue comme suit: " Chers Camarades, Faisant suite à notre correspondance précédante, je vous envoie oi- inclus le dornior projet du reglement pour les D.P.I. de la F.S.M., pomme le Bureau de la F.3.M. l'a approuve dans sa session tenue à Paris les 22/25 février 1946. Vous verrez de la ramarque introquetoire au règlement que ce dernier projet doit être approue par le Comite eoutif après des négotoations ulterieures avec le S.P.I. en question, et, en ce qui concerne le premier article, aussi par le Bureau de la F. 8. M.. Vu que le Conseil de la F.S.M. consiste des CG.T. principales, qui forment aussi le C.E. et le Bureau, il est à peu près oortain que la proposition du Conseil de la F.S.. soit adoptee par le C. E. et par le Bureau dans amendements essentiels. En vertu de l'accord, obtenu à la fin des négotiations entre votre Internationale Professionnelle et la F.S.M., nous vous proposons que le C.E. de votre Internationale examine ces dernières propositions du Bureau de la F.S.M. et que l'on fasse des conventions finales entre votre Internationale et la F.S.M. congornant le lieu et la date du Congrès de votre Internationale et de la Conference Professionnelle de la E.S.. pour vos branches industrielles. Vous vous souviendrez qu'on a reconnu generalement combien il serait desirabla de tenir votre Congres International ot la Conference Professionnelle Internationale de la F.S.. au même lieu et à la mame date, afin que l'on- pargne deux voyages à ceux qui assisteront à ces deux assomblées, et surtout à ceux venant de loin. 4 J'espère sinoèrement de recevoir aussitôt que possible vos remarques concernant les propositions oi- ingluses ainsi que vos informations sur le lieu et la date de votre congres. En vous présentant mes salutations fraternelles. ( signé) W. Schevenals." Comme vous verrez on prétend dans cette lettre que les" trois" S.P. sont arrives a une entente avec la F.S.M.. Comme il ressort des communications faites ce n'est aucunament le cas. Comment cette affaire se presente- t- elle en ce moment? Nous faisons remarquer en premier lieu que de notre côté nous avons commence très sérieusement et avec energie à faire tout le necessaire pour executer correctement la decision prise par la F. S.. Toutefois nous devons constater à notre grand regret que les choses n'ont pas marche comme c'etait promis et comme on aurait pu l'esperer.. L'acceptation des choses telles quelles reviendrait pratiquement à l'abandon de toute notre indépendance, On veut une centralisation si complète qu'une organisation comme la F.S.M. deviendrait forcement surchargée. Une centralisation pareille convient peut- être à un parti politique mais certainement pas au mouvement syndical. A notre avis il ne sera pas possible de la manière envisagée de défendre les intérêts de nos groupes comme il le faudrait afin de faire valoir leurs droits. En plus il y a beaucoup de choses qui devront être mises au point avant que nous puissions prendre une décision definitive. Le mieux serait que la F.S.M. convoque d'abord une assemblée avec tous les S.P. pour tiror au clair ce que les S.P. considerent necessaire pour leur bon fonctionnement. Toutefois ce n'est pas nous qui avons cela on main, mais ce que nous avons bien en main c'est de decider si après notre congres on pourra deja avoir une conference pour la fondation d'un departement. Enfin nous croyons qu'il est souhaitable d'avoir la certitude que 1'incorporation ne se fera qu'après avoir obtenu un accord avec la plupart des S.P.. L'assemblée du comité- préparée également par écrit pour une discussion du resultat des pourparlers digouta amplement le rapport du secretaire. À l'exception d'une voix, on resolut à l'unanimité de rejeter le reglement etabli par le bureau permanent de la F.S.M. Le secretaire fut charge d'an informer le comité de la F.S.M.. Comme il n'était pas possible d'organiser la conference pour l'incorporation de notre Internationale à la F.S.M. aussi longtemps qu'un accord n'avait pas été obtenu, on déoida do tenir notre propre Congrès et d'informer le bureau de la F.S.M. que nous jugeons nécossaire de remettre la conférence de toutes les organisations affiliées à la F.S.M. à une date à fixer ulterieurement. En exécution de l'ordre du comité, le soussigné a envoyé la lettre suivante au bureau de la F.S.M.. " Au Comité de la F.S.M. Paris. Chers camarades, Amsterdam, le 18 avril'46. L'assemblée de notre comité du 13 avril s'est occupée en détail du résultat des pourparlers qui ont eu lieu avec la commission de la F.S., au sujet de l'incorporation à la F.S.M.. Après une explication de la marche des affaires, nous avons dû signaler les points suivants: 1. que l'assemblée de tous les S. P. décidée à Paris, n'a pas eu lieu. 2. que les negociations ont consiste uniquement en un entretien entre la commission de la F.S.M. et la commission nommée par votre Comité. 3. que l'accord souhaité par le congròs mondial n'a pas été obtenu. 4. que nous ne savons pas encore ce que nous devrons comprendre sous des " problemes purement professionnels et techniques" et que par conséquent il n'est pas sûr que nous puissions continuer à combattre p.e. le 5 fascismo dans notre journal et dans les assomblées. 5. qu'il n'est pas certain que los£ 2,- qui devront être payés par les centrales régionales pour les S.P. soient à notre disposition. 6. 7: 8 9. 10. 11. 12. ற் que la F.S.M. devra approuver notre budget. que la F. S.. devra approuver le principe à'une contribution spéciale eventuelle ainsi que son montant. qu'un secrétaire nommé par notre congrès pourra être refusé, qu'on pourra également refuser le personnel. quo le comité de la F.S.M. a exigé le droit de pouvoir assister à tous les congrès, conferences professionnelles et assomblees des comites. que nous ne savons pas encore comment cela ira pour l'administration et pour la gestion des finances. que nous ignorons encore si les statuts que nous considérons nécessaires après l'incorporation auront l'approbation de la F.S.M.. 13. qu'on ne pourra prélever une contribution spéciale que si elle est votee par notre congres à une majorite de deux tiers des voix, et finalement 14. qu'après la lettre de Schevenels du 28 février, il n'est pas probable qu'on obtienne encore des changements importants pour l'assmblée du Comite Executif de la F.S.M. Lors des pourparlors il était évident que notre comité avait de fortes objections contre les règles generales que la F.S.M. avait envoyées avant l'incorporation Surtout les conditions se référant aux différents points du règlement des contributions, au droit de veto de la F.S.M., à l'engagement du secretaire et du personnel et à l'obligation qu'aura un S.P. d'ouvrir toutes les assemblées à un représentant de la F.S.M. ont rencontres une forte opposition. Le fait qu'une conference de tous los S.P. n'a pas eu lieu, a également ete sevèrement critique. À l'exception d'une voix, on a décidé à l'unanimité d'informer votre comité qu'on ne pouvait pas accepter les règles générales. Notre comité est disposé à obtenir encore par de nouveaux pourparlers l'union qu'elle quhaite egalement. Étant donne l'état actuel des choses, la conférence doit être renvoyeo à une date à fixer ultérieurement. Nous vous saluons en camarades, au nom du Comité, (. W. van Achterbergh) Secretaire. f 2 3 5 6 7 8 10 Centimetres 10 Inches 2 Color chart 11 12 13 14 15 16 17 Sachverständigen- Zubehör.de Blue Cyan Green Yellow Red Magenta White # C9C9FF # 0000FF # 009FFF Grey Black # C0E5FC # 759675 # 008B00 # FFFFC7 # FFFF00 # FFC9C9 # FF0000 # FFC9FF # FF00FF #FFFFFF # 9D9E9E # D9DADA # 5B5B5B # 000000 1 Centimetres Inches 2 3 5 CO 7 8 10 11 12 13 14 15 16 17 5 Grayscale 0 1 2 3 4 5 6 7 8 C Y M Sachverständigen- Zubehör.de 9 10 11 12 13 14 100% 50% 18% 0% Z