REPORT ON ACTIVITIES 1946 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS AMSTERDAM 1947 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FEDERATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BATIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRÄARBETARE UNIONEM FED. INT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER The Delegates at our Congress at Lausanne, 1946 REPORT ON ACTIVITIES 1946 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS AMSTERDAM 1947 Ebert Friedrich- Ea * Bonn Bibliothek ftung * Z 8511 Z 3511 OBITUARY JENS JENSEN We deeply mourn the passing of the comrades who contributed so much to our common task. With great ability, they have with unflinching energy in their activities created a work which will survive them and which has everywhere commanded respect and esteem. They have been fighting for many years to procure better working conditions to their comrades, to ameliorate the living of those who must earn their bread in the sweat of their face. And, save the comrades mentioned here, we commemorate those unknown soldiers, who have been fighting in our labour movement, and who have been serving the international trade union movement in one way or another. They will always be preserved in memory by us. In deepest sorrow we dip our colours and thank our comrades for the prolific work by which they have acquired all their comrades' respect and esteem. Jens Jensen, the chairman of the Danish Woodworkers' Union died suddenly of cerebral hemorrhage, when he was attending a meeting at Odense on Sunday, 18th September 1946. Jens Jensen was born in 1881. In 1919 he was elected Secretary, in 1926 he became treasurer and since 1933 he became chairman of his organization. Before the war he attended several congresses of our International and at the Berne Congress, 3 in 1939, he was elected a deputy member of our Executive Committee. Hans Eriksen, the former chairman of the Norwegian Sawmill Workers' Union, died on June 24th, 1946, 68 years of age. He was one of the founders of the Norwegian trade Union movement. He participated for many years in the Scandinavian trade union movement and was well- known in our International. Andries Veenstra, having reached the age of 60, Andries Veenstra, one of the members of the Executive Committee of the Dutch Buildingworkers' Union, had a reception at a hotel in Amsterdam, saying farewell to his comrades. During the dinner he suddenly fell ill, of a cardiac affection and died a few hours after in the hotel.. Veenstra attended our last Congress at Lausanne as a representative of the Stoneworkers. 46 James Lyno, the secretary of the British Society of Wood Cutting Machinists, has died at the age of 63. He served his Federation during years and was a man of great capacities. He was also a member of the Executive Council of the National Federation of Building Trade Operatives. WE SHALL NEVER FORGET THEM! 4 INTRODUCTION Social life of 1946 bear the stamp of the after- effects of the war that terminated in 1945. Everywhere we meet regularly the word" reconstruction", expressing that we shall repair the destructions caused by the war. But in many countries a lot of years will pass before the marks left behind by the hostilities will be disappeared and before building activities have reached the level of pre- war years. It will however be of great importance that the reconstruction and later on also the extension of building activities will not be developed in the same way as before the war. It is true that in many cases old shapes have come back, have been restored, but on the other side we see a lot of new forms gaining a footing. - In the political field people are often speaking about war, as if mankind had not learned anything of the last butchery. One gets the impression that it only will be a question of short time and the nations will make war again. But contrary to these opinions there are the United Nations preparing an international co- operation thus making future wars difficult and perhaps impossible. But we must be careful. Antagonism in the world is still very strong and the peril of warfare has not disappeared at all; But, fortunately, the possibility has diminished. Everywhere the sentiment is growing that the nations of the world must form a strong federation, that they must cooperate and search for other ways to make justice than by war, if they will avoid to be annihilated entirely. According to data furnished by the Bank for International Payments at Basel, the loss of human lifes during the first world war amounted to 35.000.000 soldiers and 8.000.000 civilians. But the late war annihilated 60.000.000, soldiers and 20.000.000 civilians! In money the late world war has costed 1.690 milliards American dollars milliard - 1000 millions). ( I It is hardly possible to imagine how many victims a new war would demand, a war in which the nations would make use of atomic bombs and perhaps still more terrible weapons. We do not exaggerate at all when we say that in another war all human life would be wiped out. Every human being with sense of responsibility must be conscious of the menacing dangers in another war and, therefore, we have a holy duty to do all possible to prevent the outbreak of a third world war. Everybody must realize that all possible has to be done to stop this great disaster. Everybody has to be alive to the fact that a general cooperation now is more needed than ever before. Meanwhile only part of the disputes to be settled are in a political domain. More important for the settlement of conflicts and their causes is what can be done in an economic field. If pre- war conditions and situations with competition and crises, come back, we shall unavoidably get new conflicts. It, therefore, is necessary to pay attention to the events occuring not only in an economical domain, but also in a social fieid in order to reach a closer unity among the nations. The foundation of the Food and Agricultural Organization, the conclusion of a world- commercial agreement and so on will be of mighty importance to remove the causes of war. The more international co- operation in the economical domain will be carried through, the more we shall be able te avoid another war. Social alterations will also work in this direction. The International Labour Office, which attuned itself to the exigencies of life during and after the war, will be able to do much to diminish the existing antagonism, not only in the domain of social legislation, but also and principally in the social- economical field. - - But it will cost much time and tremendous efforts to attain the aims necessary to assure a lasting peace. However, the goodwill is so general now that it must 5 be possible to go forwards in the direction of a lasting world- peace. Of course, the trade union movement, internationally organized, will also have the task of working in such a way. Above all things the workers' interest claims peace. In working for the welfare of the workers in one's own country, we must think of the altered conditions all over the world and of the interests of other nations too. We must learn to understand that the welfare of every separate country is becoming more and more dependent on the welfare of all nations. And the welfare of a nation means above all: the welfare of the masses, i.e. of the workers. How necessary this is we feel when seeing the rapid relapse into capitalism in America, and how good it would be when in that country the two big trade union federations could unite into one and when they would found a labour party. Only this would di minish the fear of another world war. For however it may be, war is never caused by the working classes. but only by international contrasts between certain groups of interests. An International Trade Secretariat like the IBWW can do much to further the idea of peace, not only by strengthening, the international relations, but also in supporting the weaker brethren, not only by propagating the international and socialist ideas, but above all by fighting for a good social legislation in all countries, thus helping to raise the conditions of living of the masses to a level, where apathy for war gives way for a conscious resistance against militarism, imperialism and capitalism. The international activity of the Trade Secretariats has reached a new phase, a phase in which much and good work may be done. On a superficial view one may ask whether international work may be of importance, especially in the domain of legislation and economy. As a rule buildings are not imported, they are constructed on the spot. Moreover the demands made to building, and also to the build6 ingworkers differ in the various countries; in every country they are working in their own way. Indeed, much of this is true. But the technical development does not forget the building trade. Nowadays part of the building trade has been moved to works so that it is a frequent thing that windows, doors etc, are imported" ready for use" from other countries. This was a matter of fact already before the late war, in any case in Western Europe. And now it is not seldom that complete houses, both wooden and metal ones, are exported abroad. Of course, the quantities are still small, but who can tell how this will be in the future? As soon as houses or parts of houses, or other complete or partial buildings are imported, it will directly influence the working conditions in the importing country. It may occur that the importation is a consequence of the lack of labour in the importing country, but as a rule the cause must be found in the lower standard of living of the exporting country. For wooden houses as well as for parts of buildings the influence of the difference in standard of living will therefore make itself more and more perceptible also in the building trade. For the lumber and sawmillworkers and for the workers in the woodworking industries, as far as they do not belong to the building industry the importance of the competition has become very clear, when considering their working conditions. An increased unemployment has clearly been the consequence hereof, and it is a matter of fact that in countries with a high standard of living a competition only will be possible when they restrict themselves to deliver produce of high quality. Indirectly the influence on the working conditions in the building trade as well as in certain parts of the woodworking trade are still more important. The price of commodities, which every country must export in order to be able to import other commodities, are also fixed by the cost of the manufactories, their fitting up etc. In proportion as these cost are higher of lower, the export will be easier or more difficult, because we always must take account of the competition with countries the standard of living of which is lower. It is clear that the workers in countries with a high standard of living have the same interest in an improvement of the working conditions in countries with a low standard of living as the workers in those countries. A long time will go before the differences in wages for workers within the same trade all over the world have been reduced to a minimum. The wage problem is most difficult and must, in any case provisionnally, be solved by the workers of each country separately. In the domain of the working hours, the vocational training, safety, competition, etc. etc. it will, however, be possible to achieve a great deal internationally and in this field our International is at the beginning of a new and vast task, which will request great efforts in order to get the best results in the shortest possible time, results that will influence the standard of living, especially in backward countries, as favorably as possible. We have already made a start before the war in obtaining stipulation of safety in te building trade. But there are many other fields in which international regulations will be possible and attainable. And here we can do much and useful work beside the actions undertaken formerly by our International. We trust that our International will be able to accomplish this task. v. A. 7 GOVERNING BODIES OF THE I.B. W. W. Congress The third Ordinary Congress, of the I.B.W.W. took place at Casino de Monbenon, Lausanne, Switzerland on 3-7 June 1946. Mr. Coppock was in the chair. 74 delegates representing 53 unions in 13 countries were present. Previous to the congress conferences were held for the painters', the stoneworkers', the woodworkers' and the buildingworkers' sections. The painters and stoneworkers had still their own international Federation; the former decided to dissolve their International and to affiliate with the I.B.W.W. This conference closed, another conference was held for the painters; here Comrade Fr. Jensen( Denmark) was elected representative of the painters' group in the Executive Committee of the I.B.W.W. Comrade A. Karlsson( Sweden) was appointed deputy member. It was decided to held a special painters' conference in 1947. The stoneworkers had also still an International of their own. As the group was still too small to have a representative on the Executive Committee, it was decided to approach the Stoneworkers' International and to negotiate about their affiliating with the I.B.W.W. As soon as possible a special stoneworkers' conference should be held, to discuss important problems a.o. that of the silicose. The third conference was that of the woodworkers' section. Here it was also agreed to hold a special conference in 1947. The last conference was held by the buildingworkers' section. It was decided to convoke a special conference in the autumn of 1946, just before the meeting of the International Labour Office's Building, Civil Engineering and Public Works Committee. The importance of this last congress after the second world war was discussion on the incorporation in the I.B.W.W. in the World Federation of Trade Unions. After ample discussion of this point the following resolution was adopted with 85 votes against 24: " The Congress of the International Federation of Building and Woodworkers, meeting at Lausanne, Switzerland, on 6th and 7th June, 1946, accepts the principle of incorporation of the I.B.W.W. in the World Federation of Trade Unions and instructs the Executive Committee to continue negotiations with the Executive Bureau of the W.F.T.U. with a view to securing acceptable terms. Such negotiations with the Executive Bureau should take place prior to the 31st October, 1946, and shall be reported to a further congress of the International Federation of Building and Woodworkers." The affiliation fees for the second half year of 1946 were increased from 2 cent. to 2½ cent. per member. As it was expected that another congress was to be held shortly after the termination of the negotiations with the WFTU, it was decided not to elect a new Executive Committee. The Executive how ever was extended with Fr. Jensen( Denmark), representative of the painters' group, and Is. Smets as second secretary. A. Karlsson( Sweden) was elected deputy member. The seat of the IBBW remains at Amsterdam and J. W. van Achterbergh was re- ellected as general secretary. A proposal of the Swiss organization to grant a pension to the former International secretary of the Building Workers International was left to treatment in the Executive Committee. The Executive Committee will decide later on, where the next congress will be held. Ample minutes of the congress have been printed in the IBWW review number 3 of 1946. 8 EXECUTIVE COMMITTEE INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FEDERATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DILBÂTIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRAARBETARE- UNIONEM EDENT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA TERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER On 13 April 1946 a Meeting of the Executive Committee of the IBWW was held at Dalton Hill, Albury naar Guildford,( Surrey).( See" Review" No. 3, Group of countries. Members 1946). The composition of the Executive Committee before the Congress at Lausanne was as follows: I. II. III. IV. V. VI. Timber and Sawmillworkers John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( Copenhagen) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Brussels) R. Arrachard( Paris) Henri Becker( Paris) A. Vuattolo( Zurich) ( Election delayed) Emil Nyström( Gävle) H. Ringersma, treasurer ( with consultative vote) Deputy Members M. Bergseth( Oslo) Jens Jensen( Copenhagen) J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers( Amsterdam) J. Verdonck( Brussels) Lucien Labrousse( Paris) L. Saillant( Paris) E. von Ins( Zurich) A. Englund( Gävle) 9 At the Lausanne Congress, our comrade Is. Smets was elected 2nd secretary. In September 1946, our comrade Jens Jensen died suddenly, so there is a vacancy. As a consequence of the retirement of the French Union from our International, the representatives of France have retired. The vacancies of group VI have not yet been filled, these countries( Yugoslavia, Group of Countries Members Poland, Rumania and Czechoslovakia) not being affiliated with the IBWW yet, except Czechoslovakia. At the Lausanne Congress the Executive Committee has been extended by electing representative for the painters' group, comrade Fr. Jensen( Copenhagen) with comrade Karlsson( Stockholm) as a substitute member. a The actual Composition of the Executive Committee is as follows: I. II. III. IV. V. VI. Timber and Sawmillworkers Painters Treasurer 2nd Secretary John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( Copenhagen) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Brussels) A. Vuattolo( Zurich) ( vacant) Emil Nyström( Gävle) Fr. Jensen( Copenhagen) H. Ringersma ( with consultative vote) Is. Smets ( with consultative vote) During the period under consideration the Executive Committee met at Albury in April 1946 and at Lausanne just before the opening of our Congress, where they only dealt with matters Deputy Members M. Bergseth( Oslo) ( vacant) J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers( Amsterdam) J. Verdonck( Brussels) E. von Ins( Zurich) ( vacant) A. Englund( Gävle) A. Karlsson( Stockholm) concerning the Congress. A report of the Executive Committee's meeting has been printed in the IBWW Review nr 3 of 1946. Management Committee. The composition of the Management Committee is still the same, viz. R. Coppock, Emile Gryson and J. W. van Achterbergh. No meetings have been held during the period under consideration. 10 SECRETARIAT The secretariat is still greatly behindhand with part of its work. The unfavourable position in with we were placed last year, when we had to rebuild our International without files, with only a few old borrowed desks, has bettered somewhat. In last year's spring we succeeded in getting back a typewriter which had been found at a firm's office in Amsterdam. The typewriter was officially handed back to us by intermediary of the Liquidation Committee of the Dutch Labour Front. But the firm in question instituted legal proceedings in order to get the typewriter back and on 16 December last the typewriter was assigned to the firm in question because, in the opinion of the judge, the man had bought the typewriter( which had been stolen by the Nazis) in good faith. At the same time the Liquidation Committee, mentioned above, found out that the other typewriter of ours was at the office of the Bakers' Union, and now we have got it back., With the help of our friend Grewin, we have bought a typewriter in Sweden. The premises, in which we have our office, belong to the Dutch Trade Union Congress. As they need nearly the whole. building, we have been noticed, but now the matter has been settled and we only have got other rooms in the same building. It has still been impossible to get a phone until now. Possibly we shall have an opportunity to get one by the help of the Dutch T.U.C. but the matter has not yet been settled. The Dutch Department of Social Affairs is calling in question whether our General Secretary is entitled officially to attend the I.L.O. Conferences and Meetings. The question was raised in November last, when Mr. van Achterbergh had to attend the meeting of the Building, Civil Engineering and Public Works Committee at Brussels and he had asked the Department of Social Affairs to grant him a certain amount in Belgian Francs for his journey. Staff We are very sorry to state that our assistent- secretary J. Schuil, who has been working for 22 years in the IFTU, The International Woodworkers' Union and our International left our office in the middle of February. He has been appointed by the International Labour Office as successor of comrade A. Staal, the chief of the service of relations between the I.L.O. and the workers' organizations, who has done. an important work for the labour movement. The fact that Schuil has taken the place of Staal, reconciles us to the loss we suffered by his leaving us. After the departure of J. Schuil, his work was taken over by Jan Leliveld. As at that time it was impossible to get a clerk, comrade Leliveld's wife declared herself willing to come into our service for some time. After the Congress of Lausanne in 1946, the staff of the Secretariat in addition to the General Secretary, consisted of the two persons, mentioned above. In September 1946 we engaged a female typist, Mrs. Haakma- Kirpiö, mastering the Finnish language and having a knowledge of English, Swedish, Dutch and Russian. Further we engaged a young female clerk, Miss T. Brons. On 15 Sep tember 1946 we engaged a Swedish comrade, Ernst F. Ahlström, formerly the Swedish interpreter at the ITF's office, who beside Swedish has a very good knowledge of English, German and Dutch and he is able to translate from French. Mrs. R. Leliveld left our office at I. February, 1947 owing to economical measures. The composition of a good staff, able to execute the ever growing masses of work, is still a matter of great worry. Library and files. When the Nazis robbed our office in May 1940, they took our library and files with them. As far as we know our belongings were transferred to Berlin and on occasion of the WFTU- Congress in Paris 1945 we asked comrade Wassily in 11 Kuznetsow, Russia, to recover through the military authorities whatever might be left of it. But we never heard anything about the matter. circular letters in 6 languages, filling 125 pages. The report, proposals etc. to the Congress at Lausanne filled 196 pages in 5 languages. To the Conference of the Building Trade at Brussels we forwarded a lot of reports filling 284 pages in five languages. These reports have been sent to all affiliated and non- affiliated unions organizing We are now rebuilding our library. We have got already a few books, mainly reports and other trade union publications mostly from the Scandinavian countries. But we are in great need for technical books. It is nearly impossible building workers. to buy such books here. We should be very glad if our friends in the different countries would provide us with technical books and booklets on matters concerning the building, woodworking, painting and stoneworking trades. Correspondence. In 1946 we received 722 and forwarded 860 letters. In addition we sent our 74 Periodicals We now receive regularly 80 odd reviews and periodicals, mostly from the Scandinavian countries. Before the war we got a great deal more. We trust that all organizations will send us their periodicals as they are of great use for our work. " IBWW- Survey" INFORMATION SERVICE As soon as the difficult conditions in Holland, with regard to the distribution of paper, permitted us to have a publication printed we re- issued our" IBWWSurvey". We must say that we are not satisfied with this issue when we compare it to the" Survey" of pre- war days. But it must be taken into consideration that we cannot always have complied with all our wishes. In 1946 we sent out 6 numbers, the last one being a double number. Most of them were illustrated. Our review is issued in four languages: English, French, Danish and German. It is our hope that we may succeed in 1947 to improve our" IBWW- Survey" in any regard. This will, however, depend on our financial position and on the possibility of extending our office and staff. Press Reports In 1946 we issued one number of our Press Reports. We have the intention to send Press Reports as regularly as possible, but this, too, is depending of many things, among others of our financial position. 12 REPRESENTATIONS Gathering Meeting of the Negotiation Committee of the WFTU and the WFTU and the IBWW, Faris, 25 January. Congress of the Norwegian Building Workers' Union, Oslo, 6 February Congress of the French Woodworkers' Union. Paris, 5-7 March. Congress of the Finnish Woodworkers' Union. Helsingfors, 23 April. Congress of the N.F.B.T.O. 25-28 June 1945, Eastbourne. Svenska Byggnadsträarbetareförbundet: Congress, II August, and following days, Stockholm. Fédération Nationale des Ouvriers du Luxembourg, Congress 31 August till 2 September Luxembourg. Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter,( Austria), Congress Vienna. 20 September and following days. Stoneworkers Int. Congress 25 Sept.( Copenhagen). Representative R. Arrachard. J. W. van Achterbergh. J. Verdonck. J. W. van Achterbergh. J. W. van Achterbergh. J. W. van Achterbergh. J. W. van Achterbergh. J. W. van Achterbergh. E. Gryson. Is. Smets. J. W. van Achterbergh. National Federal Board of the French Building and Woodworkers' Federation Congress. Paris: 30 September- 1 October. J. W. van Achterbergh. Swiss Building and Woodworkers Federation. 3-6 October, Lausanne. J. W. van Achterbergh. Congress of the Belgian Building and Woodworkers Federation, Brussels, 23-25 November. J. W. van Achterbergh. Meeting of the I.L.O. Building, Civil Engineering and Public Works Committee. 25 November- 3 December, Brussels. Conference of the WFTU with the Trade Secretariats. 10-12 December, Paris. J. W. van Achterbergh. R. Coppock. J. W. van Achterbergh. E. Gryson. 13 The Unión General de Trabajadores de España en el Exilio had invited the IBWW to send a fraternal delegate to their Congress from 25 to 29 September at Toulouse. Our General Secretary being prevented from going to this congress, we asked our friend Vuattolo( Switzerland to represent us there. He accepted, but owing to difficulties with his French visa, he was obliged to send his regrets in the last moment. We then sent a wire expressing our best wishes and greetings to our Spanish comrades. From the Building Department of the American Federation of Labour we got an invitation to their Congress in Chicago, on October 2, 3 and 4. As we got this invitation on 17 September it was not possible for our President nor for our General Secretary to arrange for going to America. We then sent an address of the General Secretary requesting to have it read at the Congress. We often see from the periodicals that one affiliated union or another has held a congress. We should be very glad if our affiliated organizations would give us a word. when they hold a congress, so that we in any case have a possibility to send them a message. Such a message will contribute to strengthen the international ties. 14 AFFILIATED ORGANIZATIONS During the period under review our relations with the affiliated organizations, which were affiliated with us before the war and which since the war have remained in our International, have been very cordial and satisfactory and we are pleased to note the intensive growing interest in the work of the International by the affiliated unions. We only should desire that our affiliated unions would provide us with still more information about their organizing life, about conferences and congresses to be held. On 1 January 1946- only a few months after the reconstruction of our IBWW we had 1.074.508 members in 68 organizations and 15 countries. On Ist January 1939 we had 1,392,947 members in 79 organizations and 25 countries. The membership of our International has decreased during the war. The same thing may be said of the number of organizations and countries. From the organizations in Australia and New Zeeland, affiliated with us before the war, we did not hear anything. Other organizations, as for instance those in Esthonia, Yugoslavia, Poland, Rumania, etc. either do not exist longer or they have been reorganized and have lost their antonomy, being an integral part of the TUC in their country. With some of them we have been in touch, but they told us that they would not affiliate with the IBWW unless we were incorporated in the WFTU. According to the questionnaires, sent out this year, the membership of our International is now 1.096.926. Some organizations did not send a reply. When we estimate their membership being the same as the previous year, the aggregate membership of our organizations is 1.194.893. Most probably this amount will be higher. The number of countries is 14 and there are 73 affiliated organizations. Since January 1st, 1946, 15 organizations have affiliated with us. All but one are Scandinavian organizations. The International Federations of Painters an Stoneworkers have been dissolved and the organizations belonging to them have affiliated with the IBWW. In our report on activities 1936-38 we expressed the hope that the bricklayers' organizations in Denmark, Norway and Sweden would find their way back to our International. They had disaffiliated in 1937 owing to different questions. But after the war they came back and we are happy to see them again among our comrades. Let us hope that also our former members in Australia and New Zealand soon will become aware of the necessity of international organization and that they will re- affiliate with us. And when also our American friends become convinced of the fact that one big international federation in the building and wood trades will be in favour of all the workers concerned, our International will be a mighty instrument to ameliorate working conditions and wages all over the world. 15 1946 NEW AFFILIATIONS 1946 1/1 Dansk Arbejdsmandsforbund, Co- 1/1 Svenska Murareförbundet, Stockholm penhagen( unskilled workers). " دو دو " " " وو Blikkenslagerforbundet i Danmark. Copenhagen( plumbers). Glarmestersvendenes Forbund i Danmark, Copenhagen,( glaziers). Malerforbundet i Danmark, Copenhagen,( painters). Murerforbundet i Danmark, Copenhagen,( bricklayers). Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Stockholm( plumbers). Svenska Elektrikerförbundet, Stockholm,( electrical workers). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Stockholm, ( unskilled workers). دو ( bricklayers). Svenska Målareförbundet, Stockholm,( painters). 1/7 Norsk Murerforbund, Oslo,( bricklayers). 1947 1/1 Centrale des ouvriers de la pierre de Belgique, Brussels,( stoneworkers). وو 99 وو Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm( stoneworkers). Norsk Stenindustriarbeiderforbund, Oslo( stoneworkers). Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Göteborg( stoneworkers). 16 WITHDRAWAL The French Federation of Building and Woodworkers left our International in September 1946. As already informed in our" Review" Nr. 1-2( 1947) the French Federation has invited our General Secretary to attend a meeting of their National Federal Committee on 30 September and I October 1946. On the last day comrade Labrousse gave an exposal of the political situation in Europe and elsewhere and of the negotiations that have taken place in our Executive Committee and at our Congress at Lausanne. After our General Secretary spoke about the negotiations between the WFTU and the International Trade Secretariats saying that they had not yet led to results, but that the negotiations would be continued in November( coming home we got a letter informing us that the meeting with the WFTU had been postponed till December). Then the General Secretary of the French Federation, comrade Arrachard, held a long speech in which he accused our International Federation for refusing the proposed incorporation in the WFTU. He said that his Federation was not willing to attend our Conference of the Building Trades at Brussels, as long. as the IBWW had not incorporated into the WFTU." We will not have anything to do with such an International", said he," and we will not pay the fees”. We have been waiting for five weeks thinking that our French comrades would be so polite to inform us of their decision in writing. But we have been waiting in vain. We then sent them a letter in which we summarized the whole matter, requesting them to come back to their decision. ( See" Review" Nr. 1-2, 1947). But we did not receive any reply, neither to the above letter nor to the other one we sent to the French Federation, in which we communicated them that, owing to the decision taken by the French Union, we take it for granted that the French representatives have retired from our Executive Committee. We are very sorry that our French comrades have left our International, but on the other hand we cannot tolerate that the French Federation tells us how we had to behave. To be or not to be, that is the question. And we prefer to be, i.e. the negotiations with the WFTU brought to an end we want all our affiliated organizations to decide, in a true democratic way, whether we shall incorporate in the WFTU or not. 17 RELATIONS WITH UNAFFILIATED ORGANIZATIONS Italy. Buildingworkers. In a letter dated 6 April 1946 the Buildingworkers Union of Italy asked us to send them our rules, as they wanted to examine them for possible affiliation. In 19 April we sent them a letter giving them ample information and promising them a copy of our rules as soon they were reprinted. On 27 May we sent them the French issue of our rules. At our Conference for the Building Trade at Brussels we had pleasure in receiving a delegation of the Italian Buildingworkers. In January they sent us some agreements, promising us to send more later on. Liban. Carpenters. In a letter dated 15 August 1946 this union requested for our rules, saying that they possibly were willing to affiliate with us. On 22 August we replied giving them all information and sending them our Rules and Reviews. In November we got a letter announcing us that a new Labour Act had been passed in Liban and that they had sent us a copy of it in French and one in Arabic. We seriously studied the Labour Act and sent them our opinion. We also wrote an article about that Act in our Review Nr. 1-2, of 1947. Natal. Furniture workers. We received a letter dated 27 February 1946 informing us that this Union was willing to exchange information. Nigeria. Buildingworkers. In a letter dated 10 July 1946 this union sent us information. Rumania. Building and woodworkers. Sent us a letter with best greetings and wishes for our Congress at Lausanne regretting that they were not able to attend. Recently they sent us the minutes of their own conference. 18 Mexico. Spanish Refugees. In February 1946 we got a letter and a wire from this union about the trial of some Spanish comrades, who were condemned to dead by Franco in Spain. We immediately requested the WFTU to intervene, this being a political question. Furthermore we wired to the Spanish Minister of Justice requesting him to amnesty these comrades. We never heard any more about this case. South Africa. Electrical Workers and Furniture Workers. Representatives for these two organizations have attended our conference for the building trade at Brussels. U.S.A. We have been in touch with several organizations in the United States. Many of them have replied to our questionnaires and sent us information. Part of these organizations are sending us regularly their reviews. As mentionned in another chapter of this report, we received last year an invitation to attend the congress of the Building Department of the American Federation of Labor. We were very sorry that we were unable to go to America because we received the invitation too late. Australia. From the Building Workers' Industrial Union of Australia we received a letter from which it appeared that the Carpenters, Joiners and Bricklayers of Australia now are organized in the above Union. Canada. We are also in touch with the Amalagamated Building and Construction Workers of Canada and hope that we may extend our relations with this union in the course of this year. Chile. In reply to a letter we wrote to the TUC in Chile we got the addresses of the building and woodworkers organizations in that country. We immediately sent them a letter, but until now we did not receive any reply. New Zealand. The only organization in New Zealand that answered to our questionnaire of December 1945, is the N.Z. Plumbers', Gasfitters' and Related Trades Industrial Union of Workers, an organization that was not affiliated with us before the war. They sent us their rules and other documents. Spain. We have been in regular connection with the Trade Union Confederation of Spanish Workers in France( Toulouse). They sent a representative to our Congress at Lausanne and we get regularly their review. Relations with Trade Union Confederations. We have written to several Trade Unions Confederations in order to get the adresses of Building and Woodworkers Organizations in several countries. Only a few of them have answered to our inquiries. Albania. In this country there are several trade unions organizing more thans 26.000 workers. There is no organization of building and woodworkers until now. India. The All- India Trade Union Congress sent us some information, but did not communicate us any address of an organization in our trades. Ireland. The Irish Trade Union Congress also sent us some information. They also promised to forward the questionnaires relating to the woodworking industries to the organizations concerned. We have requested them to give us the addresses of these organizations. Yugoslavia. From the Yugoslavian TUC we got a letter informing us that the building and woodworkers in that country are affiliated to the WFTU through the TUC. They cannot collaborate with us unless we are incorporated in the WFTU. Poland. A similar letter as sent us by Yugoslavia we received from Poland. Porto Rico. The TUC of this country informed us that there exist several building and woodworkers organizations in their country, but hat these organizations have not been active during these last few years, because of the terrible situation in that country. They sent us a lot of material in Spanish which we have not yet worked through owing to lack of time and staff. 19 GERMANY Through our President, R. Coppock, we got a letter dated 26th July 1946 and signed by Bebert, Käppler and Wolgast. This letter learned us that the German buildingworkers have begun to organize again. It is not yet possible to start Federations or Unions for the whole country, but local, and in some cases regional trade unions are allowed. The union at Hamburg is named" Deutscher Baugewerksbund"( German Building trade union). Its membership is about 13000 already. On 16 September we got a personal letter dated 6 September 1946, from Käppler. In this letter he writes about the numerous difficulties they have in Germany in rebuilding their organizations. He asks for moral and practical help. If the leaders of the German building workers Union get international support, it will encourage them to further work for the organizations. The Union has got its premises back, but the house is heavely damaged. On 23 October we got a letter from N. Bernhard dated 3 October 1946. This letter we got through the medium of Hans Gottfurcht in London. He informs us that they already in 1945, five or six weeks after the capitulation of Germany, have begun to rebuild a buildingworkers. trade union in Berlin together with the communists. In Berlin the union consists of 20 regional unions, answering to the districts of Berlin. The Management Committee consists of II members, who all are fulltime; besides there are four full- time secretaries. The Executive Committee consists of 35 members. In the Russian zone of Germany there is an organization for the whole zone in which all the local, regional and provincial unions have been incorporated. The Executive Committee of this organization consists of 45 members. The Industrial Union for the Building Trades in the Russian zone has 250.000 members. The Union is working quite well and has already obtained several ameliorations for its members. It was very difficult to get into regular touch with the German organizations. Most of our letters returned to us, because only personal correspondence was allowed. But recently the connections with Germany have got better and now we can even send our" Review" as a letter. We have also got an invitation to attend a congress of a German trade union at Ratisbon( Bavaria), but we are sorry that we were unable to go there, as we received the invitation rather late and it was impossible to get a permit at so short a date. Our President and our General Secretary have tried to get a permit for a visit to the German trade unions, but it was refused. If possible we whall try to go there in the spring of 1947. 20 RELATIONS WITH OTHER INTERNATIONAL We and the W.F.T.U. ORGANIZATIONS In our previous report we have given an extensive survey of the negotiations that have taken place between the WFTU and the ITS. After the Congress in Paris in October 1945, where it was decided to establish a World Federation of Trade Unions, negotiations have taken place between the WFTU and the individual International Secretariats about the proposed incorporation of the ITS in the WFTU. This incorporation had been discussed at the Paris Congress and it was agreed: " That the Executive Committee be instructed to draft, in consultation and agreement with the International Trade Secretariats, a set of regulations to govern the relations between the WFTU and the Trade Departments provided for in art. 13 of its constitution. The Executive Committee is further instructed to request each individual International Secretariat to draw up a set of rules to govern the activities of the Trade Department which will eventually take over its functions. These draft rules shall form the basis of the negotiations to take place between the various International Trade Secretariats and the WFTU with regard to their incorporation as Trade Department in the WFTU. Until these negotiations have taken place, and the rules have been apWFTU proved, the will place obstacles in the way of the continued functioning of the International Trade Secretariats." our no ( Addendum to art. 13 of the Constitution of the WFTU). as On 18 January 1946 we sent our Rules with draft amendments and a budget of International Schevenels had requested us to do. When we met in Paris on January 24, 1946, we had a meeting with the WFTU where seven points, sent us by the WFTU, were discussed.( See our previous report). Although it had been informed that other negotations would be held, we received a letter on 28 February 1946 communicating us, that there was nothing left to discuss. We had planned to hold our ordinary congress, the first after the war, in the summer of 1946. This congress should be followed by a conference convoked by the WFTU and the IBWW, where it should be decided to incorporate the IBWW as a Trade Department in the WFTU. At the meeting of the Executive Committee, held at Albury on 13 April 1946 the matter was amply discussed. As we could not agree at all to the proposals of the WFTU; it was decided to hold our congress, but to postpone the conference until we had attained complete agreement. This was communicated to the WFTU in a letter dated 18 April 1946( see the report to the congress at Lausanne). At our congress at Lausanne in June 1946 the matter was amply discussed. Comrade Labrousse from the French Building and Woodworkers Federation, held a long speech about this subject. At last he recommended the adoption of a French resolution going in for immediate incorporation of the IBWW in the WFTU. After discussion the French resolution was rejected and the resolution of the IBWW's Executive Committee was carried in the following wording: " The Congress of the International Federation of Building and Woodworkers, meeting at Lausanne, Switzerland, on 6th and 7th June, 1946 accepts the principle of incorporation of the I.B.W.W. in the World Federation of Trade Unions and instructs the Executive Committee to continue negotiations with the Executive Bureau of the W.F.T.U. with a view to securing acceptable terms. Such negotiations with the Executive Bureau 21 should take place prior to the 31st October, 1946, and shall be reported to a further congress of the International Federation of Building and Woodworkers." In July 1946 we received a circular letter from the WFTU informing us that the Executive Committee of the WFTU, at its Moscow Session of June 22-26, 1946, had been unable to adopt definitely the General Regulations( proposed by the WFTU themselves). It had appeared that some articles needed further adjustments with the co- operation of the most important parties concerned. It, therefore, was decided to convene in Paris as soon as possible a Conference with the participation of the whole Executive Bureau of the WFTU, three representatives of each of the most important Trade Secretariats( among them the IBWW), six delegates of the Soviet Trade Unions and six delegates of the CIO. On 30 August we received another circular letter dated 20 August 1946, convening a Conference at Paris on 26-28 November, 1946. Instead of three representatives of the most important ITS, they now invited three delegates from each of the existing International Trade Secretariats. The agenda should only contain one point: Examination of the General Regulations applicable to the International Trade Departments of the World Federation of Trade Unions. Later we received another circular letter informing us that the conference had been postponed to 10-12 December, 1946. On 10 December the conference of the International Trade Secretariats with the Executive Committee of the WFTU opened. The CIO had informed that they had no opportunity to send a delegation of six members. The Russian delegation. arrived only at the end of the second day, because a snow- storm had hold them back in Moscow. Mr. Deakon was in the chair. In his address he expressed the view that the ITS now had an opportunity to give 22 their opinion about the draft of regulations relating to the incorporation. The Executive Committee of the WFTU would decide on the fact whether the opinions expressed could be taken into account. He thought it probable that the ITS provisionally could stay where they were. The financial autonomy of the ITS should be as extended as possible and they would be entitled to appoint a secretary of their own. After this address there was an ample discussion, the result of which was that fairly all ITS had the same objections, that also had been uttered by our Executive Committee and our congress. An exception to this rule was made by some French delegates, who advocated an unconditional incorporation, mainly with regard to the unity of the workers. It was proposed by several debaters to appoint a committee of negotiations. One day and half was filled with the discussion on this matter. The Executive Committee of the WFTU had announced to make proposals at the end of the first day, but at the opening of the second day's session they communicated that they could not make any proposal yet because the Russian delegation had not yet arrived. In the afternoon of the second day the conference discussed the separate articles of the General Regulations. The two first articles did not give much rise to a debate, but so did article 3. The motive hereof was a proposal from the ITS to take the first paragraph out of art. 3,( this paragraph deals with the competence of the ITS) and only to keep the second paragraph, in which it was declared that actions in the general political domain did not belong to the field of the ITS. Several ITS were not satisfied with this as trade union activity very often is directly connected with political conditions and measures that it is not possible to determine that the ITS were not to occupy themselves with political matters. The representative of the ITF, J. Oldenbroek, especially, gave very outstanding examples of this opinion. 14595 The conference did not take any decision on this point. - - When discussing art. 4, a representative for the International Federation of Employees in Public Services remarked that a discussion of this article it concerned the place where the ITS had to be established would lead to a reiteration of the former discussion. In his opinion it would be far better to hear first about the point of view of the Russian delegation, who had arrived in the meantime. Tarasov then gave an explanation of the Russian standpoint with regard to the ITS. Provisionally it would only be necessary to incorporate the ITS for the transport, metallurgic, clothing and coal industries. The financial question could be settled in such a way that they must make a budget for the first year, and that the WFTU had to pay all expenses. The payment of extra fees should not be allowed. If the ITS remained separated from the WFTU it was in his opinion better to stop the discussion. He did not think it necessary that the ITS had their own executive committees nor that they held their own conferences. Practical work is wanted. The inaugural conference of the WFTU had agreed on everything and it was not possible to alter this fact. One of the representatives of the CIO, who has a seat in the Executive Committee, Rosenboom, restricted himself to speak about the desirability of unity. among the workers. The now following debate took position to the standpoint of the Russian delegation. Coppock pointed out that it was not right when it was said that the inaugural congress of the WFTU already had fixed the position of the ITS. This congress has emphatically determined that the general regulation for the incorporation. into the WFTU had to be fixed" in consultation and agreement" with the ITS. He could not understand at all why the ITS should not have the same autonomy as the national TUC. After this discussion the ITS got an opportunity to have a conference and to appoint a committee for negotiations with the WFTU. At the proposal of the ITS it was decided to appoint eight instead of six members as originally proposed. Among the candidates there was a Russian delegate. The assembly pointed out that they did not agree to this nomin ation, because the Russian and the American CIO organizations were not affiliated with any ITS. As a consequence hereoff it was decided that the WFTU should add a representative for Russia and one for the CIO to the Committee of eight representatives for the ITS. Before the vote was taken the General Secretary of the WFTU protested against the proceedings and declared that he reserved to himself all possible freedom to act. As representatives for the ITS were appointed: Delattre, Igl, Coppock, Oldenbroek, Stott, Bolle, Chester and Spiekman. In connection with the fact that as many countries as possible should be represented in the Committee van Achterbergh withdrew his nomination in favour of that of Coppock. We have now to wait and see the results of this committee. In the meantine the International Trade Secretariats may continue their activities and try to further the international relations as good they can. It must be remarked that the relations between the World Federation of Trade Unions and the International Trade Secretariats are very unsatisfactory. There is no contact between them at all. In the years before the war there were rather close relations between the I.F.T.U. and the International Trade Secretariats, which was very useful for both parts. But now it is impossible to speak of a good co- operation. On the contrary, we may speak about a deliberate counteraction, when we think of the attitude of the French trade union movement and the groundless refusal of several trade unions and some others to co- operate with the International Trade Secretariats. This counteraction is absolutely 23 contrary to the decisisions of the Congress at Paris, where the WFTU was founded. This attitude can only be highly regretted. Typical of this attitude is the following case: In October, 1946, we got a message from Austria communicating us that on Sunday 22 September, 1946 a meeting had been held at the office of the Central Board of the Communist Party of Austria. In those days our Austrian Union held their congress. The Communist delegates at that congress some 30 persons and the representatives of Yugoslavia, Hungary and France attended to the meeting of 22 September. - - - At this meeting, comrade Lucien Labrousse at that time still a substitute member of the Executive Committee of the IBWW espressed that the Building and Woodworkers' International Federation must unconditionally accept the conditions of the WFTU and that incorporation must take place at an early convenience. The seat of the International Department must be in Paris and a Frenchman and a Communist should be charged with the leadership. It is clear that the activities of the International Trade Secretariats is suffering by such things, but they will, however, continue their useful and necessary work as energetical as possible. 24 TI 90673 ad T Holla 11 TW all bad 18d поз widt но outw Jitn FORG it od Toils fgl bilt and ecog otri ETI. 1 edit viron oti A THE INTERNATIONAL LABOUR OFFICE After the suspension of hostilities, the International Labour Office established several industrial committees among others also one for the Building Trades. These committees examine working and other conditions in the industry concerned in all countries the world. Hitherto we had not such a committee for the lumber and woodworking industries although we are convinced that we cannot do without, the woodworking industries being very important. For that reason we have approached the I.L.O.'s Governing Body on 6 January 1947 sending them a letter of the following wording: Amsterdam, 6 January 1947. To the Governing Body of the International Labour Office. Montreal. Dear Sirs. In a memorandum to the International Labour Office of 6 January 1938 we have drawn your attention to the necessity of protection of the workers in the lumbering and woodworking trades. In their meeting of 1938 the International Labour Conference took a decision concerning that part of the lumber industry that affects wood as a raw material. This resolution has been adopted in the following terms: " Whereas forestry plays a prominent, not to say decisive, part in the general economy of a large number of countries and areas throughout the world; Whereas the increasing importance of wood as an industrial raw material for meeting vital human demands is steadily making the part played by forestry more evident; Whereas the millions of forestry workers, who in the timberproducing countries proper form a class of workers with special characters of its own, should not be deprived of their fair share of social and cultural progress; Whereas the remoteness of the workplaces, the influence of the weather, and the high risk of accidents mean special hardships and dangers for this class of workers in carrying on their occupation, hardships and dangers which nevertheless can be much alleviated by systematic action; The Conference requests the Governing Body to consider the desirability; Of instructing the International Labour Office at the earliest possible date to organize a worldwide enquiry into the standard of living and conditions of employment of the workers engaged in the production of timber as a raw material; Of taking steps which may lead to an improvement in the situation of forestry workers, if possible in the form of Conventions and Recommendations, especially in regard to the questions of housing, the accommodation and maintenance given at the workplace, general hygiene, occupational diseases, accident prevention, and the truck system, and also in regard to general questions of wages and hours of work; Of setting up a permanent joint committee on questions concerning forestry workers, which should consist of representatives of the three groups of the Governing Body, together with representatives of the international bodies concerned and other expert, and should act in an advisory capacity when the International Labour Organization treats any of these questions." In consequence of the outbreak of the second world war this resolution of the International Labour Conference did not get any practical effect. However, the reasons that led to the adoption of this resolution are still existing. It even may be supposed that the dangers for the workers have grown worse in consequence of the increase of mecanical work in the wood trade. Meanwhile Your Office has decided to appoint Industrial Committees for several industries: these committees have a more extensive task than a committee as held in prospect in the above mention25 ned resolution of the International Labour Conference. And exactly this more extensive task, which these Industrial Committees are charged with, makes it desirable that an Industrial Committee for the lumber industry and the industries connected with it may be appointed as soon as possible. Everywhere the production of wood has been placed into the centre of interest, and great number of problems connected with it form a continual source of studies both in the trade press and in other periodicals. The future of this industry also demands general attention, and the number of difficulties arising in this field are so great that it is absolutely necessary as soon as possible to come to a right idea of the situation and to the taking or recommendation of right measures. We therefore request you to appoint an industrial committee for this part of the lumber industry at a short date. For the woodworking industries as far as they do not fall under the building industry, an industrial committee would be desirable too. In the above mentioned memorandum to your Office we have already reminded of the great percentage of accidents among the workers of these industries. To this part of the woodworking industry too it is applicable, however, that the number of problems of a more general interest is growing. Especially the competition is rising an increasing number of problems that have to be discussed internationally. The exportation of furniture from several countries, of parts of houses and also of prefabricated houses is increasing, and this fact raises questions that may have consequences, especially for the working conditions, resulting from the expected competition. The lack of sufficient and efficient wood is also of seizing actuality in this branche of the woodworking industry. It seems necessary to us that an industrial committee be appointed also for this branch of the industry, and for this reason we beg to request you to decide the installation of an industrial committee for the woodworking industry. 26 In connection with the extensive task laid upon the Industrial Committees it might be taken into consideration to do with. one committee for both the lumber industry and the woodworking industry. It is true that in this case the field of working for such a committee will extend importantly, but it would make it possible too in a near future to deal with urgent problems affecting both groups. Experience will teach us if it will be desirable to split up such a committee, in future. We beg to recommend to your consideration this suggestion in order to prevent that a choice should be done in case your Office would not be able to meet our request to appoint two industrial committees. We have the honour to remain, dear Sirs, Yours faithfully For the International Federation of Building and Woodworkers, J. W. VAN ACHTERBERGH General Secretary. We now are awaiting the results of this letter. We know that it will be treated in the next meeting of the I.L.O.'s Governing Body and it is our fervent hope that we may succeed in inducing the I.L.O. to establish at least one Committee for the Lumber and Woodworking Industries. Further we sent the following letter to the I.L.O.'s Governing Body concerning our representation on the Development Committee of the I.L.O. Amsterdam, 6th January 1947. To the Governing Body of the International Labour Office. Montreal. Dear Sirs, We have the honour to inform you that the Conference of Buildingworkers' Unions held in Brussels from 19 till 23 November 1946, adopted unanimously the following resolution: " International Development Works Committee, The Conference of Building Workers Unions, held in Brussels from 19 to 23 November 1946 having acquainted themselves with the fact that the International Federation of Building and Woodworkers is no longer represented in the International Development Works Committee a continuation of the Public Works Committee( Public Works Recommendation 1937) highly regrets that in this Committee no influence has been adjudged to the Buildingworkers' Unions organized in the International Federation of Building and workers. - - WoodThe Conference points out that decisions taken on this matter concern the interests of both the building industry and the buildingworkers in many regards. The full time work problem can only be solved in a right way, if regular deliberations take place on the domain on which the International Development Works Committee wil have to work. For this reason the Conference insists on that the International Labour Office takes measures necessary to effect that the International representation of the buildingworkers' organizations may participate fully in the work of the International Development Works Committee." Faithfully Yours For the International Federation of Building and Woodworkers, J. W. VAN ACHTERBERGH General Secretary. To this letter we received the reply that a representative of our International may attend the discussions of the Development Committee as assessors thus with a consultative voice. 27 THE BUILDING CIVIL ENGINEERING AND PUBLIC WORKS COMMITTEE OF THE I.L.O. In the Report on Activities, submitted to our Congress at Lausanne, we informed that the International Labour Office had appointed an industrial Committee for Building, Civil Engineering and Public Works. This Committee held its first meeting at Brussels from 25 November till 3 December 1946. 19 countries were represented by about 130 delegates. The main purpose of the conference was to project the work that had to be done; a wellprovided agenda covering a great deal of very important problems that have arisen within the building trade was laid before the Conference. The IBWW had worked out several resolutions and submitted them in the workers' group. In the discussion it was shown that the French delegates would not back them and for this reason the resolutions were turned to declarations. The attitude of the French delegates was fully inexplicable, as, in the meeting of the workers' group, they had not opposed against the fact that the General Secretary of the IBWW, who had also been elected secretary of the Workers' Group, was charged to bring in some resolutions. Also in another respect the attitude of the representatives of the French Buildingworkers Federation. was fully incomprehensible. When the resolution on the 40 hours week was discussed in the plenary session, the French delegates proposed to remove from the resolution both considerations pleading for a soon treatment of the matter. This proposal created confusion in the workers' group, and some of the most reactionary representatives of the employers caught hold of this opportunity to debilitate the resolution. As a consequence hereof both considerations were removed from the resolution with 30 votes against 28! The employers' group had submitted seven resolutions. Three subcommittees appointed by the conference worked these resolutions and declarations together to draft resolutions that, after some amendments, were adopted for treatment at the coming Conference of the International Labour Office at Geneva. The wording of these draft resolutions was as follows: Draft Resolutions Adopted by the Subcommittee on Industrial Relations I. Draft Resolution on General Principles The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels 25 November to 3 December 1946, Notes that evidence from many countries shows a progressive improvement in relations between employers and workers in the construction industries and notes also that the close relationship obtaining between most individual employers and their workers places these industries in a specially advantageous position for the development of mutual goodwill and the use of practical commonsense measure in 28 overcoming difficulties, particularly at the present time. It considers that the right to safeguard their collective interests and to seek remedies for their respective grievances must be accorded equally to employers and workers, but recognises that in exercising this right both parties must at all times have full regard to the overriding necessity for furthering the public welfare. II. Draft Resolution on Industrial Peace. The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels 25 November to 3 December 1946; Recognises the necessity for ensuring industrial peace with a view to promoting production. It realises that such peace. can be established only on the basis of mutual confidence and good faith. The Committee emphasises that there must be strict observance of all conditions and agreements between the two parties in the industry. Each agreement, when entered into should include provision for the resolution of any differences of interpretation that may arise during its currency, whether by negotiation, mediation or arbitration. Jurisdictional disputes as between compet ing organisations of labour should have no effect upon the sanctity of an agreement during the period of its application. In view of the need for construction, it is especially important at this time that there should be no stoppages of work but that labour disputes should be prevented or peacefully settled. III. Draft Resolution on the Collabor ation in the Construction Industry. The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels 25 November to 3 December 1946, resolves as follows: Whereas it is essential that full activity in the construction industry be resumed, and consequently that conditions be created in the industry which, with due regard to planning, financing and supplying materials for the industry, and to appropriate wages and social conditions, will favour its maximum development and complete use of its resources an object in the achievement of which Governments, employers and workers are equally concerned; the Committee considers in particular that: - a. relations between employers and workers, and between both these parties and the Government, should be so organised that employers and workers feel themselves in a satisfactory position so that production is increased; b. close co- operation of workers with management should be encouraged in order to give the workers an opportunity of following the development of the undertaking without interference in the exercise of the proper functions of the management at any stage; c. with these objects in view, the following principles should be accepted: freedom of association, recognition of trade unions as bargaining agents, and participation of the workers, or their representatives, in ensuring the standards of safety, health and welfare on the site. Whereas, since the situation differs so widely from country to country and the information required to arrive at clearcut conclusions is not yet to hand, measures calculated to bring about the above mentioned objects cannot now be proposed in detail and the solution of these problems must thus be left to a future stage. The Committee, I. suggests that the International Labour Organisation requests all Governments to appeal to all those engaged in the building industry to take the above mentioned points into consider ation; 2. recommends, as a basis for proper relations in the building industry, the establishment of free and recognised trade union organisations, the acceptance of practical systems of negotiation between employers and workers and the maintenance or creation of such conditions as will permit building workers to achieve a living standard corresponding to the industry's importance in the national economy; Labour 3. requests the International Office to collect information from all countries regarding these respective roles played by Governments, employers and workers in the building industry and the relations in that industry between employers' and workers' organisations with a view to discussion at the next meeting of the Committee. 29 IV. Draft Resolution on the Establishment of National Committees in the Construction Industry. The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels 25 November to 3 December 1946, resolves as follows: Whereas National Building and Civil Engineering Committees have been established in many countries and function to the satisfaction of all parties concerned; The Committee therefore recommends to Governments and to employers' and workers' organisations that they examine the possibility of establishing in each country national joint committees for the construction industry. These committees should have the double function of exploring the social and economic problems af the various branches of the industry and of providing means for consideration of questions arising from the proceedings of the Building, Civil Engineering and Public Works Committee. V. Draft Resolution on a Study to be undertaken by the International Labour Office in Industrial Relations. The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels 25 November to 3 December 1946; Requests the International Labour Office to undertake a comparative study, in the light of the discussions at this first session of the Committee, of the methods employed in the various countries of conducting industrial relations in the construction industries, with reference to the following points: a. methods of establishing labour agreements between employers and workc. ers; b. joint committees; methods of ensuring the observance of labour agreements by both employers and workers; d. methods of avoiding jurisdictional disputes between different trade unions operating within the industry. Proposed Resolution on General Conditions of Work A. Whereas the Declaration of Philadelphia recognises the solemn obligation of the International Labour Organisation to further among the nations of the world programmes which will achieve, among others" "...... policies in regard to wages and earnings, hours and other conditions of work calculated to ensure a just share of the fruits of progress to all, and a minimum living wage to all employed and in need of such protection; the effective recognition of the right of collective bargaining, the co- operation of management and labour in the continuous improvement of productive efficiency. the extension of social security measures to provide a basic income to all in need of such protection and comprehensive medical care; adequate protection for the life and health of workers in all occupations......" 30 Therefore, the Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels from 25 November to 3 December 1946. Recognising that the activities of the construction industries are necessarily affected by special conditions such as frequent changes in work sites, the shortterm nature of most projects, the substantial fluctuations in the size and the composition of the labour force required during the course of a project, the preponderance of outdoor operations, the great influence of climatic and regional conditions, the importance of unpredictable factors, especially in civil engineering. Notes that among the questions of greatest urgency requiring attention are the following: 1. Safety and Health. In order to ensure the full protection of workers in the construction industries against accidents occuring in the course of their employment, the Committee requests the Governing Body of the International Labour Office to ask the Governments of States Members to consider the desirability of early ratification of the Safety Provisions( Building) Convention, 1937. The Committee considers that the future work of the I.L.O. in regard to safety in the construction industries should stress particularly the following aspects: a. The study of the special hazards in the construction industries not yet covered by international regulation; b. Sanitary measures dealing in particular with clean drinking water, toilet and washing facilities, dry clothes storage, and, where needed by locatItional or other site conditions, cany teens, dining halls, dormitories, living of quarters and other amenities. The Committee has also taken note of the resolution adopted by the Governing Body of the ILO at its Hundredth Session accepting the proposal of the Interim Commission of the World Health Organisation to set up a mixed committee to deal with questions concerning industrial hygiene. The Committee, although it considers that it is the duty of the International Labour Organisation to deal with problems of industrial hygiene including those of the construction industries supports the proposal to set up a mixed committee and hopes that it will devote special attention to the health problems. of the construction industries. 2. Social Security. The Committee, recognising the necessity for ensuring to the workers in the construction industries protection during periods of ill health or unemployment, and against the needs of old age, Recommends that in order to maintain fully the dignity of the individual and to provide such security, systems of social insurance should be developed in all countries to guarantee compensation in case of industrial diseases and accidents, unemployment, sickness, diability and old age, maternity benefits and assistance to workers in meeting their family responsibilities. 3. Daily Working Hours and Methods of Remuneration. The Committee, recognising that, while general principles can be enunciated concerning conditions of employment in the construction industries, there must be a considerable measure of flexibility in methods of remuneration and of prescribing daily working time. Further, noting that certain of the construction industries are characterised by the fact that most of the work is carried out in the open air, that there are marked differences in the climatic conditions of various countries, and that the useful hours in the day change with the seasons. The Committee recommends that wages and hours should be established on the basis of free negotiations between the representatives of the employers' and workers' organisations, and, in the event that no employers' organisations exist, between representatives of the workers' organisations and those of the appropriate organisations, and Considers that steps should be taken to collect factual information on the agreements and practices relating to working conditions and methods of establishing wages in the construction industries of the various countries. The Committee accordingly requests the International Labour Office to undertake the necessary enquiries with a view to making the information obtained generally available. 4. Weekly Hours of Work. The Committee, noting that the question of the 40- hour week has already been considered on three occasions by Conferences of the I.L.O. and a draft Convention on this subject was adopted in 1936 for Public Works, and Further, convinced that the reduction in the hours of work in the construction industries while it is not practicable for all countries in the immediate future, - 31 due to the excessive amount of work with which these industries are faced in nearly - every country of the world is nevertheless an objective to be attained as soon as conditions permit, Requests the Governing Body of the I.L.O. to place the question of the 40- hour week on the agenda of the next meeting of the Committee. 5. Holidays with Pay. The Committee considers that the trend towards holidays with pay indicates a general recognition that the workers in the construction industries have a right to same. In order to overcome the practical difficulties in this matter arising from the fluctuations in employment which are characteristic of the construction industries, the Committee recommends the creation of compensation funds or other devices to ensure such payment. It requests the I.L.O. to undertake the necessary enquiries into existing practices. in regard to holidays with a view to making the information available to the Committee. 6. Stabilisation of Employment and of Earnings. The Committee, recognising that the nature of the construction industries subjects the workers of these industries to periods of inactivity due to inclement weather, Recommends to the employers' and workers' organisations of the industries that they consider the principle of assuring to the worker payment for a minimum number of hours each week irrespective of time lost due to inclement weather, provided his work is interrupted by the employer or his agent, and he remains available for work and is willing to accept reasonable alternative work. The Committee requests the International Labour Office to undertake an investigation into the law and practice of guaranteed weekly wages in the various countries and to make available the results of such investigation. B. Proposed Resolution concerning Rural Housing. Whereas in nearly alle countries the majority of the population lives in rural areas, and Whereas rural housing is in general defective and lacking in sanitary provisions. Therefore the Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the I.L.O., meeting in Brussels from 25 November to 3 December 1946, suggests that the problem of rural housing be drawn to the attention of the Governing Body of the I.L.O., and requests the I.L.O. to undertake as soon as possible the neces-. sary enquiries on this subject in the various countries with a view to making the information obtained generally available. Draft Statement and Draft Resolutions adopted by the Subcommittee on General Problems relating to Production and Reconstruction Draft Statement Relating to the Problems of Production and Reconstruction in the Construction Industries. The Building, Civil Engineering and Public Works Committee of the International Labour Organisation, meeting in Brussels, 25 November to 3 December 1946, heard the views of the Government, Employers' and Workers' members of the 19 countries represented at its first session. 32 It emerges clearly from the analysis of the international situation which was set forth, that the erection of fixed structures of all kinds, the execution of public works and the maintenance of buildings and civil engineering are of primary and urgent necessity at the moment, and this applies to all countries. After the long and severe trials which the peoples endured throughout the war, the soundness of the aims of the Inter national Labour Organisation appears more and more evident, and especially when it seeks to achieve, in every country throughout the world living conditions under which the peoples can co- operate in peace and enjoy the fruits of their labours. From the international standpoint, reconstruction must not be considered merely in terms of the task confronting the different countries individually, but must be regarded as a collective task for all the nations. It is therefore right that they should favour all economic, financial or political measures which will facilitate access to raw materials for such countries as stand most in need of them. and are without them. The possession of capital goods as well as of consumer goods determines the material well- being of the peoples and of the nations. Therefore, in the present time of shortage of buildings of all kinds, the construction industry feels it has a great responsibility. The responsibility which lies on the construction industry is common to the employers, to the workers and to the Governments. In order to discharge this responsibility, it is essential that all possible means be used to increase the efficiency of the industry, its production and its speed of execution. The Committee, after consultation, considers that there are five main problems, relating to production and reconstruction, to which the Governments, the employers" and the workers, with the co- operation of the International Labour Organisation, should strive to obtain a solution, namely: a) programme, b) production, c) problems of reconstruction, d) recruitment and vocational training of manpower, e) stabilisation of employment. II. Draft Resolution Relating to Programmes of Work in the Construction Industries. A. Considering the acute shortage of housing accommodation in many countries resulting from the destruction consequent on the war and from the cessation of new construction for several years, Whereas in many countries, fixed structures, roads, railways and civil engineering works have also suffered wear and tear of all kinds, The Committee deems it urgently and imperatively necessary to remedy this situation with the least possible delay. B. The Committee therefore urgently appeals to all employers and all workers in all countries to make the maximum personal and collective effort to this end and to seek to develop all the methods designed to secure the maximum productivity of all those who, in whatever capacity, are engaged in or work for the construction industry. C. The Committee makes a similar appeal to Governments to stimulate and maintain the efforts of industry by establishing programmes of work to cover a fairly long period subject to annual review. It considers that in the preparation and execution of such programmes, Governments should consult representatives of the appropriate organisations of employers and workers. III. Draft Resolution Relating to Production in the Construction Industries. A. While recognising that the methods of mass production suitable for modern manufacturing industries are of only limited application in the conditions of the constructional industries; The Committee recommends that no means be neglected of increasing productivity in the industry by the adoption of new techniques including the use of alternative materials and the use of me. dern mechanical equipment, and Invites the Office to investigate the methods employed in the different countries to increase productivity and individual output. B. The Committee stresses the considerable advantages that can be secured in the construction industries by the standardisation of components employed in 33 construction and by the preparation of codes of practice, Urges on all concerned the importance of further developing such standardisation of building components, and the preparation of such codes of practice in order to facilitate and to expedite the execution of the large construction programmes at present being undertaken in most countries, and Invites Governments to request their various departments and subsidiary services to set the example in and to encourage the utilisation of the rules of standardisation and codes of practice. IV. Draft Resolution Relating to Problems of Reconstruction. A. Having heard the statements made by the representatives of the different countries, the Committee notes that the general problem of reconstruction has many aspects but falls into two main divisions: a. individual requirements( housing accommodation) and b. general requirements( industrial buildings and public works)., The Committee considers that the requirements should be classified in order of urgency which varies according to the countries, and that it is for the Governments to decide the order of urgency of the work to be executed. B. In order that the building of housing accommodation shall not be delayed, the Committee draws the attention of the Governments and the authorities concerned to the necessity of ensuring that all plans, drawings and specifications for service roads, sewers, water, gas and electricity required in connection therewith, are proceeded with urgently. It further draws their attention to the variety and importance of the preliminary work necessary before reconstruction can commence on works such as docks, harbours, railways, canals, roads, bridges, etc. C. Recognising that the economic construction of such works depends to a considerable extent upon the use of heavy 34 mechanical plant, the Committee calls upon all Governments, employers and workers to make adequate plans for rapid mechanical plant production, and their circulation amongst the different countries whenever the situation so requires. After having heard the representatives. of the different nations, the Committee notes that there are shortages of building materials and mechanical equipment in many countries, whereas, in many others, some of these materials and equipment may soon become available for export. It should be recommended to all Governments that planned programmes for the production of materials and equipment be regarded as an essential factor in reconstruction and that every effort be made to ensure that the materials and equipment production industries are adequately manned. D. The Committee considers that it is necessary to look to an equitable flow of world trade in order to ensure a better distribution of the factors essential to the construction industries, which would be reflected in lowered costs and higher standards of living and invites the Governing Body of the International Labour Office to draw the attention of the international organisations concerned to these facts. In view of the urgency of building and civil engineering construction, proposes that, in any plan devised, especia! attention should be paid to eliminating by all the means compatible with the circumstances, any difficulties at present restricting international trade in these particular commodities without however prejudicing national markets. E. With a view to assisting the national construction industries, the Committee invites the International Labour Office to establish, in collaboration with the competent international organisations, statistics relating to the needs, resources, materials and supplies of manpower, and to the capacity of production of the construction industry. F. It is further recommended that all available information with regard to new or alternative materials on the one hand, and methods of construction including prefabrication on the other hand, as disclosed by the work being undertaken at various research institutes throughout the world should be collected by the ILO for dissemination. Countries in which research institutes are not provided should be urged to consider the provision thereof. V. Draft Resolution Relating to Recruitment and Vocational Training of Manpower in the Construction Industries. Whereas in the majority of devastated countries or those having been involved in hostilities, without however having sustained damage, there is a shortage of skilled manpower in the construction industries, Whereas this deficiency arises, on the one hand, from the departure from the industry of former workers to other industries, and, on the other hand, from the slowing up of recruitment among the new generation of workers, Having noted the presence of available labour forces in certain countries less prepared for a speedy recovery, The Committee considers that in the present state of emergency, the only two possible means of overcoming the position are: Firstly, in the international field: by the voluntary movement of available manpower from countries where there is a surplus to those where there is a shortage. On this point the Committee considers that it behoves the various countries to conclude between themselves, relating thereto, after consultation with the Employers' and Workers' organisations; Secondly, agreements in the national field: by increasing the numbers of craftsmen practising the various trades which are within the scope of the constructional industries. In regard to this second point, the Committee urges upon the Governments, employers and workers in the industries in these countries, that special steps should be taken without delay to recruit and train personnel for these trades as well as for management. It recommends that such trainees should receive instruction not only in the workshop and on construction works, but also by means of courses specially designed for the purpose and carried out in approved technical training establishments or Government Training Centres and recommends these methods accordingly. It also recommends the Governments of the countries concerned to consider the possibility of introducing accelerated schemes both of training and of apprenticeship, in the various building trades. It requests the Governing Body of the I.L.O. to obtain from all Governments, comprehensive reports on the steps they have so far taken in these respects, indicating the results achieved, and to make such reports, in suitable form, available to all the countries concerned so as to enable them to derive benefit from the experiences gained in the various parts of the world. VI. Draft Resolution Relating to the Stabilisation of Employment in the Construction Industries. A. The Committee emphasises the universal necessity of achieving maximum production and full employment in the constructional industries thereby making possible a high level of consumption and the payment of proper wages and the provision of satisfactory terms and conditions of employment. To this end, the Committee suggests that Governments should continuously review their existing policies relating to expenditure, taxation, home and foreign trade, and that Governments should take into account the views of the employers' and workers' organisations on such matters, in so far as they relate to the constructional industries. B. Having in mind the regularisation of activities in the industry for the stabilisation of employment, and conscious of the necessity of acting promptly on the approach of any possible threat of an economic depression, 35 36 The Committee draws the attention of Governments to the necessity of putting in hand the collection of statistical information which will facilitate the prediction of impending crisis, and for planning ahead with a view to maintaining full activity in the industry and stabilising employment, The Committee therefore suggests that Governments maintain close and permanent contacts with the employers' and workers' organisations, such contacts bearing on the study of public works programmes and on the means proper to their rapid and easy execution at right moment. To permit the advantageous utilisation of all construction elements pertaining to the Nation, tripartite bodies composed of representatives of Governments, employers and workers could participate in the preparation of public works programmes and in the search for the ways and means of carrying them out, revising them regularly and taking into account the necessary modifications to suit changing circumstances in the country concerned. DIRECTORY Names and Addresses of Affiliated Organizations ARGENTINA Federación Obrera Nacional de la Construcción, Moreno 2927, Buenos Aires. ( Buildingworkers). AUSTRIA Österreichischer Gewerkschaftsbund, Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter, Schottenfeldgasse 24, Wien VII.( Building- and Woodworkers). BELGIUM Centrale Générale du Bâtiment, de l'Ameublement et des Industries diverses de Belgique, 6 rue Watteeu, Bruxelles. ( Buildingworkers, Woodworkers, Joiners). Centrale des Ouvriers de la Pierre de Belgique, Rue Béranger 30. ForestBruxelles.( Stoneworkers). CZECHOSLOVAKIA Ustrední rada odboru; Ustrední vybor zamestnancu v drevoprumyslu, Na perstyne II, Praha I.( Woodworkers). DENMARK Byggefagenes Landssammenslutning, Dosseringen 36 III, København N. ( Buildingworkers- cartel). Dansk Arbejdsmandsforbund, Nyropsgade 25, København V.( Unskilled workers). Blikkenslagerforbundet i Danmark. Alhambravej 15 I København V. ( Plumbers). Dansk Elektrikerforbund, Hauchsvej 17, København V.( Electricity workers). Glarmestersvendenes Forbund i Danmark, Jagtvej 177 III, København Ø ( Glaziers). Malerforbundet i Danmark, Rømersgade 24, København K( Painters). Murerforbundet i Danmark, Dosseringen 36, København N.( Bricklayers). Dansk Tømrerforbund, Aaboulevard 10. V København N.( Carpenters). Dansk Træarbejder- Sekretariat, Rømersgade 24 IV, København K.( Woodworkers- cartel). Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 III, København K.( Woodcarvers). Bødkerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 II, København K.( Coopers). Børsteindustriarbejdernes Forbund. Bangertsgade 10, København N. ( Brushmakers). Drejerforbundet i Danmark, Rosenørns Allé 12 V, København V. ( Turners). Forgylderforbundet i Danmark, Thorsgade 78 III, København N. ( Gilders). Dansk Karetmagerforbund, Aaboulevard 58, København N.( Vehicle builders). Korkskærernes- og Sortererskernes Forbund, Korsgade 66, København N. ( Corkworkers). Kurvemagerforbundet i Danmark, Istedgade 118 IV, København V. ( Wickers). Sadelmager- og Tapetsererforbundet i Danmark, Ratsackvej 8, København V.( Saddlers, Paperhangers). Dansk Skibstømrerforbund, Collinsgade 5, København Ø.( Ship- carpenters). Snedkerforbundet i Danmark, Rømersgade 24 IV, København K.( Joiners). Træindustriarbejderbundet i Danmark, Rosenørnsalle 12 IV. København V.( Woodworkers). Stukkatørernes Fagforening af 1920, Norgesgade 26, København S. ( Plasterers). Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk( Bornholm)( Stoneworkers). FINLAND Suomen Muurarien liitto ry., Paasivuo renkatu 5, Helsinki P.( Bricklayers). 37. Suomen Puutöväen liitto ry., Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Woodworkers). Suomen Rakennustyöläisten liitto r.y. Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Build ingworkers). GREAT BRITAIN National Federation of Building Trades Operatives, Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4. Amalgamated Union of Asphalt Workers, 82-84, Newington Causeway, London S.E. I. National Builders' Labourers' and Constructional Workers' Society, 98, Garlands Road, Redhill, Surrey. Association of Building Technicians, 5, Ashley Place, Victoria, London S.W. I. Amalgamated Union of Building Trade Workers," The Builders”, Crescent Lane, Clapham, London S.W. 4. Constructional Engineering Union, 18, " The Grange" Wimbledon, London S.W. 19. National Union of General and Municipal Workers, 5, Endsleigh Gardens, London W.C. I. National Amalgamated Society of Operative House and Ship Painters and Decorators, 4, Camp street, Lower Broughton, Salford 7, Lancs. Scottish Painters' Society, 6, Fitzroy Place, Sauchie Hall street, Glasgow C 3, Scotland. National Association of Operative Plasterers, 16 A, Swains Lane, London N 6. Scottish National Operative Plasterers Union, 27, Hope Street, Glasgow Ca Plumbing Trades' Union, 15, Abbeville Road, Clapham, London S.W. 4. Amalgamated Slaters' and Tilers' Provident Society, 363, Rectory Road, Gateshead- on- Tyne, 8. Amalgamated Slaters' Society of Scotland, 122, Wellington Street, Glasgow C 2, Scotland. 38 National Society of Street Masons, Paviors and Roadmakers," Kingston House", I, Kingston Grove, Woodhouse Lane, Leeds 2. Transport and General Workers' Union," Transport House", Smith Square, London S.W. I. Amalgamated Society of Woodcutting Machinists, 32, Milton street, Manchester 13. Amalgamated Society of Woodworkers, 161; Wilmslow Road, Withington, Manchester 20. Composite Section, N.F.B.T.O., Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4. HOLLAND Algemene Nederlandse Bouwarbeidersbond, Vondelstraat 40, Amsterdam W., ( Buildingworkers). Algemene Nederlandse Bond van Meubelmakers, Behangers, Houtbewerkers en Aanverwante Vakgenoten, Vondelstraat 170, Amsterdam W.( Joiners and Woodworkers). LUXEMBURG Fédération Nationale des Ouvriers du Luxembourg, 44, rue de Rédange, EschAlzette.( Buildingworkers, Woodworkers). NORWAY Norsk Bygningsarbeiderforbund," Bygningsarbeidernes Hus", Henrik Ibsensgate 7 VIII, Oslo. ( Buildingworkers). Norsk Høvleriarbeiderforbund, Torggata 17 VII, Oslo.( Sawmill Workers). Norsk Murerforbund, Nytorget 4, Oslo, ( Bricklayers). Norsk Skog- og Landarbeiderforbund, Torggata 17 V, Oslo.( Lumber workers). Norsk Treindustriarbeiderforbund, Storgaten 23 V, Oslo.( Woodworkers). Norsk Stenindustriarbeiderforbund, Folkets Hus, Oslo( Stoneworkers).. PALESTINE General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel, Buildingworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv. General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel, Woodworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv. SWEDEN Samverkande Byggnadsfackförbundens Centralråd. Barnhusgatan, 16 I, Stockholm, C. Svenska Bleck- och Plåtslagereförbundet, Upplandsgatan 2 III, Stockholm C.( Plumbers). Svenska Byggnadsträarbetareförbundet, Västmannagatan 4 III, Stockholm C.( Carpenters). Svenska Elektriska Arbetareförbundet, Upplandsgatan 14, Stockholm C. ( Electricity workers). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Barnhusgatan 16, IV, Stockholm C.( Unskilled workers). Svenska Målareförbundet, Barnhusgatan 18 IV, Stockholm C.( Painters). Svenska Murareförbundet, Barnhusgatan 16 I, Stockholm C.( Bricklayers) Svenska Sadelmakere- och Tapetserareförbundet, Upplandsgatan 4 I, Stockholm C.( Saddlers and Paperhangers). Svenska Sågverksindustriarbetareförbundet," Folkets Hus", Gävle.( Sawmillworkers). Svenska Skogs- och Flottningsarbetareförbundet, Centralplan 3, Gävle. ( Lumberworkers and Rafters). Svenska Träindustriarbetareförbundet, Upplandsgatan 4, V, Stockholm C. ( Woodworkers). Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Mellangatan 2B, Göteborg 7( Stoneworkers). SWITZERLAND Schweizerischer Bau- und Holzarbeiterverband, Postfach Sihlpost, Zürich. ( Buildingworkers and woodworkers). 39 APPENDIX I Membership of Affiliated Organizations, 1940-1945 Ist January Country and Organization. 1940 1941 1942 1943 1944 1945 ARGENTINA Buildingworkers 34.000 37.800 41.350 46.765 26.450 8.750 BELGIUM Buildingworkers Woodworkers 80.339 1) 1) 1) ¹) 1) DENMARK Woodcarvers 197 190 176 175 176 171 Coopers 358 351 345 337 339 337 Woodturners 186 186 188 194 199 208 Pictureframemakers 145 131 I 20 II5 III 109 Vehicle builders I.188 1.168 I.142 I. I2I I. 174 1.192 Corkworkers 227 217 210 200 188 163 Wickers 124 130 142 138 160 160 Upholsterers 3.019 3.234 3.315 3.395 3.477 3.667 Brushmakers 2) 7) 2) 2) 2) 2) Joiners Plasterers Ship carpenters Woodworkers 1.322 I.372 1.416 1.429 I.449 1.510 10.944 II.041 II.344 II.344 11.642 II.749 62 7.047 7.059 58 55 56 56 85 7.595 8.172 8.663 8.903 Carpenters 10.455 IO.222 10.491 10.671 II.022 10.873 Electricity workers 2) 2) 2) 2) 2) FINLAND Bricklayers Buildingworkers Woodworkers 2.835 2.577 2.295 2.333 2.190 2.254 9.690 6.345 7.801 7.568 7.521 8.795 3.110 4.073 4.756 4.986 5.680 5.657 3) 65.000 FRANCE Buildingworkers Woodworkers GREAT BRITAIN NFBTO Woodworkers 280.877 271.331 271.854 282.622 288.401 290.504 97.264 98.076 96.453 99.800 100.800 3) 2) 321 3) 3) 15.000 IOO. IOO Bricklayers Painters 2) 2) 2) 37.545 28.692 24.675 2) 2) 27.079 27.721 2) 26.880 Plumbers 2) 2) 2) 2) 2) Slaters 2) 2) 2) 2) 2) 2) Plasterers IO.757 8.368 7.807 7.492 7.154 7.222 Street masons 2) Woodcutting machinists Constructional workers General workers 2222 2222 2 Transport workers Scottish painters Scottish plasterers 2) 2) Scottish slaters 2.126 I.477 I.420 1.513 1.491 1.569 Constructional engineers 3.000 3.000 5.000 5.000 5.000 5.500 Asphalt workers Building techniciens 2) Composite section ووور 2) ") 2) 2) HOLLAND Buildingworkers Woodworkers 29.747 7.063 1) 1) 6.380 6.464 りり り 3 40 40 Membership of Affiliated Organizations, 1940- 1945 Ist January Country and Organization 1940 1941 1942 1943 1944 1945 LUXEMBURG Buildingworkers 2) 2) 2) 2) 2) NORWAY Buildingworkers Lumberworkers Sawmillworkers Woodworkers 4.101 6.600 5.460 5.460 1) 3.778 3.598 3.814 30.891 31.727 31.856 32.842 33.479 18.000 15.000 10.000 10.000 33.439 IO.COO 10.000 1) 1) 1) AUSTRIA Building and woodworkers.. 1) 1) 1) 1) 1) 1) PALESTINE Buildingworkers 6.000 6.000 7.000 Woodworkers 3) 3) 3) 5.500 3) 4.000 4.000 3) 3) SWEDEN Bricklayers 12.450 II.439 II.249 II.492 11.672 12.073 Painters 16. 148 14.778 14.234 13.866 13.722 14.837 Electricity workers 7.500 7.500 7.500 7.500 8.000 8.000 Carpenters Lumberworkers Sawmillworkers Woodworkers 40.553 38.095 36.657 37.629 37.389 41.530 39.225 36.948 35.007 34.047 24.708 24.089 22.763 22.016 22.006 28.961 29.047 29.540 31.021 39.322 32.848 21.524 32.417 34.207 CZECHOSLOVAKIA Woodworkers 25.000 25.000 27.500 20.COO 18.000 15.000 TRINIDAD Buildingworkers SWITZERLAND Building and woodworkers.. 1) Occupied by the Nazis. 2) No data available. 3) Returns not received. 3) 3) ³) 3) 3) 3) 33. 143 28.148 27.154 28.380 34.784 38.217 41 APPENDIX II Membership of Affiliated Organizations, 1946-1947 Country and Organization ARGENTINA Buildingworkers Ist January 1946 1947 21.870 21.870 3) BELGIUM Buildingworkers 51.459 36.881 Woodworkers Stoneworkers ¹) 6.300 8.000 DENMARK Unskilled workers 2) 13.000 13.000 ³) Woodcarvers 165 156 Plumbers) 3.001 2.886 Coopers 331 316 Woodturners 214 217 Pictureframemakers II4 116 Glaziers) 499 491 Vehicle builders I.200 I.293 Corkworkers 140 155 Wickers 162 152 Painters 2) 7.000 7.000 Bricklayers 2) II.651 10.859 Upholsterers Brushmakers Ship carpenters Joiners Plasterers 3.911 4.218 883 I.099 1.559 I.533 II.789 II.805 97 973) Woodworkers 0.129 Carpenters Stoneworkers ¹) II. 190 9.577 10.697 900 850 Electricity workers 5.029 5.176 FINLAND Bricklayers Buildingworkers Woodworkers Timberworkers 4) FRANCE Buildingworkers Woodworkers 5) 3.058 3.254 30.519 28.799 31.096 22.763 9.531 888 8) 90.000 GREAT BRITAIN NFBTO Woodworkers Bricklayers 303.291 ༠) 348.900 66. 6) Painters Plumbers Slaters Plasterers Street masons Woodcutting machinists 49.000 32.345 102.100 I 12.000 49.000 51.000 18.000 22.000 I.700 10.42. I. 100 4.000 1.900 16.000 I.200 4.000 Constructional workers 8.800 9.000 General workers 18.500 18.500 Transport workers 36.000 40.000 Scottish painters 5.000 5.000 Scottish plasterers I. 100 1.500 Scottish slaters 1.662 1.800 Constructional engineers 7.000 7.000 Asphalt workers 1.300 1.500 44 42 Membership of Affiliated Organizations, 1946-1947 Ist January Country and Organization. GREAT BRITAIN Building techniciens Composite section HOLLAND Buildingworkers Woodworkers LUXEMBURG Buildingworkers NORWAY Buildingworkers Bricklayers 7) Lumberworkers 1946 1947 900 1.500 4.400 6.000 30.602 3.944 35.000 5.461 I.000 2.000 Sawmillworkers Woodworkers Stoneworkers ¹) 31.212. 40.569 3.446 3.885 12.000 13.000 7.500 8.165 5.393 6.368 I.497 1.500 AUSTRIA Building and woodworkers 24.000 107.520 PALESTINE Buildingworkers 8.000 II.OCO Woodworkers 8) 8) SWEDEN Buildingworkers cartel 132.433 146.056 Bricklayers 12.383 13.237 Painters 15.5.0 16.640 Electricity workers 13.355 14.800 Plumbers 3.028 3.108 Unskilled workers 38.500 45.000 Carpenters 41.472 44.422 Stoneworkers ¹) 6.040 5.897 Lumberworkers 31.138 30.506 Sawmillworkers 20.833 21.003 Paperhangers 8) 2.964 Woodworkers 37.269 39.650 CZECHOSLOVAKIA Woodworkers 50.000 50.000 3) TRINIDAD Buildingworkers 9) 9) SWITZERLAND Building and woodworkers 56.786 71.507 Totally 1.074.5c8 1.154.893 1) affiliated on 1-1-'47. 2) affiliated on 1-1-'46. 3) returns not yet received; therefore figure from previous year. 41 founded in 1946. 5) amalgamated with the building workers. 6) disaffiliated from 1-1-'47. 7) affiliated on 1-7-'46. 8) no data available. 9) returns not received. 43 CONTENTS Obituary Introduction Governing Bodies of the IBBW Congress Executive Committee Management Committee Secretariat Information Service Representations Affiliated organizations New affiliations Withdrawal Relations with unaffiliated organizations Germany Page Relations with other International Organizations The International Labour Office.. The Building Civil Engineering and Publics Works Committee of the I.L.O. Directory Appendix I: Membership of affiliated organizations 1940-1945 Appendix II: Membership of affiliated organizations 1946-1947 44 3558 9 ΙΟ I I 12 13 15 16 78 17 18 20 21 25 28 37 40 43 BERETNING OM VIRKSOMHEDEN 1946 INTERNATIONAL BYGNINGS- OG TRÆINDUSTRIARBEJDER- UNION AMSTERDAM 1947 BERETNING OM VIRKSOMHEDEN 1946 INTERNATIONAL BYGNINGS- OG TRÆINDUSTRIARBEJDER- UNION AMSTERDAM 1947 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FÉDÉRATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BÂTIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRÄARBETARE- UNIONEM FED. INT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER Deltagerne i IBTU's Kongres i Lausanne 1946 VORE DÖDE JENS JENSEN I dybeste Sorg mindes vi Kammeraterne, der har bidraget sao meget til vort fælles Værk. Med stor Dygtighed, med utrættelig Energi i deres Virksomhed har de skabt et Værk, der vil overleve dem, og som overalt har afkrævet Respekt og Agtelse. I mange Aar har de kæmpet for at skaffe deres Kammerater bedre Arbejdsbetingelser, for at højne Livet for dem, der skal tjene deres Brød i deres Ansigts Sved. Og, foruden de her nævnte Kammerater, vil vi mindes de ukendte Soldater, der har kæmpet i vor Arbejderbevægelse, og som har tjent den internationale Fagbevægelse paa en eller anden Maade. Vi vil stedse ære deres Minde. Nedbøjet af Sorg sænker vi vore Faner og takker vore Kammerater for det frugtbare Arbejde, de har udført, og hvis Resultater har skaffet dem alle deres Kammeraters Respekt og Agtelse. Jens Jensen, Dansk Træindustriarbejderforbunds Formand, døde ganske pludseligt af en Hjærneblødning, da han var til et Møde i Odense, Søndag den 18. September 1946. Jens Jensen blev født i 1881. I 1919 blev han valgt til Forbundssekretær, i 1926 Forbundskasserer og siden 1933 har han været Forbundsformand. Før Krigen deltog han i flere Kongresser af vor Internationale, og paa Kongressen i Bern i 1939 valgtes han til Suppleant i vor Eksekutiv Komité. 3 Hans Eriksen, Norsk Høvleriarbejderforbunds forhenværende Formand, er afgaaet ved Døden den 24. Juni 1946, 68 Aar gammel. Han hørte med til den norske Fagbevægelses Grundlæggere. I en lang Aarrække har han deltaget i den skandinaviske Fagbevægelse og han var et kendt Ansigt i vor Internationale. Andries Veenstra, var et af Bestyrelsesmedlemmerne i det hollandske Bygningsarbejderforbund. Da han havde naaet 60- Aers Alderen, afgik han med Pension ved et lille Afskedsgilde paa et Hotel i Amsterdam. Under Middagen følte han sig pludselig syg og døde af Hjærteslag faa Timer efter paa samme Hotel, hvor han var blevet hyldet. Veenstra var med til vor sidste Kongres som Repræsentant for de hollandske Stenindustriarbejdere. James Lyno, Sekretæren for det britiske Maskinsnedkerforbund, er afgaaet ved Døden, 63 Aar gammel. Han har tjent sit Forbund i 46 Aar og var en meget begavet Mand. Han var ogsaa Bestyrelsesmedlem i det britiske Bygningsarbejder- Sekretariat. 4 VI VIL ALDRIG GLEMME DEM! INDLEDNING Den sidste Krigs Eftervirkninger har ogsaa formaaet at præge Samfundslivet i 1946. Allevegne hører man stadig Ordet ,, Genopbygning", Ordet, der betyder, at man skal. beskæftige sig med at udbedre det, Krigen har ødelagt eller ændret. I mange Lande vil der gaa endnu en lang Aarrække, før Genopbygningsarbejdet er endt, og man igen begynder paa Bygningsarbejdet udover det før Krigen naaede Niveau. En vigtig Ting er, at Genopbygningsarbejdet og senerehen ogsaa det almindelige Byggeri ikke længre følger samme Retning som før Krigen. Ganske vist er der mangt og meget, der er blevet genoprettet i de gamle Former, men der er ogsaa meget Nyt, der bryder sig en Bane. Paa det politiske Omraade kan man ofte høre Folk tale om Krig, som om Menneskeheden ikke havde lært noget af det sidste Blodbad, og man lader som om det blot er et Spørgsmaal om kortere Tid, før vi atter vil opleve, at det ene Folk gaar mod det andet i et blodigt Opgør. Men overfor dette staar det forberedende Arbejde til at naa hen til en Samling af alle Folkeslag i ét internationalt Samfund, der skal gøre det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at føre Krig. Men lad os ikke tage Fejl. Modsætningerne rundt omkring i Verden er endnu meget store, og Faren for væbnede Konflikter er ingenlunde borte; men Chancen for dem er heldigvis blevet meget mindre. Allevegne begynder Opfattelsen at hævde sig, at Verdens Nationer er nødt til at komme til en stor Verdensenhed ved Samarbejde og gennem Muligheden af at skaffe sig Ret ad andre Veje end Krigen, hvis de ikke før eller senere vil risikere at blive helt tilintetgjort. I Henhold til de af Banken for internationale Betalinger i Basel givne Oplysninger androg den første Verdenskrigs. Tab af Menneskeliv 35 Millioner Soldater og 8 Millioner Civilpersoner. I den sidste Verdenskrig dræbtes 60 Millioner Soldater og 20 Millioner Civilpersoner! Og ser man noget mere materielt paa Tingene, da kan vi oplyse, at den sidste Verdenskrig har kostet et Beløb paa 1690 Milliarder amerikanske Dollar( I Milliard 1000 Millioner). - Man vil næppe danne sig en Forestilling af, hvor mange Ofre en ny Verdenskrig vil koste, en Krig der vil blive ført med Atombomber og maaske endnu frygteligere Vaaben. Det er vanskeligt at tale om Overdrivelse, naar man siger, at Menneskeheden vil udslette sig selv, naar de styrter sig ind i en ny Krig. Bevidstheden om de store Farer, der da vil true, paalægger ethvert Menneske med Ansvarsfølelse den Pligt at forhindre efter Evne, at der udbryder en ny Krig. Den der ikke udelukkende ser paa de ydre Ting eller lader sig blænde af politisk Propaganda, bør holde Regning med Vanskelighederne, der skal overvindes. Alle og enhver bør forstaa, at et almindeligt Samarbejde denne Gang er mere nødvendigt end nogensinde tidligere. Imidlertid er det kun en Del af Modsætningerne, som skal udjævnes, der ligger paa det politiske Omraade. Hvad der er vigtigere for en Udryddelse af Konflikternes Aarsager er det, der vil blive gennemført paa det økonomiske Omraade. Skulde de gamle Forhold med deres Konkurrence og Kriser vende tilbage, da har vi uundgaaeligt atter en Kilde for fremtidige Konflikter. Det har derfor megen Betydning fremfor alt at lægge Mærke til det, der foregaar paa det økonomiske, og dermed paa det sociale Omraade for at naa hen til et Samarbejde og en større Enhed Nationerne imellem. Oprettelsen af FAO De forenede Nationers Levnedsmiddel og Landbrugs Organisation og Afslutningen af en Verdens- Handelsoverenskomst og og lignende vil bidrage uhyre meget til at udrydde Krigenes Aarsager. Jo bedre vi er istand til at gennemføre et internationalt Samarbejde paa det økonomiske Omraade, desto mere vil vi fjerne os fra nye Krige. - Ogsaa Ændringerne paa det sociale Om5 raade vil komme til at virke i denne Retning. Det internationale Arbejdsbureau, som under og efter den sidste Verdenskrig har tilpasset sig Tidens nye Krav, vil kunne gøre uhyre meget for at udjævne de bestaaende Modsætninger. Ikke blot paa Sociallovgivningens, men især paa det social- økonomiske Omraade. Det vil komme til at koste Tid og frygtelige Anstrængelser, inden Maalene, der vil kunne sikre en varig Fred, er naaet. Men den gode Vilje er nu saa udbred, at det maa kunne lykkes stadig at foretage vigtigere Skridt i Retning af en varig Verdensfred. Den internationalt forenede Fagbevægelse vil selvfølgelig ogsaa kunne arbejde i denne Retning. Arbejdernes Interesse kræver fremfor alt FRED. I hvert Land hvor der arbejdes til Fremme af det egne Folk og især for Arbejderne, maa man ogsaa tænke paa, at Forholdene Verden over har ændret sig, og at ogsaa fremmede Nationers Interesser har Betydning. Forstaaelsen bør vokse frem, at et Folks Velstand i hvert enkelt Land bliver stadig mere afhængig af alle Nationers Velstand. Og et Folks Velstand vil fremfor alt sige: den store Masse, altsaa Arbejdernes Velstand. Hvor nødvendig en god Forstaaelse heraf er, føler vi allesammen, naar vi ser, det hurtige Tilbagefald til Kapitalismen i Amerikas forenede Stater, og hvilken god Indflydelse det vilde have, naar dette Lands to store Landsorganisationer blev samlet under ét og man ogsaa kunde enes om at oprette en egen politisk Arbejderorganisation. Frygten for en ny Krig vilde blot herved aftage betydeligt i hele Verden. For det er jo ikke Arbejderne, der lægger Grunden til Krigene, men de internationale Modsætninger mellem visse Interessegrupper foraarsager Krigene. En Faginternationale som IBTU kan bidrage en hel Del til at fremme Fredstanken. Ikke blot ved at styrke de internationale Forbindelser og ved at yde Støtte til dem, der tvivler. Ej heller blot ved at udbrede de internationale og socialistiske Tanker, men især ved gennem 6 Kampen for en god Sociallovgivning at være med til at højne Massernes Leveforhold til et Niveau, hvor Ligegladheden med Krigen gør Plads for bevidst Modstand mod Militarismen, Imperialismen og Kapitalismen. Fagsekretariaternes internationale Arbejde er kommet ind i en ny Fase, en Fase hvori der kan gøres et stort Stykke Arbejde. Overfladisk set vil man kunne stille Spørgsmaalet, om det internationale Arbejde, navnlig paa Lovgivningens og Økonomiens Omraade nu ogsaa kan have Betydning for os. Bygningsarbejder plejer jo ikke at blive indført, men udført paa Stedet. Desuden er Kravene, som stilles til Byggeriet og dermed til Arbejderne ulige i de forskellige Lande, og der arbejdes da ogsaa efter egne Opfattelser i hvert Land. Meget af dette er jo rigtigt. Men den tekniske Udvikling glemmer heller ikke Byggefagene. Siden en Del af Byggeriets Arbejde er flyttet hen til Fabrikken, er det slet ingen Sjældenhed mere, at Vindueskarmer, Døre osv. indføres helt færdigt fra andre Lande. Dette skete allerede før den sidste Verdenskrig, i hvert Fald i Vesteuropa. Nu eksporteres der hele Huse, baade Træ- og Metalhuse, til Udlandet. Ganske vist er det kun forholdsvis smaa Mængder, men hvem kan sige, hvorledes dette vil blive i Fremtiden? Saasnart der indføres Huse eller Dele deraf, eller andre Bygninger i hel eller delvis Tilstand, fuldt færdigt fra Udlandet, mærkes Indvirkningen deraf straks paa Arbejdsbetingelserne i det eget Land. Det kan ganske vist forekomme, at Indførslen er en Følge af Manglen paa. Arbejdskræfter i det egne Land, men som Regel skal man søge Aarsagen i Eksportlandets lavere Leveniveau. Baade for Træhuse og for Bygningsdele vil Indflydelsen af Forskellen paa Leveniveauet ogsaa gøre sig stadig mere bemærket indenfor Bygningsindustrien. For Skov- og Savværksarbejderne samt for Træindustriarbejderne, forsaavidt disse ikke hører med til Byggefagene, er Betydningen af Konkurrencen ble vet meget tydelig med Henblik paa de egne Arbejdsbetingelser. Det er klart, at Følgen har været en stor Arbejdsløshed, og derfor er det et Faktum, at Konkurrence i Lande med et højt Leveniveau kun er mulig, naar man indskrænker sig til Levering af Kvalitetsvarer. Indirekte er Indflydelsen af Arbejdsbetingelserne, saavel i Byggefagene som i visse Dele af Træindustrien endnu vigtigere. Omkostningerne af Varerne, som ethvert Land nu engang skal udføre for selv at være istand til at indføre andre nødvendige Varer, bestemmes ligeledes af Fabrikkernes Omkostninger, deres indretning osv. Alt som disse er højere eller lavere, bliver Eksporten lettere eller sværere, fordi man stadig skal holde Regning med Konkurrencen af Lande med et lavere Leveniveau. Det er klart, at Arbejderne i Lande med et højt Leveniveau har lige saa megen Interesse af en Forbedring af Arbejdsbetingelserne i Lande med et lavt Leveniveau, som Arbejderne selv i sidstnævnte Lande. Det vil tage lang Tid, før Forskellen mellem Lønningerne for Arbejderne indenfor samme Profession hele Verden over er blevet fastsat til et Minimum. Lønningsproblemet er det vanskeligste og skal, i hvert Fald indtil videre, løses af Arbejderne selv i hvert enkelt Land. Paa Arbejdstidens, Lærlingeuddannelsens, Sikkerhedens, Konkurrencens Omraade osv. kan der derimod gøres meget ad international Vej, og paa dette Omraade staar vor Internationale nu ved Begyndelsen af en ny og stor Opgave, der vil kræve mægtige Anstrængelser for i den kortest mulige Tid at føre til Resultater, Resultater, der vil faa en gunstig Indflydelse paa Leveniveauet, især i tilbageværende Lande. Allerede før Krigen er der blevet gjort en Begyndelse med Opnaaelsen af Sikkerhedsbestemmelser ved Byggeriet. Men der findes mange andre Omraader, paa hvilke en international Ordning er mulig og opnaaelig. Og her har vi meget og nyttigt Arbejde at udføre ved siden af det, der allerede er blevet gjort af vor Internationale. Vi stoler paa, at vor Internationale vil kunne magte denne sin Opgave. v. A. 7 IBTU's Bestyrelsesinstanser Kongressen IBTU's tredje ordinære Kongres fandt Sted in Casino de Monbénon, Lausanne ( Svejts) den 3.- 7. Juni 1946. Formanden Coppock var Kongressens Dirigent. Tilstede var 74 Delegerede, der repræsenterede 53 Forbund i 13 Lande. Forud for Kongressen blev der afholdt Konferencer for Malernes, Stenindustriarbejdernes, Træindustriarbejdernes og Bygningsarbejdernes Grupper. Malerne og Stenindustriarbejderne havde endnu deres egen Internationale; førstnævnte besluttede at opløse deres Internationale og at tilslutte sig IBTU. Da denne Kon-ference var sluttet blev der afholdt en ny Malerkonference, hvor Kammerat Fr. Jensen( Danmark) valgtes til Malergruppens Repræsentant i IBTU's Eksekutive. Kammerat A. Karlsson( Sverige) blev valgt til Suppleant. Det blev besluttet at afholde en særlig Malerkonference i 1947. Stenindustriarbejderne havde ligeledes endnu deres egen Internationale. Da Gruppen endnu var for lille til at have en Repræsentant i IBTU's Eksekutive, blev det besluttet at henvende sig til Stenarbejdernes Internationale og at forhandle om en Sammenslutning med IBTU. Der skulde snarest belejligt afholdes en Stenarbejderkonference for at drøfte vigtige Problemer, saasom Silikosen osv. Den tredje Konference var Træindustriarbejdernes. Ogsaa denne besluttede at afholde en særlig Konference i 1947. Den sidste Konference blev afholdt af Bygningsarbejdergruppen. Denne besluttede at indkalde til en faglig Konference i Efteraaret af 1946, lige forinden Mødet af Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeriet, Civilingeniørsvæsenet og Offentlige Arbejder. Det betydeligste Punkt paa Dagsordenen for denne første Kongres efter den anden 19 Verdenskrig var Drøftelsen af Indlemmelsen i Verdensfagforbundet. Efter en udførlig Diskussion om dette Punkt vedtoges følgende Resolution med 85 Stemmer mod 24: ,, International Bygnings- og Træindustriarbejder- Unions Kongres, samlet til Møde i Lausanne,( Svejts), den 6. og 7. Juni 1946, erklærer sig indforstaaet med Princippet om I.B.T.U.'s Indlemmelse i V.F.F. og paalægger Eksekutiven at fortsætte Forhandlingerne med V.F.F.'s Bestyrelse med det Formaal at sikre akceptable Betingelser. Saadanne Forhandlinger med V.F.F.'s Bestyrelse skal finde Sted inden den 31. Oktober 1946, og der skal aflægges Beretning om den paa en ny I.B.T.U.- Kongres". Kontingentet for andet Halvaar 1946 blev forhøjet fra 2 hollandske Cent til 2% hollandske Cent pr. Medlem. Da det blev forventet, at der skulde af holdes en ny Kongres kort efter, at Forhandlingerne med Verdensfagforbundet var blevet bragt tilende, besluttedes det at udsætte Valget af Eksekutiven. Derimod udvidedes Eksekutiven med Fr. Jensen( Danmark) som Repræsentant for Malergruppen, og Is. Smets( Belgien) som anden Sekretær. A. Karlsson ( Sverige) blev Suppleant for Fr. Jensen. IBTU's Sæde bliver i Amsterdam, og J. W. van Achterbergh blev genvalgt til Generalsekretær. Et Forslag af Organisationen i Svejts om at yde en Pension til den forhenværende Sekretær for Bygningsarbejdernes Internationale blev overladt til Behandling i Eksekutiven. Eksekutiven vil senere beslutte, hvor den næste Kongres vil blive afholdt. En udførlig Beretning om Kongressens Forhandlinger er blevet publiceret i ,, IBTURundskue", Nr. 3 af 1946. 8 NTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FEDERATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BATIMENT ET BOIS TERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRÄARBETARE- UNIONEM EDENT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND- HOLZARBEITER IBTU's Eksekutive EKSEKUTIVEN Den 13. April 1946 afholdt IBTU's bury ved Guildford( Surrey- England). Eksekutive et Møde i Dalton Hill, Al-( Jvnfr. ,, Rundskue" Nr. 3 af 1946). Eksekutivens Sammensætning Før Kongressen i Lausanne havde vor Eksekutive følgende Sammensætning: LandeGrupper Medlemmer Suppleanter I. II. III. IV. V. VI. Skov- og Savværksgruppen Kasserer John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( København) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Bryssel) R. Arrachard( Paris) Henri Becker( Paris) A. Vuattolo( Zürich) ( Valget udsat) Emil Nyström( Gävle) H. Ringersma( Amsterdam) ( uden Stemmeret) M. Bergseth( Oslo) Jens Jensen( København) J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck( Bryssel) Lucien Labrousse( Paris) L. Saillant( Paris) E. von Ins( Zürich) A. Englund( Gävle) - 9 Paa Kongressen i Lausanne blev vor belgiske Kammerat Is. Smets valgt til anden Sekretær. I September 1946 afgik vor gode Ven Jens Jensen pludselig ved Døden, saa Suppleantpladsen i Gruppe I er aaben. Som Følge af det franske Forbunds Udmeldelse af vor Internationale, kan de franske Repræsentanter ikke længre betragtes som Medlemmer af vor Eksekutive. Gruppe VI( Jugoslavien, Polen, Rumænien og Tsjekkoslovakiet) er endnu ikke besat, idet disse Lande, med Undtagelse af det sidstnævnte, endnu ikke er med i vor Internationale. Paa Lausanne- Kongressen blev Eksekutiven udvidet med en Repræsentant for Malergruppen, nemlig Kammerat Fr. Jensen( København) med Kammerat A. Karlsson( Stockholm) som Suppleant. Den nuværende Sammensætning af Eksekutiven er som følger: LandeGrupper I. II. III. IV. V. VI. Skov- og Savværksgruppen Malergruppen Kasserer Anden Sekretær Medlemmer John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( København) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft ( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Bryssel) A. Vuattolo( Zürich) ( aaben) Emil Nyström( Gävle) Fr. Jensen( København) H. Ringersma( Amsterdam) ( uden Stemmeret) Is. Smets( Bryssel) ( uden Stemmeret) I Beretningsperioden har Eksekutiven haft et Møde i Albury( England) i April 1946 og i Lausanne, lige forinden Suppleanter M. Bergseth( Oslo) ( aaben) J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck( Bryssel) E. von Ins( Zürich) ( aaben) A. Englund( Gävle) A. Karlsson( Stockholm) Kongressen, hvor man kun beskæftigede sig med Kongresforberedelsen. Forretningsudvalget Forretningsudvalgets Sammensætning er stadig den samme, nemlig: R. Coppock( Formand), Emile Gryson,( Næstformand) og J. W. van Achterbergh ( Generalsekretær). I Beretningsperioden har Forretningsudvalget ikke været samlet til Møde. 10 SEKRETARIATET Sekretariatet er endnu en Del tilbage med sit Arbejde. Den ugunstige Situation, som vi var stedet i sidste Aar, da vi skulde genopbygge vor Internationale uden Arkiv, blot ved Hjælp af et Par laante Skriveborde, er bedret noget. Sidste Aars Foraar lykkedes det os at faa en af vore Skrivemaskiner tilbage; den blev fundet af en Montør hos et Firma i Amsterdam. Skrivemaskinen blev officielt givet os tilbage gennem Udvalget til Likvidation af den hollandske Arbejdsfront. Men vedkommende Firma anlagde Sag for at faa Maskinen tilbage, og den 16. December 1946 blev vi dømt til at give Skrivemaskinen tilbage til Firmaet, da det, efter Dommerens Opfattelse, havde købt Maskinen( som var blevet stjaalet af Tyskerne) i god Tro. Paa samme Tid fandt ovennævnte Likvidationsudvalg ud af, at vor anden Skrivemaskine fandtes hos Bagerforbundet, og nu har vi faaet den igen. Det er imidlertid kedeligt, at vi har maattet afgive den første Maskine, da den var forsynet med danske og spanske Typer, som vi har meget Brug for. Ved Hjælp af vor svenske Ven Grewin har vi købt en Skrivemaskine i Sverige. Bygningen, som vort Kontor bor i, tilhører den hollandske Landsorganisation. Da de har. Brug for næsten hele Bygningen, er vi blevet opsagt til Fraflytning, men nu er det lykkedes os at faa ordnet Sagen, saa vi kan blive indtil videre, blot har vi faaet andre Værelser i samme Bygning. Indtil nu har det været umuligt at faa Telefon. Muligvis vil vi dog snart faa en ved Hjælp af den hollandske Landsorganisation, men Sagen er endnu ikke gaaet helt iorden. Det hollandske Socialministerium har draget i Tvivl, hvorvidt vor Generalsekretær er berettiget til officielt at overvære Det internationale Arbejdsbureaus Konferencer og Møder. Sagen blev rejst i November Maaned 1946, da Van Achterbergh skulde til Det Internationale Arbejdsbureaus Møde for Byggefagene i Bryssel, og han havde anmodet Socialministeriet om at bevilge ham et Beløb i belgiske Deviser til Rejsen. Personalet. Vi beklager meget, at vor Hjælpesekretær J. Schuil, som har været virksom i 22 Aar i Den internationale faglige TræindustriCentral, i International arbejder Union og i IBTU, har forladt vort Kontor i Midten af Februar 1946. Han er blevet udnævnt i Det Internationale Arbejdsbureau til Kammerat A. Staals Efterfølger som Leder af Forbindelsestjenesten med Arbejdernes Or-. ganisationer. Den Kendsgerning, at Schuil har faaet Staals Stilling, forsoner os med det Tab, vi har lidt, da han forlod os. Schuils Arbejde er blevet overtaget af Jan Leliveld. Da det paa det Tidspunkt. var umuligt at faa en Medhjælper paa Kontoret, har Kammerat Lelivelds Hustru erklæret sig villig til at komme paa Kontoret i nogen Tid. Efter Lausanne Kongressen. bestod Sekretariatets Personale, foruden af Generalsekretæren, af de to ovennævnte Personer. I September 1946 fik vi en Maskinskriverske, Fru V. HaakmaKirpiö, der behersker det finske Sprog og har Kundskaber i Engelsk, Svensk, Hollandsk og Russisk. Endvidere har vi antaget en ung Medhjælperske Frk. T. Brons. Den 15. September 1946 engagerede vi en svensk Kammerat, Ernst F. Ahlström, forhenværende svensk Oversætter i ITF's Tjeneste, som foruden Svensk har udmærkede Kundskaber i Engelsk, Tysk og Hollandsk, og som kan oversætte fra Fransk. Fru R. Leliveld har forladt vort Kontor den I. Februar 1947 grundet paa Besparelsesforanstaltninger. Sammensætningen af en dygtig Personalestab, der er istand til at udføre den stadig voksende Arbejdsmængde, er en Sag, der bereder os en hel Del Vanskeligheder. 11 Bibliotek og Arkiv. Da Nazisterne tømte vort Kontor i Maj 1940, tog de vort Bibliotek og vort Arkiv med sig. Saavidt vi ved, er vore Ejendele blevet ført til Berlin, og under Verdensfagforbundets Kongres i Paris i 1945 bad vi Kammerat Wassily Kuznetsov, Rusland, om gennem Militærmyndighederne at faa opdaget, hvad der er tilbage af vore Ting. Men vi har aldrig hørt noget om Sagen. Vi er nu ved at genindrette vort Bibliotek. Vi har allerede faaet enkelte Bøger, overvejende Beretninger og andre Fagforeningspublikationer især fra de skandinaviske Lande. Men vi mangler i høj Grad tekniske Bøger. Det er næsten umuligt at faa fat paa saadanne Bøger her. Det vilde glæde ós meget, om vore Venner i de forskellige Lande vilde forsyne os med tekniske Bøger og Brochurer om Emner vedrørende Byggefagene, Træindustrien, Malerfaget og Stenindustrien. Korrespondancen. I 1946 har vi modtaget 722 og udsendt 860 Breve. Desuden har vi udsendt 74 Cirkulærer paa 6 Sprog, ialt 125 Sider. Lausanne Kongressens Beretning og øvrige Bilag talte 196 Sider paa 5 Sprog. Til Bygningskonferencen i Bryssel har vi udsendt en Del Indledninger o.l. paa fire Sprog, som fyldte ialt 284 Sider. Disse Indledninger blev sendt til alle tilsluttede og ikke- tilsluttede Organisationer, der organiserer Bygningsarbejdere Verden over. Tidskrifter Vi modtager nu regelmæssigt ca. 80 Blade og Tidskrifter, overvejende fra de skandinaviske Lande. Før Krigen fik vi mange flere. Vi haaber, at alle Organisationer vil sende os deres Publikationer, da de er af megen Nytte for vort Arbejde. ,, IBTU- Rundskue" OPLYSNINGSTJENESTEN Saasnart de vanskelige Forhold i Holland med Hensyn til Papirfordelingen tillod os at faa trykt et Blad, begyndte vi Udgivelsen af vor ,, IBTU- Rundskue". Vi maa sige, at vi ikke er tilfredse med denne Udgave, naar vi sammenligner den med ,, IBTU- Rundskue" fra Aarene før Krigen. Men vi bør huske paa, at vi ikke altid kan faa opfyldt alle vore Ønsker. I 1946 har vi udsendt 6 Numre, idet det sidste var et Dobbeltnummer. De fleste Numre var illustrerede." IBTU- Rundskue" udsendes paa fire Sprog nemlig paa Engelsk, Dansk, Fransk og Tysk. . Det er vort Haab, at det maa lykkes os i 1947 at gøre" IBTU- Rundskue" bedre i enhver Henseende. Dette vil dog afhænge af vor økonomiske Situation og af Muligheden af at udvide vort Kontor og vort Personale. Pressemeddelelserne. I 1946 har vi udsendt et Nummer af vore Pressemeddelelser. Vi har til Hensigt at udsende Pressemeddelelser saa regelmæssigt som muligt, men det er ligeledes afhængigt af forskellige Ting, bl. a. af vor økonomiske Stilling. 12 DELEGATIONER Forsamlinger Delegerede 1946 Møde i Forhandlungsudvalget med Verdensfagforbundet og IBTU, Paris, den 25. Januar R. Arrachard J. Verdonck J. W. van Achterbergh Norsk Bygningsarbeiderforbunds Kongres Oslo, den 6. Februar og flg. Dage J. W. van Achterbergh Fransk Bygningsarbejderforbunds Kongres Paris, den 5-7. Marts J. W. van Achterbergh Finsk Træindustriarbejderforbunds Kongres Helsingfors, den 23. April og flg. Dage J. W. van Achterbergh Det britiske Bygningsarbejder- Sekretariats Kongres Eastbourne, den 25.- 28. Juni J. W. van Achterbergh Svenska Byggnadsträarbetareförbundets Kongres Stockholm, den 11. August og flg. Dage J. W. van Achterbergh Arbejderforbundet i Luksemburg, Kongres Luksemburg, den 31. August- 2. September Det østrigske Bygnings- of Træindustriarbejderforbunds Kongres Wien, den 20. September og flg. Dage International Stenindustriarbejderforbunds Kongres København, den 25. September Emile Gryson Is. Smets J. W. van Achterbergh Repræsentantskabsmøde i det franske Bygningsog Træindustriarbejderforbund J. W. van Achterbergh Paris, den 30. September- 1. Oktober Svejtsisk Bygnings- og Træindustriarbejderforbunds Kongres Lausanne, den 3.- 6. Oktober J. W. van Achterbergh Det belgiske Bygningsarbejderforbunds Kongres, Bryssel, 23-25 November J. W. v. Achterbergh Møde i Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggefagene, Civilingeniørsvæsenet og Offentlige Arbejder Bryssel, den 25. November- 3. December Verdensfagforbundets Konference med de Int. Fagsekretariater Paris, den 10. og 12. December J. W. van Achterbergh R. Coppock E. Gryson J. W. van Achterbergh 13 Unión General de Trabajadores de España en el Exilio( det spanske Forbund for Arbejdere i Landflygtighed) havde indbudt IBTU til at sende en GæstDelegeret til deres Kongres den 25.29. September i Toulouse( Frankrig). Da vor Generalsekretær var forhindret i at gaa derhen, bad vi A. Vuattolo ( Svejts) om at repræsentere os dér. Han tog imod Indbydelsen, men paa Grund af Vanskeligheder med sit franske Visum var han nødt til at sende Afbud i sidste Øjeblik. Vi maatte saa nøjes med telegrafisk at give Udtryk for vore bedste Ønsker og Hilsener til vore spanske Kammerater. American Federation of Labor's Bygningsarbejder- Afdeling sendte OS en Indbydelse til deres Kongres i Chikago den 2.- 4. Oktober. Da vi modtog denne Indbydelse den 17. September, var det umuligt hverken for vor Formand eller vor Generalsekretær at faa ordnet Rejsen til Amerika. Vi sendte derfor den Tale, som vor Generalsekretær ellers personligt vilde have holdt paa nævnte Kongres. Vi ser ofte af Bladene, at en eller anden tilsluttet Organisation har afholdt Kongres. Det vilde glæde os meget, om vore tilsluttede Organisationer vilde sende os et Par Ord om, naar de afholder Kongres, saaledes at vi i hvert Fald vil være istand til at sende dem en Hilsen. En saadan Hilsen vil bidrage meget til at styrke de internationale Forbindelser. 14 Tilsluttede Organisationer Under Kongresperioden har vore Forbindelser med de tilsluttede Organisationer været meget gode og tilfredsstillende, og det er os en Glæde at bemærke de tilsluttede Organisationers voksende Interesse for de internationale Arbejde. Vi kunde blot ønske, at vore tilsluttede Organisationer vilde forsyne os noget bedre med Oplysninger om deres Organisationsliv med Hensyn til Konferencer og Kongresser, som de afholder, saaledes at vi altid kunde sende dem en Hilsen og paa denne Maade fremme de internationale Solidaritetsfølelser. Den 1. Januar 1946- blot faa Maaneder efter at vor IBTU var blevet genoprettet havde vi 1.074.508 Medlemmer i 68 Organisationer og 15 Lande. Den 1. Januar 1939 havde vi 1.392.947 Medlemmer i 79 Organisationer og 25 Lande. Medlemstallet i vor Internationale er gaaet ned under Krigen. Det samme kan siges om Antallet Organisationer og Lande. Fra Organisationerne i Australien og Ny Zealand, som var tilsluttet os før Krigen, har vi ikke hørt noget. Andre Organisationer, som f. Eks. i Estland, Jugoslavien, Polen, Rumænien osv. eksisterer ikke længre, eller de er reorganiseret og indlemmet i deres Landsorganisation, hvorved de har mistet deres Selvstændighed. Vi har været i Forbindelse med nogle af dem, men de har fortalt os, at de ikke ønsker at tilslutte sig os, medmindre vi er indlemmet i Verdensfagforbundet. I Henhold til de iaar udsendte Spørgeskemaer er Medlemstallet i vor Inter1946 nationale nu 1.096.926 Nogle Organisationer har ikke svaret. Naar vi ansætter deres Medlemstal til at være det samme som Aaret forud, vil vore Organisationers Medlemstal beløbe sig til 1.154.893. Det er sandsynligt, at Tallet ligger højere. Antallet tilsluttede Lande er 14, og vi har 73 Organisationer. Siden den 1. Januar 1946 har vi faaet 15 nye Indmeldelser, der alle paa én nær var fra Skandinavien. Malernes og Stenindustriarbejdernes internationale Organisationer er nu blevet opløst, og de dem tilsluttede Organisationer har nu indmeldt sig hos os. I vor Virksomhedsberetning 1936-38 har vi givet Udtryk for Haabet om, at Murernes Organisationer i Danmark, Norge og Sverige vilde finde tilbage til vor Internationale. De udmeldte sig i 1937 grundet paa forskellige Uoverensstemmelser. Men efter Krigen er de kommet tilbage, og vi er glade ved at se dem igen blandt vore Kammerater. Lad os haabe, at ogsaa vore forhenværende Medlemmer i Australien og Ny Zealand snart maa blive klar over Nødvendigheden af at være internationalt organiseret, og at de atter vil slutte sig til os. Og naar ogsaa vore amerikanske Venner bliver overbevist om, at én stærk Internationale indenfor Bygningsog Træindustrien vil være til Gavn for alle vedkommende Arbejdere, da vil vor Internationale blive et mægtigt Redskab til Forbedring af Arbejdernes Lønninger og Arbejdsbetingelser over hele Verden. Nye Indmeldelser 1/1 Dansk Arbejdsmandsforbund, København. Blikkenslagerforbundet i Danmark, 99 København. Glarmestersvendenes Forbund i 35 Danmark, København. 1946 1/1 Svenska 199 وو Bleck- och Plåtslagareförbundet, Stockholm. Svenska Elektrikerförbundet, Stockholm. Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Stockholm. 99 Malerforbundet i Danmark, København. Murerforbundet i Danmark, Køben99 havn. 29 Svenska Murareförbundet, Stockholm. Svenska Målareförbundet, Stockholm. 15 1946 1/7 Norsk Murerforbund, Oslo. 1947 1/1 Centrale des ouvriers de la pierre de Belgique, Bryssel( Stenarbejdere). 1947 1/1 Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm. دو وو Norsk Stenindustriarbejderforbund, Oslo. Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Göteborg. UDMELDELSE Det franske Bygnings- og Træindustriarbejderforbund har forladt vor Internationale i Oktober 1946. Som allerede meddelt i vor" Rundskue" Nr. 1-2, 1947, havde det franske Forbund indbudt vor Generalsekretær til at Overvære et Repræsentantskabsmøde i Paris den 30. September og 1. Oktober. Paa den sidste Dag gav Kammerat Labrousse en Oversigt over den politiske Situation i Europa og andre Steder samt over Forhandlingerne, der har fundet Sted i vor Eksekutive og paa vor Kongres i Lausanne. Derefter talte vor Generalsekretær om Forhandlingerne mellem Verdensfagforbundet og de Internationale Fagsekretariater og sagde, at han beklagede, at de ikke havde ført til Resultater endnu, men at de vilde blive fortsat i November Maaned( da vi kom hjem, fik vi et Brev, der meddelte os, at Mødet med Verdensfagforbundet var blevet udsat til December). Saa kom Generalsekretæren i det franske Forbund, R. Arrachard og holdt en lang Tale, hvori han beskyldte vor Internationale for at nægte at gaa med til den foreslaaede Indlemmelse i VFF. Han sagde, at hans Forbund ikke var villig til at komme til IBTU's Konference for Byggefagene i Bryssel, saalænge vi ikke var blevet indlemmet i VFF. ,, Vi vil ikke have noget at gøre med en saadan Internationale”, sagde han ,,, og vi vil ikke betale Kontingent til den." Vi har ventet i fem Uger, idet vi troede, at vore franske Kammerater vilde være saa høflige at give os en skriftlig Bekræftelse af deres Beslutning. Men vi ventede forgæves. Saa sendte vi dem et Brev, hvori vi gennemgik hele Sagen, og bad dem om at komme tilbage paa deres Beslutning.( Jvnfr." Rundskue" Nr. 1-2 af 1947). Men vi modtog ikke Svar, hverken paa ovennævnte Brev eller paa det andet, som vi sendte til den franske Organisation med Meddelelse om, at vi, paa Grund af den af Forbundet tagne Beslutning, tog det for givet, at de franske Repræsentanter havde trukket sig tilbage fra vor Eksekutive. Vi beklager meget, at vore franske Kammerater har forladt vor Internationale, men paa den anden Side kan vi ikke godkende, at det franske Forbund fortæller os, hvor Skabet skal staa. At være eller ikke at være, det er Spørgsmaalet. Og vi foretrækker at være, d.v.s. naar Forhandlingerne med Verdensfagforbundet er blevet ført til Ende, ønsker vi, at vore tilsluttede Organisationer afgør, paa demokratisk Maade, om vi skal blive indlemmet i Verdensfagforbundet eller ej. 16 Forbindelser med ikke- tilsluttede Organisationer Amerika Vi er i Forbindelse med flere Organisationer i Amerikas forenede Stater. Flere af dem har besvaret vore Spørgeskemaer og sendt os Oplysninger. En Del af disse Organisationer sender os regelmæssigt deres Fagblade. Som meddelt andetsteds i denne Beretning, har vi ifjor modtaget Indbydelse til at sende en Repræsentant til Kongressen for Bygningsarbejdernes Gruppe i den amerikanske Landsorganisation ( American Federation of Labor). beklagede meget, at vi ikke var istand til at tage til Amerika, fordi vi modtog Indbydelsen for sent. Vi Australien Fra Bygningsarbejdernes Forbund i Australien har vi modtaget et Brev, af hvilket det fremgik, at Tømrerne, Snedkerne og Murerne i Australien nu er organiseret i ovennævnte Forbund. Chili Som Svar paa et Brev, vi skrev til Landsorganisationen i Chili, har vi modtaget Adresserne paa Bygningsarbejdernes Organisationer i dette Land. Vi har straks sendt dem et Brev, men indtil nu har vi ikke modtaget Svar. Italien I et Brev dateret den 6. April 1946 bad det italienske Bygningsarbejderforbund os om at sende dem vore Love, da de ønskede at gaa dem igennem med eventuel Indmeldelse for Øje. Den 19. April svarede vi dem med at give dem alle nødvendige Oplysninger og lovede at sende dem et Eksemplar af vore Love, saasnart vi havde faaet dem trykt igen. Den 27. Maj sendte vi dem et fransk Eksemplar af vore Love. Paa vor Konference for Byggefagene havde vi Fornøjelsen at se Delegation for det italienske Bygningsarbejderforbund. en Kanada Vi er ligeledes i Forbindelse med Bygningsarbejderforbundet i Kanada og haaber, at vore Forbindelser med dette Forbund vil blive udvidet i Aarets Løb. Libanon I et Brev dateret den 15. August 1946 bad Snedkerforbundet i Libanon os om vore Love, idet de muligvis var villige til at indmelde sig i vor Internationale. Den 22. August gav vi dem alle de nødvendige Oplysninger og sendte dem vore Love og Blade. I November fik vi et Brev fra dem med Meddelelse om, at man i Libanon havde vedtaget en Arbejdslov, og at de havde sendt os et Eksemplar af den paa Fransk og paa Arabisk. Vi har indgaaende studeret denne Lov og meddelt dem vor Opfattelse, som de havde bedt om. Vi Artikel har ligeledes skrevet en denne Lov, som er offentliggjort i " Rundskue" Nr. 1-2 af 1947. om Meksiko I Februar 1946 modtog vi et Brev og et Telegram fra de spanske Flygtningers Organisation i Meksiko om nogle spanske Kammerater, der var dømt til Døden af Franco Regimet i Spanien. Da dette var et politisk Spørgsmaal, har vi straks bedt Verdensfagforbundet om at intervenere. Endvidere har vi sendt et Telegram til den spanske Justitsminister og anmodet ham om at benaade disse Kammerater. Vi har aldrig hørt mere om Sagen. Natal Vi har modtaget et Brev dateret den 27. Februar 1946 fra Møbelsnedkernes Forbund i Natal( Afrika) med Meddelelse om, at dette Forbund var villig til at udveksle Oplysninger med os. I Januar 1947 har de sendt os nogle Nigeria Bygningsarbejderforbundet i Overenskomster, idet de har lovet os at sende flere senere. dette Land har sendt os Del Oplysninger den 10. Juli 1946. en 17. Ny Zealand Den eneste Organisation i dette Land, som har besvaret vort Spørgeskema af December 1945, er Blikkenslagernes Forbund i Ny Zealand, en Organisation, der ikke stod tilsluttet os før Krigen. De har sendt os deres Love og andre Publikationer. Rumænien Bygnings- og Træindustriarbejderforbundet i Rumænien har sendt os et Brev med Hilsener og de bedste Ønsker for vor Kongres i Lausanne, idet de beklagede, at de ikke var istand til at deltage. Nylig har de sendt os en Beretning om deres egen Kongres. Spanien Vi er i regelmæssig Forbindelse med Landsorganisationen af spanske Arbejdere i Frankrig( Toulouse). De har sendt en Repræsentant til vor Kongres i Lausanne, og vi modtager regelmæssigt deres Blad. Sydafrika Repræsentanter for Elektrikernes og Møbelsnedkernes Organisationer i Sydafrika har deltaget i vor Konference for Byggefagene i Bryssel. Forbindelser med Landsorganisationer. Vi har tilskrevet flere Landsorganisationer med det Formaal for Øje at faa Adresser paa Bygnings- og Træindustriarbejderorganisationer i flere Lande. Kun enkelte har besvaret vore Forespørgsler. Albanien I dette Land findes der flere Fagforeninger, der tilsammen organiserer over 26.000 Arbejdere. Der findes imidlertid intet Bygnings- eller Træindustriarbejderforbund indtil nu. Indien All- India Trade Union Congress har sendt os en Del Oplysninger, men meddelte os ikke nogen Adresse paa en Organisation indenfor Brancher. vore Irland Den irske Landsorganisation har ligeledes sendt os en Del Oplysninger. Den har ogsaa lovet os at sende vore Spørgeskemaer om Træindustrien videre til vedkommende Organisationer. Vi har anmodet om at faa meddelt Adresserne paa disse Organisationer. Jugoslavien Fra den jugoslaviske Landsorganisation har vi modtaget en Skrivelse, hvori de meddelte os, at Bygnings- og Træindustriarbejderne i dette Land er tilsluttet Verdensfagforbundet gennem deres Landsorganisation. De vil ikke samarbejde med os, saalænge vi ikke er indlemmet i Verdensfagforbundet. Polen Et lignende Brev, som Jugoslaslavien har sendt, fik vi fra Landsorganisationen i Polen. Porto Rico Landsorganisationen i dette Land har meddelt os, at der findes flere Bygnings- og Træindustriarbejderforbund i Porto Rico, men at disse Organisationer ikke har været aktive i de senere Aar, grundet paa den frygtelige Situation i dette Land. De har sendt os en Del Materiale paa Spansk, som vi endnu ikke har faaet bearbejdet, grundet paa Mangel paa Tid og Personale. 18 TYSKLAND Gennem vor Formand, R. Coppock, har vi modtaget et Brev dateret den 26. Juli 1946 og undertegnet af Bebert, Käppler og Wolgast. Dette Brev meddelte os, at de tyske Bygningsarbejdere har begyndt at organisere sig igen. Det er endnu ikke muligt at danne Føderationer eller Landsforbund, men det er kun tilladt at oprette lokale eller i nogle Tilfælde Kredsorganisationer. Forbundet i Hamborg hedder ,, Deutscher Baugewerksbund". Dets Medlemstal er allerede omkring 13.000. Den 16. September modtog vi et personligt Brev fra Käppler. Heri skriver han om de talrige Vanskeligheder, som de har i Tyskland med at genopbygge deres Organisationer. Han beder om moralsk og praktisk Hjælp. Hvis Lederne af det tyske Bygningsarbejderforbund faar international Støtte, vil det opmuntre dem i deres videre Arbejde for Organisationerne. Forbundet har faaet sin Bygning tilbage, men Huset er alvorligt beskadiget. Den 23. Oktober modtog vi et Brev fra N. Bernhard i Berlin, dateret den 3. Oktober 1946. Vi fik dette Brev gennem Hans Gottfrucht i London. Han meddeler os, at de allerede i 1945, fem eller seks Uger efter Tysklands Kapitulation, har begyndt at genoprette Bygningsarbejdernes Forbund i Berlin sammen med Kommunisterne. I Berlin bestaar Forbundet af 20 Afdelinger, svarende til Distrikterne i Berlin. Forretningsudvalget bestaar af 11 Medlemmer, som alle er fast ansatte. Desuden findes der fire fast ansatte Sekretærer. Hovedbestyrelsen bestaar af 35 Medlemmer. I den russiske Zone af Tyskland findes der en Organisation for hele Zonen, i hvilken alle lokale, Kreds- og Provinsorganisationer er blevet indlemmet. Hovedbestyrelsen for denne Organisation bestaar af 45 Medlemmer. Bygningsarbejdernes Industriforbund it den russiske Zone tæller 250.000 Medlemmer. Forbundet arbejder godt og har allerede opnaaet flere Forbedringer for Medlemmerne. Det har været yderst vanskeligt at komme i regelmæssig Forbindelse med de tyske Organisationer. De fleste af vore Breve kom tilbage, fordi Censuren kun tillod Meddelelser af personlig Art. Men nylig er Forbindelsen med Tyskland blevet noget bedre, og vi kan nu faa Lov at sende vor" Rundskue" som Brev. Vi har ogsaa faaet en Indbydelse til at overvære en Kongres af en tysk Fagforening i Regensburg( Bayern), men vi beklager, at vi ikke var istand til at gaa derhen, da vi modtog Indbydelsen for sent, og det var umuligt at faa Rejsetilladelsen paa saa kort Tid. Vor Formand og vor Generalsekretær har forsøgt at faa en Indrejsetilladelse for at besøge de tyske Fagforeninger, men denne blev nægtet. Om muligt vil vi gaa derhen i Foraaret 1947. 19 Forbindelser med andre andre Internationale Organisationer Vi og Verdensfagforbundet I vor forrige Beretning har vi givet en omfattende Oversigt over de stedfundne Forhandlinger mellem Verdensfagforbundet og de internationale Fagsekretariater. Efter Kongressen i Paris i Oktober 1945, hvor det blev besluttet at oprette Verdensfagforbundet, har der været ført Forhandlinger mellem VFF og de enkelte internationale Fagsekretariater om deres Indlemmelse i VFF. Denne Indlemmelse er blevet drøftet paa Kongressen i Paris, og man enedes om følgende Beslutning: ,, Det paalægges Eksekutiven i Fællesskab med de Internationale faglige Sekretariater at udarbejde Bestemmelser, der regulerer Forholdet mellem Verdensfagforbundet og de i Pgf. 13 paatænkte Fagsektioner. ,, Endvidere skal Eksekutiven opfordre hvert Internationale faglige Sekretariat til at forelægge den Udkastet til Love, der skal retlede Virksomheden af den faglige Afdeling, der eventuelt kommer til at overtage dets Funktioner. Disse Lovudkast skal danne Grundlaget for Forhandlingerne, der kommer til at finde Sted mellem de forskellige IFS og VFF med Henblik paa førstnævntes Indlemmelse som Afdelinger i VFF. Indtil disse Forhandlinger har fundet sted, og Lovene er blevet godkendt, skal VFF ikke sætte nogen Hindringer i Vejen for en fortsat Virksomhed af de Internationale faglige Sekretariater." Tillæg til Pgf. 13 af V.F.F.'s Love Den 18. Januar 1946 sendte vi vore Love med Udkast til Ændringer og et Budget for vor Internationale til Paris, saaledes som Schevenels havde anmodet os om. Da vi kom til Paris den 24. Januar 1946, havde vi et Møde med VFF, hvor syv Punkter, meddelt os paa Forhaand af VFF, blev drøftet.( Jvnfr. forrige Beretning). Skønt man havde meddelt os, at der vilde 20 blive afholdt flere Forhandlinger, modtog vi et Brev den 28. Februar 1946, der meddelte os, at der ikke var mere at drøfte. Vi havde tænkt os at holde vor ordinære Kongres, den første efter Krigen, i Somren 1946. Denne Kongres skulde have været fulgt af en Konference, indkaldt af VFF og IBTU i Fællesskab, hvor man vilde tage Beslutning om IBTU's Indlemmelse i VFF som sidstnævntes Fagafdeling. Paa Eksekutivemødet i Albury den 13. April 1946 blev Sagen udførligt drøftet. Da vi slet ikke kunde godkende VFF's Forslag til Lovene, besluttedes det at afholde vor Kongres, men at udsætte Konferencen, indtil vi havde opnaaet fuld Enighed. Dette blev meddelt VFF i et Brev dateret den 18. April 1946( jvnfr. Beretningen til Kongressen i Lausanne). Paa vor Kongres i Lausanne i Juni 1946 blev Sagen udførligt drøftet. Kammerat Labrousse fra det franske Bygnings- og Træindustriarbejderforbund holdt en lang og ordrig Tale om den verdenspolitiske Situation og ogsaa om Indlemmelsen. Til sidst anbefalede han Vedtagelsen af en fransk Resolution, der forlangte uopholdelig Indlemmelse i, VerDiskussionen densfagforbundet. Efter blev den franske Resolution forkastet, medens den af IBTU's Eksekutive stillede Resolution blev vedtaget i følgende Ordlyd: ,, International Bygnings- og Træindustriarbejder- Unions Kongres, samlet til Møde i Lausanne,( Svejts), den 6. og 7. Juni 1946, erklærer sig indforstaaet med Princippet om I.B.T.U.'s Indlemmelse i V.F.F. og paalægger Eksekutiven at fortsætte Forhandlingerne med V.F.F.'s Bestyrelse med det Formaal at sikre akceptable Betingelser. Saadanne Forhandlinger med V.F.F.'s Bestyrelse skal finde Sted inden den 31. Oktober 1946, og der skal aflægges Beretning om den paa en ny I.B.T.U.- Kongres." I Juli 1946 modtog vi et Cirkulære fra Verdenstagforbundet, hvori man meddelte os, at VFF's Eksekutive paa sit Møde i Moskva den 22.- 26. Juni 1946 havde været ude af Stand til at vedtage de endelige Forslag til Reglerne( foreslaaet af VFF selv). Det havde vist sig, at nogle Paragrafer krævede yderligere Rettelser med Medvirkning af de betreffende Parter. Det blev derfor besluttet, at indkalde til et Møde i Paris saa snart som muligt med Deltagelse af hele VFF's Eksekutive, tre Repræsentanter for hvert af de vigtigste Fagsekretariater( hvoriblandt IBTU), seks Delegerede for de russiske Fagorganisationer og seks Delegerede for den amerikanske CIO. Den 30. August modtog vi en ny Rundskrivelse dateret den 20. August, hvori man indkaldte til Møde i Paris den 26.- 28. November 1946. Istedet for tre Repræsentanter for de vigtigste Fagsekretariater, indbød man nu tre Repræsentanter for alle de bestaaende Fagsekretariater. Dagsordenen indeholdt kun ét Punkt:" Undersøgelse af de almindelige Regler anvendelig paa de Internationale Fagafdelinger i Verdensfagforbundet". Senere modtog vi en anden Rundskrivelse, der meddelte os, at Konferencen var blevet udsat til den 10.- 12. December. Konferencen mellem Verdensfagforbundet og de internationale Fagsekretariater aabnede den 10. December. CIO havde meddelt, at de ikke saa sig istand til at sende en Delegation paa seks Mand. Den russiske Delegation ankom først i Slutningen af anden Dags Møde, fordi en Snestorm havde holdt dem tilbage i Moskva. Kammerat Deakon( England) var Dirigent. I sin Aabningstale indtog han det Standpunkt, at Fagsekretariaterne nu havde Lejlighed til at give deres Mening tilkende om Reglerne vedrørende Indlemmelsen. VFF's Eksekutive skulde saa afgøre, om man kunde holde Regning med de udtalte Meninger. Han mente, at der var en Mulighed for, at Fagsekretariaterne indtil videre kunde blive, hvor de var. Fagsekretariaternes økonomiske Selvstændighed vilde blive saa stor som muligt, og de vilde faa Lov til at vælge deres egen Sekretær. Efter denne Tale var der en meget stor Diskussion, hvis Resultat var, at saa godt som alle internationale Fagsekretariater kom med de samme Indvendinger, som ogsaa er blevet udtalt af vor Eksekutive og af vor Kongres. Nogle franske Delegerede dannede en Undtagelse paa denne Regel, idet de forsvarede en betingelsesløs Indlemmelse, hovedsageligt af Hensyn til Arbejdernes Enhed. at Det blev foreslaaet af flere Talere at danne et Forhandlingsudvalg. Denne Diskussion tog halvanden Dag. VFF's Eksekutive havde meddelt komme med Forslag ved Slutningen af første Dags Møde, men ved Aabningen af anden Dags Møde sagde de, at de ikke kunde stille noget Forslag, fordi den russiske Delegation endnu ikke var ankommet. Anden Dags Eftermiddag drøftede Konferencen Reglernes Paragrafer enkeltvis. De to første Paragrafer gav ikke Anledning til megen Diskussion. Prf. 3 affødte derimod en stor Debat. Grunden hertil var et Forslag af Fagsekretariaterne om at tage det første Stykke ud af vedkommende Paragraf( som handlede om Fagsekretariaternes Kompetence) og kun at bibeholde andet Stykke, hvori det erklæredes, at Aktioner paa det politiske Omraade, ikke hørte med til Fagsekretariaternes Virkefelt. Der var flere Fagsekretariater, der ikke kunde gaa med hertil, da den faglige Virksomhed meget ofte er direkte knyttet til politiske Betingelser og Forholdsregler, saaledes at det ikke er muligt at beslutte, at Fagsekretariaterne ikke maa beskæftige sig med politiske Spørgsmaal. Særligt Repræsentanten for Transportarbejdernes Internationale( ITF), J. Oldenbroek, kom med slaaende Eksempler paa denne Opfattelse. Konferencen tog ingen Beslutning i denne Sag. Da man drøftede Pgf. 4, bemærkede en Repræsentant for Tjenestemændenes Internationale, at en Diskussion af denne 21 - - Paragraf den handlede om Stedet, hvor Fagsekretariaterne skulde have Sæde vilde føre til en Gentagelse af den nylig sluttede Diskussion. Efter hans Mening vilde det være meget bedre først at høre den russiske Delegations Mening herom. Den var imidlertid kommet tilstede. Tarasov gav derefter en Forklaring paa det russiske Standpunkt med Henblik paa Fagsekretariaterne. Foreløbigt vilde det kun være nødvendigt at indlemme Transport-, Metal-, Beklædnings- og Minearbejdernes internationale Fagsekretariater. Det økonomiske Spørgsmaal kunde løses paa en saadan Maade, at der skulde udarbejdes et Budget for det første Aar, og at VFF skulde betale Omkostningerne. Ekstra Kontingenter vilde ikke blive tilladt. Men hvis Fagsekretariaterne blev ved at staa udenfor Verdensfagforbundet, var det, efter hans Mening, bedre at standse Diskussionen. Han mente ikke, at de internationale Fagsekretariater skulde have deres egen Bestyrelse eller skulde afholde egne Konferencer. Praktisk Arbejde var nødvendigt. Verdensfagforbundets Stiftelseskongres var gaaet med til alt, og det var ikke muligt at ændre denne Kendsgerning. En af Repræsentanterne for CIO, som havde Sæde i VFF's Eksekutive, Rosenboom, indskrænkede sig til at tale om Ønskeligheden af en Enhed blandt Arbejderne. Den nu følgende Diskussion tog Stilling til den russiske Delegations Standpunkt. Coppock understregede, at det ikke var rigtigt, naar det blev sagt, at VFF's Stiftelseskongres allerede havde fastsat Fagsekretariaternes Stilling. Kongressen havde derimod absolut besluttet, at Reglerne for Indlemmelsen af Sekretariaterne i Verdensfagforbundet skulde fastsættes" efter Drøftelse og i Overensstemmelse" med Fagsekretariaterne. Han kunde slet ikke forstaa, hvorfor Fagsekretariaterne ikke skulde have samme Selvstyre som Landsorganisationerne. Efter denne Diskussion fik Fagsekretariaterne Lejlighed til at konferere sam22 men og til at vælge et Udvalg til Forhandlinger med Verdensfagforbundet. Paa Forslag af Fagsekretariaterne besluttedes det at vælge otte Medlemmer istedet for seks, som oprindeligt foreslaaet. Blandt Kandidaterne var en russiske Delegeret. Forsamlingen pointerede, at de ikke kunde gaa med hertil, fordi Rusland og de amerikanske CIO- Organisationer staar udenfor Fagsekretariaterne. Som Følge heraf blev det besluttet, at VFF skulde tilføje en Repræsentant for Rusland og en for CIO til OtteMandsudvalget. Inden man skred til Afstemning protesterede VFF's Generalsekretær imod Fremgangsmaaden og erklærede, at han forbeholdt sig selv al Handlefrihed. Til Repræsentanter for Fagsekretariaterne i Udvalget valgtes; Delattre, Ilg Coppock, Oldenbroek, Stott, Bolle, Chester og Spiekman. I Forbindelse med, at de flest mulige Lande skulde være repræsenteret i Udvalget, trak Van Achterbergh sig tilbage til Fordel for Coppock. Vi skal nu vente paa dette Udvalgs Resultater. I Mellemtiden vil de internationale Fagsekretariater fortsætte deres Aktivitet og forsøge at fremme de internationale Forbindelse saa godt de kan. Det skal bemærkes, at Forholdet mellem Verdensfagforbundet og de internationale Fagsekretariater er meget utilfredsstillende. Der er slet ingen Kontakt imellem dem. I Aarene Aarene før Krigen fandtes der temmelig stærke Forbindelser mellem Den internationale faglige Central og Sekretariaterne, som var meget nyttig for begge Parter. Men nu er det umuligt at tale om et godt Samarbejde. Tværtimod, vi bør tale om et direkte Modarbejde, naar vi tænker paa den Holdning, som den franske Fagbevægelse indtager, og den umotiverede Nægtelse af flere Fagforeninger til at arbejde sammen med de internationale Fagsekretariater. Dette Modarbejde er absolut i Modsætning til Beslutningerne paa Kongressen i Paris, hvor Verdensfagforbundet blev oprettet. Vi kan kun beklage denne Holdning. Typerende for denne Holdning er følgende Tilfælde: I Oktober 1946 modtog vi Meddelelse fra Østrig om at der var blevet afholdt et Møde paa Søndag den 22. September 1946 paa Kontoret af det kommunistiske Partis Hovedbestyrelse i Wien. Vor østrigske Organisation kongresserede paa samme Tid. De kommunistiske Deltagere i denne Kongres det var en 30 Stykker samt Repræsentanterne for Jugoslavien, Ungarn og Frankrig deltog i Mødet den 22. September. Paa dette Møde udtalte Kammerat Lucien Labrousse som paa det Tidspunkt endnu var Suppleant i IBTU's - - - Bestyrelse at Bygnings- og Træindustriearbejdernes Internationale betingelsesløst maatte akceptere Verdensfagforbundets Forslag, og at Indlemmelsen hurtigst muligt skulde finde Sted. Sædet for den internationale Afdeling skulde være i Paris, og en Franskmand og en Kommunist skulde paatage sig Ledelsen. Det er klart, at de internationale Fagsekretariaters Virksomhed lider under saadanne Forhold, men selvfølgelig vil de fortsætte deres nyttige og nødvendige Arbejde saa energisk som muligt. 23 Det Internationale Arbejdsbureau Efter at Fjendtlighederne var ophørt, har Det internationale Arbejdsbureau oprettet flere Industriudvalg, bl.a. et for Byggefagene. Disse Udvalg undersøger Arbejdsbetingelserne og andre Forhold i vedkommende Industri i alle Verdens Lande. Indtil nu havde vi ikke et saadant Udvalg for Skovbruget og Træindustrien, skønt vi var overbevist om, at vi ikke kunde undvære det, da Træindustrien er meget vigtig. Af denne Grund har vi henvendt os til Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad den 6. Januar 1947 og sendt dem et Brev af følgende Ordlyd: Amsterdam, den 6. Januar 1947. Til Forvaltningsraadet for Det internationale Arbejdsbureau. Montreal. I et Memorandum til Det internationale Arbejdsbureau af 6. Januar 1938 har vi henledt Deres Opmærksomhed paa Nødvendigheden af Arbejdernes Beskyttelse i Skov- og Træindustrierne. Paa sit Møde af 1938 har den internationale Arbejdskonference taget en Beslutning om den Del af Skovindustrien der behandler Træ som Raamaterial. Denne Resolution er blevet vedtaget i følgende Ordlyd: " Da Skovbruget i det økonomiske Liv i talrige Lande og Omraader i hele Verden tilkommer en væsentlig om ikke afgørende Betydning; Da den voksende Betydning af Træ som Raamateriale for at tilfredsstille væsentlige Behov af Menneskeheden stiller Skovbrugets Opgaver stadig mere i Forgrunden; Da de Millioner af Arbejdstagere i Skovbruget, som i Træproduktionens Lande danner en særlig Arbejdstagergruppe, ikke maa narres for deres Andel i det sociale og industrielle Fremskridt, som retmæssigt tillkommer dem; Da Arbejdspladsernes fjerne Beliggenhed, Indflydelsen af Vejrliget, den forhøjede Risiko for Ulykker under Udøvelsen af deres Profession for disse Ar24 bejdstagere medfører svære Arbejdsbetingelser og særlige Farer som dog kan bekæmpes gennem planmæssige Foranstaltninger; Anmoder Konferencen Forvaltningsraadet, om det ikke turde være formaalstjenligt; Snarest muligt af paalægge Det internationale Arbejdsbureau at gennemføre en hele Verden omfattende Undersøgelse af Levefoden og Arbejdsbetingelserne for de med Produktion af Træ som Raamateriale beskæftigede Arbejdstagere; Om muligt i Form af Konventioner og Henstillinger at træffe Foranstaltninger, der er egnet til at forbedre Arbejdstagernes Stilling i Skovbruget, især med Hensyn til de paa Arbejdspladsen ydede Kost og Logisforhold, de almindelige Sundhedsforhold, Erhvervssygdommene, Forebyggelsen af Ulykkestilfælde og af Arbejdsgivernes Forhandling af Varer, samt Lønningerne og Arbejdstiden; At oprette et permanent Udvalg for Arbejdstagerne i Skovbruget. I dette Udvalg skulde Repræsentanter for Forvaltningsraadets tre Grupper, Repræsentanter for vedkomende internationale Forbund og andre sagkyndige have Sæde, og Udvalget kunde have en raadgivende Funktion ved den internationale Arbejdsorganisations Undersøgelse af socialpolitiske Spørgsmaal." Som Følge af den anden Verdenskrigs Udbrud fik denne Resolution af Det internationale Arbejdsbureau ikke nogen praktisk Virkning. Men Grundene, der førte til denne Resolutions Vedtagelse findes stadig. Det kan endda formodes, at Farerne for Arbejderne er blevet endnu værre som Følge af det tiltagende mekaniske Arbejde indenfor Træindustrien. Imidlertid har Deres Bureau besluttet at nedsætte Industriudvalg for flere Industrier: disse Udvalg har en langt bredere Opgave end det i ovenstaaende Reso lution af den internationale Arbejdskonference omtalte Udvalg. Og netop denne bredere Opgave, som disse Industriudvalg har faaet paalagt, gør det ønskeligt, at der snarest muligt bliver nedsat et Industriudvalg for Skovbruget og der dermed beslægtede Industrier. Træproduktionen er overalt i Interessens Midtpunkt, og det store Antal dermed forbundne Problemer er en uudtømmelig Kilde baade i Fagpressen og i andre Tidskrifter. Denne Industris Fremtid kræver ogsaa almindelig Opmærksomhed, og Antallet Vanskeligheder, der opstaar paa dette Omraade, er saa stort, at det er absolut nødvendigt snarest muligt at faa en rigtig Opfattelse af Situationen og at tage eller anbefale de rigtige Forholdsregler. Af den Grund anmoder vi Dem snarest belejligt at nedsætte et Industriudvalg for denne Del af Skovindustrien. For saa vidt de træbearbejdende Industrier ikke falder ind under Bygningsindustrien, vilde et Industriudvalg ogsaa være ønskeligt for dem. om I det overfor omtalte Memorandum til Deres Bureau har vi allerede mindet om den store Procentsats Ulykkestilfælde blandt disse Industriers Arbejdere. For denne Del af Træindustrien gælder jo ogsaa, at Antallet Problemer af mere almindelig Interesse er voksende. Især Konkurrencen er ved at rejse et stadig stigende Antal Problemer, som skal drøftes internationalt. Udførslen fra flere Lande af Møbler, af Husdele og ligeledes af Montagehuse er i Stigning, og denne Kendsgerning rejser Spørgsmaal, der vil faa Følger, navnlig for Arbejdsbetingelserne, der bliver et Resultat af den forventede Konkurrence. Manglen paa tilstrækkeligt og anvendeligt Træ er ligeledes brændende aktuel i denne Gren af Træindustrien. Det forekommer os nødvendigt, at der nedsættes et Industriudvalg for Træbearbejdelsesindustrien.. I Forbindelse med den mægtige Opgave, der paahviler Industriudvalget, turde det være rigtigt at tage under Overvejelse, om man ikke kunde nøjes med ét Udvalg for baade Skovbruget og Træindustrien. Det er sandt, at Virkeomraadet paa denne Maade bliver betydeligt udvidet for et saadant Udvalg, men det vilde gøre det muligt i en nær Fremtid at beskæftige sig med tvingende nødvendige Opgaver, der angaar begge Grupperne. Erfaringen vil lære os, om det er ønskeligt at splitte et saadant Udvalg senerehen. Vi tillader os at anbefale dette Forslag til Deres behagelige Overvejelse for at undgaa, at man kommer til at træffe et Valg, ifald Deres Bureau ikke skulde være istand til at imødekomme vor Anmodning om at nedsætte to Udvalg. Vi har den Ere at forblive, ærbødigst. for International Bygnings- og Træindustriarbejder- Union ( sign.) J. W. van Achterbergh Generalsekretær. Vi imødeser nu Resultatet af dette Brev. Vi ved, at det vil komme til Behandling paa det kommende Møde af Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad, og det er vort inderlige Haab, at det maa lykkes os at faa Det internationale Arbejdsbureau til at oprette mindst ét Udvalg for Skovbruget og Træindustrien. Endvidere har vi sendt følgende Brev til Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad vedrørende vor Repræsentation i Det internationale Arbejdsbureaus Development Committee( Udvalg for Offentlige Arbejder). Amsterdam, den 6. Januar 1947. Til Forvaltningsraadet for Det Internationale Arbejdsbureau, Montreal. " Vi har den Ere at meddele Dem, at Konferencen for Bygningsarbejdernes Organisationer, afholdt i Bryssel den 19. til 23. November 1946, énstemmigt har vedtaget følgende Resolution: ,, International Development Committee" ( Internationalt Udvalg for Offentlige Arbejder) 25 Konferencen for Bygningsarbejderorgasationer, afholdt i Bryssel den 19. til 23. November 1946, - har taget til Efterretning, at International Bygnings- og TræindustriarbejderUnion ikke længre er repræsenteret i International Development Committee en Fortsættelse af Udvalget for Offentlige Arbejder( Henstillingen af 1937 om Offentlige Arbejder)- og beklager meget, at de i International Bygnings- og Træindustriarbejder- Unionen organiserede Bygningsarbejderforbund ikke har faaet tildelt nogen Indflydelse i dette Udvalg. Konferencen pointerer, at de om denne Sag tagne Beslutninger vedrører Interesserne af baade Bygningsindustrien og Bygningsarbejderne i mange Henseender. Problemet om den fulde Beskæftigelse kan kun løses paa den rigtige Maade, naar der finder direkte Drøftelser Stcd paa det Omraade, paa hvilket international Development Committee skal virke. Af denne Grund fastholder Konferencen Kravet om, at Det internationale Atbejdsbureau træffer de nødvendige I'ranstaltninger for at opnaa, at den internationale Repræsentation af Bygningsarbejdernes Organisationer kommer til at deltage fuldtud i International Development Committee's Arbejde." Ærbødigst For International Bygnings- og Træindustriarbejder- Union ( sign.) J. W. van Achterbergh, Generalsekretær. Hertil har vi modtaget Svaret, at en Repræsentant for vor Internationale har Lov til at overvære Møderne i dette Udvalg som Tilhører altsaa uden Stemmeret. - 26 I Det Internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggefagene, Civilingeniörsvæsenet og Offentlige Arbejder Virksomhedsberetningen, der blev forelagt vor Kongres i Lausanne, har vi meddelt, at Det internationale Arbejdsbureau havde nedsat et Udvalg for Byggefagene, Civilingeniørsvæsenet og offentlige Arbejder. Dette Udvalg afholdt sit første Møde i Bryssel fra den 25. November til den 3. December 1946. 19 Lande var repræsenterede ved ca. 130 Delegerede. Konferencens Hovedformaal var at planlægge Arbejdet, der skulde udføres; en velforsynet Dagsorden, som indeholdt et stort Antal meget vigtige Problemer, som er blevet rejst i Byggefagene, blev forelagt Konferencen. IBTU havde udarbejdet flere Resolutioner og forelagt dem for Arbejdergruppen. Det viste sig under Diskussionen, at de franske Delegerede ikke vilde støtte dem, og af denne Grund blev Resolutionerne forvandlet til Erklæringer. De franske Delegerede Holdning var fuldkommen uforstaaelig, da de i Arbejdergruppens Møde ikke havde modsat sig, at IBTU's Generalsekretær, som var blevet valgt til Arbejdergruppens Sekretær, blev paalagt at fremsætte nogle Resolutioner. Ogsaa i anden Henseende var den Holdning, som Repræsentanterne for det franske Bygningsarbejderforbund indtog helt uforstaaeligt. Da man drøftede Resolutionen om 40 Timersugen i Plenarmødet, foreslog de franske Delegerede at tage de to Overvejelser, der forlangte en snarlig Behandling af Sagen, ud af Resolutionen. Dette Forslag skabte Forvirring i Arbejdergruppen, og nogle af de mest reaktionære Repræsentanter for Arbejdsgiverne benyttede sig af denne Lejlighed til at svække Resolutionen. Som Følge heraf blev begge Overvejelser taget ud af Resolutionen med 30 Stemmer mod 28! Arbejdsgivergruppen havde forelagt syv Resolutioner. Tre Underudvalg, der var nedsat af Konferencen, udarbejdede disse Resolutioner og Erklæringer sammen til Resolutionsudkast, der, efter nogle Ændringer, blev vedtaget til Behandling paa den kommende internationale Arbejdskonference i Genève. Disse Resolutionsudkast havde følgende Ordlyd: Udkast til Erklæring om Produktions- og Genopbygningsproblemerne i Byggefagene Den internationale Arbejdsorganisations Udvalg for Byggefagene, Civilingeniørsvæsenet og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til 3. December 1946, har hørt Opfattelserne af Regerings-, Arbejdsgiver- og Arbejdermedlemmerne af de 19 paa dette sit første Møde repræsenterede Lande. Det fremgaar tydeligt af Drøftelsen af den internationale Situation, der er behandlet, at Opførelsen af faste Bygninger af alle Slags, Udførelsen af offentlige Arbejder og Vedligeholdelsen af Bygninger og Civilingeniørsarbejder er af primær og tvingende Nødvendighed for Øjeblikket, og dette gælder for alle Lande. Efter de lange og alvorlige Prøvelser, som Nationerne har gaaet igennem under hele Krigen, bliver det fornuftige i Den internationale Arbejdsorganisations Formaal mere og mere tydeligt, især naar den forsøger at opnaa Levebetingelser, under hvilke Nationerne kan samarbejde i Fred og nyde Frugterne af deres Arbejde i hvert eneste Land i Verden. Fra et internationalt, Standpunkt maa Genopbygningen ikke blot betragtes paa Baggrund af den Opgave, som de forskellige Lande hver for sig er stillet overfor, men den maa betragtes som en fælles Opgave for alle Nationer. Det er derfor rigtigt, at de bør begunstige alle økonomiske, finansielle eller politiske Foranstaltninger, der vil lette Adgangen til 27 Raamaterialer for saadanne Lande, der har størst Brug for dem, og som mangler dem. Besiddelsen af de vigtigste Varer saavel som af Forbrugsvarer bestemmer det materielle Velvære af Folkeslag og Nationer. Af den Grund føler Bygningsindustrien i denne Tid af Mangel paa alle Slags Bygninger, at den har et stort Ansvar. Ansvaret, det hviler paa Bygningsindustrien, er fælles for Arbejdsgiverne, Arbejderne og Regeringerne. For at aflaste dette Ansvar er det nødvendigt, at alle mulige Midler bliver anvendt for at forhøje Industriens Ydeevne, dens Produktion og dens Arbejdstempo. Efter at have raadslaaet om Sagen mener Udvalget, at der er fem Hovedproblemer vedrørende Produktion og Genopbygning, som Regeringerne, Arbejdsgiverne og Arbejderne ved Hjælp af Den internationale Arbejdsorganisation skulde bestræbe sig for at løse, nemlig: a) Program, b) Produktion, c) Genopbygningsproblemer. d) Rekrutering og faglig Uddannelse af Arbejdskræfter, e) Stabilisering af Beskæftigelsen. I. Udkast til Resolution om Arbejdsprogrammer i Bygningsindustrien. A. Under Hensyntagen til den voldsomme Mangel paa Boliger i mange Lande, der har sin Oprindelse i Ødelæggelser som Følge af Krigen og i Standsningen af Nybygninger i flere Aar, Da i mange Lande faste Bygninger, Landeveje, Jernbaner og Civilingeniørsarbejder ogsaa har lidt Slitage af al Art, Mener Udvalget det tvingende og bydende nødvendigt at bøde paa denne Situation saa hurtigt som vel muligt. B. Derfor retter Udvalget et indtrængende Opraab til alle Arbejdsgivere og til alle Arbejdere i alle Lande for at gøre de højeste personlige og kollektive Anstrængelser med dette Formaal for Øje og at søge at udfolde alle Metoder, der er egnede til at sikre den højeste Pro28 duktivitet af alle dem, der, ligegyldig i hvilken Stilling, er med i eller arbejder for Bygningsindustrien. C. Udvalget retter et lignende Opraab til Regeringerne for at stimulere og vedligeholde Industriens Anstrængelser ved at fremsætte Arbejdsprogrammer, der skal dække over en tilstrækkelig lang Periode under Forudsætning af en aarlig Revidering. Det mener, at Regeringerne, under Forberedelsen og Udførelsen af saadanne Programmer, skulde raadføre sig med Repræsentanter for vedkommende Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationer. II. Udkast til Resolution om Produktionen i Byggefagene. A. Idet Udvalget erkender, at Metoderne af Massaproduktion, der er egnede til de moderne Fabriksindustrier, kun kan finde begrænset Anvendelse i Forholdene indenfor Byggefagene; Anbefaler Udvalget, at man ikke undlader nogen Midler for at forøge Produktionen i Industrien ved Anvendelsen af nye tekniske Metoder inklusive andre Materialer og moderne mekaniske Indretninger, og indbyder Bureauet til at undersøge de i de forskellige Lande anvendte Metoder til Forøgelse af Produktiviteten og den individuelle Produktion. B. Udvalget pointerer de betydelige Fordele, der kan sikres indenfor Byggefagene ved en Standardisering af Bestanddele, der anvendes ved Bygning og ved Forberedelsen af Arbejdsmetoder for at lette og fremskynde Udførelsen af de store Byggeprogrammer, der for Tiden foretages i de fleste Lande, og Indbyder Regeringerne til at anmode deres forskellige Ministerier og underordnede Tjenester til at give Eksemplet og tilskynde Benyttelsen af Standardiseringsregler og Arbejdsmetoder. III. Udkast til Resolution om Genopbygningsproblemerne. A. Efter at have hørt de af Repræsentanterne for de forskellige Regeringer fremsatte Erklæringer, noterer Udvalget, at det almindelige Problem af Genop bygningen har mange Sider, men kan deles i to Hoveddele: a) individuelle Behov( Boliger) og b) almindelige Behov( Industribygninger og offentlige Arbejder). Udvalget mener, at Behovene skulde klassificeres efter den paatrængende Nødvendighed, der varierer i de forskellige Lande, og at Regeringerne skal afgøre, i hvilken Rækkefølge Nødvendigheden af de Arbejder, der skal udføres, skal ske. B. For ikke at opholde Opførelsen af Boliger, henleder Udvalget Regeringernes og Myndighedernes Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at sikre, at alle Planer, Tegninger og Specificeringer af Tjenesteveje, Kloaker, Vand, Gas og Elektricitet, der er nødvendige i denne Forbindelse, udføres snarest muligt. Endvidere henleder det Opmærksomheden paa Forskelligartetheden og Betydningen af det forberedende Arbejde, der er nødvendig før Genopbygningen af Arbejder saasom Dokker, Havne, Jernbaner, Kanaler, Landeveje, Broer, osv. kan begynde. C. Idet man anerkender, at den økonomiske Udførelse af saadanne Arbejder for en betydelig Del afhænger af Anvende!- sen af svære mekaniske Anlæg, opfordrer Udvalget alle Regeringer, Arbejdsgivere. og Arbejdere til at lægge egnede Planer for en hurtig Fremstilling af mekaniske Anlæg samt af disses Cirkulation i de forskellige Lande, hvor Situationen paakræver deres Anvendelse. Efter at have paahørt Repræsentanterne for de forskellige Nationer bemærker Udvalget, at der er Mangel paa Byggematerialer og mekanisk Udstyr i mange Lande, hvorimod i mange andre Lande, nogle af disse Materialer og af dette Udstyr snart vil være disponibel til Eksport. Det bør anbefales til alle Regeringer, at planlagte Programmer for Produktionen af Materialer og Udstyr betragtes som i en afgørende Faktor Genopbygningen, og at enhver Anstrængelse gøres for at sikre, at Industrierne, der fremstiller Materialer og Udstyr, er tilstrækkeligt forsynet med Arbejdskræfter. D. Udvalget mener, at det er nødvendigt at lede Verdenshandlen ind i en rigtig Retning for at sikre en bedre Fordeling af de for Byggefagene nødvendige Faktorer, som vilde blive reflekteret i lavere Omkostninger og højere Leveniveau og indbyder Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad til at henlede de internationale Organisationers Opmærksomhed paa disse Kendsgerninger. Af Hensyn til den tvingende Nødvendighed af Bygge- og Civilingeniørsarbejder foreslaas det, at man i hver udtænkt Plan skænker særlig Opmærksomhed til en Tilsidesættelse, ved alle de med Forholdene forenelige Midler, af enhver Vanskelighed, der for Tiden indskrænker den internationale Handel i disse særlige Varer, uden dog at skade de nationale Markeder. E. Med Henblik paa at hjælpe de nationale Byggefag indbyder Udvalget Det internationale Arbejdsbureau til, i Samarbejde med de kompetente internationale Organisationer, at udarbejde Statistiker om Behovet, Kilderne, Materialerne og Forsyningen af Arbejdskræfter, og af Produktionens Ydeevne i Byggefagene. F. Endvidere anbefales det, at alle til Raadighed værende Oplysninger om nye eller andre Materialer paa den ene Side, og Byggemetoder, inklusive Prefabrikation paa den anden Side, som fremkommer gennem det i forskellige Undersøgelsesinstitutioner rundtom i Verden foretagne Arbejde, skal samles af Det internationale Arbejdsbureau til Udspredning. Lande, som ikke har saadanne Institutioner, skulde snarest tage under Overvejelse at oprette dem. IV. Udkast til Resolution om Rekruieringen og Uddannelsen af Arbejdskrafter i Byggefagene. Da der i de fleste ødelagte Lande, eller i dem, der har været hjemsøgt af Krigshandlinger uden dog at have lidt Skade, er Mangel paa faglært Arbejdskraft i Byggefagene, Da denne Mangel paa den ene Side skyldes, at tidligere Arbejdere har forladt Faget og er gaaet over til andre Industrier, og paa den anden Side den 29 20 ny Arbejdergenerations ringe Tilgang til Faget, Idet man har bemærket, at der i visse Lande er Arbejdskraft tilstede, der er mindre forberedt paa en hurtig Uddannelse, Mener Udvalget, at i den nuværende Nødstilstand de eneste to mulige Midler til at komme udover Situationen er: For det første, paa internationalt Omraade: ved en frivillig Tilgang af disponibel Arbejdskraft fra Lande, hvor der er Overskud til andre, hvor der er Mangel. Paa dette Punkt mener Udvalget, at det paahviler de forskellige Lande at afslutte indbyrdes Overenskomster herom efter Raadførelse met Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer; For det andet, paa nationalt Omraade: ved at forøge Antallet faglærte Arbejdere, der findes i de forskellige Brancher af Byggefagene. Med Henblik paa dette Punkt anmoder Udvalget Regeringerne, Arbejdsgiverne og Arbejderne i disse Fag indtrængende om uopholdeligt at foretage særlige Skridt for at rekrutere og opøve Personale baade til selve Faget og til ledende Funktioner. Det anbefales, at saadanne Lærlinger skulde faa Instruktion, ikke blot paa Arbejdspladsen og paa Byggepladserne, men ogsaa paa Kursus, der er særligt oprettet med dette Formaal for Øje, og som gives i anerkendte tekniske Læreanstalter eller Regeringens Læreanstalter, og anbefaler altsaa disse Metoder. Det anbefaler ligeledes Regeringerne i vedkommende Lande at overveje Muligheden af at indføre hurtigt fremadgaaende Planer baade for Træning og for Lærlinge i de forskellige Byggefag. Det anmoder Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad om at opnaa af alle Regeringer omfattende Beretninger om de paa disse Omraader indtil nu foretagne Skridt, med Angivelse af de opnaaede Resultater, og at gøre saadanne Beretninger i en egnet Form tilgængelig for alle de betreffende Lande for saaledes at sætte dem istand til at drage Fordel 30 af de i de forskellige Dele af Verden gjorte Erfaringer. V. Udkast til Resolution om Stabiliseringen af Beskæftigelsen i Byggefagene A. Udvalget pointerer den almengyldige Nødvendighed af at naa hen til en maksimum Produktion og fuld Beskæftigelse i Byggefagene, mens det samtidigt gøres muligt at opnaa et højt Forbrugsniveau og Betalingen af ordentlige Lønninger samt Ydelsen af tilfredsstillende Arbejdsbetingelser. Til dette Formaal foreslaar Udvalget, at Regeringerne uafbrudt bør revidere deres bestaaende Fremgangsmaader med Hensyn til Udgifter, Beskatning, Inden- og Udenrigshandel, og at Regeringerne bør holde Regning med Synspunkterne af Arbejdsgiverne og Arbejderne i saadanne Sager, forsaavidt de har at gøre med Byggefagene. B. Under Henvisning til Regulariseringen af Industriens Virksomhed for at stabilisere Beskæftigelsen, og i Bevidsthed om Nødvendigheden af, at der handles hurtigt, naar der skulde nærme sig en mulig Trusel af en økonomisk Krise, Henleder Udvalget Regeringernes Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at fremskynde Samlingen af statistiske Oplysninger, der vil lette Forudsigelsen af truende Kriser, og af Forudplanlæggelser med Henblik paa at opretholde fuld Beskæftigelse i Industrien og Stabilisering af Beskæftigelsen, Udvalget foreslaar derfor, at Regeringerne opretholder tætte og permanente Forbindelser med Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer, hvilke Forbindelser medfører Studium af offentlige Arbejdsprogrammer og af de egnede Midler til deres hurtige og lette Udførelse i det rigtige Øjeblik. For at tillade den fordelagtige Udnyttelse af Regeringernes Repræsentanter kunde, Arbejdsgiverne og Arbejderne deltage i Forberedelsen af offentlige Arbejdsprogrammer og i Undersøgelsen af Veje og Midler til at faa dem udført, faa dem regelmæssigt revideret og Hensyn tagende til de nødvendige Ændringer til passe dem til ændrede Forhold i vedkommende Land. A. Foreslaaet Resolution om almindelige Arbejdsbetingelser.. 66 Da Erklæringen af Filadelfia erkender .den højtidelige Forpligtelse af Den in-, ternationale Arbejdsorganisation til blandt Verdens Nationer at fremme Programmer, som bl.a. vil opnaa beregnede Lønninger og Indtægter, Arbejdstid og andre Arbejdsbetingelser at sikre alle en retmæssig Del af Fremgangens Frugter, og en minimal Eksistensløn til alle beskæftigede og dem der har Behov for saadan Beskyttelse; den effektive Erkendelse af Retten til kollektive Forhandlinger, Samarbejdet af Ledelsen og Arbejderne i kontinuerlig Forbedring af produktiv Nyttevirkning.... Udvidelsen af sociale Sikkerhedsforanstaltninger for at skaffe alle en Grundindtægt, der trænger til en saadan Beskyttelse, og omfattende Lægehjælp; fyldestgørende Beskyttelse for Liv og Helbred af Arbejderne i alle Fag......" Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, idet det erkender, at Byggefagenes Virksomhed nødvendigvis paavirkes af særlige Forhold, saasom en hyppig Skiften af Byggepladserne, den kortvarige Natur af de fleste Projekter, de væsentlige Fluktuationer i Størrelsen og Sammensætningen af Arbejderholdene foraarsaget af et Projekt, det overvejende Karakter af Friluftsarbejde, den store Indflydelse af klimatiske og Vejrsforhold, Betydningen af uforudsete Faktorer, særlig i Civilingeniørsvæsenet, bemærker derfor, at blandt de mest trængende Spørgsmaal, der kræver Opmærksomheden, er de følgende: I. Sikkerhed og Helbred. For at sikre Arbejderne i Byggefagene den fulde Beskyttelse mod Ulykkestilfælde under Udførelsen af deres Arbejde anmoder Udvalget Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad om at bede Medlemsstaternes Regeringer om at overveje Ønskeligheden af en snarlig Ratificering af Konventionen om Sikkerhedsbestemmelserne( Byggefagene) af 1937. Udvalget mener, at Det internationale Arbejdsbureaus fremtidige Arbejde med Hensyn til Sikkerheden indenfor Byggefagene særligt burde understrege de følgende Synspunkter: a) Studiet af særlige Tilfældigheder indenfor Byggefagene, som endnu ikke er dækket af en international Regulering; b) Helbredsforanstaltninger, der særligt handler om rent Drikkevand, Toilet- og Vaskebekvemmeligheder, Rum til tørre Klæder, og hvor de lokale eller andre stedlige Forhold kræver det, Marketenderier, Spisestuer, Sovestuer, Opholdsstuer og andre. Behageligheder. Udvalget har ligeledes taget Notits af den af Det internationale Arbejdsbureaus. Forvaltningsraad vedtagne Resolution paa dets 100. Møde, hvori, Forslaget af det Midlertidige Udvalg af Verdensorganisationen for Sundhed blev vedtaget om at nedsætte et blandet Udvalg, der skal beskæftige sig med Spørgsmaal om industriel Hygiejne. i Skønt Udvalget mener, at det er Den internationale Arbejdsorganisations Opgave at beskæftige sig med Problemer af industriel Hygiejne inklusive dem Byggefagene, støtter det Forslaget om at nedsætte et blandet Udvalg og haaber, at det vil vie særlig Opmærksomhed til Sundhedsproblemerne i Byggefagene. 2. Social Sikkerhed. Idet Udvalget erkender Nødvendigheden. af at tilsikre Arbejderne i Byggefagene Beskyttelse under Perioder af daarligt Helbred eller Arbejdsløshed, og mod Alderdomstrængsler, Anbefaler det, for tilfulde at opretholde Individets Værdighed og at sikre saadan Beskyttelse, Systemer af Socialforsikring udviklet i alle Lande for at garantere Godtgørelser i Tilfælde af Fagsygdomme og Ulykkestilfælde, Arbejdsløshed, Sygdom, Invaliditet og Alderdom, Barselhjælp og Støtte til Arbejdere i deres Familieansvar. 31 3. Den daglige Arbejdstid og Aflønningsmetoder. Idet Udvalget erkender, at, medens der opstilles almindelige Principper om Beskæftigelsesbetingelser i Byggefagene, der skal være en betydelig Mængde af Bøjelighed i Aflønningsmetoderne og i Foreskrivningen af den daglige Arbejdstid; idet det endvidere bemærker, at visse af Byggefagene karakteriseres af den Kendsgerning, at det meste af Arbejdet. udføres i Friluft, at der findes betydelige Forskel i Klimatforholdene af de forskellige Lande, og at de nyttige Timer i Døgnet skifter med Aarstiderne; Anbefaler Udvalget, at Lønninger og Arbejdstid skal baseres paa frie Forhandlinger mellem Repræsentanter for Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer, og, i Tilfælde af at der ikke findes Arbejdsgiverorganisationer, mellem Repræsentantere for Arbejdernes Organisationer og dem af de egnede Organisationer, og Mener, at der bør foretages Skridt til at samle faktiske Oplysninger om Overenskomster og Praksis med Hensyn til Arbejdsbetingelser og Aflønningsmetoder i de forskellige Landes Byggefag. Udvalget anmoder derfor Det internationale Arbejdsbureau om at foretage de nødvendige Undersøgelser med Henblik paa at gøre de indvundne Oplysninger almindeligt tilgængelige. 4. Den ugentlige Arbejdstid. Idet Udvalget bemærker, at Spørgsmaalet om en 40- Timers Arbejdsuge allerede er blevet behandlet i tre Tilfælde af Det internationale Arbejdsbureaus Konferencer, og at et Udkast til Konvention herom er blevet vedtaget i 1936 for Offentlige Arbejder, og endvidere, overbevist om at en Nedsættelse af Arbejdstiden i Byggefagene da det ikke er gennemførligt for alle Lande i den nærmeste Fremtid paa Grund af den overvældende Arbejdsmængde, som disse Fag er stillet overfor i næsten ethvert Land i Verden ikke destomindre er et Emne, der skal gen- nemføres, saasnart Forholdene tillader det, Anmoder det Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad om at sætte Spørgsmaalet om en 40- Timers Uge paa Dagsordenen for det næste Møde i Udvalget. 5. Ferie med Løn. Udvalget mener, at Tendensen i Retning af Ferie med Løn nyder almindelig Erkendelse af, at Arbejderne i Byggefagene har Krav paa samme. For at komme ud over praktiske Vanskeligheder i denne Sag, som skyldes Fluktuationerne i Beskæftigelsen, som er karakteristiske for Byggefagene, anbefaler Udvalget Oprettelsen af Udligningskasser eller andre Institutioner til at sikre en saadan Betaling. Det anmoder Det internationale Arbejdsbureau om at foretage de nødvendige Forespørgsler om den bestaaende Praksis med Henblik paa Ferie med det Formaal for Øje at gøre Oplysningerne tilgængelige til Udvalget. 6. Stabilisering af Beskæftigelsen og af Indtægterne. Idet Udvalget erkender, at Byggefagenes Natur underkaster Arbejderne i disse Fag Perioder uden Beskæftigelse paa Grund af ublidt Vejrlig, Anbefaler Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer i Fagene, at de overvejer Princippet om at sikre Arbejderen Betaling for et minimum Antal Timer om Ugen uden Hensyn til den Tid, der er gaaet tabt paa Grund af daarligt Vejr, under Forudsætning af at Arbejdet er blevet afbrudt af Arbejdsgiveren eller hans Stedfortræder, og at han vedblivende er til Raadighed for at arbejde og er villig til at gaa med til passende Arbejde af anden Art. Udvalget anmoder Det internationale Arbejdsbureau om at foretage en Undersøgelse om Lov og Praksis af garanterede Ugelønninger i de forskellige Lande og at gøre en saadan Undersøgelses Resultater tilgængelige. 32 B. Foreslaaet Resolution om Boliger paa Landet Da i næsten alle Lande Flertallet af Befolkningen bor i Landdistrikter, og Da Boligerne paa Landet i Almindelighed mangler sanitære Indretninger, Foreslaar Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, at Det internationale Arbejdsbureaus Forvaltningsraad faar henledt Opmærksomheden paa Boligproblemet paa Landet og anmoder Det internationale Arbejdsbureau om snarest muligt at foretage de nødvendige Undersøgelser paa dette Omraade i de forskellige Lande med Henblik paa at gøre de indvundne Oplysninger almindeligt tilgængelige. I. Udkast til Resolution om almindelige Principper. Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, bemærker, at der i mange Lande udvises en progressiv Forbedring af Forholdet mellem Arbejdsgiverne og Arbejderne indenfor Byggefagene og bemærker ligeledes, at den nære Forbindelse mellem de fleste individuelle Arbejdsgivere og Arbejdere placerer disse Industrier i en særlig gunstig Situation for Udviklingen af gensidig Velvilje og Anvendelsen af Foranstaltninger af praktisk sund Fornuft under forekommende Vanskeligheder, navnlig Dagen idag. Det mener, at Retten til at beskytte deres kollektive Interesser og at søge Midler for deres respektive Klager, bør blive ydet i ligelig Maal til Arbejdsgiverne og Arbejderne, men det erkender Nødvendigheden af at fremme den offentlige Velfærd ved at udøve denne Ret. II. Udkast til Resolution om industriel Fred. Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, Erkender Nødvendigheden af at sikre industriel Fred af Hensyn til at fremme Produktionen. Udvalget gør sig klart, at en saandan Fred kun kan etableres paa Basis af gensidig Tillid og god Tro. Udvalget understreger, at alle Betingelser og Overenskomster mellem de to Parter i Faget strengt bør overholdes. Hver Overenskomst, der er afsluttet, bør indeholde Bestemmelse om Løsningen af hvilkensomhelst Interpretering af Vanskeligheder, der maatte opstaa under dens Gyldighed, enten ved Forhandlinger, Mægling eller Voldgift. Grænsestridigheder mellem konkurrerende Arbejderorganisationer bør ikke have Indvirkning paa Overholdelsen af en Overenskomst under dens Gyldighedsfrist. Med Henblik paa den akute Nødvendighed af Byggearbejde er det særligt vigtigt, at der nu ikke forekommer Arbejdsstandsninger, men at Arbejdsstridigheder løses ad fredlig Vej. III. Udkast til Resolution om Samarbejde i Byggefagene. Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December, beslutter som følger: Da det er af essentiel Betydning, at der hersker fuld Beskæftigelse indenfor Byggefagene og som Følge deraf, at der bør skabes Betingelser i Faget som, under Hensyntagen til Planlæggelse, Financiering og Forsyning af Materialer i Industrien og til rimelige Lønninger og sociale Forhold, vil begunstige Fagets højeste Udvikling og fuldstændige Udnyttelse af dets Kilder et Emne, hvori Regeringerne, Arbejdsgiverne og Arbejderne er ligeligt interesserede Udvalget særligt, at: a. - mener Forbindelser mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, og mellem begge disse Parter og Regeringen, bør være organiseret paa en saadan Maade, at Arbejdsgivere og Arbejdere føler dem selv i en 33 tilfredsstillende Situation, saaledes at Produktioner stiger; b. et nært Samarbejde af Arbejderne med Ledelsen bør opmuntres for at give Arbejderne Lejlighed til at følge Foretagendets Udvikling uden Indblanding i Udøvelsen af Ledelsens egentlige Funktioner paa noget Omraade; C. med dette for Øje burde de følgende Principper vedtages: Organisationsfrihed, Erkendelse af Fagforeningerne som Forhandlingsparter og Deltagelse af Arbejderne, eller af deres Repræsentanter, i Sikringen af Sikkerheds-, Helbreds- og Velfærdsniveauet paa Byggepladsen; Da, fordi Situationen er vidt forskellig fra Land til Land, og Oplysningerne, der er nødvendige for at naa hen til et klart Resultat endnu ikke er ved Haanden, de paatænkte Foranstaltninger til Opnaaelsen af de overfor nævnte Ting for Øjeblikket ikke kan blive foreslaaet i Enkeltheder, og Løsningen af disse Problemer altsaa maa overlades til Fremtiden; I. Foreslaar Udvalget, at Den internationale Arbejdsorganisation anmoder alle Regeringer om at rette en Henvendelse til alle dem, der er beskæftiget indenfor Byggefagene om at tage de overfor nævnte Punkter under Overvejelse; 2. anbefaler Udvalget, som et Grundlag for rigtige Forbindelser indenfor Byggefagene, at der oprettes frie og anerkendte Fagforeninger, at der vedtages praktiske Forhandlingssystemer mellem Arbejdsgivere og Arbejdere, og at der opretholdes eller skabes saadanne Betingelser, som vil tillade Bygningsarbejderne at naa op paa et Leveniveau, der svarer til Fagets Betydning indenfor Nationaløkonomien. 3. anmoder Udvalget Det internationale Arbejdsbureau om at indsamle Oplysninger fra alle Lande med Hensyn til de respektive Roller, der spilles af Regeringer, Arbejdsgivere og Arbejdere indenfor Byggefagene og Forbindelserne i disse Fag mellem Arbejdsgiveres og Arbejderes Organisationer med det Formaal for Øje at drøfte Sagen paa Udvalgets næste Møde. 34 IV. Udkast til Resolution om Nedsattelsen af Landsudvalg indenfor Byggefagene. Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, beslutter som følger: Da der i mange Lande er blevet nedsat Landsudvalg for Byggeri og Civilingeniørsvæsen, der virker til alle vedkommende Parters Tilfredshed; anbefaler Udvalget af den Grund Regeringerne og Arbejdsgivernes og Arbejdernes Organisationer at undersøge Muligheden af i hvert Land at nedsætte Nationale Fællesudvalg for Byggefagene. Disse Udvalg bør have den dobbelte Funktion af at undersøge de sociale og økonomiske Problemer af Industriens forskellige Brancher og af at fremskaffe Midler til Overvejelse af Spørgsmaal der opstaar af Forhandlingerne i Udvalget for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder. V. Udkast til Resolution om en Undersøgelse, der skal foretages af Det internationale Arbejdsbureau om industrielle Forbindelser. Det internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggeri, Civilingeniørsvæsen og Offentlige Arbejder, samlet til Møde i Bryssel den 25. November til den 3. December 1946, Anmoder Det internationale Arbejdsbureau om at foretage en sammenlignende Undersøgelse, under Hensyntagen til Diskussionen paa dette første Udvalgsmøde, af Metoderne, der anvendes i de forskellige Lande med Hensyn til de industrielle Forbindelser indenfor Byggefagene, under Henvisning til følgende Punkter: a. Metoder til Afslutning af Arbejdsoverenskomster mellem Arbejdsgivere og Arbejdere; b. Fællesudvalg; C. Metoder til at sikre Overholdelsen af Arbejdsoverenskomster af baade Arbejdsgivere og Arbejdere; d. Metoder til at undgaa Grænsestridigheder mellem forskellige Fagforeninger, der virker indenfor samme Industri. ARGENTINA Adresse- Fortegnelse over de tilsluttede Organisationer Federación Obrera Nacional de la Construcción, Moreno 2927, Buenos Aires. ( Bygningsarbejdere). BELGIEN Centrale Générale du Bâtiment, de l'Ameublement et des Industries diverses de Belgique, 6 rue Watteeu. Bruxelles. ( Bygnings- og Træindustriarbejdere og Snedkere). Centrale des Ouvriers de la Pierre, Rue Béranger 30, Forest, Bruxelles( Stenarbejdere). DANMARK Byggefagenes Landssammenslutning, Dosseringen 36 III, København. Dansk Arbejdsmandsforbund, Nyropsgade 25, København V. Danmark, Blikkenslagerforbundet i Alhambravej 15 I. København V. Dansk Elektrikerforbund, Hauchsvej 17, København V. Glarmestersvendenes Forbund i Danmark. Jagtvej 177 III, København Ø. Malerforbundet i Danmark, Rømersgade 24, København K. Murerforbundet i Danmark, Dosseringen 36, København N. Dansk Tømrerforbund, Aaboulevard 10, V. København N. Dansk Træarbejder- Sekretariat, Rømersgade 24 IV, København K. Forbund, Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 III, København K. Bødkerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 II, København K. Børsteindustriarbejdernes Bangertsgade 10, København N. Drejerforbundet i Danmark, Rosenørns Allé 12 V, København V. Forgylderforbundet i Danmark, Thorsgade 78 III, København N. Dansk Karetmagerforbund, Aaboulevard 58, København N. Korkskærernes- og Sortererskernes Forbund, Korsgade 66, København N. Kurvemagerforbundet i Danmark, Istedgade 118 IV, København V. Sadelmager- og Tapetsererforbundet i Danmark, Ratsacksvej 8, København V. Dansk Skibstømrerforbund, Collinsgade 5, København Ø. Snedkerforbundet i Danmark, Rømersgade 24 IV, København K. Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm. Træindustriarbejderbundet i Danmark, Rosenørnsalle 12 IV, København V. Stukkatørernes Fagforening af 1920, Norgesgade 26, København S. FINLAND Suomen Muurarien liitto, r.y. Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Murere). Suomen Puutyöväen litto r.y., Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Træindustriarbejdere). Suomen Rakennustyöläisten liitto, r.y. Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Bygningsarbejdere). HOLLAND Algemene Nederlandse Bouwarbeidersbond, Vondelstraat 40, Amsterdam W., ( Bygningsarbejdere). Algemene Nederlandse Bond van Meubelmakers, Behangers, Houtbewerkers en Aanverwante Vakgenoten, Vondelstraat 170, Amsterdam W. ( Snedkere og Træindustriarbejdere LUXEMBURG Fédération Nationale des Ouvriers du Luxembourg 44, rue de Rédange, EschAlzette.( Bygnings- og Træindustriarbejdere). NORGE Norsk Bygningsarbeiderforbund" Bygningsarbeidernes Hus", Henrik Ibsens-. gate 7 VIII, Oslo. Norsk Høvleriarbeiderforbund, Torggata 17 VII, Oslo. Norsk Murerforbund, Nytorget 4, Oslo. Norsk Stenindustriarbeiderforbund, Folkets Hus, Oslo. Norsk Skog- og Landarbeiderforbund, Torggata 17 V, Oslo. 35 Norsk Træindustriarbeiderforbund, Storgaten 23 V, Oslo. PALESTINA General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel Buildingworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv.( Bygningsarbejdere). General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel Woodworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv., ( Træindustriarbejdere). STORBRITANIEN National Federation of Building Trades Operatives, Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4.( Bygningsarbejder- Kartel). Amalgamated Union of Asphalt Workers, 82-84, Newington Causeway, London S.E. I.( Asfaltarbejdere). National Builders' Labourers' and Constructional Workers' Society, 98, Garlands Road. Redhill, Surrey.( Bygningsarbejdere). Association of Building Technicians, 5. Ashley Place, Victoria, London S.W. 1.( Bygningsteknikere). Amalgamated Union of Building Trade Workers," The Builders", Crescent Lane, Clapham, London S.W. 4.( Bygningsarbejdere). Constructional Engineering Union, 18, " The Grange" Wimbledon, London S.W. 19.( Jernkonstruktionsarbejdere). National Union of General and Municipal Workers, 5, Endsleigh Gardens, London W.C. 1.( Arbejdsmænd). National Amalgamated Society of Operative House and Ship Painters and Decorators, 4, Camp street, Lower Broughton, Salford 7, Lancs.( Malere). Scottish Painters' Society, 6. Fitzrov Place, Sauchie Hall street, Glasgow C 3, Scotland.( Malere). National Association of Operativ Plasterers, 16 A, Swains Lane, London N 6.( Stukkatører). Scottish National Operative Plasterers' Union 27, Hope Street, Glasgow C 2. Plumbing Trades' Union, 15, Abbeville Road, Clapham, London S.W. 4. ( Blikkenslagere). 36 Amalgamated Slaters' and Tilers' Provident Society, 363, Rectory Road, Gateshead- on- Tyne, 8.( Tagtækkere). Amalgamated Slaters' Society of Scotland, 122, Wellington Street, Glasgow C 2, Scotland.( Tagtækkere). National Society of Street Masons. Paviors and Roadmakers," Kingston House", I, Kingston Grove, Woodhouse Lane, Leeds 2. Brolæggere. Transport and General Workers' Union." Transport House", Smith Square, London S.W. 1.( Transportarbejdere og Arbejdsmænd). Amalgamated Society of Woodcutting Machinists, 32, Milton street, Manchester 13.( Maskinsnedkere). Amalgamated Society of Woodworkers, 161, Wilmslow Road, Withington, Manchester 20.( Træindustriarbejdere). Composite Section, N.F.B.T.O.. Federal House Cedars Road, Clapham, London S.W. 4.( Blandet Afdeling). SVEJTS Schweizerischer Bau- und Holzarbeiterverband, Postfach Sihlpost, Zürich. ( Bygnings- og Træindustriarbejdere). SVERIGE Samverkande Byggnadsfackförbundens Centralråd, Barnhusgatan 16, I. Stockholm, C. Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Upplandsgatan 2 III, Stockholm C. Svenska Byggnadsträarbetareförbun det, Västmannagatan 4 III, Stockholm C. Svenska Elektriska Arbetareförbundet, Upplandsgatan 14, Stockholm C. Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Barnhusgatan 16, IV. Stockholm C. Svenska Målareförbundet, Barnhusgatan 18 IV, Stockholm C. Svenska Murareförbundet, Barnhusgatan 16 I, Stockholm C. Svenska Sadelmakare- och Tapetserai e- förbundet, Upplandsgatan 4 I, Stockholm C. Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Mellangatan 2B, Göteborg 7. Svenska Skogs- och Flottningsarbetareförbundet, Central plan 3, Gävle. Svenska Sågverksindustriarbetareforbundet," Folkets Hus", Gävle. Svenska Träindustriarbetareförbundet, Upplandsgatan 4, V. Stockholm C. TJEKKOSLOVAKIET Ustredni rada odboru; Ustredni vybor zamestnancu V drevoprumsyslu, Na Perstyne 11, Praha I. ( Træindustriarbejdere). ØSTRIG Österreichischer Gewerkschaftsbund. Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter, Schottenfeldgasse 24, Wien VII. ( Bygnings- of Træindustriarbejdere). 37 BILAG I De tilsluttede Organisationers Medlemstal, 1940-1945 I. Januar Land og Organisation. 19.0 1941 1942 1943 1944 1945 ARGENTINA Bygningsarbejdere 34.000 37.800 41.350 46.765 26.450 8.750 BELGIEN Bygnings- og Træarbejdere 80.339 1) 1) 1) 1) 1) DANMARK Billedskærere 197 190 176 175 176 171 Bødkere 358 351 345 337 339 337 Drejere 186 186 188 194 199 208 Forgyldere 145 131 I 20 115 I II 109 Karetmagere 1.188 I.168 I. 142 I. 121 I. 174 1.192 Korkarbejdere 227 217 210 200 188 163 Kurvemagere 124 130 142 138 160 160 Tapetserere 3.019 3.234 3.315 3.395 3.477 3.667 Børstenbindere 2) 2) 2) Skibstømrere 1.322 I.372 1.416 I.429 1.449 Snedkere 10.944 II.041 II.344 Stukkatørere 62 Træarbejdere 7.047 58 7.059 Tømrere 10.455 IO 222 55 7.595 10.491 II.344 56 8.172 10.671 II.022 II.642 2) 1.510 II.749 56 85 8.663 8.903 10.873 Elektrikere 2) 2) 2) 2) FINLAND Murere 2.835 9.690 2.577 2.295 2.333 2.190 2.254 Træarbejdere FRANKRIG 3) 65.000 Tagtækkere Stukkatører Brolæggere Maskinsnedkere Konstruktionsarbejdere Arbejdsmænd Transportarbejdere Bygningsarbejdere Bygningsarbejdere Træarbejdere STORBRITANNIEN Kartell NFBTO Træarbejdere Murere Malere Blikkenslagere 6.345 7.801 7.568 7.521 3. IIO 4.073 4.756 4.986 5.680 280.877 271.331 271.854 282.622 288.401 97.264 98.076 96.453 99.800 100.800 IOO. 100 2) 2) 2) 37.545 28.692 24.675 290.504 2) 27.079 27.721 2) 26.880 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 10.757 8.368 7.807 7.492 7.154 7.222 2) 2) 8.795 5.657 3) 3) 15.000 2 22 2 22222 2222 222 Skotske Malere Skotske Stukkatører Skotske Tagtækkere Staalkonstruktionsarb. Asfaltarbejdere Bygningsteknikere Blandet Gruppe HOLLAND Bygningsarbejdere Træarbejdere 2.126 I.477 1.420 1.513 3.000 3.000 5.000 5.000 29.747 7.063 !) 1) 6.380 6.464 શા મા 2) 1) 1) りり 38 2) 1.491 . 5.000 ་ ་ 。。。, 1.569 5.500 3 FF りり De tilsluttede Organisationers Medlemstal, 1940-1945 I. Januar Land og Organisation 1940 1941 1942 1943 1944 1945 LUKSEMBURG Bygningsarbejdere 2) 2) 2) 2) 2) NORGE Bygningsarbejdere Skovarbejdere 30.891 31.727 31.856 32.842 33.479 18.000 33.439 15.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Savværksarbejdere Træarbejdere 6.600 5.460 5.460 4.101 3.778 3.598 1) 1) 1) 3.814 1) ØSTRIG Bygnings- og Træarbejdere 1) 1) 1) 1) 1) 1) PALESTINA Bygningsarbejdere Træarbejdere SVERIGE Murere Malere 6.000 6.000 7.000 5.500 3) 3) 3) 3) 4.000 3) 4.000 12.450 II.439 II.249 II.492 II.672 12.073 16.148 14.778 14.234 13.866 13.722 14.837 Elektrikere Tømrere 7.500 40.553 38.095 36.657 37.629 7.500 7.500 7.500 8.000 8.000 37.389 39.322 Skovarbejdere Savværksarbejdere Træarbejdere 41.530 39.225 36.948 35.007 34.047 24.708 24.089 22.763 22.016 22.0c6 28.961 29.047 29.540 31.021 32.417 32.848 21.524 34.207 TJEKKOSLOVAKIET Træarbejdere 25.000 25.000 27.500 20.000 18.000 15.000 TRINIDAD Bygningsarbejdere 3) 3) 3) 3) SVEJTS Bygnings- og Træarbejdere 33.143 28.148 27.154 28.380 34.784 3) 38.217 1) Besat af Nazisterne. 2) Oplysningerne mangler. 3) Intet Svar modtaget. 39 BILAG II De Tilsluttede Organisationers Medlemstal, 1946-1947 Land og Organisation ARGENTINA I. Januar 1946 1947 Bygningsarbeidere 21.870 21.870 3) BELGIEN Bygnings- og Træarbejdere.. Stenarbejdere') 51.459 6.300 36.881 8.000 DANMARK Arbejdsmænd 2) Billedskærere 13.000 165 13.000 3) 156 Blikkenslagere 2) 3.004 2.886 Bødkere 331 316 Drejere 214 217 Forgyldere II4 116 Glarmestersvende 2) 499 491 Karetmagere I. 200 I.293 Korkarbejdere 140 155 Kurvemagere 162 152 Malere 2) Murere 2) Tapetserere Børstenbindere Skibstømrere Snedkere 7.000 7.000 II.651 10.859 3.911 4.218 883 1.099 I.559 1.533 II.789 II.805 Stukkatører Træarbejdere Tømrere 97 973) 9.129 II. 190 Stenarbejdere ¹) 900 9.577 10.697 850 Elektrikere 5.029 5.176 FINLAND Murere Træarbejdere 3.058 3.254 FRANKRIG Bygningsarbejdere Skovarbejdere 4) Bygningsarbejdere Træarbejdere 5) STORBRITANNIEN 30.519 28.799 31.096 22.763 9.531 8) 90.000 66 303.291 348.900 Kartell NFBTO Træarbejdere Murere Malere Blikkenslagere Tagtækkere Stukkatører Brolæggere Maskinsnedkere Konstruktionsarbejdere Arbejdsmænd Transportarbejdere Skotske Malere Skotske Stukkatører Skotske Tagtækkere Staalkonstruktionsarbejdere Asfaltarbejdere 40 102.100 49.000 32.345 18.000 1.700 10.422 I. 100 4.000 II 2.000 49.000 51.000 22.000 1.900 16.000 I.200 4.000 8.800 9.000 18.500 18.500 36.000 40.000 5.000 5.000 I. IOO 1.500 1.662 1.800. 7.000 7.000 1.300 1.500 De tilsluttede Organisationers Medlemstal, 1946-1947 I. Januar Land og Organisation STORBRITANNIEN Bygningsteknikere Blandet Gruppe HOLLAND Bygningsarbejdere Træarbejdere LUKSEMBURG Bygningsarbejdere NORGE Bygningsarbejdere Murere 7) Skovarbejdere 1946 1947 900 1.500 4.400 6.000 30.602 3.944 35.000 5.461 I.000 2.000 Savværksarbejdere Træarbejdere Stenarbejdere 1) 31.212 40.569 3.446 3.885 12.000 13.000 7.500 8.165 5.393 6.368 I.497 1.500 ØSTRIG Bygnings- og Træarbejdere... 24.000 107.520 PALESTINA Bygningsarbejdere Træarbejdere SVERIGE Byggnadsarb. Centralråd Murere 8.000 II.000 8) 8) 132.433 146.056 12.383 13.237 Malere 15.5.0 16.640 Elektrikere 13.355 14.800 Blikkenslagere 3.028 3.108 Arbejdsmænd 38.500 45.000 Tømrere 41.472 44.422 Stenarbejdere ¹) 6.040 5.897 Skovarbejdere 31.138 30.506 Savværksarb. 20.833 21.003 Tapetserere 8) 2.964 Træarbejdere TJEKKOSLOVAKIET 37.269 39.650 Træarbejdere TRINIDAD Bygningsarbeidere SVEJTS 50.000 50.000 3) 9) 9) Bygnings- og Træarb. 56.786 71.507 Ialt.. 1.074.508 1.154.893 1) Indmeldt den 1-1-'47. 2) Indmeldt den 1-1-'46. 3) Ikke modtaget Svar; derfor foregaaende Aars Medlemstal. 4) Oprettet i 1946. 5) Sluttet sammen med Bygningsarbejderne i 1946. 6) Udmeldt fra 1-1-'47. 7) Indmeldt den 1-7-'46. 9) Intet Svar modtaget. 8) Oplysningerne mangler 41 INDHOLD Vore Døde Indledning IBTU's Bestyrelsesinstanser Kongressen Eksekutiven Forretningsudvalget Sekretariatet Oplysningstjenesten Delegationer Tilsluttede Organisationer Nye Indmeldelser Udmeldelse Forbindelser med ikke- tilsluttede Organisationer Tyskland Forbindelser med andre internationale Organisationer Det internationale Arbejdsbureau Det Internationale Arbejdsbureaus Udvalg for Byggefagene, Civilingeniørsvæsenet og Offentlige Arbejder Adresse- Fortegnelse over de tilsluttede Organisationer Bilag I De tilsluttede Organisationers Medlemstal 1940-1945 Bilag II: De tilsluttede Organisationers Medlemstal 1946-1947 42 Side 32588 9 IO I I I 2 13 15 15 16 17 19 20 24 40 + SN 27 35 38 TÄTIGKEITSBERICHT 1946 INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER AMSTERDAM 1947 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FÉDÉRATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BATIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS- OCH TRÄARBETARE- UNIONEM FED. INT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER Die Teilnehmer an den I.B.B.H.- Kongress in Lausanne, 1946 TÄTIGKEITSBERICHT 1946 INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER AMSTERDAM 1947 IN MEMORIAM JENS JENSEN Wir betrauern tief das Hinscheiden der Kollegen, die so viel zu unserer gemeinsamen Arbeit beigetragen haben. Mit grossen Fähigkeiten und niemals nachlassender Energie haben sie in ihrer Tätigkeit ein Werk geschaffen, das sie überleben wird und überall Achtung und Ehrerbietung errang. Sie haben viele Jahre um die Schaffung besserer Arbeitsbedingungen für ihre Kollegen gekämpft, um die Verbesserung der Lebenshaltung derer, die ihr Brot im Schweisse ihres Angesichts verdienen müssen. Und neben den hier erwähnten Kollegen gedenken wir jener unbekannten Soldaten, die in unserer Arbeiterbewegung kämpften und die der internationalen Gewerkschaftsbewegung auf irgendeine Weise gedient haben. Sie werden immer in unserem Gedächtnis fortleben. In tiefster Trauer senken wir unsere Fahnen und danken wir unseren Kollegen für ihre Arbeit, mit der sie die Anerkennung und Hochachtung aller ihrer Kameraden erwarben. Jens Jensen, der Vorsitzende des Dänischen Holzarbeiterverbandes, verstarb plötzlich an einer Gehirnblutung, als er am Sonntag, dem 18. September 1946 an einer Versammlung in Odense teilnahm. Jens Jensen wurde 1881 geboren. 1919. wurde er zum Sekretär gewählt, 1926 wurde er Kassierer, und seit 1933 war er Vorsitzender seines Verbandes. Vor dem Kriege wohnte er mehreren Kongressen unserer Internationale bei, und auf dem Berner Kongress im Jahre 1939 wurde 3 er zum stellvertretenden Mitglied unseres Exekutivkomitees gewählt. Hans Eriksen, der frühere Vorsitzende des Norwegischen Sägewerksarbeiterverbandes, starb am 24. Juni 1946 im Alter von 68 Jahren. Er war einer der Begründer der norwegischen Gewerkschaftsbewegung. Viele Jahre stand er in der skandinavischen Gewerkschaftsbewegung und war in unserer Internationale wohlbekannt. Andries Veenstra, Vorstandsmitglied des Bauarbeiterverbandes, Niederländischen wohnte nach Erreichung des 60. Lebensjahres einem Empfang in einem Amsterdamer Hotel bei, um seinen Kollegen Lebewohl zu sagen. Während des Essens erkrankte er plötzlich an einer Herzaffektion und starb wenige Stunden später im Hotel, Veenstra nahm an unserem letzten Kongress in Lausanne als Vertreter der Steinarbeiter teil. James Lyno, Sekretär der British Society of Wood Cutting Machinists, verstarb im Alter von 63 Jahren. 46 Jahre diente er mit seinen grossen Fähigkeiten seinem Verband. Ferner war er Mitglied des Vorstandes des Bauarbeiterkartells( National Federation of Building Trade Operatives). WIR WERDEN SIE NICHT VERGESSEN! 4 EINLEITUNG Die Nachwirkungen des Krieges, der im Jahre 1945 sein Ende fand, haben auch im Jahre 1946 dem ganzen gesellschaftlichen Leben ihren Stempel aufgedrückt. Überall pflegt man das Wort ,, Wiederaufbau" zu gebrauchen, dieses Wort, das besagt, dass man sich mit der Wiederherstellung dessen zu beschäftigen hat, was der Krieg vernichtete oder umgestaltete. In vielen Ländern werden noch viele Jahre vergehen müssen, bis an die Stelle des Wiederaufbaues ein das bereits vor dem Kriege erreichte Niveau übersteigender Neubau treten kann. Wichtig ist es, dass der Wiederaufbau und dann auch der Neubau nicht in derselben Weise erfolgen wie vor dem Kriege. Es ist allerdings vieles wieder in seiner alten Form zurückgekehrt; aber es bricht sich auch viel Neues Bahn. Auf politischem Gebiet hört man wohl manchmal über Krieg reden, als ob die Menschheit aus dem letzten Kriege nichts gelernt habe, und tut man so, als ob wir bald wieder sehen würden, wie das eine Volk gegen das andere Krieg führt; aber dem steht der Versuch gegenüber, zu einer internationalen Zusammenarbeit aller Völker zu gelangen, die Kriege schwierig, wenn nicht unmöglich machen wird. Täuschen wir uns nicht: die Gegensätze in der Welt sind noch sehr gross, und die Konfliktsgefahr ist noch keineswegs geschwunden; die Wahrscheinligkeit von Konflikten ist jedoch glücklicherweise bereits sehr viel geringer geworden. Überall nimmt die Erkenntnis zu, dass die Völker der Erde, wenn sie nicht früher oder später völligem Vernichtungswillen ausgesetzt sein wollen, durch Zusammenarbeit und Schaffung von Möglichkeiten, um auf anderem Wege als durch Krieg zu seinem Recht zu kommen, zu einem grossen Weltbund mit den anderen Völkern gelangen müssen. Nach Angaben der Baseler Bank für Internationale Zahlungen betrugen die Verluste an Menschenleben im ersten Weltkriege 35 Millionen Soldaten und 8 Millionen Bürger. Im letzten Weltkriege betrug der Verlust an Soldaten 60 Millionen und an Bürgern 20 Millionen! Die Kosten des letzten Weltkrieges beliefen sich auf 1.690 Milliarden( eine Milliarde 1.000 Millionen) USADollars. Man kann sich schwerlich vorstellen, was für Opfer ein Krieg fordern würde, in dem die Atombombe und vielleicht noch schrecklichere Waffen ihr unheilvolles Werk vollbringen könnten. Es ist gewiss nicht übertrieben, wenn man sagt, dass die Menschheit in einem neuen Kriege sich selbst vernichten würde. Das Bewusstsein der grossen Gefahren, die dann drohen, macht es jedem Verantwortungsgefühl besitzenden Menschen zur Pflicht, mit allen Kräften den Ausbruch eines neuen Krieges zu verhindern. Wer nicht nur auf Äusserlichkeiten achtet oder sich durch politische Propaganda blenden lässt, muss mit den Schwierigkeiten rechnen, die zu überwinden sind. Alle müssen einsehen, dass alles nur irgend Mögliche getan werden muss, um dieses grosse Unheil zu verhüten. Alle müssen begreifen, dass allgemeine Zusammenarbeit diesmal mehr denn je notwendig ist. Auf politischem Gebiet liegen indessen nur einige der Gegensätze, die überbrückt werden müssen. Wichtiger für die Beseitigung der Ursachen von Konflikten ist das, was auf wirtschaftlichem Gebiet geschaffen werden wird. Würden die früheren Zustände und Verhältnisse mit Konkurrenz und Krisen zurückkehren, dann wären unvermeidlich die Ursachen zukünftiger Konflikte geschaffen. Es kommt daher darauf an, vor allem darauf zu achten, was auf wirtschaftlichem und im Zusammenhang damit auf sozialem Gebiet getan wird, um zur Zusammenarbeit und zu grösserer Einigkeit der Völker zu kommen. Die Schaffung des Welternährungsrates, eines Welthandelsabkommens u. dgl. werden ungeheuer viel zur Beseitigung der Kriegsursachen beitragen können. Je weiter die internationale Zusammenarbeit auf wirtschaftlichem Gebiet durchgeführt werden kann, desto weiter werden wir uns von Kriegen entfernen. Auch Veränderungen auf sozialem Gebiet 5 werden sich in dieser Richtung auswirken. Das Internationale Arbeitsamt, das sich während und nach dem letzten Kriege den neuen Forderungen der Zeit anpasste, wird sehr viel zur Milderung der bestehenden Gegensätze beitragen können, und zwar nicht nur auf dem Gebiet der Sozialgesetzgebung, sondern vor allem auch auf sozialökonomischem Gebiet. Das wird Zeit kosten, und ungeheure Anstrengungen werden nötig sein, bis die Ziele, die einen dauerhaften Frieden sichern können, erreicht sind; aber der gute Wille ist heute so allgemein, dass es gelingen muss, stets weiter in der Richtung auf einen dauerhaften Weltfrieden vorzudringen. Die international organisierte. Gewerkschaftsbewegung kann und muss natürlich auch in dieser Richtung tätig sein. Das Wohl der Arbeiter erfordert vor allem anderen: Frieden. Bei der Arbeit für das Wohl des eigenen Volkes und der Arbeiter muss man in jedem Lande an die veränderten Verhältnisse in der ganzen Welt und an dass Wohl auch der anderen Völker denken. Die Einsicht muss wachsen, dass das Wohlergehen jedes einzelnen Landes immer mehr von dem Wohlergehen aller Völker abhängt. Das Wohlergehen eines Volkes bedeutet vor allem: das Wohlergehen der grossen Masse, also der Arbeiter. Wie notwendig eine richtige Einsicht in diesem Punkte ist, empfinden wir alle, wenn wir sehen, welche Bedeutung der schnelle Rückfall in den Kapitalismus in einem Lande wie den Vereinigten Staaten hat, und von welchem günstigen Einfluss es sein würde, wenn in diesem Lande die beiden grossen Gewerkschaftsbünde zu einer organisatorischen Einheit und in Zukunft auch zur Gründung einer eigenen politischen Organisation mit einem starken Gemeinsinn kommen würden. Die Furcht vor einem neuen Kriege würde schon allein dadurch in der ganzen Welt erheblich vermindert werden. Nicht die Arbeiter schaffen ja die Voraussetzungen für Kriege, sondern die internationalen Gegensätze zwischen bestimmten Interessentengruppen verursachen Kriege. Eine Berufsinternationale wie der I.B.B.H. 6 kann nicht wenig zur Förderung des Friedensgedankes beitragen. Nicht nur. durch die Stärkung der internationalen Verbindungen und die Unterstützung der schwächeren Brüder. Auch nicht nur durch die Verbreitung der internationalen und sozialistischen Gedanken: sondern vor allem dadurch, dass er durch seinen Kampf um eine gute Sozialgesetzgebung in allen Ländern den Lebensstandard der grossen Masse auf ein Niveau zu bringen hilft, auf dem an die Stelle der Gleichgültigkeit gegenüber dem Kriege bewusster Widerstand gegen Militarismus, Imperialismus und Kapitalismus tritt. Die internationale Arbeit der Berufssekretariate hat ein neues Stadium erreicht, ein Stadium, in dem viel und fruchtbare Arbeit geleistet werden kann. Bei oberflächlicher Betrachtung kann die Frage gestellt werden, ob internationale Betätigung besonders auf gesetzgeberischem und wirtschaftlichem Gebiet für uns überhaupt von Bedeutung sein könne. Bauten werden normalerweise nicht importiert, sondern an Ort und Stelle errichtet. Ausserdem sind die Forderungen, die an das Bauen und also auch an die dabei beschäftigten Arbeiter gestellt werden, in allen Ländern verschieden und wird in jedem Lande nach eigenen Ansichten gearbeitet. Davon ist allerdings vieles richtig; aber die technische Entwicklung lässt auch das Baugewerbe nicht unberührt. Seitdem ein Teil des Baugewerbes fabrikmässig betrieben wird, ist es durchaus keine Seltenheit mehr, dass Fenster, Türen usw. fix und fertig aus anderen Ländern importiert werden. Schon vor dem letzten Kriege kam das, wenigstens in Westeuropa, häufig vor. Jetzt werden ganze Wohnungen sowohl aus Holz als auch aus Metall nach anderen Ländern exportiert. Es handelt sich dabei heute noch um verhältnismässig kleine Mengen; aber wer kann sagen, wie es in Zukunft damit bestellt sein wird? Sobald Wohnungen oder deren Unterteile oder andere ganze oder Teilbauten fix und fertig aus dem Auslande importiert werden, macht sich die Auswirkung dieser Einfuhr auf die eigenen Arbeitsbedingungen sofort bemerkbar. Die Einfuhr kann allerdings die Folge eines Mangels an Arbeitskräften im eigenen Lande sein; aber in der Regel ist ihre Ursache in dem niedrigeren Lebensstandard des Exportlandes zu suchen. Sowohl hinsichtlich der Holzhäuser als auch der Bauunterteile wird der Unterschied des Lebensstandards daher auch im Baugewerbe seinen Einfluss immer stärker geltend machen. Für die Forst- und Sägewerksarbeiter und die Arbeiter in den Holz verarbeitenden Industrien, soweit sie nicht zum Baugewerbe gehören, hat die Bedeutung der Konkurrenz für die eigenen Arbeitsbedingungen sich bereits viel stärker bemerkbar gemacht. Grosse Arbeitslosigkeit ist offensichtlich die Folge gewesen, und es ist eine bekannte Tatsache, dass in Ländern mit einem hohen Lebensstandard Konkurrenz mit anderen Ländern nur dann möglich ist, wenn man sich auf die Lieferung von Qualitätsprodukten beschränkt. Der indirekte Einfluss der Arbeitsbedingungen im Baugewerbe wie in bestimmten Teilen der Holzindustrie ist noch erheblicher. Die Kosten der Artikel, die jedes Land nun einmal exportieren muss, um andere Bedarfsartikel importieren zu können, werden mit durch die Kosten der Fabriken, deren Einrichtung usw. bestimmt. Je höher oder niedriger diese sind, desto leichter oder schwieriger wird der Export, weil immer mit der Konkurrenz von Ländern mit niedrigerem Lebensstandard gerechnet werden muss. Es ist verständlich, dass die Arbeiter in Ländern mit einem hohen Lebensstandard ebenso an einer Verbesserung der Arbeitsbedingungen in Ländern mit einem niedrigen Lebensstandard interessiert sind wie die Arbeiter dieser Länder selbst. Es wird lange dauern, bis die Lohnunterschiede für Arbeiter desselben Berufes in der ganzen Welt auf ein Minimum beschränkt sind. Die Lohnfrage ist das schwierigste Problem, und es muss, wenigstens vorläufig noch, von den Arbeitern eines jeden Landes selbst behandelt werden. Auf den Gebieten der Arbeitszeit, des Lehrlingswesens, des Arbeiterschutzes, der Konkurrenz usw. usw. kann jedoch international viel erreicht werden und auf diesen Gebieten steht unsere Internationale jetzt vor einer neuen, umfangreichen Aufgabe, und vieler Anstrengungen werden erforderlich sein, wenn ihre Lösung in kürzester Zeit Erfolge zeigen soll, Erfolge, die den Lebensstandard besonders in den rückständigen Ländern günstig beeinflussen. Ein Anfang wurde bereits vor dem Kriege mit dem Zustandekommen der Schutzvorschriften für Hochbauten gemacht; aber es gibt Dutzende anderer Fragen, deren internationale Regelung möglich und erreichbar ist. Und hier können wir viel fruchtbare Arbeit leisten neben der, die unsere Internationale schon immer leistete! Wir haben das Vertrauen zu unserer Internationale, dass sie diese Aufgabe wird erfüllen können. v. A. 7 Leitende Körperschaften des I.B. B. H. Kongress. Der dritte Ordentliche Kongress des I.B.B.H. fand vom 3.- 7. Juni 1946 im Casino de Monbenon in Lausanne ( Schweiz) statt. Koll. Coppock war sein Vorsitzender. 74 Delegierte vertraten 53 Verbände in 13 Ländern. Vor dem Kongress wurden Konferenzen der Sektionen der Maler, Steinarbeiter, Holzarbeiter und Bauarbeiter abgehalten. Die Maler und Steinarbeiter hatten noch ihre eigene Internationale; die ersteren beschlossen die Auflösung ihrer Internationale und den Anschluss an den I.B.B.H. Nach dieser Konferenz wurde eine solche der Maler abgehalten; hier wurde Koll. Fr. Jensen( Dänemark) zum Vertreter der Maler- Sektion in das Exekutivkomitee des I.B.B.H. gewählt. Kollege A. Karlsson( Schweden) wurde zum Stellvertreter gewählt. Es wurde beschlossen, im Jahre 1947 eine besondere Malerkonferenz abzuhalten. Auch die Steinarbeiter hatten noch ihre eigene Internationale. Da die Gruppe noch zu klein war, um eine Vertretung im Exekutivkomitee erhalten zu können, wurde beschlossen, an die SteinarbeiterInternationale heranzutreten und über ihren Anschluss an den I.B.B.H. zu verhandeln. So bald als möglich soll eine besondere Steinarbeiterkonferenz veranstaltet werden zur Erörterung wichtiger Fragen, u.a. der der Silikose. Die dritte Konferenz war die der Holzarbeiter- Sektion. Auch sie beschloss die Abhaltung einer besonderen Konferenz im Jahre 1947. Die letzte Konferenz wurde von der Bauarbeiter- Sektion abgehalten. Es wurde die Einberufung einer besonderen Konferenz im Herbst 1946 beschlossen, gerade vor der Zusammenkunft der Industriekommission des Internationalen Arbeitsamtes für Hochbau, Tiefbau und Öffentliche Arbeiten. Die Bedeutung dieses ersten Kongresses nach dem zweiten Weltkriege liegt in der Erörterung der Eingliederung des I.B.B.H. in den Weltgewerkschaftsbund. Nach einer ausgiebigen Aussprache darüber wurde die folgende Entschliessung mit 85 gegen 24 Stimmen angenommen: „ Der Kongress des I.B.B.H. vom 6. und 7. Juni 1946 in Lausanne( Schweiz) spricht sich grundsätzlich dessen Eingliederung in den Weltgewerkschaftsbund aus und beauftragt das Exekutivkomitee, mit dem Exekutivkomitee des W.G.B. zwecks Erlangung annehmbarer Bedingungen zu verhandeln. Diese Verhandlungen mit dem Büro des W.G.B. sollten bis zum 31. Oktober 1946 stattgefunden haben und es soll an einem späteren Kongress des I.B.B.H. darüber Bericht erstattet werden." Der Mitgliedsbeitrag für das zweite Halbjahr 1946 wurde von 2 auf 2% Cent pro Mitglied erhöht. Da die Abhaltung eines neuen Kongresses bald nach Abschluss der Verhandlungen mit dem W.G.B. geplant war, wurde beschlossen, kein neues Exekutivkomitee zu wählen; es wurde jedoch erweitert durch die Wahl Fr. Jensens( Dänemark) zum Vertreter der Malergruppe und Is. Smets' zum zweiten Sekretär. A. Karlsson ( Schweden) wurde zum Stellvertreter gewählt. Der Sitz des I.B.B.H. bleibt in Amsterdam, und J. W. van Achterbergh wurde als Generalsekretär wiedergewählt. Ein Vorschlag des schweizerischen Verbandes, dem früheren Internationalen Sekretär der Bauarbeiter- Internationale eine Pension zuzuerkennen, wurde dem Exekutivkomitee zur Erledigung überwiesen. Das Exekutivkomitee wird später darüber entscheiden, wo der nächste Kongress abgehalten werden soll. Ein ausführliches Protokoll des Kongresses ist in der I.B.B.H.- Rundschau Nr. 3/1946 veröffentlicht worden. 00 8 EXEKUTIVKOMITEE ITERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FÉDÉRATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DIL BÂTIMENT ET BOIS NTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRAARBETARE- UNIONEM EDENT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA NATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER I. II. Am 13. April 1946 hielt das ExekutivDalton Hill, Albury bei Guildford( Surkomitee des I.B.B.H. eine Sitzung in rey) ab.( Siehe ,, Rundschau" Nr. 3/1946). ZUSAMMENSETZUNG DES EXEKUTIVKOMITEES Das Exekutivkomitee war vor dem Lausanner Kongress folgendermassen zuLändergruppe III. IV. V. VI. Forst- und Sägewerksarbeiter Mitglieder sammengesetzt: John Grewin( Stockholm) Niels Madsen( Kopenhagen) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Brüssel) R. Arrachard( Paris) Henri Becker( Paris) A. Vuattolo( Zürich) Wahl nicht vollzogen Emil Nyström( Gävle) Stellvertreter M. Bergseth( Oslo) Jens Jensen( Kopenhagen) J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck,( Brüssel) Lucien Labrousse( Paris) L. Saillant( Paris) E. von Ins( Zürich) A. Englund( Gävle) Kassierer H. Ringersma ( mit beratender Stimme). 9 Vom Lausanner Kongress wurde Koll. Is. Smets zum zweiten Sekretär gewählt. Im September 1946 verstarb plötzlich Koll. Jens Jensen, so dass eine Vakanz vorhanden ist. Infolge des Austritts des französischen Verbandes aus unserer Internationale legten die Vertreter Frankreichs ihre Funktionen nieder. Die Sitze der Gruppe VI sind bisher nicht besetzt, da diese Länder( Jugoslawien, Polen, Rumänien und die TscheLändergruppe I. II. III. IV. V. VI. Forst- und Sägewerksarbeiter Maler Kassierer 2. Sekretär Mitglieder choslowakei) mit ausnahme des letzt erwähnten Landes dem I.B.B.H. noch nicht angeschlossen sind. Auf dem Lausanner Kongress wurde das Exekutivkomitee durch die Wahl eines Vertreters der Maler erweitert; zum Mitglied wurde Koll. Fr. Jensen( Kopenhagen) und zum Stellvertreter Koll. Karlsson( Stockholm) gewählt. Das Exekutivkomitee besteht gegenwärtig aus: John Grewin( Stockholm). Niels Madsen( Kopenhagen) Richard Coppock( London) F. Wolstencroft( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Brüssel) A. Vuattolo( Zürich) frei Emil Nyström( Gävle) Fr. Jensen( Kopenhagen) H. Ringersma ( mit beratender Stimme) Is. Smets ( mit beratender Stimme) Während der Berichtszeit trat das Exekutivkomitee in Albury im April 1946 und in Lausanne vor der Eröffnung Stellvertreter M. Bergseth( Oslo) frei J. W. Stephenson( London) C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck,( Brüssel) E. von Ins( Zürich) frei A. Englund( Gävle) A. Karlsson( Stockholm) unseres Kongresses zusammen, WO es sich nur mit Fragen des Kongresses beschäftigte. Geschäftsführender Ausschuss Der Geschäftsführende Ausschuss besteht noch aus denselben Mitgliedern, nämlich R. Coppock, Emile Gryson und J. W. van Achterbergh. Er hielt während der Berichtszeit keine Sitzungen ab. 10 SEKRETARIAT Das Sekretariat ist mit einem Teil seiner Arbeit noch erheblich im Rückstand. Die schwierige Lage, in der wir uns im letzten Jahre befanden, als wir die Internationale ohne Archiv nur mit ein paar geliehenen Tischen wiederaufbauen mussten, hat sich etwas gebessert. Im letzten Frühjahr gelang es uns, eine Schreibmaschine zurück zu bekommen, die im Büro einer Firma in Amsterdam gefunden war. Die Schreibmaschine war uns offiziell vom Liquidationsausschuss der Niederländischen Arbeits front zurückgegeben worden. Aber die fragliche Firma führte einen Prozess um die Rückgabe der Schreibmaschine, und am 16. Dezember wurde sie der Firma zugesprochen, da der Mann nach der Ansicht des Richters die Schreibmaschine( welche die Deutschen gestohlen hatten) in gutem Glauben gekauft habe. Zu derselben Zeit stellte der obenerwähnte Liquidationsausschuss fest, dass unsere andere Schreibmaschine sich im Büro des Bäckerverbandes befand, und wir haben sie jetzt zurückerhalten. Mit Hilfe unseres Freundes Grewin kauften wir eine Schreibmaschine in Schweden. Das Gebäude, in dem sich unser Büro befindet, gehört dem Niederländischen Gewerkschaftsbund. Da er fast das ganze Gebäude benötigt, wurde uns gekündigt; aber die Frage ist jetzt geregelt, und wir erhielten nur andere Räume in demselben Gebäude. Es ist bisher noch nicht möglich gewesen, Fernsprechanschluss zu erhalten. Vielleicht werden wir ihn mit Hilfe des Niederländischen Gewerkschaftsbundes bekommen können; aber die Angelegenheit ist noch nicht erledigt. Das holländische Wohlfahrtsministerium zieht in Zweifel, dass unser Generalsekretär befugt ist, offiziell an den Konferenzen und den Zusammenkünften des Internationalen Arbeitsamtes teilzunehmen. Die Frage erhob sich im November, als Koll. Van Achterbergh der Zusammenkunft der Industriekommission für Hochbau, Tiefbau und Öffentliche Arbeiten beiwohnen musste und das Ministerium gebeten hatte, ihm einen gewissen Betrag für die Reise in belgischen Franken zu bewilligen. Personal Zu unserem Bedauern müssen wir mitteilen, dass unser Hilfssekretär J. Schuil, der 22 Jahre im I.G.B., der HolzarbeiterInternationale und unserer Internationale gearbeitet hat, unser Büro Mitte Februar verliess. Er wurde vom Internationalen Arbeitsamt zum Nachfolger des Koll. A. Staal bestimmt, des Leiters des Verbindungsdienstes zwischen dem I.A.A. und den Arbeiterorganisationen, der wichtige Arbeit für die Arbeiterbewegung geleistet hat. Die Tatsache, dass Schuil den Platz Staals eingenommen hat, versöhnt uns mit dem Verlust, den wir durch sein Ausscheiden erlitten. Nach dem Ausscheiden J. Schuils übernahm Jan Leliveld dessen Arbeit. Da es damals unmöglich war, einen Angestellten zu finden, erklärte sich Koll. Lelivelds Frau bereit, für einige Zeit in unseren Dienst zu treten. Nach dem Lausanner Kongress von 1946 bestand das Personal unseres Sekretariats neben dem Generalsekretär aus den genannten beiden Personen. Im September 1946 engagierten wir eine Stenotypistin, Frau Haakma- Kirpiö, welche die finnische Sprache beherrscht und mit dem Englischen, Schwedischen, Holländischen und Russischen vertraut ist. Ferner stellten wir eine junge Angestellte ein, Frl. T. Brons. Am 15. September 1946 engagierten wir einen schwedischen Kollegen, Ernst F. Ahlström, der früher schwedischer Übersetzer bei der I.T.F. war; ausser dem Schwedischen ist er sehr vertraut mit dem Englischen, Deutschen und Holländischen und kann aus dem Französischen übersetzen. Frau R. Leliveld verliess unser Büro am 1. Februar 1947 auf Grund von Sparmassnahmen. Es ist noch sehr schwierig, guter Personal zu bekommen, das die stets wachsende Arbeitsmenge bewältigen kann. 11 Bibliothek und Archiv Als die Nazis im Mai 1940 unser Büro plünderten, nahmen sie unsere Bibliothek und Archive mit. Soviel wir wissen, wurde unser Eigentum nach Berlin geschafft, und anlässlich des W.G.B.- Kongresses in Paris in Jahre 1945 baten wir den russischen Koll. Wassily Kuznetsow, uns durch Vermittlung der Militärbehörden wieder zustellen zu lassen, was davon eventuell noch vorhanden sei. Aber wir haben niemals etwas darüber erfahren. Wir sind nun dabei, unsere Bibliothek wieder einzurichten. Wir haben bereits einige Bücher erhalten, hauptsächlich Berichte und andere gewerkschaftliche Publikationen meist aus den skandinavischen Ländern. Aber wir benötigen dringend technische Bücher, und es ist so gut wie unmöglich, derartige Bücher hier zu kaufen. Wir würden uns sehr freuen, wenn unsere Freunde in den einzelnen Ländern uns technische Bücher und Broschüren über Fragen des Baugewerbes, der Holzindustrie, des Malergewerbes und der Steinindustrie zur Verfügung stellen würden. Briefwechsel Im Jahre 1946 erhielten wir 722 und versandten wir 860 Briefe. Ausserdem verschickten wir 74 Rundschreiben im Umfang von insgesamt 125 Seiten in sechs Sprachen. Bericht, Anträge usw. an den Lausanner Kongress umfassten 196 Seiten in fünf Sprachen. Zur Bauarbeiterkonferenz in Brüssel versandten wir eine Menge Berichte im Umfang von 284 Seiten in fünf Sprachen. Diese Berichte wurden allen Bauarbeiterverbänden zugestellt, ob sie unserer Internationale angeschlossen waren oder nicht. Zeitungen. Wir empfangen jetzt regelmässig über 80 Zeitschriften und Zeitungen, meist aus den skandinavischen Ländern. Vor dem Kriege erhielten wir viel mehr. Wir hoffen, dass alle Organisationen uns ihre Blätter schicken werden, da sie für unsere Arbeit sehr wichtig sind. ,, IBBH- Rundschau" Informationswesen Sobald es uns die schwierige Lage in Holland hinsichtlich der Papierzuteilung gestattete, eine Publikation drucken zu lassen, gaben wir unsere ,, I.B.B.H.- Rundschau" wieder heraus. Wir müssen gestehen, dass wir mit ihr nicht zufrieden sind, wenn wir sie mit der Vorkriegs- ,, Rundschau" vergleichen. Aber es ist zu bedenken, dass nicht immer alle unsere Wünsche erfüllt werden können. Im Jahre 1946 kamen 6 Nummern zum Versand, die letzte war eine Doppelnummer. Die meisten waren illustriert. Unsere ,, Rundschau" erscheint in vier Sprachen: englisch, französisch, dänisch und deutsch. Wir hoffen, dass es uns gelingt, im Jahre 1947 unsere ,, I.B.B.H.- Rundschau" in jeder Hinsicht zu verbessern. Das wird jedoch abhängen von unserer finanziellen Lage und von der Möglichkeit einer Vergrösserung unseres Büros und Personals. Presseberichte Im Jahre 1946 gaben wir eine Nummer unserer Presseberichte heraus. Wir beabsichtigen, möglichst regelmässig derartige Berichte zu versenden; aber auch das ist von vielerlei Umständen abhängig, u. a. von unserer finanziellen Lage. 12 1946. Vertretungen Versammlungen Vertreter Sitzung des Verhandlungsausschusses des W.G.B. und des I.B.B.H. Paris, am 25. Januar. R. Arrachard J. Verdonck J. W. van Achterbergh Kongress des Norwegischen Bauarbeiterverbandes. Oslo, den 6. Februar und folgenden Tage. J. W. van Achterbergh Kongress des französischen Bauarbeiterverbandes. Paris, vom 5.- 7. März. J. W. van Achterbergh Kongress des finnischen Holzarbeiterverbandes. Helsingfors, 23. April und folgenden Tage. J. W. van Achterbergh N.F.B.T.O.( Britischer Bauarbeiter Kartell). Eastbourne, vom 25.- 28. Juni. J. W. van Achterbergh Schwedischer Bauholzarbeiterverband. Stockholm, am II. August und folgenden Tagen. J. W. van Achterbergh Letzeburger Arbechter Verband. Luxemburg, 31. August- 2. September. Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter( Österreich). Wien am 20. September und folgenden Tagen. E. Gryson Is. Smets Int. Kongress der Steinarbeiter. Kopenhagen am 25. September. J. W. van Achterbergh Sitzung des Erweiterten Hauptvorstandes des franz. Bau- und Holzarbeiterverbandes. Paris v. 30. September- 1. Oktober. J. W. van Achterbergh Schweizerische Bau- und Holzarbeiterverband. Lausanne v. 3.- 6. Oktober. J. W. van Achterbergh Kongress des belgischen Bau- und Holzarbeiterverbandes, vom 23.- 25. November, Brüssel. J. W. van Achterbergh Sitzung des I.A.A. Ausschusses für Hochbau, Tiefbau und öffentliche Arbeite. Brüssel v. 25. November- 3. Dezember. Konferenz des W.G.B. mit den Berufssekretariaten. Paris v. 10.- 12. Dezember. J. W. van Achterbergh R. Coppock E. Gryson J. W. van Achterbergh. 13 Die Unión General de Trabajadores de España en el Exilio hatte dem I.B.B.H. eine Einladung zu ihrem vom 25.- 29. September in Toulouse stattfindenden Kongress gesandt. Da unser Generalsekretär verhindert war, diesen Kongress zu besuchen, baten wir unseren Koll. Vuattolo( Schweiz), uns zu vertreten. Er sagte zu; aber Schwierigkeiten mit dem französischen Visum zwangen ihn, im letzten Augenblick ein Schreiben mit dem Ausdruck des Bedauerns zu senden. Wir übermittelten unseren spanischen Kollegen dann telegraphisch unsere besten Grüsse und Wünsche. Von der Sektion. Bauarbeiter der American Federation of Labor erhielten wir eine Einladung zu ihrem Kongress in Chicago am 2., 3. und 4. Oktober. Da wir diese Einladung am 17. September erhielten, war es unserem Präsidenten und unserem Generalsekretär nicht möglich, Vorkehrungen zur Reise nach Amerika zu treffen. Wir sandten darauf eine Begrüssung des Generalsekretärs mit der Bitte, sie in der Versammlung zu verlesen. Wir ersehen oft aus Zeitungen, dass ein Mitgliedsverband einen Kongress abgehalten hat. Wir würden uns sehr freuen, wenn die unserer Internationale angeschlossenen Organisationen uns mitteilen. würden, wann sie einen Kongress abhalten, damit es uns auf jeden Fall möglich ist, ihnen eine Botschaft zu senden. Das würde zur Stärkung der internationalen Beziehungen beitragen. 14 Angeschlossene Organisationen Während der Berichtszeit waren unsere Beziehungen zu den angeschlossenen Organisationen sehr befriedigend und gut und es freut uns das immer zunehmende Interesse der Verbände an die Internationale Arbeit zu bemerken. Wir möchten nur wünschen, dass unsere Mitgliedsverbände uns mehr Mitteilungen über ihr Organisationsleben, über bevorstehende Konferenzen und Kongresse usw. zukommen lassen würden. - - Am 1. Januar 1946 nur wenige Monate nach der Wiedererrichtung unseres I.B.H.H. hatten wir 1.074.508 Mitglieder in 68 Organisationen und 15 Ländern. Im Januar 1939 hatten wir 1.392.947 Mitglieder in 79 Organisationen und 25 Ländern. Die Mitgliederzahl unserer Internationale hat während des Krieges abgenommen, und dasselbe gilt von der Zahl der Organisationen und Länder. Von den vor dem Kriege angeschlossenen Organisationen in Australien und Neuseeland haben wir nichts gehört. Andere Organisationen, wie z. B. diejenigen in Estland, Jugoslawien, Polen, Rumänien usw. bestehen entweder nicht mehr oder wurden reorganisiert und verloren ihre Selbständigkeit dadurch, dass sie ein integraler Bestandteil des Gewerkschaftsbundes ihres Landes wurden. Mit einigen von ihnen stehen wir in Verbindung; aber sie teilten uns mit, dass sie sich nicht dem I.B.B.H. anschliessen würden, solange wir nicht in den W.G.B. eingegliedert seien. Nach den in diesem Jahre versandten Fragebogen ist die Mitgliederzahl unserer Internationale jetzt 1.096.926. Einige Organisationen liessen uns ohne Antwort. Wenn wir annehmen, dass ihre Mitgliederzahl dieselbe ist wie im vergangenen Jahre, so ist die Gesamtmitgliederzahl unserer Organisationen 1.154.893. Sehr wahrscheinlich ist die Zahl höher. Die Zahl der Länder beträgt 14, und wir haben 73 angeschlossene Verbände. Seit dem 1. Januar 1946 haben sich 15 Organisationen unserer Internationale angeschlossen; bis auf eine waren es samtlich Organisationen in den skandinavischen Ländern. Die Internationalen der Maler und Steinarbeiter haben sich aufgelöst, und die ihnen angehörenden Organisationen haben sich dem I.B.B.H. angeschlossen. In unserem Tätigkeitsbericht über die Jahre 1936-38 gaben wir der Hoffnung Ausdruck, dass die Maurer- Organisationen in Dänemark, Norwegen und Schweden den Weg zurück zu unserer Internationale finden würden. Sie traten im Jahre 1937 auf Grund verschiedener Fragen aus. Aber nach dem Kriege kehrten sie zurück, und wir sind glüchlich, sie wieder unter unseren Kollegen zu sehen. Hoffen wir, dass auch unsere früheren Mitglieder in Australien und Neuseeland bald die Notwendigkeit internationales. Zusammenschlusses einsehen und wieder unserer Internationale beitreten werden! Und wenn dann auch unsere amerikanischen Freunde zu der Überzeugung kommen, dass eine grosse internationale Vereinigung in den Bau- und Holzindustrien von Nutzen für alle in Betracht kommenden Arbeiter ist, dann wird unsere Internationale ein mächtiges Werkzeug zur Verbesserung der Arbeitsbedingungen und Löhne in der ganzen Welt sein. 15 1946. Beitritte 1/1 Dansk Arbejdsmandsforbund, Kopenhagen,( Hilfsarbeiter). وو 99 99. دو دو 99 " Blikkenslager forbundet i Danmark, Kopenhagen( Rohrleger). Glarmestersvendenes Forbund i Danmark, Kopenhagen( Glaser). Malerforbundet i Danmark, Kopenhagen( Maler und Anstreicher). Murerforbundet i Danmark, Kopenhagen( Maurer). Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Stockholm( Rohrleger). Svenska Elektrikerförbundet, Stockholm( Elektrizitätsarbeiter). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Stockholm( Hilfsarbeiter). 1946. 1/1 Svenska Murareförbundet, Stockholm( Maurer). " Svenska Målareförbundet, Stockholm( Maler und Anstreicher). 1/7 Norsk Murer forbund, Oslo ( Maurer). 1947. I 1/1 Centrale des ouvriers de la pierre de Belgique, Brüssel( Steinarbeiter). وو " دو Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm( Steinarbeiter). Norsk Stenindustriarbeiderforbund, Oslo( Steinarbeiter). Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Göteborg( Steinarbeiter). 16 Austritt Der französische Bau- und Holzarbeiterverband verliess im September 1946 unsere Internationale. Wie wir bereits in unserer ,, Rundschau" Nr. 1-2( 1947) mitteilten, lud der französische Verband unseren Generalsekretär ein, einer Sitzung des Verbandsausschusses am 30. September und 1. Oktober beizuwohnen. Am letzten Tage gab Koll. Labrousse einen Überblick über die politische Lage in Europa und anderwärts und die Verhandlungen unseres Exekutivkomitees und unseres Lausanner Kongresses. Darauf sprach unser Generalsekretär über die Verhandlungen zwischen dem W.G.B. und den Internationalen Berufssekretariaten; er führte aus, dass sie bisher ergebnislos verlaufen seien, dass aber die Verhandlungen im November fortgesetzt werden würden( nach unserer Rückkehr fanden wir ein Schreiben vor mit der Mitteilung, dass die Zusammenkunft mit dem W.G.B. auf den 10. Dezember verschoben worden sei). Dann hielt der Generalsekretär des französischen Verbandes, Koll. Arrachard, eine lange Rede, in der er unsere Internationale beschuldigte, sie weise die beabsichtigte Eingliederung in den W.G.B. ab. Er sagte, sein Verband wolle unsere Bauarbeiter- Konferenz in Brüssel nicht besuchen, solange der I.B.B.H. nicht in den W.G.B. eingegliedert sei. ,, Wir wollen nichts zu tun haben mit solch einer Internationale", meinte er ,,, und wir wollen die Beiträge nicht zahlen." Wir haben fünf Wochen gewartet, da wir dachten, dass unsere französischen Kollegen so höflich sein würden, uns ihren Beschluss schriftlich mitzuteilen. Aber wir haben vergeblich darauf gewartet. Wir setzten ihnen darauf in einem Schreiben die ganze Angelegenheit auseinander und baten sie, ihren Beschluss abzuändern.( Siehe„ Rundschau” Nr. 1— 2, 1947). Wir erhielten jedoch keinerlei Antwort, weder auf das erwähnte Schreiben noch auf ein anderes, in dem wir dem französischen Verbande mitteilten, dass wir auf Grund des Beschlusses des Verbandes annähmen, dass die französischen Vertreter aus unserem Exekutivkomitee ausschieden. Wir bedauern es sehr, dass unsere französischen Kollegen unsere Internationale verlassen haben; aber andrerseits können wir nicht dulden, dass der französische Verband uns vorschreibt, wie wir uns zu verhalten hatten. Sein oder Nichtsein, das ist hier die Frage. Und wir ziehen es vor, zu sein, d. h. nach dem Abschluss der Verhandlungen mit dem W.G.B. wünschen wir, dass alle unsere Mitgliedsverbände auf demokratische Weise beschliessen, ob wir im W.G.B. aufgehen sollen oder nicht. 17 Beziehungen zu nicht angeschlossenen Organisationen Australien. Vom Industrieverband der Bauarbeiter Australiens erhielten wir ein Schreiben, aus dem hervorging, dass die Zimmerer, Tischler und Maurer jetzt in den genannten Verband organisiert sind. 0 Chile. Auf unsere Anfrage erhielten wir vom Gewerkschaftsbund in Chile die Adressen der dortigen Bau- und Holzarbeiterverbände. Wir schrieben ihnen sofort, aber erhielten bisher keine Antwort. Italien. Bauarbeiter. In einem Brief vom 6. April 1946 bat uns der italienische Bauarbeiterverband um Zusendung unserer Satzungen, da man die im Hinblick auf einen eventuellen Beitritt einsehen wolle. Am 19. April machten wir ihm in einem Schreiben ausführliche Mitteilungen und versprachen, ein Exemplar unserer Satzungen zu schicken, sobald die neugedruckt seien. Am 27. Mai sandten wir die französische Ausgabe der Satzungen. Auf unserer Bauarbeiterkonferenz in Brüssel konnten wir zu unserer Freude eine Delegation der italienischen Bauarbeiter begrüssen. Im Januar sandten sie uns einige Verträge mit dem Versprechen, uns demnächst mehr zu schicken. Kanada. Wir stehen auch in Verbindung mit den Amalgamated Building and Construction Workers Kanadas und hoffen, unsere Beziehungen zu diesem Verbande im Laufe dieses Jahres ausdehnen zu können. Libanon. Tischler. In einem Schreiben vom 15. August 1946 bat dieser Verband um unsere Satzungen, da er sich möglicherweise unserer Internationale anschliessen wolle. Wir antworteten am 22. August, gaben alle Aufschlüsse und übersandten unsere Satzungen und Nummern der ,, Rundschau". Im November erhielten wir einen Brief mit der Mitteilung, 18 dass ein neues Arbeitsgesetz im Freistaat Libanon in Kraft getreten und ein Exemplar in französischer und arabischer Sprache an uns abgegangen sei. Wir studierten das Arbeitsgesetz sorgfältig und teilten dem Verbande unsere Ansicht darüber mit. Ausserdem veröffentlichten wir einen Artikel über dieses Gesetz in unserer ,, Rundschau" Nr. 1-2, 1947. Mexiko. Spanische Flüchtlinge. Im Februar 1946 erhielten wir von diesem Verband ein Schreiben und ein Telegramm über das Gerichtsverfahren gegen einige spanische Kollegen, die in Spanien von Franco zum Tode verurteilt wurden. Wir baten unverzüglich den W.G.B. um eine Intervention, da es sich um eine politische Frage handelte. Ausserdem ersuchten wir telegraphisch den spanischen Justizminister, diese Kollegen zu amnéstieren. Wir haben von diesem Fall nichts mehr gehört. Natal. Möbeltischler. Wir erhielten ein Schreiben vom 27. Februar 1946 mit der Nachricht, dass dieser Verband gern Mitteilungen mit uns austauschen wolle. Neuseeland. Die einzige Organisation Neuseelands, die unseren Fragebogen vom Dezember 1945 beantwortete, ist der Neuseeländische Industrieverband der Bleiarbeiter, Rohrleger und verwandter Berufe, eine Organisation, die vor dem Kriege unserer Internationale nicht angeschlossen war. Sie sandte uns ihre Satzungen und andere Dokumente. Nigeria. Bauarbeiter. In einem Schreiben vom 10. Juli 1946 sandte dieser Verband uns Mitteilungen. Rumänien. Bau- und Holzarbeiter. Sie sandten uns ein Schreiben mit den besten Grüssen und Wünschen für den Verlauf unseres Lausanner Kongresses und bedauerten, dass es ihnen nicht möglich sei, daran teilzunehmen. Kürzlich sandten sie uns das Protokoll ihrer eigenen Konferenz. Spanien. Wir stehen in regelmässiger Verbindung mit dem Gewerkschaftsbund Spanischer Arbeiter in Frankreich( Toulouse). Er entsandte einen Delegierten zu unserem Lausanner Kongress, und wir erhalten regelmässig seine Zeitschrift. Südafrika. Elektriker und Möbeltischler. Vertreter dieser beiden Organisationen nahmen an unserer Bauarbeiterkonferenz in Brüssel teil. U.S.A. Wir haben Fühling mit mehreren Organisationen in den Vereinigten Staaten. Viele von ihnen haben auf unsere Fragebogen geantwortet und uns Mitteilungen gesandt. Ein Teil dieser Organisationen schickt uns regelmässig die Verbandsblätter. Wie wir in einem anderen Kapitel dieses Berichts erwähnten, erhielten wir im vorigen Jahre eine Einladung zum Kongress der Bauarbeiter- Sektion der American Federation of Labor. Wir bedauerten sehr, dass wir nicht nach Amerika gehen konnten, da wir die Einladung zu spät erhielten. Albanien. Es gibt in diesem Lande mehrere Verbände mit über 26.000 Mitgliedern. Bisher ist keine Bauund Holzarbeiterorganisation vorhanden. Indien. Indien. Der Allindische Gewerkschaftsbund sandte uns einige Mitteilungen, aber teilte uns keine Adresse einer Organisation unserer Berufskollegen mit. Irland. Auch vom Irischen Gewerkschaftsbund erhielten wir Mitteilungen. Er versprach auch, die Fragebogen über die Holzindustrie den in Frage kommenden Organisationen zuzustellen. Wir baten den Gewerkschaftsbund, uns die Adressen dieser Organitionen anzugeben. Jugoslawien. Vom Jugoslawischen Gewerkschaftsbund erhielten wir die Mitteilung, dass die Bau- und Holzarbeiter dieses Landes durch ihre Zugehörigkeit zum Gewerkschaftsbund dem W.G.B. angeschlossen seien. Sie könnten nicht mit uns zusammenarbeiten, sclange wir nicht in den W.G.B. eingegliedert seien. Polen. Aus Polen erhielten wir einen ähnlichen Brief wie aus Jugoslawien. Portoriko. Der Gewerkschaftsbund dieses Landes teilte uns mit, dass dort mehrere Bau- und Holzarbeiterorganisationen bestehen; sie haben aber infolge der fürchterlichen Zustände in Beziehungen zu Gewerkschaftsverbänden. jenem Lande in den letzten Jahren keine Wir schrieben mehreren Gewerkschaftsverbänden, um die Adressen von Bauund Holzarbeiterorganisationen in verschiedenen Ländern zu erhalten. Nur wenigen haben unserer Bitte entsprochen. Tätigkeit entfalten können. Wir erhielten eine Menge Material in spanischer Sprache, das wir aber wegen Mangels an Zeit und Personal noch nicht durcharbeiten konnten. 19 Deutschland Von unserem Vorzitsenden R. Coppock erhielten wir einen vom 26. Juli 1946 datierten und von Bebert, Käppler und Wolgast unterzeichneten Brief. Wir entnahmen daraus, dass die deutschen Bauarbeiter wieder begonnen haben, sich zu organisieren. Es ist noch nicht möglich, Vereinigungen oder Verbände für das ganze Land ins Leben zu rufen; es sind vielmehr nur örtliche und in manchen Fällen Bezirksverbände zugelassen. Der Hamburger Verband heisst ,, Deutscher Baugewerksbund", seine Mitgliederzahl beträgt bereits etwa 13.000. Am 15. September erhielten wir ein persönliches Schreiben von Käppler, datiert von 6. September 1946. Er schreibt darin von den vielen Schwierigkeiten, die man in Deutschland beim Wiederaufbau der Organisationen hat. Er bittet um moralische und praktische Hilfe. Erhalten die Führer des deutschen Bauarbeiterverbandes internationale Unterstützung, dann wird sie das zu weiterer Arbeit für die Organisationen ermutigen. Der Verband hat sein Gebäude zurückbekommen; aber das Haus ist schwer beschädigt. Am 23. Oktober empfingen wir durch Vermittlung Hans Gott furchts( London) einen Brief N. Bernhards vom 3. Oktober 1946. Er teilt uns mit, dass die Kollegen bereits im Jahre 1945, fünf oder sechs Wochen nach der Kapitulation Deutschlands, mit der Errichtung eines Bauarbeiterverbandes in Berlin zusammen mit den Kommunisten begannen. In Berlin besteht der Verband aus 20 Bezirksorganisationen entsprechend den Bezirken der Stadt Berlin. Der Vorstand zählt 11 hauptamtliche Mitglieder; ausserdem gibt es vier hauptamtliche Sekretäre. Das Exekutivkomitee besteht aus 35 Mitgliedern. In der russischen Zone Deutschlands existiert eine die ganze Zone umfassende Organisation, in der alle Orts-, Bezirksund Provinzverbände zusammengefasst sind. Das Exekutivkomitee dieser Organisation besteht aus 45 Mitgliedern. Der Industrieverband für das Baugewerbe in der russischen Zone hat 250.000 Mitglieder. Der Verband arbeitet sehr gut und hat bereits mehrere Verbesserungen für seine Mitglieder erzielt. Es war sehr schwierig, reguläre Verbindung mit den deutschen Organisationen zu bekommen. Die meisten unserer Briefe erhielten wir zurück, da nur persönliche Korrespondenz gestattet war. Aber seit kurzem sind die Verbindungen mit Deutschland besser geworden, und wir können jetzt sogar unsere ,, Rundschau" als Brief schicken. Wir erhielten ferner eine Einladung zum Kongress eines deutschen Verbandes in Regensburg( Bayern); leider ist es uns jedoch nicht möglich, dieser Einladung Folge zu leisten, da wir die Einladung ziemlich spät erhielten und es unmöglich war, in so kurzer Zeit ein Permit zu bekommen. Unser Vorsitzender und unser Generalsekretär haben versucht, ein Permit zum Besuch der deutschen Gewerkschaften zu bekommen, aber es wurde verweigert. Wenn es möglich ist, werden wir versuchen, im Frühjahr 1947 nach Deutschland zu gehen. 20 Beziehungen zu anderen Internationalen Organisationen Wir und der W.G.B. In unserem früheren Bericht haben wir einen ausführlichen Überblick über die Verhandlungen gegeben, die zwischen dem W.G.B. und den I.B.S. stattfanden. Nach dem Pariser Kongress im Oktober 1945, auf dem die Errichtung eines Weltgewerkschaftsbundes beschlossen wurde, haben Verhandlungen zwischen dem W.G.B. und den einzelnen Internationalen Berufssekretariaten über die beabsichtigte Eingliederung der I.B.S. in den W.G.B. stattgefunden. Diese Eingliederung war auf dem Pariser Kongress behandelt, und es war beschlossen worden: ,, Das Exekutivkomitee wird beauftragt, nach Beratung und in Übereinstimmung mit den Internationalen Berufssekretariaten Satzungen auszuarbeiten, welche die Beziehungen zwischen dem W.G.B. und den in Art. 13 seiner Satzungen vorgesehenen Berufsabteilungen regeln. Das Exekutivkomitee wird ferner beauftragt, jedes einzelne Internationale Sekretariat zu ersuchen, Satzungen zu entwerfen, welche die Tätigkeit der Berufsabteilung regeln, die seine Funktion. eventuell übernehmen wird. Diese Satzungsentwürfe bilden die Grundlage der Verhandlungen zwischen den verschiedenen Internationalen Berufssekretariaten und dem W.G.B. über ihre Eingliederung als Berufsabteilungen in den W.G.B. Bis zur Beendigung dieser Verhandlungen und der Feststellung der Satzungen wird der W.G.B. den Internationalen Berufssekretariaten bei der weiteren Ausübung ihrer Tätigkeit keine Hindernisse in den Weg legen." ( Zusatz zu Art. 13 der Satzungen des W.G.B.) Am 18. Januar 1946 übersandten wir unsere Satzungen mit einem Zusatzentwurf und ein Budget unserer Internationale, worum Schevenels uns ersucht hatte. Am 24. Januar 1946 hatten wir in Paris eine Zusammenkunft mit dem W.G.B., in der sieben uns vom W.G.B. übermittelte Punkte besprochen wurden.( Vgl. unseren früheren Bericht.) Obgleich mitgeteilt worden war, dass weitere Verhandlungen stattfinden würden, erhielten wir am 28. Februar 1946 ein Schreiben mit der Mitteilung, dass nichts mehr zu besprechen sei. Wir hatten die Absicht, unseren Ordentlichen Kongress, den ersten nach dem Kriege, im Sommer 1946 abzuhalten. Diesem Kongress soltte eine vom W.G.B. und dem I.B.B.H. einberufene Konferenz folgen, auf der die Eingliederung des I.B.B.H. als Berufsabteilung in den W.G.B. beschlossen werden sollte. In der Sitzung des Exekutivkomitees in Albury am 13. April 1946 wurde die Angelegenheit ausführlich behandelt. Da wir keineswegs den Vorschlägen des W.G.B. zustimmen konnten, wurde beschlossen, unseren Kongress abzuhalten, die Konferenz jedoch zu verschieben, bis eine völlige Übereinstimmung erzielt sei. Das wurde dem W.G.B. mit Schreiben vom 18. April 1946 mitgeteilt( siehe den Bericht an den Lausanner Kongress). Auf unserem Kongress in Lausanne im Juni 1946 wurde die Frage ausgiebig erörtert. Koll. Labrousse vom Französischen Bau- und Holzarbeiterverband hielt eine lange Rede darüber. Schliesslich empfahl er die Annahme einer französischen Entschliessung, die für sofortige Eingliederung des I.B.B.H. in den W.G.B. eintrat. Nach einer Diskussion wurde die französische Entschliessung abgelehnt, und die Resolution des I.B.B.H.- Exekutivkomitees wurde in folgendem Wortlaut angenommen: ,, Der Kongress des I.B.B.H. vom 6. und 7. Juni 1946 in Lausanne( Schweiz) spricht sich grundsätzlich dessen Eingliederung in den Weltgewerkschaftsbund aus und beauftragt das Exekutivkomitee, mit dem Exekutivkomitee des W.G.B. zwecks Erlangung annehmbarer Bedingungen zu verhandeln. Diese Verhandlungen mit dem Büro des W.G.B. sollten 21 bis zum 31. Oktober 1946 stattgefunden haben und es soll an einem späteren Kongress des I.B.B.H. darüber Bericht erstattet werden." Im Juli 1946 empfingen wir ein Rundschreiben vom W.G.B. mit der Mitteilung, das Exekutivkomitee des W.G.B. habe in seiner Moskauer Sitzung vom 22.- 26. Juni 1946 den( vom W.G.B. selbst vorgeschlagenen) Allgemeinen Satzungen seine endgültige Zustimming nicht erteilen können. Es habe sich ergeben, dass einige Artikel weiterer Abänderungen in Zusammenarbeit mit den wichtigsten in Frage kommenden Sekretariaten bedürften. Es wurde daher beschlossen, sobald als möglich in Paris eine Konferenz des ganzen Exekutive des W.G.B. mit je drei Vertretern der bedeutendsten Berufssekretariate( darunter des I.B.B.H.), 6 Delegierten der Sowjetgewerkschaften und 6 Vertretern des C.I.O. abzuhalten. Am 30. August erhielten wir ein neues Rundschreiben, mit Datum vom 20. August 1946, das zu einer Konferenz in Paris vom 26.- 28. November 1946 einlud. An Stelle von drei Vertretern der bedeutendsten I.B.S. waren jetzt je drei Vertreter aller vorhandenen Internationalen Berufssekretariate eingeladen worden. Die Tagesordnung soltte nur einen Punkt enthalten: Behandlung der Allgemeinen Satzungen für die Internationalen Berufsabteilungen des Weltgewerkschaftsbundes. Später wurde uns in einem neuen Rundschreiben mitgeteilt, dass die Konferenz auf den 10.- 12. Dezember 1946 verschoben sei. Am 10. Dezember begann die Konferenz der Internationalen Berufssekretariate mit dem Exekutivkomitee des W.G.B. Der C.I.O. hatte mitgeteilt, dass es ihm nicht möglich sei, eine Delegation von sechs Mitgliedern zu entsenden. Die russische Delegation traf erst am Ende des zweiten Tages ein, da ein Schneesturm sie in Moskau zurückgehalten hatte. Koll. Deakin führte den Vorsitz. Er führte in seiner Eröffnungsansprache aus, dass die I.B.S. jetzt Gelegenheit hätten, ihre Ansicht über den Entwurf der die Eingliederung regelnden Satzungen 22 zu äussern. Das Exekutivkomitee des W.G.B. werde darüber entscheiden, ob die vorgebrachten Ansichten berücksichtigt werden könnten. Er hielt es für wahrscheinlich, dass die I.B.A. vorläufig. ihren Sitz dort behalten könnten, wo er sich jetzt befindet. Die finanzielle Selbständigkeit der I.B.A. solle so gross wie möglich sein und sie würden ihren eigenen Sekretär wählen können. Nach dieser Eröffnungsansprache fand eine ausgiebige Diskussion statt, deren Ergebnis war, dass fast bei allen I.B.S. dieselben Bedenken bestanden, die auch von unserem Exekutivkomitee und unserem Kongress geäussert waren. Eine Ausnahme bildeten einige französische Delegierte, die, vor allem in Hinblick auf die Einheit der Arbeiter, eine bedingungslose Eingliederung verfochten. Mehrere Redner empfahlen die Wahl eines Verhandlungsausschusses. Anderthalb Tage waren mit dieser Aussprache ausgefüllt. Das Exekutivkomitee des W.G.B. hatte angekündigt, dass es am Ende des ersten Tages Vorschläge machen werde; aber bei der Eröffnung der Sitzung am folgenden Tage teilte es mit, dass es noch keine Vorschläge unterbreiten könne, da die russische Delegation noch nicht eingetroffen sei. In der Nachmittagssitzung des zweiten Tages behandelte die Konferenz die einzelnen Artikel der Allgemeinen Satzungen. Die beiden ersten Artikel gaben nicht viel Anlass zu einer Debatte, wohl dagegen Artikel 3. Sie wurde durch einen Antrag der I.B.S. herbeigeführt, den ersten Absatz des Artikels 3 zu streichen( dieser Absatz behandelt die Zuständigkeit der I.B.S.) und nur den zweiten Absatz stehen zu lassen, der bestimmt, dass allgemeine politische Aktionen nicht auf dem Arbeitsgebiet der IBA. liegen. Mehrere IBS. waren damit nicht einverstanden, da Gewerkschaftsarbeit sehr oft mit politischen Verhältnissen und Massnahmen unmittelbar verbunden sei, so dass unmöglich bestimmt werden könne, dass die IBA. sich nicht mit politischen Fragen beschäftigen dürften. Besonders der Vertreter der ITF., J. Oldenbroek, führte sehr treffende Beispiele für die Berechtigung dieser Ansicht an. Die Konferenz traf über diese Frage keine Entscheidung. Bei der Behandlung des Artikels 4 bemerkte ein Vertreter des Internationalen Bundes der Arbeitnehmer im Öffentlichen Dienst, dass eine Aussprache über diesen Artikel er betrifft den Sitz der IBA. zu einer Wiederholung der früheren Aussprache führen würde. Seiner Ansicht nach sei es viel besser, erst die Ansicht der russischen Delegation zu vernehmen, die inzwischen eingetroffen war. Tarasov legte dann den russischen Standpunkt hinsichtlich der IBS. dar. Vorläufig würde es lediglich notwendig sein, die IBS. des Transportgewerbes, der Metallund Bekleidungsindustrie und des Kohlenbergbaues einzugliedern. Die Finanzfrage könne so geregelt werden, dass die IBA. ein Budget für das erste Jahr aufstellten und der WGB. die Ausgaben bestreite. Die Erhebung von Extrabeiträgen solle nicht gestattet sein. Falls die IBS. vom WGB. getrennt blieben, sei es seiner Ansicht nach besser, die Diskussion abzubrechen. Er hielt es nicht für notwendig, dass die IBA. ihre eigenen Exekutivkomitees hätten und eigene Konferenzen abhielten. Praktische Arbeit sei notwendig. Der Gründungskongress des WGB. habe alles. beschlossen, und diese Tatsache könne nicht geändert werden. Einer der Vertreter des CIO., der dem Exekutivkomitee angehört, Rosenboom, beschränkte sich auf Ausführungen darüber, dass Einigkeit unter den Arbeitern erwünscht sei. Die dann folgende Aussprache nahm. Stellung zu dem Standpunkt der russischen Delegation. Coppock brachte zum Ausdruck, es sei nicht richtig, dass der Gründungskongress des WGB. bereits die Stellung der IBS. festgelegt habe. Dieser Kongress habe. ausdrücklich bestimmt, dass die allgemeinen Satzungen für die Eingliederung in den WGB. ,, in Beratung und Übereinstimmung" mit den IBS. festgestellt werden müssten. Er könne überhaupt nicht verstehen, warum die IBA. nicht dieselbe Autonomie wie die Gewerkschaftsverbände der Länder haben sollten. Nach dieser Aussprache erhielten die IBS. Gelegenheit zu einer Sondersitzung und zur Benennung eines Ausschusses für die Verhandlungen mit dem WGB. Auf Antrag der IBS. wurde beschlossen, acht statt der ursprünglich vorgeschlagenen sechs Mitglieder zu benennen. Unter den Kandidaten war ein russischer Delegierter. Die Versammlung erklärte, dass sie diese Benennung nicht billigen könne, da die russischen und die amerikanischen CIO Organisationen keinem IBS. angeschlossen seien. Demzufolge wurde beschlossen, dass der WGB. einen Vertreter für Russland und einen des CIO. in den aus acht Vertretern der IBS. bestehenden Ausschuss delegieren solle. Vor der Beschlussfassung protestierte der Generalsekretär des WGB. gegen dieses Verfahren, und er erklärte, dass er sich jede Handlungsfreiheit vorbehalte. Zu Vertretern der IBS. wurden gewählt: Delattre, Ilg. Coppock, Oldenbroek. Stott, Bolle, Chester und Spiekman. Da möglichst viele Länder in dem Ausschuss vertreten sein sollten, zog Van Achterbergh seine Kandidatur zugunsten der von Coppock zurück. Wir haben jetzt die Verhandlungsergebnisse dieses Ausschusses abzuwarten. In der Zwischenzeit können die Internationalen Berufssekretariate ihre Tätigkeit weiter ausüben und die internationalen Beziehungen, so gut sie können, fördern. Es muss gesagt werden, dass die Beziehungen zwischen dem Weltgewerkschaftsbund und den Internationalen Berufssekretariaten sehr unbefriedigend sind. Es besteht zwischen ihnen überhaupt kein Kontakt. In den Jahren vor dem Kriege bestanden ziemlich enge Beziehungen zwischen dem IGB. und den Internationalen Berufssekretariaten, die für beide Parteien sehr förderlich waren. Aber heute kann man unmöglich von einer guten Zusammenarbeit reden. Im Gegenteil: wir dürfen von einem vorsätzlichen Entgegenarbeiten sprechen, wenn wir an die Haltung der französischen Gewerkschaftsbewegung und an die unbegründete Weigerung mancher Gewerkschaften denken, mit den Internationalen Berufssekretariaten zusammenzuarbeiten. Dieses Entgegenarbeiten widerspricht vollkommen den Beschlüssen des Pariser 23 Gründungskongresses des WGB. Diese Haltung kann nur zutiefst bedauert werden. Bezeichnend dafür ist der folgende Fall: Im Oktober 1946 erhielten wir eine Mitteilung aus Österreich, dass am Sonntag, 22. September 1946 im Büro des Zentralausschusses der Kommunistischen Partei Österreichs eine Versammlung abgehalten sei. In jenen Tagen hatte unser österreichischer Verband seinen Kongress. Die kommunistischen Delegierten dieses Konetwa 30 und die Vertreter Jugoslawiens, Ungarns und Frankreichs wohnten der Versammlung am 22. September bei. gresses In dieser Versammlung äusserte Koll. Lucien Labrousse - zu jener Zeit noch stellvertretendes Mitglied des Exekutivkomitees des IBBH. J der Internationale Bund der Bau- und Holzarbeiter müsse die Bedingungen des WGB. vorbehaltlos annehmen und die Eingliederung müsse baldigst vollzogen werden. Der Sitz der Internationalen Berufsabteilung müsse in Paris sein, und ein Franzose und ein Kommunist sei mit der Leitung zu beauftragen. Es ist deutlich, dass die Arbeiten des Internationalen Berufssekretariates unter solchen Treibereien leiden; es wird jedoch seine nützliche und notwendige Arbeit so tatkräftig wie nur möglich fortsetzen. oblast A amon 99.201 8 bitu aded эпло El mis ab ba I siⱭ ballat 28 ad sib Adi 24 ba oldpasd 23#doin seniЯ judex Adbead eh tadi Rob sic amullssk Begele Hooggo ais doin ROW asb alegtasl obrbaus nagiar № neb n Ja nob ORONA 20 abrid dos Das Internationale Arbeitsamt Nach Beendigung des Krieges hat das Internationale Arbeitsamt mehrere Industriekommissionen, darunter auch eine für das Baugewerbe ins Leben gerufen. Diese Kommissionen prüfen die Arbeitsbedingungen und sonstigen Verhältnisse in den in Betracht kommenden Industrien in allen Ländern der Welt. Bisher besteht keine solche Kommission für die Holzindustrie und die holzverarbeitenden Industrien, obgleich wir der Überzeugung sind, dass wir nicht ohne sie auskommen, da diese Industrien sehr grosse Bedeutung haben. Daher haben wir am 6. Januar 1947 folgendes Schreiben an den Vorstand des Internationalen Arbeitsamtes gerichtet: Amsterdam, 6. Januar 1947. An den Verwaltungsrat des Internationalen Arbeitsamtes. Montreal. Sehr geehrte Herren! In einer Denkschrift vom 6. Januar 1938 an das Internationale Arbeitsamt lenkten wir Ihre Aufmerksamkeit auf die Notwendigkeit des Arbeiterschutzes in der Forstwirtschaft und der holzverarbeitenden Industrie. In ihre Zusammenkunft im Jahre 1938 fasste die Internationale Arbeitskonferenz einen Beschluss für den Teil der Holzindustrie, der das Holz als Rohstoff behandelt. Es wurde eine Entschliessung folgendes Wortlauts angenommen: ,, Da die Forstwirtschaft eine hervorragende, um nicht zu sagen ausschlaggebende Rolle im gesamten Wirtschaftsleben einer grossen Anzahl von Ländern und Gebieten in der ganzen Welt spielt; Da die wachsende Bedeutung des Holzes als eines industriellen Rohstoffes zur Befriedigung lebenswichtiger menschlicher Bedürfnisse diese bedeutsame Rolle der Forstwirtschaft stets deutlicher hervortreten lässt; Da den Millionen Forstarbeitern, die in den Ländern mit grosser Holzproduktion eine Klasse von Arbeitern mit eigenen Merkmalen bilden, ihr gerechter Anteil am sozialen und kulturellen Fortschritt nicht vorenthalten werden darf; Da die Entlegenheit der Arbeitsstellen, der Einfluss der Witterung und die grosse Unfallgefahr besondere Härten und Gefahren für diese Klasse von Arbeitern bei der Ausführung ihrer Arbeit darstellen, Härten und Gefahren, die gleichwohl durch ein systematisches Vorgehen erheblich gemildert und verringert werden können; Ersucht die Konferenz den Verwaltungsrat folgende Fragen zu erwägen; Das Internationale Arbeitsamt zu beauftragen, baldmöglichst eine alle Länder umfassende Untersuchung des Lebensstandards und der Arbeitsbedingungen der Arbeiter durchzuführen, die bei der Erzeugung des Holzes als ein Rohstoff tätig sind; Schritte zu unternehmen, die zu einer Besserung der Lage der Forstarbeiter führen können, wenn möglich in der Form von Abkommen und Empfehlungen und zwar besonders hinsichtlich der Fragen der Unterbringung, der angemessenen Einrichtung und Instandhaltung der Arbeitsstelle, der allgemeinen Hygiene, Berufskrankheiten, Unfallverhütung, des Lohn- in- natura- systems, sowie ferner im allgemeinen hinsichtlich der Löhne und der Arbeitszeit; Eine ständige gemischte Kommission für Forstarbeiter fragen zu bilden, die aus Vertretern der drei Gruppen des Verwaltungsrates und Vertretern der in Frage kommenden internationalen Organisationen sowie anderen Sachverständigen bestehen und bei der Behandlung irgendeiner der obigen Fragen durch das Internationale Arbeitsamt in beratender Funktion tätig sein müsste." Infolge des Ausbruches des zweiten Weltkrieges führte diese Resolution der Internationalen Arbeitskonferenz zu keinem praktischen Ergebnis. Die Gründe, die zur Annahme dieser Entschliessung führten, sind jedoch noch vorhanden. Es darf sogar angenommen werden, dass die Gefahren für die Arbeiter infolge der Zunahme der mechanischen Arbeit im Holzgewerbe grösser geworden sind. Inzwischen hat das Internationale Arbeits25 amt sich entschlossen Industriekommissionen für einige Industrien ins Leben zu rufen: diese Kommissionen haben ein umfassenderes Aufgabengebiet als die Kommission, die in der obenerwähnten Entschliessung der Internationalen Arbeitskonferenz ins Auge gefasst war. Und gerade dieses umfassenderes Aufgabengebiet, das diese Industriekommissionen haben, macht es wünschenswert, dass eine Industriekommission für die Forstwirtschaft und die damit verbundenen Industrien baldmöglichst geschaffen wird. Überall steht die Holzproduktion im Mittelpunkt des Interesses, und die vielen damit verknüpften Probleme werden in der Fachpresse und in anderen Organen ständig erörtert. Die Zukunft dieser Industrie erfordert ebenfalls allgemeine Aufmerksamkeit, und die auf diesem Gebiet hervortretenden Schwierigkeiten sind so zahlreich, dass es durchaus notwendig ist, so bald als möglich zu einer richtigen Auffassung der Situation und zur Ergreifung oder Empfehlung richtiger Massnahmen zu kommen. Wir bitten Sie daher, eine Industriekommission für diesen Teil der Holzindustrie baldigst ins Leben zu rufen. Für die holzverarbeitenden Industrien, soweit sie nicht zum Baugewerbe gehören, wäre die Schaffung einer Industriekommission ebenfalls erwünscht. In der obenerwähnten Denkschrift an das Arbeitsamt haben wir bereits an den hohen Prozentsatz der Unglücksfälle unter den in diesen Industrien beschäftigten Arbeitern erinnert. Für diesen Teil der Holzindustrie trifft es ausserdem jedoch zu, dass die Probleme von allgemeinerem Interesse immer zahlreicher werden. Insbesondere die Konkurrenz wirft immer mehr Probleme auf, die international behandelt werden müssen. Der Export von Hausrat, von Häuserteile und all den Unterteilen, aus denen Häuser montiert werden( prefabricated houses), steigt in einigen Ländern; und diese Tatsache bringt Probleme mit sich, die besonders folgenschwer für die Gestaltung der Arbeitsbedingungen sein dürften, und 26 die sich aus dem Konkurrenzkampf ergeben. Der herrschenden Mangel an Holz, sowohl was die Menge als auch was die Qualität betrifft, ist ein ernstes Problem für diesen Zweig der Holzindustrie. Wir halten es für notwendig, dass auch für diesen Industriezweig eine Industriekommission geschaffen wird, und daher möchten wir Sie bitten, die Schaffung einer Industriekommission für die holzverarbeitende Industrie zu beschliessen. Da die den Industriekommissionen gestellten Aufgaben sehr umfangreich sind, wäre es zu erwägen, ob man mit einer Kommission für die Forstwirtschaft sowie die holzverarbeitende Industrie auskommen könnte. Es ist richtig, dass in diesem Falle das Arbeitsgebiet einer solchen Kommission noch erheblich an Ausdehnung gewinnen würde; aber es würde dadurch möglich sein, in absehbarer Zeit beide Gruppen berührende dringende Probleme zu behandeln. Die Erfahrung wird uns lehren, ob es erwünscht ist, in Zukunft eine solche Kommission aufzuteilen. Wir möchten diese Anregung Ihrer Erwägung anheimstellen, um zu verhüten, dass eine Entscheidung gefällt wird, falls das Arbeitsamt unserem Ersuchen, zwei Industriekommissionen zu schaffen, nicht entsprechen kann. Hochachtungsvoll, Für den Internationalen Bund der Bau- und Holzarbeiter, J. W. VAN ACHTERBERGH, Generalsekretär. Wir warten nun auf das Ergebnis. Wir wissen, dass das Schreiben in der nächsten Sitzung des Vorstandes des IAA. behandelt werden wird, und es ist unsere innige Hoffnung, dass es uns gelingen möge, das IAA. zur Errichtung wenigstens einer Kommission für die Holzindustrie und die holzverarbeitenden Industrien zu veranlassen. Ferner sandten wir folgendes Schreiben an den Vorstand des IAA. über unsere Vertretung in der Siedlungskommission des IAA.: Amsterdam, 6. Januar 1947. An den Verwaltungsrat des Internationalen Arbeitsamtes. Montreal. Sehr geehrte Herren! Wir beehren uns, Sie davon in Kenntnis zu setzen, dass die in Brüssel vom 19. bis 23. November 1946 abgehaltene Konferenz von Bauarbeiterverbänden einstimmig die folgende Entschliessung angenommen hat: دو Die in Brüssel vom 19. bis 23. November abgehaltene Konferenz von Bauarbeiterverbänden hat von der Tatsache Kenntnis genommen, dass der Internationale Bund der Bau- und Holzarbeiter nicht mehr in der International Development Committee" einer Fortsetzung der Kommision für Öffentliche Arbeiten ( Empfehlung ,, Öffentliche Arbeiten" 1937) vertreten ist, und sie bedauert es sehr, dass den im Internationalen Bunde der Bau- und Holzarbeiter organisierten Holzarbeiterverbänden kein Einfluss in dieser Kommission eingeräumt worden ist. - Die Konferenz weist darauf hin, dass in dieser Kommission gefasste Beschlüsse in mehrfacher Hinsicht, die Interessen sowohl des Baugewerbes als auch der Bauarbeiter berühren. Das Problem der Vollbeschäftigung kann nur dann in richtiger Weise gelöst werden, wenn normale Verhandlungen auf dem Gebiet stattfinden, auf dem die ,, International Development Committee" ihre Tätigkeit wird entfalten müssen. Aus diesem Grunde legt die Konferenz Gewicht darauf, dass das Internationale Arbeitsamt die erforderlichen Massnahmen ergreift, damit die internationale Vertretung der Bauarbeiterorganisationen völlig an der Arbeit der ,, International Development Committee" teilnehmen kann." Hochachtungsvoll, Für den Internationalen Bund der Bau- und Holzarbeiter, J. W. VAN ACHTERBERGH, Generalsekretär. Darauf erhielten wir die Antwort, dass ein Vertreter unserer Internationale den Verhandlungen dieser Kommission als Beisitzer, also mit beratender Stimme, beiwohnen könne. 27 Die Industriekommission des I.A.A. für Hochbau, Tiefbau und Öffentliche Arbeiten In dem unserem Lausanner Kongress vorgelegten Tätigkeitsbericht teilten wir mit, dass das Internationale Arbeitsamt eine Industriekommission für Hochbau, Tiefbau und Öffentliche Arbeiten geschaffen habe. Diese Kommission hielt ihre erste Tagung vom 25. November bis 3. Dezember 1946 in Brüssel ab. 19 Länder waren durch etwa 130 Delegierte vertreten. Die Hauptaufgabe der Tagung war es, einen Arbeitsplan für die Zukunft aufzustellen; eine umfangreiche Tagesordnung wurde der Konferenz vorgelegt; sie enthielt sehr viele Fragen von grosser Bedeutung, die im Baugewerbe aktuell geworden sind. Der IBBH. hatte verschiedene Entschliessungen ausgearbeitet und der Arbeitnehmersektion vorgelegt. In der Aussprache zeigte es sich, dass die französischen Delegierten sie nicht unterstützen würden, und daher wurden die Entschliessungen in Erklärungen umgewandelt. Die Haltung der französischen Delegierten war völlig unerklärlich, da sie in der Versammlung der Arbeitnehmersektion keinen Widerspruch dagegen erhoben hatten, dass der Generalsekretär des IBBH., der auch zum Sekretär der Arbeitnehmersektion gewählt war, mit der Einbringung einiger Entschliessungen beauftragt wurde. Auch noch in anderer Hinsicht war die Haltung der Vertreter des französischen Bauarbeiterverbandes vollkomen unver ständlich. Bei der Behandlung der Entschliessung über die 40- Stundenwoche in der Vollsitzung beantragten die französischen Delegierten die Streichung der beiden Erwägungen in der Entschliessung, die für eine baldige Behandlung der Frage sprachen. Dieser Antrag brachte Verwirrung in die Sektionen der Arbeitnehmer, und einige der reaktionärsten Arbeitgebervertreter benutzten die Gelegenheit, um die Entschliessung zu entkräften. Infolgedessen wurden beide Erwägungen mit 30 gegen 28 Stimmen in der Entschliessung gestrichen! Die Arbeitgebersektion hatte sieben Entschliessungen vorgelegt.. Drei von der Konferenz eingesetzte Unterausschüsse verarbeiteten diese Entschliessungen und Erklärungen zu Entschliessungsentwürfen, die nach einigen Abänderungen angenommen wurden und auf der nächsten Konferenz des Internationalen Arbeitsamtes in Genf zur Behandlung kommen werden. Diese Entschliessungsentwürfe hatten folgenden Wortlaut: Entschliessungsentwürfe angenommen vom Unterausschus für industrielle Verbindungen I. Entschliessungsentwurf über allgemeine Grundsätze. Die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Internationale Kommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, nimmt Kenntnis davon, dass in vielen Ländern Anzeichen einer zunehmenden Verbesserung des Verhältnisses zwischen den Arbeitgebern und Arbeitnehmern vorhanden sind; sie nimmt auch Kenntnis davon, dass eine enge Zusammenarbeit 28 der meisten einzelnen Arbeitgeber und ihrer Arbeitnehmer die Lage im Baugewerbe besonders günstig gestaltet hinsichtlich der Entwicklung des gegenseitigen Verständnisses und der Anwendung praktischer Massnahmen zur Überwinding der besonderen Schwierigkeiten, die augenblicklich herrschen. Sie ist der Auffassung, dass Arbeitgeber und Arbeitnehmer das gleiche Recht haben, ihre gemeinsamen Interessen zu vertreten und nach der Abstellung ihrer etwaigen Beschwerden zu streben; aber sie ist der Ansicht, dass beide Parteien bei der Inanspruchnahme dieses Rechtes immer durchaus die alles beherrschende Notwendigkeit berücksichtigen müssen, das Allgemeinwohl zu fördern. II. Entschliessungsentwurf über den Wirtschaftsfrieden. Die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Internationale Kommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 abhält, erkennt die Notwendigkeit, den Wirtschaftsfrieden zu erhalten, um die Produktion zu fördern. Sie sieht ein, dass dieser Frieden nur auf der Grundlage gegenseitigens Vertrauens und Verständnisses zustande kommen kann. Die Kommission betont nachdrücklich, dass eine genannte Befolgung aller von den beiden Parteien des Gewerbes festgelegten Bedingungen und Verträge notwendig ist. - - Jeder Vertrag, der abgeschlossen wird, muss eine Bestimmung über die Beilegung von Meinungsverschiedenheiten sei es durch Verhandlungen, Vermittlung oder Schiedsgericht enthalten, die während der Gültigkeitsdauer des Vertrages aus dessen Auslegung entstehen können. Streitigkeiten über die Zuständigkeit unter konkurrierenden Arbeitnehmerorganisationen dürfen keinen Einfluss auf die Unverletzlichkeit eines Vertrages während seiner Gültigkeitsdauer haben. Im Hinblick auf den dringenden Bedarf an Bauten ist es augenblicklich besonders wichtig, dass die Arbeit nicht niedergelegt wird, sondern dass Arbeitsstreitigkeiten vermieden oder auf friedliche Weise beigelegt werden. III. Entschliessungsentwurf über die Zusammenarbeit im Baugewerbe. Die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Internationale Kommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, beschliesst: Da es notwendig ist, dass im Baugewerbe wieder die volle Tätigkeit entfaltet wird und also im Gewerbe Voraussetzungen geschaffen werden müssen, die seine höchste Entfaltung und die völlige Ausnutzung seiner Möglichkeiten fördern im Hinblick auf planmässige Organisation, Finanzierung und Materialbeschaffung für das Gewerbe sowie Gestaltung der Löhne und sozialen Verhältnisse Ziel, an dessen Verwirklichung Regierungen, Arbeitgeber und Arbeitnehmer gleichermassen interessiert sind, ist die Kommission insbesondere der Ansicht, dass ein a. die Verhältnisse zwischen Arbeitgebern und Arbeitnehmern sowie zwischen diesen beiden Parteien und der Regierung so gestaltet werden müssen, dass Arbeitgeber und Arbeitnehmer ihre Lage als befriedigend empfinden, wodurch die Produktion gesteigert wird; b. dass eine enge Zusammenarbeit zwischen Arbeitnehmern und Betriebsleitung gefördert werden muss, um den Arbeitnehmern die Gelegenheit zu geben, die Entwicklung des Betriebes zu verfolgen, ohne dass dies in irgendeinem Stadium zum Eingreifen in die Ausführung der eigentlichen Aufgabe der Betriebsleitung führt; c. im Hinblick auf diese Ziele die folgenden Grundsätze anerkannt werden müssen: Koalitions freiheit, Anerkennung der Gewerkschaften als zum Verhandeln befugte Vertretungen und Teilnahme der Arbeitgeber oder ihrer Vertreter an der Schaffung grösserer Sicherheit, besserer Hygiene und Wohlfahrt auf den Baustellen. Da die Lage in den einzelnen Ländern sehr unterschiedlich ist und die zur Aufstellung deutlich umschriebener Folgerungen notwendigen Angaben augenblicklich fehlen, können heute keine Einzelmassnahmen bezgl. der obengenannten Zielsetzungen erörtert werden und muss die Lösung dieser Fragen der Zukunft überlassen werden. Die Kommission schlägt vor: 1. dass die Internationale Arbeitsorganisation alle Regierungen ersucht, alle im Baugewerbe Tätigen zur Erwägung der obengenannten Punkte aufzufordern; 2. sie empfiehlt als Grundlage geordneter Verhältnisse im Baugewerbe: die 29 Schaffung freier und anerkannter Gewerkschaften, die Anerkennung eines praktischen Systems der Verhandlungen zwischen Arbeitgebern und Arbeitnehmern sowie die Erhaltung oder Schaffung von Arbeitsbedingungen, durch welche die Bauarbeiter einen Lebensstandard erreichen, welcher der Bedeutung des Baugewerbes. für die Volkswirtschaft entspricht; 3. im Hinblick auf die Diskussionen auf der folgenden Tagung der Kommission ersucht sie das Internationale Arbeitsamt, aus allen Ländern Angaben über die Rolle zu sammeln, welche die Regierungen, die Arbeitgeber und die Arbeitnehmer im Baugewerbe spielen und über das Verhältnis zwischen Arbeitgeber- und Arbeitnehmerorganisationen in diesem Gewerbe. IV. Entschliessungsentwurf über die Errichtung von Landeskommissionen im Baugewerbe. Die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Internationale Kommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, beschliesst: Da in vielen Ländern Landeskommissionen für das Baugewerbe ins Leben gerufen worden sind, die zur Zufriedenheit aller arbeiten, empfiehlt die Kommission den Regierungen und den Arbeitgeber- und Arbeitnehmerorganisationen, die Möglichkeit der Schaffung gemischter Kommissionen für das Baugewerbe in jedem Lande zu prüfen. Diese Kommissionen müssen die doppelte Funktion erfüllen, die sozialen und wirtschaftlichen Probleme in den verschiedenen Zweigen des Baugewerbes zu untersuchen und Mittel zur Losüng von Problemen zu empfehlen, die bei den Besprechungen in der Kommission für das Baugewerbe auftauchen. V. Entschliessungsentwurf über eine von der Internationalen Kommission für das Baugewerbe anzustellende Untersuchung.. Die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Internationale Kommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, ersucht das Internationale Arbeitsamt, unter dem Gesichtspunkt der in der ersten Sitzung der Kommission geführten Besprechungen eine vergleichende Untersuchung der Methoden anstellen zu lassen, die in den verschiedenen Ländern zur Gestaltung der Verhältnisse im Baugewerbe angewandt werden, wobei vor allem die folgenden Punkte berücksichtigt werden: a. Methoden des Abschlusses von Tarifverträgen zwischen Arbeitgebern und Arbeitnehmern; b. gemischte Kommissionen; c. Methoden, um die Durchführung der Arbeitsverträge seitens der Arbeitgeber und der Arbeitnehmer zu sichern; d. Methoden, um Streitigkeiten über die Zuständigkeit zwischen verschiedenen Gewerkschaften in derselben Industrie zu vermeiden. Entschliessungsentwurf über die allgemeinen Arbeitsverhältnisse A. Da die Erklärung von Philadelphia die hohe Verpflichtung des Internationalen Arbeitsamtes anerkennt, bei den Nationen der Welt Programme zu fördern, die u. a. Massnahmen enthalten:.... hinsichtlich von Löhnen und Einkommen. Arbeitszeit und anderen Arbeitsbedingungen, die allen ein angemessenes Teil an den Errungenschaften des Fortschritts und allen dieses 30 Schutzes bedürftigen Arbeitern ein Existenzminimum sichern; der tatsächlichen Anerkennung des Rechtes kollektiver Interessenvertretung, der Zusammenarbeit zwischen Betriebsleitung und Arbeitnehmern zu unablässiger Verbesserung der Produktion; der Erweiterung der sozialen Massnahmen zur Sicherung eines Existenzminimums für alle dieses Schutzes Bedürftigen; hinreichender ärtzlicher Betreuung; ausreichenden Schutzes von Leben und Gesundheit der Arbeitnehmer in allen Berufen.... ist die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Industriekommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, der Ansicht: dass die Tätigkeit des Baugewerbes notwendigerweise von besonderen Verhältnissen beeinflusst wird, wie der Arbeit auf den Baustellen, der kurzen Dauer der Ausführung der meisten Bauprojekte, den erheblichen Schwankungen der Zahl und Zusammensetzung der Arbeitskräfte während der Ausführung eines Projektes, dem überwiegenden Arbeiten im Freien, dem grossen Einfluss klimatischer und Gebietsverhältnisse, der Bedeutung unvorhergesehener Umstände besonders bei grossen Bauprojekten; dass zu den dringend zu behandelnden Fragen die folgenden gehören: I. Sicherheit und Gesundheit. Um den Arbeitnehmern im Baugewerbe vollen Schutz gegen Arbeitsunfälle zuteil werden zu lassen, ersucht die Kommission den Vorstand des Internationalen Arbeitsamtes, die Regierungen der Mitgliedsstaaten an die Notwendigkeit einer schleunigen Ratifizierung der Sicherheitskonvention( Baugewerbe) vom Jahre 1937 zu erinnern. Die Kommission ist der Meinung, dass die zukünftige Tätigkeit des Internationalen Arbeitsamtes hinsichtlich der Sicherheit im Baugewerbe insbesondere die folgenden Punkte berücksichtigen muss: I a. Eine Untersuchung der besonderen Gefahren im Baugewerbe, für die noch keine internationalen Regelungen vorhanden sind; b. Hygienische Massnahmen vor allem hinsichtlich sauberen Trinkwassers, Toiletten und und Waschgelegenheiten, trockener Kleiderschränke und, wo die örtlichen Verhältnisse oder Baustellen es erfordern, Kantinen, Ess- und Schlafräume, Baracken und anderer Einrichtingen. Die Kommission hat die in der 100. Sitzung des Vorstandes des Internationalen Arbeitsamtes angenommene Entschliessung zur Kenntnis genommen, die dem Vorschlage der vorläufigen Kommission der Weltgesundheitsorganisation auf Errichtung einer gemeinsamen Kommission für Fragen der industriellen Hygiene zustimmt. Die Kommission unterstützt den Vorschlag der Berufung einer gemischten Kommission, obgleich sie der Ansicht ist, dass es zum Aufgabengebiet der Internationalen Arbeitsorganisation gehört, Fragen der industriellen Hygiene auch des Baugewerbes zu behandeln, und sie gibt der Hoffnung Ausdruck, dass diese Kommission den gesundheitlichen Fragen im Baugewerbe besondere Aufmerksamkeit zuwenden wird. 2. Soziale Sicherheit. Die Kommission, die von der Notwendigkeit des Schutzes der Arbeitnehmer im Baugewerbe in Krankheitsfällen, bei Arbeitslosigkeit und gegen die Bedürfnisse des Alters überzeugt ist, empfiehlt, um dem Menschen die Sicherheit in ihren ganzen Werte zu garantieren, die Schaffung von Sozialversicherungen in allen Ländern, die verantwortlich sind für die Entschädigung bei Berufskrankheiten, Unfällen, Arbeitslosigkeit, Krankheit, Invalidität, im Alter, bei Entbindung und für die Unterstützung der Arbeitnehmer bei der Erfüllung ihrer Verpflichtungen gegenüber ihren Familien. 3. Tägliche Arbeitszeit und Löhne. Die Kommission ist der Meinung, dass, während allgemeine Grundsätze über die Arbeitsbedingungen im Baugewerbe aufgestellt werden können, hinsichtlich der Bestimmung der Löhne und der täglichen Arbeitszeit ein erheblicher Spielraum vorhanden sein muss. Sie nimmt ferner Kenntnis davon, dass es für gewisse Zweige des Baugewerbes charakteristisch ist, dass die Arbeit im Freien ausgeführt wird und dass beträchtliche Unterschiede in den klimatischen Verhältnissen der verschiedenen Länder bestehen, so dass also die in 31 Frage kommenden täglichen Arbeitsstunden sich mit der Saison ändern. Die Kommission empfiehlt die Festsetzung der Löhne und Arbeitszeit durch freie Verhandlungen zwischen Vertretern der Arbeitgeber- und Arbeitnehmer organisationen und, falls keine Arbeitgeberorganisationen bestehen, zwischen Vertretern der Arbeitnehmerorganisationen und der in Betracht kommenden Instanz; sie ist der Meinung, dass Massnahmen getroffen werden müssen, um Mitteilungen über die Verträge und die bei der Festsetzung der Löhne im Baugewerbe in den verschiedenen Ländern angewandten Methoden zu sammeln. Die Kommission ersucht daher das Internationale Arbeitsamt, eine Untersuchung zu veranlassen, um diese Unterlagen allen Interessenten zugänglich zu machen. 4. Wöchentliche Arbeitszeit. Die Kommission erinnert daran, dass die Frage der 40- Stundenwoche bereits dreimal auf Internationalen Arbeitskonferenzen behandelt ist und dass ein entsprechender Konventionsentwurf für die öffentlichen Arbeiten im Jahre 1936 angenommen wurde. Obgleich die Verkürzung der Arbeitszeit im Baugewerbe in nächster Zeit nicht in allen Ländern durchführbar ist wegen der in diesen Ländern, beinahe in jedem Lande der Welt, zu erwartenden ungeheuren Arbeitsmenge, ist die Kommission der Überzeugung, dass es sich bei der Arbeitszeitverkürzung um eine Frage handelt, die, sobald die Umstände es gestatten, zu erwägen ist, und sie bittet den Vorstand des Internationalen Arbeitsamtes, die Frage der 40- Stundenwoche auf die Tagesordnung der nächsten Tagung der Kommission zu setzen. 5. Bezahlte Ferien. Die Kommission ist der Ansicht, dass die Tendenz, Arbeitern Ferien mit Durchbezahlung des Lohnes zu gewähren, die generelle Anerkennung bestätigt, dass auch die Arbeitnehmer im Baugewerbe dasselbe Recht haben müssen. Um die praktischen Schwierigkeiten, die der Regelung dieser Frage infolge der 32 für das Baugewerbe charakteristischen Beschäftigungsschwankungen im Wege stehen, zu überwinden, empfiehlt die. Kommission die Schaffung von Ausgleichskassen oder anderen Massnahmen, um derartige Vergütungen zu garantieren. Sie bittet das Internationale Arbeitsamt, die erforderlichen Auskünfte über die hinsichtlich der Ferien bestehenden Gebräuche einzuziehen und die Auskünfte der Kommission mitzuteilen. 6. Stabilisierung von Beschäftigung und Einkommen. Die Kommission erkennt, dass die Art des Baugewerbes die Arbeitnehmer Zeiten des Arbeitsausfalls in folge schlechter Witterung aussetzt, sie empfiehlt daher den Arbeitgeber- und Arbeitnehmerorganisationen des Baugewerbes die Erwägung des Grundsatzes, den Arbeitnehmern eine Mindestanzahi wöchentlicher Arbeitsstunden ohne Rücksicht auf die infolge schlechten Wetters ausfallende Arbeitszeit unter der Bedingung zu garantieren, dass die Arbeit auf Anordnung des Arbeitgebers oder seines Vertreters unterbrochen wird und der Arbeitnehmer zur Verfügung bleibt und bereit ist, eine entsprechende andere Arbeit zu leisten. подат Die Kommission bittet das Internationale Arbeitsamt, eine Untersuchung über gesetzliche Bestimmungen und Gebräuche hinsichtlich eines garantierten Wochenlohnes in den verschiedenen Ländern anzustellen und die Ergebnisse dieser Untersuchung mitzuteilen. B. inwolde Unavo Entschliessungsentwurf über die Wohnverhältnisse auf dem flachen Lande. Da in fast allen Ländern die Mehrheit der Bevölkerung auf dem flachen Lande lebt und da die Wohnungen auf dem flachen Lande im allgemeinen mangelhaft sind und keine sanitären Anlagen haben, schlägt die vom Internationalen Arbeitsamt errichtete Industriekommission für das Baugewerbe, die ihre Tagung vom 25. November- 3. Dezember 1946 in Brüssel abhält, vor, die Aufmerksamkeit des Vorstandes des Internationalen Ar20 Bhakt beitsamtes auf die Frage der Wohnverhältnisse auf dem flachen Lande zu lenken, und bittet sie das Internationale Arbeitsamt, baldmöglichst die erforderliche Untersuchung in den einzelnen Ländern anzustellen und die Ergebnisse allgemein zugänglich zu machen. Erklärungsentwurf und Entschliessungsentwürfe angenommen vom Unterausschuss für allgemeine Probleme der Produktion und des Wiederaufbaues I. Erklärungsentwurf über die Probleme der Produktion und des Wiederaufbaues in den Baugewerben. Die Industriekommission für das Baugewerbe, die vom Internationalen Arbeitsamt geschaffen wurde und vom 25. November bis 3. Dezember 1946 in Brüssel tagte, hat in ihrer ersten Sitzung die Auffassungen der Regierungs-, Arbeitgeber und Arbeitnehmervertreter aus 19 Ländern zur Kenntnis genommen. Die Analyse der internationalen Lage zeigt deutlich, dass die Ausführung aller Arten von Gebäuden und von öffentlichen Arbeiten sowie die Instandhaltung von Gebäuden und Bauwerken heute eine besonders dringende Notwendigkeit ist. Das gilt für alle Länder. Nach den langen und schweren Prüfungen, die den Völkern während des Krieges auferlegt waren, stellen sich die Ziele der Internationalen Arbeitsorganisation immer deutlicher als richtig heraus; das gilt besonders von ihrem Bestreben, in jedem Lande der Welt Lebensverhältnisse zu schaffen, unter denen die Völker der Welt in Frieden zusammenarbeiten und die Früchte ihrer Arbeit geniessen können. Vom internationalen Standpunkt darf der Wiederaufbau nicht als eine Aufgabe betrachtet werden, die ausschliesslich den einzelnen Ländern gestellt ist; er muss vielmehr als kollektive Aufgabe aller Länder betrachtet werden. Es ist daher richtig, dass sie alle wirtschaftlichen, finanziellen und politischen Massnahmen fördern müssen, welche die Erlangung von Rohstoffen den Ländern erleichtern, die sie benötigen, aber nicht besitzen. Der Besitz an Kapital- wie Verbrauchsgütern bestimmt die materielle Wohlfahrt der Völker und Länder. In der heutigen Zeit mit ihrem Mangel an Gebäuden verschiedenster Art ist sich das Baugewerbe seiner grossen Verantwortung bewusst. Die auf dem Baugewerbe ruhende Verantwortung ist die gleiche für Arbeitgeber, Arbeitnehmer und Regierungen. Um dieser Verantwortung entsprechen zu können, ist es von grösster Bedeutung, dass alle zur Verfügung stehenden Mittel zur Steigerung der Leistungsfähigkeit des Gewerbes, der Produktion und Schnelligkeit der Bauausführung benutzt werden. Auf Grund der Besprechungen ist die Kommission der Ansicht, dass es fünf Hauptprobleme des Baues und Wiederaufbaues gibt, für welche die Regierungen, die Arbeitgeber und die Arbeitnehmer in Zusammenarbeit mit der Internationalen Arbeitsorganisation eine Lösung suchen müssen, und zwar: a. die Bauprogramme, b. die Produktion, c. die Fragen des Wiederaufbaues, die Anwerbung und Ausbildung von Arbeitern, d. e. die Stabilisierung der Arbeitsgelegenheit. II. Entschliessungsentwurf über Arbeitsprogramme im Baugewerbe. A. Im Hinblick auf die in vielen Ländern herrschende Wohnungsnot, die durch Kriegsverwüstungen und langjährigen Stillstand der Neubautätigkeit hervorgerufen ist, und angesichts der Tatsache, dass die Gebäude, Wege, Eisenbahnen und Bauwerke durch verschiedenartigste Abnutzung gelitten haben, 33 ist die Kommission der Ansicht, dass es dringend und unabweisbar notwendig ist, diesen Zustand mit möglichst geringer Verzögerung zu beseitigen. B. Die Kommission ersucht daher alle Arbeitgeber und alle Arbeitnehmer in allen Ländern dringend, dazu einzeln und insgesamt alles aufzubieten und sich um die Entwicklung von Methoden zu bemühen, welche die höchste Leistungsfähigkeit aller, die in welcher Weise auch im Baugewerbe beteiligt oder tätig sind, sichern können. C. Die Kommission richtet ein ähnliches Ersuchen an die Regierungen, die Tätigkeit des Baugewerbes anzuregen und aufrechtzuerhalten durch die Aufstellung entsprechend langfristiger Arbeitsprogramme, die jährlich einer Revision unterzogen werden können. Die Kommission ist der Ansicht, dass die Regierungen bei der Vorbereitung und Durchführung solcher Programme die Vertreter der in Frage kommenden Arbeitnehmer- und Arbeitgeberorganisationen müssen. konsultierer III. Entschliessungsentwurf über die Produktivität im Baugewerbe. A. Obgleich sie der Meinung ist, dass die für die moderne industrielle Produktion geeigneten Methoden der Massenfabrikation nur in beschränkten Masse im Baugewerbe angewandt werden können, empfiehlt die Kommission: keine Mittel unversucht zu lassen, die zu einer Steigerung der Produktivität im Baugewerbe durch Anwendung neuer technischer Mittel einschliesslich des Gebrauchs von Ersatzstoffen und moderner technische Ausrüstung führen können, und bittet sie das Internationale Arbeitsamt, eine Untersuchung der in verschie-denen Ländern zur Steigerung der Produktivität und der individuellen Leistung angewandten Methoden durchzuführen. B. Die Kommission unterstreicht die erheblichen Vorteile, die im Baugewerbe durch Standardisierung der beim Bauen verwandten Unterteile und durch Aufstellung praktischer Bauvorschriften erzielt werden können, 34 sie betont gegenüber allen Beteiligten die Notwendigkeit, die Standardisierung von Bauunterteilen und die Aufstellung der erwähnten praktischen Bauvorschriften weiter zu entwickeln, um die Ausführung der grossen Bauprogramme, die augenblicklich in den meisten Ländern durchgeführt werden, zu erleichtern und zu beschleunigen, sie bittet die Regierungen, ihre Ministerien und in Frage kommenden Behörden zu ersuchen, mit gutem Beispiel voranzugehen und die Schaffung von Standardisierungsbestimmungen und praktischen Bauvorschriften anzuregen. IV. Entschliessungsentwurf über Fragen des Wiederaufbaues. A. Die Kommission stellt fest, nachdem sie die Erklärungen der Vertreter der verschiedenen Länder zur Kenntnis genommen hat, dass das Problem des Wiederaufbaues sehr vielseitig ist, aber in zwei Hauptteile zerlegt werden kann: a. individuelle Bedürfnisse( Wohnungsbau) und b. allgemeine Bedürfnisse( Errichtung von Industriebauten und öffentliche Arbeiten). Die Kommission ist der Ansicht, dass der Bedarf nach der in jedem Lande verschiedenen Dringlichkeit klassifiziert werden muss, und dass es Aufgabe der Regierungen ist, den Grad der Notwendigkeit der Ausführung einer Arbeit zu bestimmen, B. Um den Wohnungsbau nicht zu verzögern, lenkt die Kommission die Aufmerksamkeit der Regierungen und der in Betracht kommenden Behörden auf die Notwendigkeit, alle Pläne, Zeichnungen und Vorbereitungsarbeiten für die Anlage von Wegen, Kanalisierung, Wasserleitung, Gas und Elektrizität, die für den Wohnungsbau erforderlich sind, rechtzeitig fertigzustellen. Sie lenkt ferner die Aufmerksamkeit auf die Vielseitigkeit der vorbereitenden Arbeit, die erledigt werden muss, bevor mit der Wiedererrichtung von Bauwerken wie Docks, Häfen, Eisenbahnanlagen, Kanälen, Wegen, Brücken usw. begonnen werden kann. C. Da sie einsieht dass die wirtschaftliche Ausführung solcher Bauten in erheblichem Masse von der Benutzung schwerer mechanische Ausrüstung abhängig ist, ersucht die Kommission alle Regierungen, Arbeitgeber und Arbeitnehmer, befriedigende Pläne für eine schnelle Produktion mechanischer Ausrüstung aufzustellen und sie, wenn die Situation es erforderlich macht, verschiedenen Ländern zur Verfügung zu stellen. Nach Anhörung der Vertreter der verschiedenen Länder ist die Kommission der Auffassung, dass in vielen Ländern ein Mangel an Baumaterial und mechanischer Ausrüstung herrscht, während manche dieser Materialien sowie Gegenstände der mechanischen Ausrüstung demnächst in vielen anderen Ländern für den Export verfügbar sein werden. Es ist allen Regierungen zu empfehlen, detaillierte Programme für die Produktion von Material und Ausrüstung als einen Hauptfaktor des Wiederaufbaues zu betrachten und alles zu tun, damit die Material und Ausrüstung produzierenden Industrien genügend Arbeitskräfte zur Verfügung haben. D. Die Kommission ist der Ansicht, dass es notwendig ist, für einem gehörigen ,, Fluss" im Welthandel zu sorgen, um eine bessere Verteilung der für das Baugewerbe erforderlichen Hilfsmittel zu erreichen, was zu einer Kostensenkung und Erhöhung des Lebensstandards führen kann, und sie bittet den Verwaltungsrat des Internationalen Arbeitsamtes, die Aufmerksamkeit der internationalen Organisationen auf diese Tatsachen lenken. Im Hinblick auf die Dringlichkeit des Baues von Wohnungen und anderen Bauten ist sie der Meinung, dass in jedem Plan besondere Aufmerksamkeit der Beseitigung und zwar mit allen Mitteln, welche die Verhältnisse zulassen, - zu aller heute den internationalen Handel, besonders in diesen Bedarfsartikeln, behindernden Schwierigkeiten zu widmen ist; Eingriffe in die inneren Märkte der Länder sind dabei jedoch zu vermeiden. E. Die Kommission bittet das Internationale Arbeitsamt, zur Unterstützung des Baugewerbes der einzelnen Länder in Zusammenarbeit mit den betreffenden internationalen Organisationen statistisches Material zu sammeln über den Bedarf, die Möglichkeiten, das Material, die zur Verfügung stehende Arbeitskraft und die Produktivität des Baugewerbes. F. Sie empfiehlt ferner, dass das Internationale Arbeitsamt zur Verbreitung alle vorhandenen Mitteilungen über neue oder Ersatzstoffe einerseits und die Bautechnik einschl. fabrikmässiger Herstellung von Häusern andererseits sammelt, die das Ergebnis der von den verschiedenen Forschungsinstituten in der ganzen Welt angestellten Untersuchungen sind. Länder, wo sich keine Forschungsinstitute befinden, sollten möglichst bald die Errichtung davon in Erwägung nehmen. V. Entschliessungsentwurf über die Anwerbung und die Berufsausbildung von Bauarbeitern. Da in den meisten der verwüsteten Länder oder der Länder, die, ohne der Verwüstung ausgesetzt gewesen zu sein, in den Krieg verwickelt waren, ein grosser Mangel an gelernten Bauarbeitern herrscht, und da dieser Mangel sich ergibt einerseits aus dem Hinüberwechseln früherer Arbeiter aus dem Gewerbe in andere Industrien und andererseits aus der verzögerten Werbung unter der jungen Arbeitergeneration, und nachdem sie von dem Umstand Kenntnis genommen hat dass die verfügbare Arbeitskraft in gewissen Ländern zu einer baldigen Wiederherstellung minder geeignet ist, ist die Kommission der Meinung, dass es unter den heutigen drängenden Umständen nur zwei Wege zur Verbesserung des Zustandes gibt: Erstens auf internationalem Gebiet: durch freiwilliger Zuzug vorhandener Arbeiter aus Ländern mit einem Überschuss in Länder mit einem Mangel an Arbeitskräften. In dieser Hinsicht haben die Länder nach Ansicht des Kommission untereinander nach Konsultierung der Arbeitgeber- und Arbeitnehmer organisationen Abkommen zu treffen. 35 Zweitens in den einzelnen Ländern: durch Erhöhung der Zahl der Facharbeiter, die einen Beruf innerhalb des Baugewerbes ausüben. In dieser Hinsicht regt die Kommission bei den Regierungen, den Arbeitgebern und Arbeitnehmern im Baugewerbe dieser Länder an, unverzüglich besondere Massnahmen zu treffen zur Anwerbung und Ausbildung von Arbeitskräften für diese Berufe sowie von Verwaltungspersonal. Sie empfiehlt, dass solche Anwärter ihre Ausbildung nicht nur in Werkstätten und auf den Baustellen erhalten sollen, sondern auch in Kursen, die besonders auf diesem Zweck abgestellt sind und in anerkannten technischen Unterrichtsanstalten oder in von der Regierung errichteten Ausbildungsanstalten abgehalten werden. Sie empfiehlt den Regierungen der betreffenden Länder ferner, die Möglichkeit der Einführung einer beschleunigten Ausbildung von umzuschulenden Arbeitern und Lehrlingen für die verschiedenen Berufe im Baugewerbe zu erwägen. Sie bittet den Verwaltungsrat des Internationalen Arbeitsamtes, von allen Regierungen ausführliche Erkundigungen einzuziehen über alle Massnahmen, die sie in dieser Hinsicht getroffen haben, mit einer Übersicht über die erzielten Resultate, und aus diesem Material in geeigneter Form Berichte zusammenzustellen, die allen in Frage kommenden Ländern zur Verfügung stehen; so bekommen diese die Möglichkeit, aus den Erfahrungen in verschiedenen Teilen der Welt Lehren zu ziehen. VI. Entschliessungsentwurf über die Stabilisierung der Arbeitsgelegenheit im Baugewerbe. A. Die Kommission unterstreicht die Notwendigkeit, eine Höchstproduktion und volle Arbeitsgelegenheit im Baugewerbe zu erreichen, wodurch ein hohes Konsumniveau, die Zahlung auskömmlicher Löhne und die Schaffung befrieder digender Arbeitsbedingungen ermöglicht werden. Angesichts dieses Zieles meint die Kommission, dass die Regierungen unablässig ihre Aufmerksamkeit Preis-, Steuern-, Binnen- und Aussenhandelpolitik zu widmen habe, und dass die Regierungen die Auffassungen der Arbeitgeber- und Arbeitnehmer organisationen über solche Fragen zu berücksichtigen haben, soweit sie das Baugewerbe betreffen. B. Im Hinblick auf die Regelung der Tätigkeit im Baugewerbe sowie beabsichtigte Stabilisierung der Arbeitsgelegenheit in der Überzeugung, dass bei Anzeichen einer etwa drohenden wirtschaftlichen Depression ein sofortiges Eingreifen notwendig ist, lenkt die Kommission die Aufmerksamkeit der Regierungen auf die Notwendigkeit, statistische Angaben zu sammeln, die es erleichtern werden, eine drohende Krise vorauszusehen, und die zur Aufstellung von Plänen für die Aufrechterhaltung der vollen Tätigkeit im Baugewerbe und für die Stabilisierung der Arbeitsgelegenheit dienen können. Die Kommission schlägt daher vor, dass die Regierungen bei der Behandlung von Programmen öffentlicher Arbeiten und geeigneter Massnahmen zur schnellen und leichten Durchführung dieser Programme im richtigen Augenblick unablässig eine enge Verbindung mit den Arbeitgeber- und Arbeitnehmerorganisationen unterhalten. Um die Parteien des Baugewerbes vorteilhaft für das Volk benutzen zu können, müssen aus Vertretern der Regierungen, der Arbeitgeber und Arbeitnehmer bestehende Körperschaften an der Vorbereitung von Programmen öffentlicher Arbeiten und am Ausfindigmachen von Mitteln und Wegen zur Durchführung dieser Programme teilnehmen, wobei die Programme regelmässig einer Revision zu unterziehen sind, welche für die notwendigen Verhältnisse in dem betreffenden Lande erforderlich sind. 36 Adressenverzeichnis der angeschlossenen Organisationen ARGENTINIEN. Federación Obrera Nacional de la Construcción, Moreno 2927, Buenos Aires. ( Bauarbeiter). BELGIEN. Centrale Générale du Bâtiment, de l'Ameublement et des Industries diverses de Belgique, 6 rue Watteeu, Bruxelles. ( Bauarbeiter, Holzarbeiter, Bautischler). Centrale des Ouvriers de la Pierre, Rue Béranger 30, Forest- Bruxelles.( Steinarbeiter). DÄNEMARK. Byggefagenes Landssammenslutning, Dosseringen 36 III, København N( Bauarbeiter- Kartell). Dansk Arbejdsmands forbund, Nyropsgade 25, København V.( Ungelernte Arbeiter). Blikkenslagerforbundet i Danmark, Alhambravej 15 I, København V. ( Klempner). Dansk Elektriker forbund, Hauchsvej 17, København V.( Elektrizitätsarbeiter). Glarmestersvendenes Forbund i Danmark, Jagtvej 177 III, København Ø. ( Glaser). Maler forbundet i Danmark, Rømersgade 24, København K.( Maler). Murer forbundet i Danmark, Dosseringen 36, København N.( Maurer). Dansk Tømrerforbund, Aaboulevard 10 V. København N.( Zimmerer). Dansk Træarbejder- Sekretariat, Rømersgade 24 IV, København K.( Holzarbeiter- Kartell). Billedskærer- og Dekorationsbilledhuggerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 III, København K.( Holzbildhauer). Bødkerforbundet i Danmark, Rømersgade 22 II, København K.( Böttcher). Børsteindustriarbejdernes Forbund, Bangertsgade 10, København N.( Bürstenmacher). Drejer forbundet i Danmark, Rosenørnsallé 12 V, København V. ( Drechsler). Forgylder forbundet i Danmark, Thorsgade 78 III, København N. ( Vergolder). Dansk Karetmager forbund, Aaboulevard 58, København N.( Wagenmacher). Korkskærernes- og Sortererskernes Forbund, Korsgade 66, København N. ( Korkschneider). Kurvemagerforbundet i Danmark, Istedgade 118 IV, København V. ( Korbmacher). Sadelmager- og Tapetserer forbundet i Danmark, Ratsacksvej 8, København V. ( Tapetsierer). Dansk Skibstømrer forbund, Collinsgade 5. København Ø.( Schiffszimmerer). Snedker forbundet i Danmark, Rømersgade 24 IV, København K. ( Bautischler). Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm.( Steinarbeiter). Træindustriarbejderforbundet i Danmark, Rosenørnsallé 12 IV, København V.( Holzarbeiter). 1920, Stukkatørernes Fagforening af Norgesgade 26, København S.( Stukkateure). FINNLAND. Suomen Muurarien liitto, Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Maurer). Suomen Puutyöväen liito r.y., Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Holzarbeiter). Suomen Rakennustyöläisten liitto, Paasivuorenkati 5, Helsinki P.( Bauarbeiter). GROSSBRITANNIEN. National Federation of Building Trades Operatives, Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4. BauarbeiterKartell. Amalgamated Union of Asphalt Workers, 82-84, Newington Causeway, London S.E. 1( Asphaltarbeiter). National Builders' Labourers' and Constructional Workers' Society, 98, Garlands Road. Redhill, Surrey.( Bauarbeiter). Association of Building Technicians, 5, Ashley Place, Victoria, London S.W. 1. ( Bautekniker). 37 Amalgamated Union of Building Trade Workers," The Builders", Crescent Lane, Clapham, London S. W. 4( Bauarbeiter). Constructional Engineering Union, 8, " The Grange", Wimbledon, London S.W. 19.( Stahlbau). National Union of General and Municipal Workers, 5, Endsleigh Gardens, London W.C. 1.( Ungelernte Arbeiter). National Amalgamated Society of Operative House and Ship Painters and Decorators, 4, Camp street, Lower Brougthon, Salford 7, Lancs.( Schiffsmaler). Scottish Painters' Society, 6, Fitzroy Place, Sauchie Hall street, Glasgow C 3, Scotland.( Maler). National Assocation of Operative Plasterers, 16 A, Swains Lane, London N 6.( Stukkateure). Scottish National Operative Plasterers' Union, 27, Hope Street, Glasgow C 2. ( Stukkateure). Plumbing Trades' Union, 15, Abbeville Road, Clapham, London S.W. 4. ( Klempner). Amalgamated Slaters' and Tilers' Provident Society, 363, Rectory Road, Gateshead- on- Tyne, 8.( Dachdecker). Amalgamated Slaters' Society of Scotland, 122, Wellington Street, Glasgow C 2, Scotland.( Dachdecker).. National Society of Street Masons, Paviors and Roadmakers," Kingston House", I, Kingston Grove, Woodhouse Lane, Leeds 2.( Pflasterer). Transport and General Workers' Union " Transport House", Smith Square, London S.W. 1.( Transport und ungelernte Arb.). Amalgamated Society of Woodcutting Machinists, 32, Milton Street, Manchester 13.( Holzmaschinenarbeiter). Amalgamated Society of Woodworkers, 161, Wilmslow Road, Withington, Manchester 20.( Holzarbeiter). Composite Section, N.F.B.T.O. Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4. ( Gemischte Gruppe). HOLLAND. Algemene Nederlandse Bouwarbeiders38 bond, Vondelstraat 40, Amsterdam W. ( Bauarbeiter). Algemene Nederlandse Bond van Meubelmakers, Behangers, Houtbewerkers en Aanverwante Vakgenoten, Vondelstraat 170, Amsterdam W.( Möbeltischler, Holzarbeiter).. LUXEMBURG. Fédération Nationale des Ouvriers du Luxembourg, 44, rue de Rédange, EschAlzette.( Bau- und Holzarbeiter). NORWEGEN. Norsk Bygningsarbeiderforbund," Bygningsarbeidernes Hus", Henrik Ibsensgate 7 VIII, Oslo.( Bauarbeiter). Norsk Høvleriarbeider forbund, Torggata 17 VII, Oslo.( Sägewerksarbeiter). Norsk Murerforbund, Nytorget 4, Oslo. ( Maurer). Norsk Skog- og Landarbeider forbund, Torggata 17 V, Oslo.( Waldarbeiter). Norsk Stenindustriarbeider forbund, Folkets Hus, Oslo.( Steinarbeiter). Norsk Træindustriarbeider forbund, Storgaten 23 V, Oslo.( Holzarbeiter). ÖSTERREICH. Österreichischer Gewerkschaftsbund. Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter, Schottenfeldgasse 24, Wien VII. PALÄSTINA. General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel Buildingworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv.( Bauarbeiter). General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel Woodworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv.( Holzarbeiter). SCHWEDEN. Samverkande Byggnads fackförbundens Centralråd, Barnhusgatan 16, I. Stockholm C.( Bauarbeiter- Kartell). Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Upplandsgatan 2 III, Stockholm C. ( Klempner). Svenska Byggnadsträarbetare förbundet, Västmannagatan 4 III, Stockholm C.( Zimmerer). Svenska Elektriska Arbetare förbundet, Upplandsgatan 14, Stockholm C.( Elektrizitätsarbeiter). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Barnhusgatan 16, IV, Stockholm C.( Ungelernte Arbeiter). Svenska Målareförbundet, Barnhusgatan 18 IV, Stockholm C.( Maler). Svenska Murare förbundet, Barnhusgatan 16 I, Stockholm C.( Maurer). Svenska Sadelmakare- och Tapetserareförbundet, Upplandsgatan 4 I, Stockholm C.( Tapetsierer). Svenska Stenindustriarbetare förbundet Mellangatan 2 B, Göteborg 7.( Steinarbeiter). Svenska Skog- och Flottningsarbetareförbundet, Centralplan 3, Gävle.( Waldarbeiter und Flösser). Svenska Sågverksindustriarbetare förbundet" Folkets Hus", Gävle.( Sägewerksarbeiter)." Svenska Träindustriarbetareförbundet, Upplandsgatan 4, V, Stockholm C. ( Holzarbeiter). SCHWEIZ. Schweizerischer Bau- und Holzarbeiterverband, Postfach Sihlpost, Zürich. TSCHECHOSLOWAKEI. Ustrední rada odboru; Ustrední vybor zamestnancu v drevoprumyslu, Na Perstyne II, Praha I.( Holzarbeiter) 39 ANHANG I Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1940- 1945 I. Januar Land und Organisation 1940 1941 1942 1943 1944 1945 ARGENTINIEN Bauarbeiter 34.000 37.800 41.350 46.765 26.450 8.750 BELGIEN Bau- und Holzarbeiter 80.339 1) 1) 1) 1) 1) DÄNEMARK Bildschneider 197 190 176 175 176 171 Böttcher 358 351 345 337 339 337 Drechsler 186 186 188 194 199 208 Vergolder 145 131 I 20 115 III 109 Stellmacher I. 188 1.168 I.142 I. I2I I. 174 1.192 Korkarbeiter 227 217 210 200 188 163 Korbmacher 124 130 142 138 160 160 Tapezierer 3.019 3.234 3.315 3.395 3.477 3.667 Bürstenmacher 2) 2) 2) 2) 2) Schiffszimmerer I.322 1.372 1.416 I.429 I.449 1.510 Tischler 10.944 II.041 II.344 Stukkateure 62 Holzarbeiter Zimmerer 7.047 10.455 58 55 7.059 7.595 IO.222 10.491 II.344 56 11.642 II.749 56 85 8.172 8.663 8.903 10.671 II.022 10.873 Elektrizitätsarbeiter 2) 2) 2) 2) 2) 2) FINNLAND Maurer Bauarbeiter 2.835 9.690 2.577 2.295 2.333 2.190 2.254 6.345 7.801 7.568 7.521 8.795 3. IIO 3) 65.000 Pflasterer Masch. Holzarbeiter Konstruktionsarbeiter Hilfsarbeiter Transportarbeiter Holzarbeiter FRANKREICH Bauarbeiter Holzarbeiter GROSSBRITANNIEN Kartell( NFBTO) Holzarbeiter Maurer Maler Rohrleger Schieferdecker Stukkateure 280.877 271.331 271.854 282.622 288.401 290.504 97.264 98.076 96.453 99.800 100.800 100.100 2) 2) 2) 37.545 28.692 24.675 2) 27.079 27.721 2 2) 26.880 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 10.757 8.368 7.807 7.492 7.154 7.222 2) 2222 2) 4.073 4.756 4.986 5.680 5.657 3) 15.000 Schottische Maler Schottische Stukkateure Schottische Schieferdecker Stahlkonstr.arbeiter Asfaltarbeiter Bautechniker Gemischte Gruppe HOLLAND Bauarbeiter Holzarbeiter 40 1.491 5.000 1.569 5.500 2) りり . விலி 2.126 I.477 1.420 1.513 : 3.000 3.000 5.000 2) 5.000 2) 29.747 7.063 1) 6.380 1) 6.464 1) 3 Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1940 I. Januar 1 1945 Land und Organisation 1940 1941 1942 1943 1944 1945 LUXEMBURG Bauarbeiter 2) 2) 2) 2) 2) 2) NORWEGEN Bauarbeiter Forstarbeiter 30.891 31.727 31.856 32.842 33.479 18.000 15.000 10.000 10.000 10.000 33.439 10.000 Sägewerksarbeiter 6.600 5.460 5.460 1) 1) 1) Holzarbeiter 4.101 3.778 3.598 3.814 ÖSTERREICH Bau- und Holzarbeiter 1) 1) 1) 1) 1) 1) PALÄSTINA Bauarbeiter Holzarbeiter SCHWEDEN Maurer Maler Elektr. arbeiter Zimmerer Forstarbeiter Sägewerksarbeiter Holzarbeiter SCHWEIZ Bau- und Holzarbeiter. TRINIDAD Bauarbeiter TSCHECHOSLOWAKEI Holzarbeiter 6.000 6.000 7.000 5.500 4.000 4.000 3) 3) ³) 3) 3) 3) 12.450 II.439 II.249 II.492 11.672 16.148 14.778 14.234 13.866 12.073 13.722 14.837 8.000 8.000 39.322 32.848 7.500 7.500 7.500 7.500 40.553 38.095 36.657 37.629 37.389 41.530 39.225 36.948 35.007 34.047 21.708 24.089 22.763 22.016 22.0c6 28.961 29.047 29.540 31.021 32.417 21.524 34.207 33. 143 28.148 27.154 28.380 34.784 38.217 ( 8 3) ³) 3) 3) 3) 25.000 25.000 27.500 20.000 18.000 15.000 1) Durch die Nazis besetzt. 2) Angabe fehlt. 3) Keine Angabe erhalten. 41 ANHANG II Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1946 Land und Organisation - 1947 I. Januar 1946 1947 ARGENTINIEN Bauarbeiter BELGIEN Bau- und Holzarbeiter Steinarbeiter ¹) DÄNEMARK Hilfsarbeiter 2) Bildschneider Rohrleger 2) 21.870 21.870 3) 51.459 6.300 36.881 8.000 13.000 165 13.000 3) 156 3.004 2.886 Böttcher 331 316 Drechsler Vergolder 214 217 I 14 116 Glaser) 499 491 Stellmacher I.200 I.293 Korkarbeiter 140 155 Korbmacher 162 152 Maler u. Anstreicher 2) 7.000 7.000 Maurer 2) 11.651 10.859 Tapezierer 3.911 4.218 Bürstenmacher Schiffszimmerer Tischler Stukkateure Holzarbeiter Zimmerer Steinarbeiter ¹) Elektrizitätsarbeiter FINNLAND Maurer Bauarbeiter 883 1.099 1: 559 1.533 II.789 11.805 97 9.129 973) II. 190 9.577 10.697 900 850 5.029 5.176 3.058 3.254 30.519 28.799 Holzarbeiter 31.096 22.763 Forstarbeiter 4) 9.531 FRANKREICH Bauarbeiter 8) 90.000 669 6) Holzarbeiter 5) GROSSBRITANNIEN Kartell( NFBTO) Holzarbeiter Maurer Maler Rohrleger Schieferdecker Stukkateure Pflasterer Masch. Holzarbeiter Konstruktionsarbeiter Hilfsarbeiter Transportarbeiter Schottische Maler 303.291 102.100 49.000 32.345 348.900 I 12.000 49.000 51.000 18.000 22.000 I.700 10.422 18.500 36.000 Schottische Stukkateure 5.000 I. 100 4.000 8.800 1.900 16.000 I. 200 4.000 9.000 18.500 40.000 5.000 Schottische Schieferdecker I. IOO 1.500 I.662 Stahlkonstr.arbeiter 1.800 Asfaltarbeiter 7.000 7.000 1.300 1.500 42 Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1946- Land und Organisation 1947 I. Januar Bautechniker Gemischte Gruppe HOLLAND Bauarbeiter Holzarbeiter LUXEMBURG Bauarbeiter NORWEGEN Bauarbeiter Maurer 7) Forstarbeiter 1946 1947 900 1.500 4.400 6.000 30.602 3.944 35.000 5.461 I.000 2.000 31.212 40.569 3.446 3.885 12.000 13.000 Sägewerksarbeiter 7.500 8.165 Holzarbeiter 5.393 6.368 Steinarbeiter 1) I.497 1.500 ÖSTERREICH Bau- und Holzarbeiter 24.000 107.520 PALÄSTINA Bauarbeiter Holzarbeiter 8.000 8) II.000 8) SCHWEDEN Kartell der Bauarbeiter 132.433 146.056 Maurer 12.383 13.237 Maler 15.550 16.640 Elektr. Arbeiter 13.355 14.800 Rohrleger 3.028 3.108 Hilfsarbeiter 38.500 45.000 Zimmerer 41.472 44.422 Steinarbeiter ¹) 6.040 5.897 Forstarbeiter 31.138 30.506 Sägewerksarbeiter 20.833 21.003 Tapezierer") 2.964 Holzarbeiter 37.269 39.650 SCHWEIZ Bau- und Holzarbeiter 56.786 71.507 TRINIDAD Bauarbeiter TSCHECHOSLAWAKEI Holzarbeiter 9) 9) 50.000 50.000 ³) Im Ganzen 1.074.5c8 1.154.893 1) Beigetreten am 1-1-'47. 2) Beigetreten am 1-1-'46. 3) Keine Angaben erhalten; daher Zahl des Vorjahres. 4) Gegründet im 1946. 5) Mit dem Bauarbeitern im 1946 verschmolzen. 6) Ausgetreten ab 1-1-'47. 7) Beigetreten am 1-7-'46. 8) Angabe fehlt. 9) Keine Angabe erhalten. 43 INHALTSVERZEICHNIS In Memoriam Einleitung Leitende Körperschaften des I.B.H.H. Exekutivkomitee Geschäftsführender Ausschuss Sekretariat Informationswesen Vertretungen Angeschlossene Organisationen Beitritte Austritt Beziehungen zu nicht angeschlossenen Organisationen Deutschland Beziehungen zu anderen Internationalen Organisationen Seite 3 5 80 9 IO I I 12 13 15 16 17 18 20 21 25 Das Internationale Arbeitsamt Die Industriekommission des I.A.A. für Hochbau, Tiefbau und Öffentliche Arbeiten Adressenverzeichnis der angeschlossenen Organisationen Anhang I: Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1940-1945 Anhang II: Mitgliederstand der angeschlossenen Organisationen 1946-1947 44 28 37 40 42 RAPPORT SUR L'ACTIVITÉ 1946 FÉDÉRATION INTERNATIONALE DES TRAVAILLEURS DU BÂTIMENT ET DU BOIS AMSTERDAM 1947 INTERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS FÉDÉRATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BÂTIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRÄARBETARE- UNIONEM FED. INT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA INTERNATIONALER BUND DER BAU- UND HOLZARBEITER Les délégués au Congrès de l'ITBB à Lausanne, 1946. NOS MORTS JENS JENSEN Profondément nous déplorons le décès de camarades, fauchés par la mort dans le courant de l'année écoulée. Grâce à leurs aptitudes et à leur activité inlassable dans le mouvement qu'ils ont servi, ils ont accompli une oeuvre qui leur a acquis l'estime et le respect de tous leurs camarades. Pendant toute leur vie ils se sont battus afin de procurer aux autres camarades des meilleures conditions, afin d'améliorer le sort de ceux qui doivent gagner la vie à la sueur de leur front. Et, sauf les camarades mentionnés cidessus, nous nous souvenons des soldats inconnus, militants de notre mouvement ouvrier, qui ont servi le mouvement syndical international dans une position quelconque. Nous garderons un souvenir fidèle de nos camarades disparus à jamais. Profondément affligé nous mettons nos pavillons en berne en remerciant nos camarades de l'oeuvre fructueuse qui leur a valu la considération et l'estime de tous les camarades. Leur souvenir restera ineffaçable. Jens Jensen. Le président de l'Union danoise des travailleurs du bois mourut brusquement de la hémorragie cérébrale, au moment qu'il assistait à une assemblée à Odense, dimanche le 18 septembre 1946. Jens Jensen naquit en 1881. En 1919 on l'élut secrétaire, en 1926 il devint 3 trésorier et depuis 1933 il devint président de son organisation. Avant la guerre il assistait à plusieurs congrès de notre Internationale et au congrès de Berne, en 1939, on l'élut suppléant de notre Comité Exécutif. Hans Eriksen. L'ancien président de l'Union norvégienne des travailleurs du sciage est décédé le 24 juin 1946, âgé de 68 ans. Il était parmi les fondateurs du mouvement syndical scandinave, ainsi que dans notre Internationale, où il était très bien connu. Andries Veenstra, un des membres du Comité Exécutif de l'Union néerlandaise des travailleurs du bâtiment tint une réception dans un hôtel à Amsterdam, à l'occasion de sa mise à la retraite ayant l'âge de 60. Pendant le dîner il tomba malade et quelques heures après il mourut d'une affection cardiaque au même hotel. Veenstra assista à notre dernier Congrès à Lausanne comme délégué des travailleurs de la pierre. James Lyno, le secrétaire de l'Union britannique des travailleurs machinistes en bois, décéda âgé de 63 ans. Il a servi son organisation pendant 46 ans et était une homme de grandes capacités. Il était aussi membre du Comité Exécutif de la Fédération nationale des organisations des travailleurs du bâtiment. NOUS NE LES OUBLIERONS JAMAIS! 4 - INTRODUCTION - Les séquelles de la guerre, terminée en 1945, ont donné leur approbation à la vie sociale de 1946. Partout nous rencontrons le mot« reconstruction», ce qui veut dire qu'il faut réparer les destructions causées par la guerre. Mais dans nombre de pays une longue série d'années passera avant que les cicatrices causées par les hostilités aient disparu et avant que l'industrie de la construction ait touché le niveau de la période d'avant- guerre. Néanmoins il sera de grande importance que la reconstruction et plus tard aussi l'extension de l'activité du bâtiment ne soit pas développée de la même manière qu'avant la guerre. Il est vrai que, dans plusieurs cas, les anciennes formes sont revenues, qu'elles ont été restaurées, mais d'autre part nous voyons que nombre de formes nouvelles prennent racine. Dans le domaine politique il y a souvent des personnes qui parlent de la guerre, comme si elles n'avaient rien appris du dernier carnage. Cela donne l'impression qu'il ne s'agit que de peu de temps et les nations feront une nouvelle guerre entre eux. Mais contraire à ces opinions il y a les Nations Unies. qui préparent une coopération internationale qui rendra difficile et peut- être impossible les guerres futures. Mais il faut être prudent. L'antagonisme dans le monde est encore très fort et le péril de la guerre n'a point disparu; mais heureusement la possibilité de faire la guerre a été diminuée. Partout le sentiment se développe que les nations du monde doivent former une forte fédération, qu'elles doivent coopérer et chercher d'autres voies que la guerre pour faire la justice entre eux, s'ils veulent éviter d'être entièrement annihilées. D'après les données fournies par la Banque des Payements Internationaux à Bâle, la perte des vies humaines dans la première guerre mondiale s'éléva à 35 millions de soldats et 8 millions de civils. Mais dans la dernière guerre 60 millions de soldats et 20 millions de civils ont été annihilés! Et, d'un point de vue matérialiste, la dernière guerre a coûté 1.690 milliards de dollars américains( 1 milliard 1000 millions). = Et combien de victimes exigerait une nouvelle guerre, une guerre dans laquelle les nations se serviraient de bombes atomiques et peut- être d'armes encore plus terribles. Nous n'exagerons pas en disant que, dans une guerre future, toute vie humaine serait effacée. Chaque créature du genre humain convaincue de sa responsabilité doit avoir conscience des dangers menaçants d'une nouvelle guerre et c'est pourquoi que nous avons le devoir sacré d'empêcher l'éclat d'une troisième guerre mondiale. Il faut que tout le monde se réalise que nous devons faire tout ce que nous pouvons afin de prévenir cet énorme désastre. Il faut que tout le monde soit persuadé du fait qu'une coopération générale aujourd'hui est plus nécessaire que jamais. Mais seulement une partie des querelles à concilier se trouvent dans le domaine politique. Ce qui est plus important pour la conciliation des disputes et de leurs causes, c'est ce qu'on pourrait faire dans la domaine économique. Si les conditions d'avant- guerre avec leur suite de concurrence et leur crises reviendraient, nous aurons inévitablement de nouveaux conflits. C'est pourquoi qu'il faut attirer l'attention sur les événements dans le domaine économique et, surtout, dans le domaine social afin d'atteindre une unité plus serrée entre les nations. La fondation de la F.A.O.( Organisation de l'Alimentation et de l'Agriculture des Nations Unies), la conclusion d'une convention commerciale mondiale etc. seront d'une grande importance pour enlever les causes de guerre. Plus la coopération dans le domaine économique se développe, plus nous serons capables d'éviter la guerre. Les modifications sociales vont aussi 5 dans cette direction. Le Bureau International du Travail, qui, pendant et après la guerre, s'est adapté aux exigences de la vie, pourra faire beaucoup pour diminuer l'antagonisme de nos jours, non seulement dans le domaine de la législation sociale, mais aussiet principalement dans le domaine social- économique. - Evidemment, il coûtera beaucoup de temps et des efforts énormes pour atteindre les buts nécessaires pour assurer la paix permanente. Mais aujourd'hui la bonne volonté est générale de sorte qu'il doive être possible de travailler pour la paix du monde. Naturellement, le mouvement syndical international aura aussi la même tâche. L'intérêt des travailleurs ne demande que la paix. Quand nous travaillons pour la prospérité des travailleurs dans notre propre pays, il faut que nous pensions aux conditions modifiées dans le monde entier et aussi à celles des autres nations. Il faut que nous apprennions à comprendre que la prospérité de chaque pays à part devient de plus en plus dépendante de la prospérité de toutes les nations. Et la prospérité d'une nation est, avant tout: la prospérité des masses, c'est à dire des travailleurs. Nous pouvons sentir la nécessité de tout cela, quand nous voyons la décadence dans le capitalisme dans l'Amérique du Nord, en sachant quelle bonne infuence sortirait d'un fusionnement des deux grandes confédérations syndicales dans ce pays, ainsi que de la fondation d'un parti ouvrier socialiste. Ces solutions pourraient diminuer la peur d'une nouvelle guerre mondiale. Car jamais les classes ouvières ont causé la guerre les vrais coupables sont les contrastes internationaux entre certains groupes d'intérêts. Un Secrétariat Professionnel International, comme l'ITBB, peut faire beaucoup pour promouvoir le pacifisme, non seulement en renforçant les relations internationales, mais aussi en appuyant les sceptiques, non seulement en propageant les idées internationales 6 et socialistes, mais surtout en luttant pour une bonne législation sociale dans tous les pays, en contribuant de cette manière à améliorer les conditions d'existence des masses à un niveau élévée où l'apathie en ce qui concerne la guerre est remplacée par une résistance consciente contre le militarisme, l'impérialisme et le capitalisme. L'activité internationale des Secrétariats Professionnels Internationaux a atteint une nouvelle phase, une phase dans laquelle on peut déployer une grande et bonne activité. D'un point de vue superficiel on peut demander, si l'activité internationale peut être d'importance, surtout dans le domaine de la législation et de l'économie, Ordinairement, on n'importe pas de constructions ou de bâtiments entiers; on les construit sur place. Du reste, les exigences posées à la construction, et aussi aux travailleurs du bâtiment, sont différentes dans les pays divers. Dans chaque pays on travaille de sa propre manière. En effet, nombre des faits mentionnés sont vrais. Mais le développement technique n'oublie pas l'industrie de la construction. De nos jours, une partie de l'industrie de la construction a été déplacée aux usines, de sorte qu'il arrive fréquemment qu'on importe les fenêtres, les portes etc., tout prêtes, d'autres pays. Une telle importation existait déjà avant la guerre dernière, en tout cas dans l'Europe occidentale. Et aujourd'hui il n'est pas rare qu'on exporte à l'étranger des maisons entières, construites de bois ou de métal. Naturellement, les quantités sont encore très limitées, mais qui dira comment cela se développera dans l'avenir? Aussitôt qu'on importe des maisons ou des parties de maisons, ou d'autres édifices complets ou partiels, les conditions de travail du pays exportant seront influencées directement. Il peut arriver que l'importation soit une conséquence du manque de main d'oeuvre dans le pays de l'importation, mais d'ordinaire, il faut chercher la cause dans le niveau de vie plus bas dans le pays d'exportation. L'influence de la différence des ni veaux de vie se fera sentir de plus en plus, aussi dans l'industrie du bâtiment et surtout pour les maisons de bois et les parties de constructions. Pour les travailleurs forestiers et du sciage, ainsi que pour les autres travailleurs du bois, autant qu'ils n'appartiennent pas à l'industrie de la construction. L'importance de la concurrence est devenue très clair, quand on considère les conditions de travail. Les conséquences en ont été un chômage augmenté, et il est un fait accompli que les pays d'un niveau élévé, ne peuvent faire la concurrence que quand ils se bornent à fournis des produits d'une qualité supérieure. Indirectement l'influence sur les conditions de travail dans l'industrie du bâtiment aussi bien que dans certains parts de l'industrie du bois est encore plus importante. Les prix des marchandises, que chaque pays doit exporter afin de pouvoir importer d'autres marchandises, ont été influencés aussi par les frais des usines, leurs installations etc. L'exportation sera plus facile ou plus difficile en proportion de la hauteur de ces frais, parce que nous devons toujours tenir compte de la concurrence des pays dont le niveau de vie est plus bas. Il est évident que les ouvriers dans les pays d'un niveau de vie élévé soient aussi intéressés dans l'augmentation des conditions de travail dans les pays d'un niveau bas que les ouvriers de ces derniers pays. Il faudra des années avant que les différences de salaire des travailleurs de la même branche industrielle dans le monde entier soient réduites à un minium. Le problème des salaires est du plus difficile et c'est par les travailleurs de chaque pays à part que ce problème doit être résolu, en tous cas provisoirement. Dans le domaine de la durée du travail, de l'éducation professionnelle, de la sûreté, de la concurrence, etc. il sera donc possible d'obtenir beaucoup par voie internationale, et c'est dans ce domaine que notre Internationale se trouve au début d'une tâche nouvelle et vaste qui exigera des grands efforts afin d'obtenir les meilleurs résultats dans une délai aussi bref que possible, des résultats qui influenceront le niveau de vie aussi favorable que possible, surtout dans les pays arriérés. Déjà avant la guerre nous avons commencé par obtenir des stipulations de sûreté dans l'industrie de la construction. Mais il y a quantité d'autres domaines dans lesquels les stipulations internationales seront possibles et accessibles. Et c'est ici que nous pouvons accomplir une grande tâche utile, à côté des actions faites par notre Internationale avant la guerre. Nous sommes convaincus que notre Internationale sera capable d'accomplir ces tâches. v. A. 7 Le Congrès Les organes directeurs de l'ITBB Le troisième congrès international de l'ITBB eut lieu au Casino de Monbénon à Lausanne( Suisse) les 3-7 juin 1946. Le camarade Coppock présidait le congrès, auquel assistaient 74 délégués représentant 53 organisations de 13 pays. Le congrès proprement dit fut précédé de conférences des groupes professionnels, à savoir des peintres, des travailleurs de la pierre, des travailleurs du bois et des travailleurs du bâtiment. Les peintres et les travailleurs de la pierre avaient encore leur propres Secrétariats internationaux; la conférence des peintres prit la décision de dissoudre leur Secrétariat international et de s'affilier à l'ITBB. Après la clôture de cette conférence, les peintres se réunirent. Ils élurent le camarade Fr. Jensen( Danemark) représentant du groupe des peintres au Comité Exécutif; le camarade A. Karlsson ( Suède) fut élu suppléant. On se résolut à tenir une conférence professionnelle du groupe des peintres en 1947. Aussi les travailleurs de la pierre avaient encore leur propre Secrétariat international. Comme le groupe était encore trop petit d'avoir un représentant au Comité Exécutif, on se décida de prier le Secrétariat international des travailleurs de la pierre d'entamer des pourparlers sur leur fusionnement avec l'ITBB. Une conférence spéciale des travailleurs de la pierre serait tenue aussitôt que possible, où on traiterait .des problèmes importants, par exemple celui du sillicose. La troisième conférence était celle du groupe des travailleurs du bois. Ici on se résolut aussi à tenir une conférence du groupe en 1947. La dernière conférence était celle des travailleurs du bâtiment. On se résolut à convoquer une conférence spéciale pendant l'automne de 1946, précédant la session du Comité du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics du B.I.T. Le point le plus important de ce premier congrès après la deuxième guerre mondiale était la discussion sur l'incorporation dans la FSM. Après une discussion détaillée sur ce point on adopta, par 85 voix contre 24, la résolution suivante: « Le Congrès de la Fédération Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois, tenu à Lausanne les 6 et 7 juin 1946, se prononce en principe en faveur d'une intégration dans la FSM et charge le Bureau exécutif d'entrer en pourparlers avec le Bureau exécutif de la FSM en vue de l'obtention de conditions acceptables. Ces pourparlers doivent avoir eu lieu pour le 31 octobre 1946 et il sera fait rapport dans un prochain congrès.»> Les cotisations pour le second semestre de 1946 furent augmentées de 2 cent à 22 cents hollandais par membre. Comme on avait l'intention de tenir un autre congrès immédiatement après avoir terminé les négociations avec la FSM, on se résolut à ajourner l'élection du Comité exécutif; néanmoins on étendait le Comité exécutif d'un réprésentant pour le groupe des peintres, le camarade Fr. Jensen( Danemark) avec le camarade A. Karlsson ( Suède) comme suppléant. Le siège de l'ITBB demeure à Amsterdam et le camarade J. W. van Achterbergh fut réélu secrétaire général. Une proposition de la Fédération suisse d'accorder une pension de retraite à l'ancien secrétaire de l'Internationale des travailleurs du bâtiment était renvoyé au Comité exécutif. Plus tard le Comité exécutif se décidera où le congrès suivant sera tenu. Un compte rendu du congrrès a été publié dans le No. 3 de 1946 du notre Revue. 8 Le Comité Exécutif STERNATIONAL FEDERATION OF BUILDING AND WOODWORKERS PEDERATION INTERN. DES TRAVAILLEURS DU BÂTIMENT ET BOIS INTERNATIONELLA BYGGNADS OCH TRÄARBETARE- UNIONEM FEDENT. DE TRABAJADORES DE LA EDIFICACION Y MADERA TERNATIONALER BUND DER BAU UND HOLZARBEITER Le 13 avril 1946, le Comité Exécutif s'est réuni à Dalton Hill, Albury near Guildford ( Surrey). ( Voir« Revue ITBB» No. 3/1946). Composition du Comité Exécutif. La composition du Comité Exécutif avant le congrès de Lausanne était comme suit: Groupes de pays Membres Suppléants I. John Grewin( Stockholm) Niels Madsen M. Bergseth( Oslo) Jens Jensen( Copenhague) II. III. IV. V. VI. Trav. Forestiers et du sciage Trésorier: ( Copenhague) Richard Coppock J. W. Stephenson ( Londres) ( Londres) F. Wolstencroft ( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Bruxelles). R. Arrachard( Paris). Henri Becker( Paris) A. Vuattolo( Zurich) Election différée Emil Nyström( Gävle) H. Ringersma ( à voix consultative) C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck( Bruxelles) L. Labrousse( Paris) L. Saillant( Paris) E. von Ins( Zurich) A. Englund( Gävle) 9 Au Congrès de Lausanne notre camarade Is. Smets( Bruxelles) fut élu 2nd secrétaire. En septembre 1946, notre camarade Jens Jensen( Copenhague) mourut brusquement, de sorte qu'il y a une vacance. Comme la Fédération française s'est retirée de notre Internationale, les deux camarades français ne font plus part du Comité Exécutif. Les vacances du groupe VI ne sont pas encore occupées, comme les pays Groupes de pays Membres de ce groupe( Yougoslavie, Pologne, Roumanie et Tchécoslovaquie) ne sont pas affiliés à notre Internationale sauf le dernier pays. Le congrès de Lausanne a étendu le Comité Exécutif d'un représentant du groupe des peintres; on a élu le camarade Fr. Jensen( Danemark) avec le camarade Karlsson( Suède) comme suppléant. La composition actuelle du Comité Exécutif est comme suit: Suppléants I. II. III. IV. V. VI. Trav. Forestiers et du sciage Peintres Trésorier 2nd Secrétaire John Grewin( Stockholm) Niels Madsen M. Bergseth( Oslo) ( vacante) J. W. Stephenson ( Londres) ( Londres) ( Copenhague) Richard Coppock F. Wolstencroft ( Manchester) J. W. van Achterbergh ( Amsterdam) Emile Gryson( Bruxelles) A. Vuattolo( Zurich) Election différée Emil Nyström( Gävle) Fr. Jensen( Copenhague) H. Ringersma, ( Amsterdam) ( à voix consultative) Is. Smets( Bruxelles) ( à voix consultative) Pendant la période en considération le Comité Exécutif s'est réuni à Albury en avril 1946 et avant l'ouverture du Le Bureau La composition du Bureau est toujours la même, savoir R. Coppock, C. A. F. Lammers ( Amsterdam) J. Verdonck( Bruxelles) E. von Ins( Zurich) A. Englund( Gävle) A. Karlsson( Stockholm) congrès à Lausanne, la dernière réunion s'occupant seulement de la préparation du congrès. E. Gryson et J. W. van Achterbergh. Pendant la période en considération le Bureau ne s'est pas réuni. 10 Le Secrétariat Le Secrétariat est toujours en retard avec une partie de son travail. La position défavorable dans laquelle nous nous trouvions l'année écoulée, lorsque nous devions commencer la reconstruction de notre Internationale sans archives, seulement avec quelques bureaux prêtés, s'est donc améliorée un peu. Au printemps de l'année passée nous avons réussi à rentrer dans la possession d'une machine à écrire, découverte dans une maison commerciale à Amsterdam. La machine nous fut redonnée officiellement par l'intermédiaire de la Commission de Liquidation du Front de Travail Néerlandais. Mais la maison en question nous intenta un procès et le 16 décembre 1946 la machine à écrire fut assignée à la maison en question, parce que, selon l'opinion du juge, elle avait acheté la machine ( volée par les Nazis) de bonne foi. Au même temps, la Comission de Liquidation mentionnée si- dessus découvrit que l'autre machine à écrire, que nous avions eu avant la guerre, se trouvait au Bureau de l'Union hollandaise des Boulangers. Maintenant elle est rentrée dans notre possession. Par l'intermédiaire de notre ami J. Grewin de Stockholm, nous avons acheté une machine à écrire en Suède. L'immeuble, dans lequel se trouve notre bureau, appartient à la Confédération Générale du Travail de Hollande. Comme ils avaient besoin de presque toute la maison, on nous avait donné congé, mais plus tard l'affaire fut réglée et on nous a donné d'autres chambres dans le même édifice. Nous n'avons pas encore réussi à obtenir un téléphone, mais maintenant la CGT hollandaise nous a promis de nous aider. Le Ministère hollandais des Affaires sociales révoque en doute si notre Secrétaire général ait droit d'assister officiellement aux conférences et aux réunions du BIT. En novembre dernier lorsque Van Achterbergh devait assister à la réunion du Comité du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics du BIT, cette question fut posée lorsqu'il pria le Ministère des Affaires sociales de lui accorder un montant en francs belges pour frais de voyage. Le personnel. Nous regrettons beaucoup que notre secrétaire adjoint J. Schuil ait quitté notre office au mois de février. Schuil a travaillé dans l'ancienne FSI, dans l'Union internationale des travailleurs du bois et dans notre office pendant 22 ans. Le Bureau International du Travail l'a nommé sucesseur du camarade A. Staal de chef du service des relations entre le BIT et les organisations ouvrières, qui a fait un travail important pour le mouvement ouvrier. Mais le fait que Schuil a pris la place de Staal nous raccommode avec la perte que nous avons subie par son départ. Après le départ de J. Schuil, Jan Leliveld a pris sa place. Comme il était impossible de trouver une aide notre office, l'épouse du camarade Leliveld a travaillé dans notre service pendant quelque temps. nous Après le congrès de Lausanne en 1946, le personnel du secrétariat consistait du secrétaire général et des deux personnes mentionnées. En septembre 1946 nous avons engagé une dactylo, Mme V. Haakma- Kirpiö possedant à fond la langue finnoise et ayant des connaissances de l'anglais, du suédois, du hollandais et du russe. En outre avons engagé une jeune fille, Mlle. T. Brons. Le 15 septembre 1946 nous avons engagé un camarade suédois, Ernst F. Ahlström, ancien employé de l'ITF, possédant le suédois et ayant de bonnes connaissances de l'anglais, de l'allemand et du hollandais. Il peut traduire aussi du français. Mme Leliveld a quitté notre bureau le 1er février 1947 par cause de mesures économiques. La composition d'un personnel habile qui peut maîtriser le travail toujours 11 croissant, est une affaire qui nous cause de grandes difficultés. Bibliothèque et archives. Lorsque, en mai 1940, les Nazis saccagèrent notre office, ils emportèrent aussi notre bibliothèque. Nous croyons savoir que nos possessions ont été transférées à Berlin et, pendant le congrès de la FSM à Paris en 1945, nous avons demandé le camarade russe Wassily Kuznetsow de faire des recherches par les autorités militaires. Mais nous n'avons jamais eu de ses nouvelles. Nous sommes en train de reconstruire notre bibliothèque. Nous avons quelques livres, surtout des rapports et d'autres publications syndicales que nous avons reçues principalement de nos organisations scandinaves. Mais nous avons besoin de livres techniques et il est impossible de nous procurer ces livres ici. Nous serions très heureux si nos amis des divers pays nous pourraient envoyer des livres et des brochures sur des sujets techniques des industries de la construction, du bois, de la peinture. et de la pierre. Correspondence. En 1946 nous avons reçu 722 lettres et expédié 860 lettres. En outre nous avons expédié 74 circulaires en six langues, formant 125 pages. Le rapport, les propositions etc. du Congrès de Lausanne remplissaient 196 pages en 5 langues. Pour la Conférence du Bâtiment de Bruxelles nous avons expédié nombre de rapports en 5 langues, 284 pages en somme. Nous avons expédié ces rapports à toutes les organisations des travailleurs du bâtiment affiliées et non- affiliées. Périodiques. Nous recevons régulièrement environ 80 revues et journaux syndicaux, la plupart venant des pays scandinaves. Avant la guerre nous en reçûmes un nombre plus élévé. Nous espérons que toutes les organisations nous enverrons leur périodiques, comme elles forment un matérial très utile pour notre travail. Le Service d'informations « Revue I.T.B.B.» Aussitôt que les conditions difficiles du papier en Hollande nous permettait de faire imprimer une publication, nous avons recommencé l'édition de notre« Revue ITBB». Nous ne sommes pas, il faut l'admettre, satisfaits de cette édition en la comparant à la« Revue ITBB» des jours d'avant- guerre. Mais il faut prendre en considération qu'il n'est pas toujours possible d'avoir réalisé tout ce qu'on désire. En 1946 nous avons publié six numéros, dont le dernier était un numéro double. La plupart des numéros étaient illustrés. Notre revue paraît en quatre langues, savoir: en français, anglais, danois et allemand. Nous espérons qu'en 1947 nous réussirons à perfectionner notre<< Revue ITBB» à tous les égards. Mais ce perfectionnement dépendra de notre position financière et de la possibilité d'étendre nos bureaux et d'augmenter notre personnel. Les Communications de Presse. En 1946 nous avons publié un numéro de nos Communications de Presse. Nous avons l'intention de publier nos Communications de Presse aussi souvent que possible, mais cela dépend de notre situation financière et de plusieurs autres conditions. 12 Les délégations Réunions Délégués 1946 Réunion de la Commission de Négociations de la FSM et de la ITBB. Paris, le 25 janvier. Congrès de l'Union norvègienne des travailleurs du bâtiment. Oslo, le 6 février. R. Arrachard J. Verdonck J. W. van Achterbergh J. W. van Achterbergh Congrès de la Fédération des travailleurs du bâtiment de France. Paris, du 5 au 7 mars. J. W. van Achterbergh Congrès de l'Union finlandaise des travailleurs du bois. J. W. van Achterbergh Helsingfors, le 23 avril. Congrès de la Fédération des travailleurs du bâtiment de la Grande Bretagne. Eastbourne, du 25 au 28 juin. Congrès de l'Union des charpentiers de Suède. Stockholm, le II août et jours suivants.. Congrès de la Fédération nationale des ouvriers du Luxembourg. Luxembourg, du 31 août au 3 septembre. Congrès de la Fédération des travailleurs du bâtiment et du bois de l'Autriche. Vienne, le 20 septembre et jours suivants. Congrès de la Fédération Internationale des travailleurs de la pierre. Copenhague, le 25 septembre. Réunion du Comité national fédéral de la Fédération des travailleurs du bâtiment et du bois de France. J. W. van Achterbergh J. W. van Achterbergh E. Gryson Is. Smets J. W. van Achterbergh Paris, les 30 septembre et 1er octobre. J. W. van Achterbergh Congrès de la Fédération suisse des travailleurs du bâtiment et sur bois. Lausanne, du 3 au 6 octobre. J. W. van Achterbergh Congrès de la Centrale du Bâtiment, de l'Ameublement et des Industries diverses de Belgique. Bruxelles, les 23-25 novembre. Réunion de la Commission du Bâtiment du Génie civil et des Travaux publics du Bureau International du Travail. Bruxelles, du 25 novembre au 3 décembre. Conférence de la FSM et des Secrétariats Professionnelles Internationaux. Paris, du 10 au 12 décembre. J. W. van Achterbergh J. W. van Achterbergh R. Coppock E. Gryson J. W. van Achterbergh 13 L'Union générale des travailleurs de l'Espagne en exile avait invité la ITBB assister à leur Congrès du 25 au 29 septembre à Toulouse. Notre Secrétaire général étant empêché de s'y rendre nous avons prié notre camarade Vuattolo( Suisse) de nous représenter au congrès. Il accepta l'invitation, mais à cause de difficultés avec le visa de France, il était empêché d'y aller. Nous avons envoyé un télégramme à nos camarades espagnols en exprimant nos meilleurs voeux et salutations. La Section du Bâtiment de l'American Federation of Labour nous a invité d'envoyer une délégation à leur congrès à Chicago les 2, 3 et 4 octobre. Comme nous avons reçu cette invitation le 17 septembre il n'était pas possible pour notre président, ni pour notre secrétaire général de partir pour l'Amérique. Nous avons envoyé le texte du discours que notre Secrétaire général aurait prononcé au congrès. Souvent nous voyons des périodiques qu'une organisation affiliée a tenu un congrès. Nous serions très heureux, si nos organisations affiliées nous aviseraient des dates de leurs congrès, de sorte que nous puissions envoyer un message. Un tel message contribuerait sans doute au renforcement des liens internationales. 14 Les organisations affiliées Dans le cours de la période sous revue, les rapports avec les organisations affiliées furent en général très cordiaux et satisfaisants. Nous sommes heureux de voir que l'intérêt de nos organisations pour la vie internationale est croissant. Seulement, nous désirerions que nos organisations affiliées nous procuraient plus d'informations sur la vie de leurs organisations, sur les conférences et les congrès qui seront tenus, etc. de sorte que nous puissions tou-, jours leur envoyer des messages en augmentant de cette manière les sentiments de solidarité. - - ternationale se soit incorporée dans la FSM. Conformément aux questionnaires envoyées cette année, les effectifs de notre Internationale se montent à 1.096.926. Quelques organisations n'ont pas retourné les questionnaires. Quand nous évaluons leurs effectifs au même nombre de l'année écoulèe, nos organisations ont 1.154.893 membres. Il est très probable que les effectifs soient plus élévés. Le nombre des pays est de 14; il y a 73 organisations affiliées. La Fédération Internationale des Peintres et celle des Travailleurs de la Pierre se sont affiliées à notre InterLe 1er janvier 1946 seulement quelques mois après la reconstruction de notre ITBB nationale. nous avions 1.074.508 membres dans 68 organisations et dans 16 pays. Le 1er janvier 1939 nous avions 1.392. 947 membres dans 79 organisations et 25 pays. Les effectifs de notre Internationale ont diminué pendant la guerre. On peut dire la même chose du nombre des organisations et des pays. Nous n'avons jamais reçu des nouvelles des organisations de l'Australie et de la Nouvelle Zélande, qui nous étaient affiliées avant la guerre. D'autres organisations, comme par exemple en Estonie, en Yougoslavie, en Pologne, en Roumanie, etc., n'existent plus ou bien elles ont été réorganisées et ont perdu leur autonomie parce qu'elles forment une partie intégrale de la CGT de leur pays. Nous avons été en relations avec quelques- unes de ces organisations, mais elles nous avons informé qu'elles ne voulaient pas s'affilier à l'ITBB, à moins que notre InDans notre rapport d'activités de 1936-'38 nous avons exprimé l'espoir que les organisations des maçons du Danemark, de la Norvège et de la Suède retourneraient à notre Internationale. Elles s'étaient retirées en 1937 à cause de quelques différences. Mais après la guerre elles se sont réaffiliées et nous sommes heureux de les voir de nouveau parmi nos camarades. Espérons que nos membres d'autrefois de l'Australie et de la Nouvelle Zéelande bientôt seront convaincus de la nécessité de l'unité internationale, et qu'elles se réaffilieront. Et quand aussi nos camarades de l'Amerique en seront convaincus qu'une grande Internationale des travailleurs du bâtiment et du bois soit favorable à tous les travailleurs en question, notre ITBB sera un instrument puissant dans la bataille pour l'amélioration des conditions de travail et des salaires dans le monde entier. 15 1946 Nouvelles Affiliations 1/1 Dansk Arbejdsmandsforbund, Copenhague( manoeuvres). وو د, دو وو و, دو دو Blikkenslagersforbundet i Danmark, Copenhague( Plombiers). Glarmestervendenes Forbund i Danmark, Copenhague( vitriers). Malerforbundet i Danmark, Copenhague,( peintres). Murerforbundet i Danmark, Copenhague,( maçons). Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Stockholm( plombiers). Svenska Elektrikerförbundet, Stockholm,( électriciens). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Stockholm noeuvres). ( ma1946 1/1 Svenska Murareförbundet, Stockholm( maçons). " Svenska Målareförbundet, Stockholm( peintres). 1/7 Norsk Murerforbund, Oslo( maçons). 1947. 1/1 Centrale des Ouvriers de la Pierre de Belgique, Bruxelles. 99دو وو Dansk Stenindustriarbejderforbund, Lobbæk, Bornholm, ( ouvriers de la pierre). Norsk Stenindustriarbejderforbund, Oslo( ouvriers de la pierre). Svenska Stenindustriarbetareförbundet, Göteborg( ouvriers de la pierre). DÉMISSION La Fédération Nationale des Travailleurs du Bâtiment, du Bois et Parties similaires de France s'est retirée de notre Internationale en octobre 1946. Comme déjà informé dans notre " Revue" nr. 1-2, 1947, la Fédération française avait invité notre secrétaire général à assister à la session de leur Comité national fédéral les 30 septembre et 1er octobre 1946. Le dernier de ces jours le camarade Labrousse donna un exposé de la situation politique dans le monde et des négociations qui avaient eu lieu dans le sein de notre Comité Exécutif et à notre congrès de Lausanne. Après, notre secrétaire général parla sur les négociations entre la FSM et les Secrétariats Professionnels Internationaux en disant que ces pourparlers n'avaient pas encore mené à des résultats, mais que les négociations seraient poursuivies en novembre( en retournant à Amsterdam nous trouvâmes une lettre nous annonçant que la réunion avec la FSM avait été ajournée jusqu'au 10 décembre). Puis le sécrétaire général de la Fédération française, le camarade Arrachard ( alors membre de notre Comité Exé16 cutif) prononça un long discours, dans lequel il accusait notre Internationale de refuser son incorporation dans la FSM. Il dit que sa Fédération ne voulait pas assister à notre Conférence du bâtiment à Bruxelles, aussi longtemps que l'ITBB n'avait pas incorporé dans la FSM.« Nous ne voulons rien avoir à faire avec une telle Internationale» dit- il,« et nous ne voulons pas payer les cotisations>>. Pendant cinq semaines nous avons attendu en croyant que nos camarades français auraient la politesse de nous informer de leur décision par écrite. Mais nous avons attendu en vain. Ces cinq semaines écoulées, nous avons écrit une longue lettre dans laquelle nous donnions un exposé du problème entier en leur priant de revenir sur leur décision.( Voir« Revue ITBB»>, No. 1-2/ 1947). Mais nous n'avons jamais reçu une réponse, ni à la lettre mentionnée cidessus, ni à la lettre que nous envoyâmes à la Fédération française en leur annonçant que, comme suite de la décision prise par la Fédération française, leurs représentants ne font plus part de notre Comité Exécutif. Nous regrettons vivement que nos camarades français aient quitté notre Internationale, mais de l'autre côté nous ne pouvons pas tolérer que la Fédération française nous fasse la loi. Etre ou ne pas être, voilà la question. Et nous préférons d'être, c'est à dire quand les pourparlers avec la FSM auront été terminés nous désirons que nos organisations affiliées décident, d'une manière démocratique, que l'incorporation de notre ITBB dans la FSM ait lieu. Relations avec des organisations non- affiliées Australie. Nous avons reçu une lettre de l'Union industrielle des travailleurs du bâtiment en Australie, dont nous avons appris que les charpentiers, les menuisiers et les maçons de ce pays sont organisés dans la Fédération mentionnée ci- dessus. Canada. Nous sommes aussi en relations avec l'Union des travailleurs du bâtiment et de la construction du Canada et nous espérons qu'il sera possible d'étendre nos relations avec cette union dans le courant de cette année. Chile. En réponse à la lettre que nous avons envoyée à la CGT de Chile, nous avons reçu les adresses des organisations des travailleurs du bâtiment et du bois de ce pays. Immédiatement, nous leur avons écrit une lettre, mais jusqu'aujourd'hui nous sommes sans réponse. Afrique du Sud. Les représentants de l'Union des électriciens et de l'Union des menuisiers ont assisté à notre conférence du bâtiment à Bruxelles. Espagne. Nous avons été en relations régulières avec la Confédération Générale des travailleurs espagnols en exile, dont le siège se trouve à Toulouse en France. Cette organisation s'est fait représenter à notre congrès de Lausanne et nous recevons régulièrement leur périodique. en relaEtats Unis de Nous sommes l'Amérique. tions avec plusieurs organisations dans les Etats Unis de l'Amérique du Nord. Nombre de ces organisations ont répondu à nos questionnaires et nous ont envoyé des informations intéressantes. Quelques- unes de ces organisations nous font parvenir régulièrement leurs publications. Comme mentionné dans un autre chapitre de ce rapport nous avons reçu une invitation à assister au congrès de la section du bâtiment du CGT de ce pays, l'American Federation of Labor. Nous regrettons infiniment que nous ne pussions pas y aller parce que nous reçumes l'invitation trop tard. Italie. Dans une lettre datée le 6 avril 1946 la Fédération des travailleurs du bâtiment de l'Italie nous pria de leur envoyer nos status, qu'elle désirait examiner en ayant l'intention de s'affilier éventuellement. Le 19 avril nous leur avons envoyé une lettre en leur donnant tous les renseignements désirés et en leur promettant un exemplaire de nos statuts aussitôt qu'ils seraient réimprimes. Le 27 mai nous leur envoyâmes nos statuts en langue française. A notre Conférence du bâtiment à Bruxelles nous avions le plaisir de voir une délégation des travailleurs du bâtiment d'Italie. En janvier 1947 ils nous ont envoyés des contracts en promettant de nous envoyer d'autres plus tard. Liban. Dans une lettre datée le 15 août 1946 l'Union des menuisiers du Liban nous demanda de leur envoyer nos statuts en nous informant qu'une affiliation de leur union était probable. Le 22 août nous leur avons donné tous les renseignements désirés ainsi que nos statuts et publications. Au mois de novembre nous reçumes une lettre nous annonçant que le gouvernement avait adopté un Code de Travail, et l'Union nous envoya un 17 exemplaire de ce Code en français et en arabe. Nous avons étudié ce Code de Travaille et leur avons communiqué notre opinion, ce que l'Union nous avait prié. Nous avons aussi écrit un article sur ce Code de Travail dans notre Revue No. 1-2 de 1947. Mexique. Refugiés espagnols. En février 1946 nous reçumes une lettre et un télégramme de l'organisation des réfugiés espagnols au Mexique nous annonçant des détails sur le sort de quelques camarades espagnols qui avaient été condamnés à mort par le régime de Franco. Nous avons immédiatement demandé la FSM d'intervenir, comme il s'agit d'une question politique. En même. temps nous avons envoyé un télégramme au Ministre de Justice en Espagne en lui demandant d'amnistier ces camarades. Nous n'avons pas reçu de nouvelles ultérieures sur ce cas. Natal. Nous avons reçu une lettre de l'Union des menuisiers de Natal nous informant que cette Union était disposée à échanger des informations avec nous. Nigérie. L'Union des travailleurs du bâtiment de ce pays nous a envoyé des informations sur leur organisation. Nouvelle Zélande.. La seule organisation de ce pays qui a répondu à notre questionnaire de décembre 1945 est l'Union des plombiers. Cette organisation ne nous était pas affiliée avant la guerre. Elle nous a envoyé leurs statuts et d'autres documents. Roumanie. De ce pays nous avons reçu une lettre avec les salutations et les meilleurs voeux pour notre congrès à Lausanne tout en regrettant que L'Union des travailleurs du bâtiment et du bois ne pût pas y assister. Récemment, la dite organisation nous a envoyé le compte rendu de leur conférence du bâtiment. 18 Relations avec des Confédérations du Travail. Nous avons écrit à plusieurs Confédérations du Travail en les priant de nous donner les adresses des organisations des travailleurs du bâtiment et du bois des différents pays. Il n'y a que quelques- unes de ces Confédérations qui nous ont répondu. Albanie. Dans ce pays il y a plusieurs organisations organisant plus de 26.000 ouvriers. Jusqu'à ce moment il n'existe pas d'organisation des travailleurs du bâtiment ou du bois. Indes. Le All- India Trade Union Congress nous a envoyé quelques informations, mais on ne nous a pas donné l'adresse d'une organisation. Irlande. La Confédération générale du Travail de ce pays nous a promis de faire suivre les questionnaires, que nous avions envoyées à leur adresse, aux organisations intéressées. Il s'agissait ici des questionnaires sur l'industrie du bois. Nous avons prié cette CGT de nous donner les adresses en question. Pologne. La CGT de Pologne nous a communiqué que les travailleurs du bâtiment et du bois de ce pays étaient affiliées à la FSM par l'intermédiaire de la CGT. Ces organisations ne peuvent pas co- opérer avec nous à moins que nous ne soyons incorporés dans la FSM. Porto- Rico. La CGT de ce pays nous a informé qu'il y a plusieurs organisations du bâtiment et du bois dans ce pays, mais que ces organisations n'ont pas été actives pendant les dernières années à cause de la situation terrible dans ce pays. Elle nous a envoyé plusieurs publications en espagnol que nous n'avons pas élaborées encore, parce que le temps et le personnel nous manquent. Yougoslavie. De ce pays nous avons reçu une lettre du même contenu que celle de la CGT de Pologne. L'ALLEMAGNE Par l'intermédiaire de notre Président R. Coppock nous avons reçu une lettre, datée le 26 juillet 1946 et signée par les camarades Bebert, Käppler et Wolgast. De cette lettre nous avons appris que les travailleurs du bâtiment en Allemagne sont en train de reconstruire leurs syndicats. Il n'est pas encore possible de fonder des fédérations ou des unions couvrant tout le pays, mais les autorités militaires ont permis la fondation d'unions locales et, en quelques cas, aussi des fédérations régionales. Le nom de l'union de Hambourg est « Deutscher Baugewerksbund»( Syndicat allemand du bâtiment); elle compte déjà environ 13.000 membres. Le 16 septembre nous reçûmes une lettre personnelle datée le 6 septembre 1946 de Käppler. Dans cette lettre il parle des immensés difficultés qu'on a en Allemagne en ce qui concerne la reconstruction des syndicats. Il demandait du secours moral et pratique. Si les leaders du Syndicat allemand des travailleurs du bâtiment reçoivent un appui international ils seront encouragés à continuer l'oeuvre de la reconstruction. L'organisation est rentrée dans la possession de son immeuble, mais l'édifice est dammagé au plus haut point. Le 23 octobre nous reçûmes une lettre du camarade N. Bernhard, datée le 23 octobre 1946. Cette lettre nous est parvenue par l'intermédiaire du camarade Hans Gottfurcht à Londres. Il nous informa que déjà en 1945, cinq ou six semaines après la capitulation de l'Allemagne, on a commencé la reconstruction du syndicat des travailleurs du bâtiment à Berlin, en co- opération avec les communistes. Le syndicat de Berlin consiste de 20 unions régionales, correspondant aux nombre d'arrondissements de Berlin. Le Bureau consiste de II membres, tous salariés. En outre il y a quatre secrétaires salariés. Le Comité exécutif consiste de 35 membres. Dans la zone russe de l'Allemagne il y a une organisation pour toute la zone, dans laquelle toutes les unions locales, régionales et provincielles ont été incorporées. Le comité exécutif de cette organisation consiste de 45 membres. a L'union industrielle pour les industries du bâtiment dans la zone russe 250.000 membres. L'union travaille très bien et a déjà obtenu plusieurs améliorations pour ses membres. Il a été très difficile d'entrer en correspondance régulière avec les organisatons allemandes. La plupart de nos lettres a été retournée à notre adresse, parce que la censure militaire ne permettait que des communications personnelles. Mais récemment les communications se sont améliorées et aujourd'hui il est même permis d'envoyer notre« Revue ITBB» aux organisations allemandes, mais il faut l'expédier comme lettre. Nous avons aussi reçu une invitation d'assister au congrès d'un syndicat allemand à Ratisbonne( Bavière), mais nous regrettons de dire que nous fussions empêchés d'y aller, parce qu'il se montrait impossible de nous procurer le visa nécessaire dans un court delai. Notre Président et notre Secrétaire Général ont essayé d'avoir une permission pour une visite aux syndicats allemands, mais on nous l'a refusé. Si possible, nous y irons au printemps de 1947. 19 Relations avec d'autres organisations internationales Nous et la FSM. Dans notre rapport précédant nous avons donné un exposé étendu sur les négociations qui ont eu lieu entre la FSM et les SPI. Après le congrès de la FSM à Paris, en octobre 1945, où on se résolut à fonder la Fédération Syndicale Mondiale, des pourparlers ont eu lieu entre la FSM et des Secrétariats Professionnelles individuelles sur l'intégration des SPI dans la FSM. Cette intégration a été discutée au congrès de Paris, où on adopta une addition importante au fameux article 13: « Que le Comtié exécutif soit chargé de rédiger, après consultation et avec l'approbation des SPI, un règlement complet pour les relations entre la FSM et les Départements Professionnels prévus à l'article 13 de sa constitution. Le Comité exécutif est chargé aussi de prier individuellement chaque SPI de rédiger des règles pour diriger l'activité du Département professionnel qui reprendra éventuellement ses fonctions. Ce projet de règlement servira de base aux pourparlers qui auront lieu entre les divers SPI et la FSM concernant leur incorporation comme Départements professionnels dans la FSM. Jusqu'à ce que ces pourparlers aient eu lieu et que ce règlement soit approuvé, la FSM ne mettra pas d'obstacle à ce que les SPI continuent leur activité.>> Le 18 janvier 1946 nous avons envoyé nos statuts avec des projects d'amendement et d'un budget de notre Internationale, ce que Schevenels nous avait prié. En arrivant à Paris le 24 janvier 1946, nous avions une réunion avec la FSM où les sept points de l'ordre du jours étaient discutés.( Voir notre rapport au Congrès de Lausanne). Bien qu'on nous eût informé qu'on tiendrait de nouvelles négociations, nous reçumes une lettre le 28 février 20 1946 nous informant qu'il n'y avait plus rien à discuter. Nous avions l'intention de tenir notre congrès ordinaire, le premier après la guerre, dans l'été de 1946. Ce congrès devrait être suivi d'une conférence générale convoquée par la FSM et l'ITBB, où on prendrait la décision d'intégrer l'ITBB comme un département professionnel dans la FSM. A la session du Comité exécutif, tenue à Albury le 13 avril 1946, on délibéra amplement de l'affaire. Comme nous ne pouvions pas consentir aux propositions de la FSM, nous nous sommes décidés à tenir notre congrès, tout en ajournant la conférence générale jusqu'au jour que nous serions complètement d'accord avec la FSM. Nous avons communiqué cette décision à la FSM dans une lettre datée le 18 avril 1946( voir le rapport au congrès de Lausanne). Un des points principaux de l'ordre du jour au congrès de Lausanne était la question de l'intégration. Le camarade Labrousse de la Fédération française des travailleurs du bâtiment et du bois, prononça un long et verbeux discours sur ce sujet. En concluant il conjura le congrès d'adopter la résolution française, demandant l'incorporation immédiate dans la FSM. Après une ample discussion la résolution française fut réjetée, tandis que le congrès adopta la résolution suivante du Comité Exécutif de l'ITBB: « Le congrès de la Fédération Internationale des Travailleurs du bâtiment et du bois, tenu à Lausanne les 6 et 7 juin 1946, se prononce en principe en faveur d'une intégration dans la FSM et charge le Comité exécutif d'entrer en pourparlers avec le Bureau exécutif de la FSM en vue de l'obtention de conditions acceptables. Ces pourparlers doivent avoir eu lieu pour le 31 octobre 1946 et il sera fait rapport dans un prochain congrès.>> Au mois de juillet 1946 nous avons reçu une lettre de la FSM nous informant qu'à la session à Moscou les 22-26 juin 1946, le Comité exécutif de la FSM n'avait pas pu adopter le règlement définitif, proposé par la FSM même. Il semble que quelques- uns des articles du règlement aient besoin d'être amendés avec la co- opération des parties en question. On avait l'intention de convoquer une conférence à Paris aussitôt que possible avec la participation du Bureau exécutif de la FSM complet, trois représentants des plus importants Secrétariats internationaux( inclusif l'ITBB) six délégués des syndicats de la URSS et six délégués du CIO américain, Le 30 août nous reçumes une autre circulaire datée le 20 août 1946 par laquelle on nous invita à une conférence à tenir à Paris les 26-28 novembre 1946. Au lieu de trois représentants des plus importants Secrétariats, on invita maintenant trois délégués de chaque Secrétariat International existant. L'ordre du jour ne contenait qu'un seul point: Examen des Règlements généraux applicables aux Départements Professionnels Internationaux de la FSM. Plus tard nous avons reçu une autre circulaire par laquelle on nous informa que ladite conférence avait été ajournée jusqu'aux 10-12 décembre 1946. Le 10 décembre la conférence des Secrétariats Professionnels Internationaux avec le Comité exécutif de la Fédération Syndicale Mondiale commençait. Le CIO avait informé qu'on ne pouvait pas envoyer une délégation de six membres. La délégation russe n'arrivait qu'à la fin du deuxième jour, parce qu'un tempête de neige les retenait à Moscou. Le camarade Deakon présidait l'assemblée. Dans son discours d'inauguration il disait que les SPI avaient l'occasion d'exprimer leur opinion sur le projet du règlement concernant l'incorporation. Le Comité exécutif de la FSM déciderait, si on pouvait tenir compte des opinions prononcées. Il le croyait probable que les sièges des SPI pouvaient rester provisoirement où ils so trouvaient. On étendrait l'autonomie un financière des SPI autant que possible. Ils auraient le droit de nommer secrétaire de leur propre milieu. Après ce discours il y avait une ample discussion. Le résultat en était que presque tous les SPI avaient les mêmes objections qui avaient été exprimées aussi par notre Comité exécutif et par notre Congrès. Congrès. Quelques délégués français formaient une exception à cette règle; ils exigeaient une incorporation inconditionnée, surtout en considération de l'unité ouvrière. Plusieurs orateurs proposaient de nommer une commission de négociations. La discussion sur ce sujet prennait un jour et demi. Le Comité exécutif de la FSM avait annoncé qu'il avait l'intention de faire une proposition à la fin de la première journée, mais au commencement de le session du deuxième jour il communiquait qu'on ne pouvait pas encore faire une proposition parce que la délégation russe n'était pas encore arrivée. Dans l'après- midi de la deuxième journée la conférence discutait les articles séparés du règlement. Les deux premiers articles ne causaient pas de grands débats, mais quant à l'article 3 la discussion fut très animée. La cause en était une proposition des SPI de biffer le premier alinéa de l'art. 3( sur les compétences des SPI) et de garder le second alinéa dans lequel on déclare que les actions de caractère politique général n'appartiennent pas au domaine des SPI. Plusieurs SPI n'étaient pas satisfaits de cet article parce l'activité syndicale fréquemment est liée à des conditions politiques de sorte qu'il ne soit pas possible de déterminer que les SPI n'avaient pas le droit de s'occuper d'affaires politiques. Surtout le délégué de l'ITF, le camarade J. H. Oldenbroek, donnait des exemples frappants sur cette opinion. La conférence ne prennait aucune décision sur ce point. En ce qui concerne l'art. 4 le délégué de la Fédération Internationale des Employées aux Services Publics observait que la discussion de cet article 21 - il s'agissait du siège des SPI menarait à la réitération de la discussion. Selon lui, il serait beaucoup mieux d'entendre d'abord le point de vue de la délégation russe, arrivée à ce temps. Alors le camarade Tarasov donnait un exposé du point de vue russe concernant les SPI. Provisoirement il serait seulement nécessaire d'incorporer les SPI du transport, de la métallurgie, des vêtements et des charbons. La question financière pourrait être résolue de cette manière que ces SPI font un budget pour la première année et que la FSM paye les dépenses. Il ne serait pas permis d'avoir des cotisations ultérieures. Si les SPI ne s'incorporeraient pas dans la FSM il vaudrait mieux de terminer la discussion, dit- il. Il ne le croyait pas nécessaire que les SPI avaient leurs propres comités exécutifs, ni qu'ils tenaient leurs propres conférences. On avait besoin d'une activité pratique. Le congrès inaugural de la FSM avait consenti de tout et il n'était pas possible de modifier les faits. Un des délégués du CIO, qui était membre du Comité Exécutif de la FSM, le camarade Rosenboom, se restreignit à parler sur l'utilité de l'unité ouvrière. Les débats suivant maintenant prennaient position contre le point de vue russe. Le camarade Coppock soulignait qu'ii n'était pas juste quand on disait que le congrès inaugural de la FSM avait déjà fixé la position des SPI. Ce congrès avait déterminé énergiquement que le règlement général pour l'incorporation dans la FSM devait être fixé « après consultation et avec l'approbation>> des SPI. Il ne pouvait pas comprendre du tout pourquoi les SPI n'auraient pas la même autonomie que les conféderations nationales. Après cette discussion les SPI avaient l'occasion de tenir une conférence et de nommer une commission de négociations avec la FSM. Selon la proposition des SPI on se décida à nommer huit au lieu de six membrés dans cette 22 commission, comme proposé originellement. Entre les candidats il y avait un délégué russe. L'assemblée soulignait qu'on ne pouvait pas approuver cette nomination, parce que les organisations russes et américaines( du CIO) n'étaient pas affiliées aux SPI. Par conséquence on décida que la FSM devait ajouter un représentant pour la Russie et un pour le CIO à la Commission de huit représentants des SPI. Avant le vote, le Secrétaire général de la FSM protesta contre les démarches en déclarant qu'il se réservait toute liberté d'agir. Le résultat de l'élection était que la commission fut composée des camarades Delattre, Ilg. Coppock, Oldenbroek, Stott, Bolle, Chester et Spiekman. Comme il était opportun qu'autant de pays que possible fussent représentés dans la commission, le camarade Van Achterbergh retira sa nomination en faveur du camarade Coppock. Maintenant il faut attendre les résultats de cette commission. En attendant les Secrétariats Professionnels Internationaux doivent continuer leur activité tout en essayant de promouvoir les relations internationales aussi bien que possible, Il faut remarquer que les relations entre la Fédération Syndicale Mondiale et les Secrétariats Professionnels Internationaux sont très peu satisfaisants. Avant la guerre il y avait des relations intimes entre la FSI et les SPI, ce qui était très utile pour tous les deux. Mais aujourd'hui il est impossible de parler d'une bonne co- opération. Au contraire, on peut parler d'une véritable opposition, quand nous pensons à l'attitude du mouvement syndical français et au refus immotivé de plusieurs syndicats de coopérer avec les SPI. Cette manière de contrarier est absolument en contradiction avec les décisions du Congrès inaugural de la FSM à Paris. On ne peut que regretter vivement une telle attitude. Le cas suivant est très caractéristique pour cette attitude: En octobre 1946 nous reçûmes une lettre de l'Autriche nous informant qu'on avait tenu une réunion dimanche le 22 septembre 1946 au bureau du Comité central du parti communiste de l'Autriche. Pendant ces jours là, notre Union autrichienne tenait son congrès. Les délégués communistes de ce congrès 30 personnes environ et les représentants des organisations de Yougoslavie, de Hongrie et de France assistèrent à la réunion du 22 septembre. A cette réunion le camarade Lucien Labrousse qui à ce date était encore membre suppléant du Comité exécutif de l'ITBB prononça que la Fédé11990 - ration Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois devait accepter sans réserve les conditions de la FSM et que l'incorporation devait avoir lieu aussitôt que possible. Le siège du Département International devait être à Paris et un Français et un Communiste devaient être chargés de la direction. Il est clair que l'activité des Secrétariats Professionnels Internationaux souffre de cette manière d'agir, mais malgré tout ils sont décidés à continuer leur activité utile et nécessaire aussi énergiquement que possible. S0103 5b 16 nbar 195 tadb unsig VSTO [ 19] Y ab aol 575112950 ibaote ub 29q 5b sup 19 mi K9 801 Juano oltants. ob# 90 3.8 $ 11502 5 Afro ua'n 9 2007 soltuloss Jusq no 23 Le Bureau International du Travail Les hostilités cessées, le Bureau International du Travail établit plusieurs commissions industrielles, entre autres aussi une pour l'industrie du bâtiment. Ces commissions examinent les conditions de travail etc, dans l'industrie en question dans tous les pays du monde. Jusqu'ici nous n'avions pas encore une commission similaire pour l'industrie forestière et du bois, quoique nous en soyons convaincus que nous en avons besoins, comme les industries du bois sont très importantes. C'est pourquoi que nous nous sommes dirigés au Conseil d'administration du B.I.T. le 6 janvier 1947 avec la lettre suivante: Conseil d'Administration du Bureau International du Travail, Montreal. Amsterdam, le 6 janvier 1947. Messieurs, Dans un memorandum au Bureau International du Travail daté le 6 janvier 1938 nous avons attiré votre attention sur la nécessité de la protection des ouvriers des forêts et des sciages et du façonnage du bois. Dans la session de la Conférence Internationale du Travail de 1938 on a adopté une résolution concernant la partie de l'industrie du bois s'occupant du bois comme matière première. Cette résolution fut adoptée à l'unanimité dans le texte ci- dessous: « Considérant que l'industrie forestière joue un rôle important, sinon déterminant, dans la vie économique d'un grand nombre de pays et de régions dans le monde entier; Considérant que l'importance croissante du bois, en tant que matière première destinée à répondre à des besoins essentiels des êtres humains, met de plus en plus en évidence le rôle joué par l'industrie forestière; Considérant que les millions de travailleurs de l'industrie forestière qui, dans les pays producteurs du bois, constituent une catégorie de travailleurs 24 possédant son caractère propre, ne devaient pas être privés de la part qui leur revient légitimement dans le progrès social et culturel; Considérant que l'éloignement des chantiers, l'influence des conditions atmosphériques, les risques élevés d'accidents, entraînent pour cette catégorie de travailleurs, dans l'exercice de leur activité, des conditions pénibles et des dangers tout particuliers auxquels il est néanmoins possible de remédier par des mesures systématiques; La Conférence invite le Conseil d'ad-. ministration à examiner l'opportunité: De charger le plus tôt possible le Bureau International du Travail d'organiser une enquête de portée mondiale. au sujet du niveau de vie et des conditions de travail des travailleurs occupés dans la production du bois comme matière première; De prendre des mesures, si possible sous la forme de conventions et de recommandations, tendant à améliorer la situation des travailleurs de l'industrie forestière, particulièrement en ce qui concerne l'habitation, le logement et la nourriture fournis sur les chantiers, les conditions générales d'hygiène, les maladies professionnelles, la prévention des accidents et le« truck system>>, ainsi que les questions générales des salaires et de la durée du travail; D'instituer une commission permanente mixte pour les questions intéressant les travailleurs de l'industrie forestière, commission qui devrait comprendre des représentants des trois groupes du Conseil d'administration ainsi que des représentants des organisations internationales intéressées et d'autres experts, et devrait servir d'organe consultatif lorsque l'Organisation internationale du Travail aborde l'examen de l'une ou l'autre de ces questions.>> Par suite de l'éclat de la seconde guerre mondiale, cette résolution de la Conférence internationale du Travail n'eut pas d'effet pratique. Les raisons menant à l'adoption de cette résolution existent donc toujours. Même on peut supposer que les dangers pour les travailleurs sont encore pires par suite de l'augmentation des travaux mécaniques dans l'industrie du bois. En attendant votre Bureau s'est décidé de nommer des Commissions industrielles pour plusieurs industries; ces commissions ont une tâche plus étendue que la commission envisagée dans la résolution de la Conférence internationale du Travail mentionnée ci- dessus. Et c'est exactement cette tâche plus étendue, dont on a chargé ces Commissions industrielles, qui fait désirable qu'une Commission industrielle pour l'industrie forestière et pour les industries similaires soit nommée aussitôt que possible. Partout la production du bois a été mise dans le centre des intérêts et beaucoup de problèmes liés à cette production forment une source inépuisable d'études dans la presse professionnelle ainsi que dans d'autres périodiques. L'avenir de cette industrie demande aussi l'attention générale, et le nombre de difficultés, se produisant dans ce domaine, est si grand qu'il est absolument nécessaire de concevoir aussitôt que possible la juste conception de la situation et de prendre ou de recommander les mesures nécessaires. C'est pourquoi nous vous prions de nommer une commission industrielle pour cette partie de l'industrie forestière dans un court délai. Il serait aussi désirable qu'une commission industrielle soit nommée pour l'industrie du façonnage du bois, en tant que cette industrie ne rentre pas dans l'industrie du bâtiment. Dans le memorandum à votre Bureau mentionné ci- dessus nous avons déjà rappelé au grand pourcentage d'accidents parmi les travailleurs de ces industries. De cette partie de l'industrie du bois on peut aussi dire que le nombre de problèmes d'importance général est croissant. Surtout la concurrence cause un nombre augmentant de problèmes qu'il faut discuter internationalement. L'exportation de meubles, l'exportation de parties de maisons et aussi de maisons préfabriquées de plusieurs pays, augmente toujours, et ce fait cause des questions qui peuvent avoir des conséquences résultant de la concurrence attendue, surtout pour les conditions de travail. Le manque de bois suffisant et efficace est aussi d'une actualité frappante dans cette branche de l'industrie du bois, et c'est pourquoi nous vous prions de bien vouloir établir une commission industrielle pour l'industrie du façonnage du bois. En raison de la vaste tâche mise sur la Commission industrielle il faut pren dre en considération de se contenter d'une seule commission pour l'industrie forestière et l'industrie du bois. Il est vrai que dans ce cas le domaine d'une telle commission soit étendu considérablement, mais il serait possible dans un prochain avenir de s'occuper de problèmes urgents regardant les deux groupes. L'expérience nous apprendra si, dans l'avenir, il serait à désirer de réparer une telle commission. Nous nous permettons de recommander cette suggestion à votre considération afin d'éviter une choix en cas que votre Bureau ne pourrait pas subvenir à notre pière de nommer deux commissions. Nous vous prions d'agréer, Messieurs, l'expression de nos sentiments distingués. Pour la FÉDÉRATION INTERNATIONALE DES TRAVAILLEURS DU BATIMENT ET DU BOIS. ( signé) J. W. van Achterbergh, Secrétaire général. Maintenant nous attendons le résultat de cette lettre. Nous savons que son contenu sera délibéré dans la session prochaine du Conseil d'administration. du B.I.T. Nous espérons ardemment que nous réussirons à amener le B.I.T. d'établir au moins une Commission pour les industries forestière et du bois. En outre nous avons envoyé la lettre suivante au Conseil d'administration du B.I.T. concernant notre représen25 tation dans la Development Committee ( la Commissions des Travaux publics) du B.I.T. Conseil d'Administration du Bureau International du Travail, Montreal. Amsterdam, le 6 janvier 1947. Messieurs, Nous avons l'honneur de vous informer que la Conférence des unions des travailleurs du bâtiment, tenue Bruxelles du 19 au 23 novembre 1946, a adopté la résolution suivante: « International Development Works Committee.» La Conférence des organisations des travailleurs du bâtiment, tenue à Bruxelles du 19 au 23 novembre 1946, A pris connaissance du fait que la Fédération Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois n'est plus représentée dans l'International Development Works Committee - une continuation de la Commission des Travaux Publics de 19397- et regret vivement que dans cette Commission on n'a pas confié de l'influence aux organisations des travailleurs du bâtiments affiliées à la Fédération Internationale des Travailleurs du Bâtiment et du Bois. La Conférence allègue que les décisions prises dans ce cas concernent les intérêts de l'industrie de la construction aussi bien que ceux des travailleurs du bâtiment à plusieurs égards. Le problème du plein emploi ne peut être résolu d'un bonne manière que par des délibérations régulières dans le domaine des travaux de l'International Development Works Committee. C'est pourquoi la Conférence insiste. au fait que le Bureau International du Travail prenne les mesures nécessaires afin que la représentation internationale des organisations des travailleurs du bâtiment puissent assister entièrement aux travaux de l'International Development Works Committee. Veuillez agréer, Messieurs, l'assurance de notre parfaite considération. Pour la FÉDÉRATION INTERNATIONALE DES TRAVAILLEURS DU BATIMENT ET DU BOIS. ( signé) J. W. van Achterbergh, Secrétaire Général. A cette lettre nous avons reçu la réponse qu'un représentant de notre Internationale a le droit d'assister aux délibérations du Development Committee comme des auditeurs à dire à voix consultative. - c'est 26 La Commission du Bâtiment, du Génie Civil et des Travaux Publics Dans le Rapport des Activités, soumis à notre Congrès à Lausanne, nous avons informé que le Bureau International du Travail avait nommé une Commission du Bâtiment, de Génie civil et des Travaux publics. Cette Commission a tenu sa première réunion à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946. 19 pays étaient représentés par environ 130 délégués. Le but principal de la Conférence était de tracer le plan du travail à exécuter; un ordre du jour vaste, couvrant une grande partie des problèmes importants qui se sont produits dans l'industrie de la construction, était présenté à la Conférence. L'ITBB avait élaboré plusieurs résolutions qu'elle avait soumises au groupe ouvrier. Pendant la discussion les délégués ouvriers français ne voulaient pas les seconder et c'est pourquoi les résolutions ont été changées en déclarations. L'attitude des délégués français était tout à fait inexplicable, comme ils ne s'étaient pas opposés, dans la réunion du groupe ouvrier, contre le fait que le secrétaire général de l'ITBB, qui avait été élu secrétaire du groupe ouvrier, fut chargé de présenter quelques résolutions. Dans un autre égard aussi, l'attitude des représentants. de la Fédération française des travailleurs du bâtiment était absolument incompréhensible. Lorsque la résolution sur la semaine des quarante heures fut discutée dans la réunion plénière, les délégués français proposaient de biffer de la résolution les deux considérations plaidant pour traitement à bref délai. Cette proposition créait de la confusion dans le groupe ouvrier, et quelques- uns des employeurs les plus réactionnaires profitèrent de cette occasion d'atténuer la résolution. En conséquence de tout cela, les deux considérations furent biffées de la résolution par 30 voix contre 28! Le groupe patronal avait soumis sept résolutions. Trois sous- commissions, nommées par la Conférence, faisaient de ces résolutions et ces déclarations des projets de résolutions qui, après quelques amendements, furent adoptés pour la discusion à la prochaine Conférence Internationale du Travail à Genève. La teneur de ces projets de résolutions est comme suit: Projet de résolutions de la Sous- Commission des Relations industrielles I. Projets de Déclaration de principe: La Commission du Bâtiment, du Génie Civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles, du 25 novembre au 3 décembre 1946, Note qu'il existe de nombreux indices d'une amélioration progressive des re-. lations entre employeurs et travailleurs dans l'industrie de la construction, et note également que l'étroite collaboration existant entre de nombreux employeurs et leurs travailleurs place cette industrie dans une position particulièrement favorable, en encourageant la bonne volonté mutuelle et l'adoption de mesures pratiques en vue de surmonter les difficultés, particulièrement à l'heure actuelle. Elle considère que le droit de sauvegarder les intérêts collectifs de la profession et de chercher à satisfaire leurs aspirations respectives doit être reconnu également aux employeurs et aux travailleurs, mais reconnait que dans l'exercice de ce droit les deux parties doivent s'efforcer de tenir pleinement compte de la nécessité essentielle de promouvoir le bien- être public. 27 11. Projet de résolution sur la paix industrielle La commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles, du 25 novembre au 3 décembre 1946, reconnaît la nécessité d'assurer la paix industrielle en vue de promouvoir la production; reconnaît de même, qu'une telle paix ne peut être établie que sur la base de la confiance mutuelle et de la bonne foi. La Commission insiste sur le fait que les conditions de travail et les conventions collectives conclues entre les deux parties dans l'industrie devraient être strictement observées. Toute convention conclue devrait comprendre une disposition aux termes de laquelle tous les différends portant sur l'interprétation de la convention pendant la durée de sa validité devraient être résolus par voie, soit de négociations, de conciliation au d'arbi- 1 trage. Les conflits de compétence entre les organisations syndicales rivales ne devraient pas mettre en cause le principe de la bonne foi des contrats durant leur période de validité. auxEn raison des besoins urgents quels l'industrie de la construction doit faire face, il serait particulièrement souhaitable qu'à l'heure actuelle aucun arrêt ne se produisît dans le travail et que les conflits industriels soient prévenus et résolus par des moyens pacifiques. III. Projet de résolution sur la collaboration dans l'industrie de la construction: La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, considérant qu'il est indispensable que l'industrie de la construction reprenne sans retard sa pleine activité et que par conséquent, il importe de créer 28 dans l'industrie les conditions qui, compte tenu de la planification, du financement et de la fourniture de matériaux à l'industrie ainsi que de la nécessité d'établir des salaires et des conditions de travail adéquates, sont propres à accélérer le rythme de son développement, à conduire à le pleine utilisation des ressources objectif qui intéresse au même titre les gouvernements, les employeurs et les travailleurs. La Commission est en particulier d'avis que: ( a) Les relations entre employeurs et travailleurs et entre ces deux parties et le gouvernement devraient être organisées de façon à donner satisfaction aux travailleurs et aux employeurs et à conduire, par conséquent, à l'accroissement de la production; ( b) une coopération étroite des travailleurs avec la direction des entreprises devrait être encouragée, en vue de donner aux travailleurs la possibilité de s'informer du développement de l'entreprise sans contrarier l'exercice des fonctions propres à la direction, à tous les degrés de la production; ( c) en vue de ces objectifs, les principes suivants devraient être acceptés: liberté d'association, reconnaissance des syndicats en tant qu'agents de négociations et participation des travailleurs à la mise en oeuvre de normes relatives à la securité, à l'hygiène et au bien- être sur les chantiers. Considérant que la situation diffère considérablement d'un pays à l'autre et que les données nécessaires pour parvenir à des conclusions nettes font defaut, des mesures précises propres à conduire à la réalisation des objectifs énumérés ci- dessus ne peuvent encore être utilement proposées et la solution de ces problèmes doit être remise à un stade ultérieur. La Commission: I. propose que l'Organisation inter nationale du Travail invite les gouvernements à adresser un appel à toutes les parties intéressées dans l'industrie de la construction en les invitant à prendre en sérieuse considération les questions mentionnées ci- dessus; 2. recommande, en tant que base des relations dans l'industrie du bâtiment, l'établissement d'organisations syndicales libres et reconnues, la mise en pratique de systèmes appropriés de négociations collectives entre employeurs et travailleurs et la réalisaton des conditions qui permettront aux vailleurs de la construction d'atteindre à un niveau de vie correspondant à l'importance de l'industrie dans l'économie nationale; tra3. invite le Bureau international du Travail à réunir des informations sur tous les pays, concernant le rôle que les gouvernements, les employeurs et les travailleurs jouent respectivement dans l'industrie de la construction et les relations industrielles dans cette industrie, en vue d'une discussion à la prochaine session de cette Commission. IV. Projet de résolution sur l'établissement de Commissions nationales dans l'industrie de la construction. La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, considérant que des commissions nationales de l'industrie de la construction ont été créées dans de nombreux pays et fonctionnent à la satisfaction de toutes les parties intéressées, et recommande aux gouvernements aux organisations d'employeurs et de travailleurs d'examiner la possibilité de créer, dans chaque pays, des commissions nationales mixtes pour l'industrie de la construction. Ces commissions devraient avoir pour double fonction d'examiner les problèmes sociaux et économiques des diverses branches de l'industrie de la construction et de servir d'organismes appropriés pour procéder à l'examen des questions traitées par la Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation. internationale du Travail. V. Projet de résolution sur une étude à entreprendre par le Bureau international du Travail sur les relations industrielles. La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, invite le Bureau international du Travail à entreprendre à la lumière des discussions qui ont eu lieu au cours de cette première session de la Commission, une étude comparée des méthodes auxquelles les divers pays ont eu recours pour établir les relations entre employers et travailleurs dans l'industrie de la construction, en tenant compte, notamment, des points suivants: ( a) Méthodes d'établissement des conventions collectives entre employeurs et travailleurs; ( b) Commissions mixtes; ( c) Méthodes tendant à assurer le respect des conventions collectives, tant par les employeurs que par les travailleurs; ( d) Méthodes tendant à éviter les conflits de compétence entre les différentes organisations syndicales existant dans l'industrie. 29 Projet de résolutions de la Sous- Commission des Conditions générales de travail A. Projet de résolution concernant les conditions générales de travail. Etant donné que le Déclaration de Philadelphie reconnaît l'obligation solennelle pour l'Organisation internationale du Travail de seconder la mise en oeuvre, parmi les différentes nations du monde, de programmes propres à réaliser entre autres<< la possibilité pour tous d'une participation équitable aux fruits du progrès en matière de salaires et de gains, de durée du travail et autres conditions de travail, et un salaire minimum vital pour tous ceux qui ont un emploi et ont besoin d'une telle protection; la reconnaissance effective du droit de négociation collective et la coopération des employeurs et de la maind'oeuvre pour l'amélioration continue de l'organisation de la production; l'extension des mesures de sécurité sociale en vue d'assurer un revenue de base à tous ceux qui ont besoin d'une telle protection, ainsi que des soins médicaux complets; une protection adéquate de la vie et la santé des travailleurs dans toutes les occupations....» La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'O.I.T., réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, considérant que les travaux de l'industrie de la construction sont nécessairement affectés par des conditions spéciales telles que le caractère mobile des chantiers, la courte durée de leur exploitation, les fluctuations importantes dans les demandes des effectifs pendant l'exploitation d'un chantier, la prépondérance du travail en plein air, l'influence considérable des conditions climatériques et régionales, l'importance de facteurs imprévisibles, surtout pour ce qui est du génie civil, désire attirer l'attention sur les questions suivantes qui lui paraissent particulièrement urgentes: 30 I. Sécurité et Hygiène. Afin de protéger les ouvriers de l'industrie de la construction contre les risques d'accidents au cours de leur travail, la Commission prie le Conseil d'administration du Bureau international du Travail d'inviter les Gouvernements des Etats- Membres à examiner l'opportunité d'une ratification prochaine de la convention concernant les prescriptions de sécurité dans l'industrie du bâtiment, 1937. La Commission estime que l'activité ultérieure de l'Organisation internationale du Travail concernant la sécurité dans l'industrie de la construction devrait porter plus particulièrement sur les problèmes suivants: a) l'étude des risques particuliers de l'industrie de la reconstruction qui ne sont pas encore visés par la réglementation internationale; b) les mesures d'hygiène, telles que: eau potable, toilettes, lavabos, vestiaires à l'abri de l'humidité; si l'emplacement du chantier l'exige, des cantines, des réfectoires, des dortoirs, des baraques et d'autres installations. La Commission prend également note de la résolution adoptée par le Conseil d'administration du B.I.T. à sa centième session d'accepter la proposition de la Commission intérimaire de l'Organisation mondiale de la Santé, tendant à créer une Commission mixte, composée de représentants des deux organisations, qui serait chargée des questions relatives aux problèmes de l'hygiène industrielle. Tout en estimant qu'il est du devoir de l'Organisation internationale du Travail de s'occuper des problèmes de l'hygiène industrielle, y compris ceux de l'industrie de la construction, la Commission appuie la création de la dite Commission mixte et exprime l'espoir qu'elle accordera une attention toute particulière aux problèmes d'hygiène dans l'industrie de la construction. 2. Sécurité sociale. La Commission, reconnaissant la nécessité de protéger les travailleurs de l'industrie de la construction pendant les périodes de maladie ou de chômage et contre les besoins de la vieillesse, recommande qu'en vue de sauvegarder la dignité de l'individu et de lui assurer une telle protection, des systèmes d'assurance sociale soient établis dans tous les pays afin d'accorder aux travailleurs des indemnités en cas de maladies professionnelles et d'accidents, de chômage, de maladie, d'invalidité et de vieillesse, de maternité et pour les aider à supporter leurs charges de famille. 3. Durée journalière du travail et méthodes de rémunération. La Commission est d'avis que, tandis que des principes généraux relatifs aux conditions de travail dans l'industrie de la construction peuvent être énoncés, il faut maintenir une grande souplesse dans les méthodes de rémunération et de l'établissement de la durée journalière du travail. Considérant d'autre part, que certains travaux de l'industrie de la construction s'effectuent en plein air, qu'il existe des différences considérables dans les conditions climatériques des différents pays et que la durée du jour utilisable pour le travail varie avec les saisons, La Commission recommande que les salaires et la durée du travail soient fixés par voie de négociations libres entre les représentants des organisations des travaillieurs et celles des employeurs et, à défaut de ces dernières, entre les organisations des travailleurs et l'organisme compétent. La Commission estime que des mesures devraient être prises pour recueillir dans les différents pays une documentation sur les accords concernant les conditions de travail et les méthodes de fixation des salaires dans l'industrie de la construction et l'application de ces accords. Elle demande donc au B.I.T. d'entreprendre les recherches nécessaires afin de mettre les renseignements obtenus à la disposition de tous les intéressés. 4. Durée hebdomadaire du travail. La Commission rappelle que la semaine de 40 heures a été discutée à trois reprises par la Conférence de l'Organisation internationale du Travail et qu'un projet de convention a été adopté en 1936 concernant la semaine de 40 heures dans les travaux publics. La Commission, convaincue que la réduction des heures de travail dans l'industrie de la construction, bien que n'étant pas praticable dans tous les pays dans un avenir immédiat, en raison des travaux considérables que l'industrie doit effectuer dans chaque pays, représente néanmoins un but à atteindre aussitôt que les conditions le permettront, prie le Conseil d'administration du B.I.T. de mettre la semaine de 40 heures à l'ordre du jour de la prochaine session de la Commission. 5. Congés payés annuels. La Commission voit dans la tendance en faveur des congés payés une reconnaissance générale du droit des travailleurs de l'industie de la construction à un congé. Afin de faire face aux difficultés pratiques résultant des fluctuations de la main- d'oeuvre qui caractérisent l'industrie de la construction, la Commission recommande l'institution de caisses de compensation ou de toute autre méthode qui permettrait d'assurer un tel paiement. La Commission demande au Bureau international du Travail d'entreprendre les recherches nécessaires sur la pratique existant en matière de congés payés, en vue de mettre les renseignements obtenus à la disposition de la Commission. 6. Stabilisation de l'emploi et des gains. La Commission, reconnaissant que les travailleurs de l'industrie de la construction, en raison de la nature même de cette industrie, sont exposés à des périodes d'inactivité dues aux intempéries, 31 recommande aux organisations des employeurs et des travailleurs de l'industrie de la construction de prendre en considération le principe d'assurer aux travailleurs le paiement d'un nombre minimum d'heures de travail chaque semaine, quel que soit le temps perdu pour intempéries, à condition que leur travail soit interrompu par l'employeur ou son représentant, qu'ils restent à sa disposition et soient d'accord pour accepter un autre travail convenable. La Commission demande au Bureau international du Travail d'entreprendre des recherches sur la réglementation et la pratique de la garantie d'un salaire hebdomadaire dans les différents pays et de mettre les résultats de ses recherches à la disposition des intéressés. B. Projet de résolution concernant les habitations rurales. Considérant que la majorité de la population dans la plupart des pays vit dans des régions rurales, considérant que les habitations rurales sont, d'une manière générale, dans un état précaire et privées d'installations sanitaires. La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'O.I.T. réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, suggère que l'attention du Conseil d'administration du B.I.T. soit attirée sur le problème de l'habitation rurale et invite le B.I.T. à procéder sans délai à des recherches dans les différents pays sur ce problème en vue de mettre les renseignements obtenus à la disposition des intéressés. Projet de résolutions de la Sous- commission des problèmes généraux de la Production et de la Reconstruction Projet de déclaration relative aux problèmes de la production et de la reconstruction dans l'industrie de la construction. La Commission du Bâtiment, du Génie civil et des Travaux publics de l'Organisation internationale du Travail, réunie à Bruxelles du 25 novembre au 3 décembre 1946, a entendu les représentants des gouvernements, des employeurs et des travailleurs de 19 pays présents à sa première session. De l'analyse qui a été présentée de la situation internationale, il ressort nettement que l'édification de constructions immobilières de toute nature, l'exécution de travaux publics et l'entretien des bâtiments et ouvrages d'art sont de première et urgente nécessité dans la période actuelle, et ce, dans tous les pays. Après la longue et dure épreuve supportée par les peuples au cours de la guerre, la justesse des buts de l'Organisation internationale du Travail apparait de plus en plus évidente, et particulièrement lorsqu'elle poursuit 32 la réalisation dans tous les pays du monde de conditions d'existence telles que les peuples puissent collaborer en paix et jouir des fruits de leur labeur. Du point de vue international, la reconstruction ne doit pas être simplement considérée comme une juxtaposition des tâches que les pays ont individuellement à accomplir, mais encore comme une tâche collective intéressant toutes les nations. Aussi, conviendrait- il qu'elles soutinssent toutes mesures économiques, financières ou politiques qui faciliteraient l'accès aux sources de matières premières aux pays qui en ont le plus besoin et en sont dépourvus. D 2001 Nayole Tout autant que la quantité des biens de consommation, la quantité des biens immobiliers détermine le bien- être matériel des peuples et des nations. Or, dans l'état actuel de pénurie de constructions immobilières de tous genres, l'industrie du bâtiment éprouvé le sentiment d'une grande responsabi lité. feb T.I. iszagon La responsabilité de l'industrie de la construction est une responsabilité commune aux employeurs, aux travailleurs et aux gouvernements. Pour y faire honneur, il importe de mettre en oeuvre tous les moyens possibles pour accroître l'efficience de l'industrie, son rendement et sa rapidité d'exécution. La Commission, après en avoir délibéré, considère qu'il y a cinq ordres de problèmes généraux se rapportant à la production et à la reconstruction à la solution desquels devraient s'attacher les gouvernements, les employeurs et les travailleurs, avec la collaboration de l'Organisation internationale du Travail, à savoir: a) les programmes de travaux; b) la production; c) les problèmes de la reconstruction; d) le recrutement et la formation professionnelle de la main- d'oeuvre; e) la stabilisation de l'emploi. I. Projet de résolution relatif aux programmes de travaux dans l'industrie de la construction. A. La Commission, considérant la crise aigüe de locaux d'habitation qui sévit dans de nombreux pays à la suite des destructions de la guerre et de l'arrêt de constructions nouvelles depuis plusieurs années; considérant que dans de nombreux pays les usines, les fabriques, les routes, les chemins de fer et les ouvrages d'art ont également subi des dégradations de diverse nature, estime de nécessité urgente et impérieuse de remédier à cette situation dans les délais les plus brefs. assurer B. A cette fin, la Commission fait un pressant appel aux employeurs et aux travailleurs de tous les pays pour déployer un effort personnel et collectif maximum et chercher à développer toutes les méthodes propres à le plein rendement de tous ceux qui, à un titre quelconque, travaillent dans et pour l'industrie de la construction. C. La Commission adresse le même appel aux gouvernements pour stimuler et entretenir l'effort de l'industrie par l'établissement de programmes de travaux portant sur une période assez longue et sujets à revision chaque année. Elle estime que pour l'élaboration et l'exécution de ces programmes, les gouvernements devraient consulter les organisations qualifiées des employeurs et des travailleurs. II. Projet de résolution relatif à la production dans l'industrie de la construction. A. La Commission, tout en reconnaissant que les méthodes de production en série qui conviennent aux industries de transformation modernes ont un champ d'application limité dans les industries de la construction, recommande qu'aucun moyen ne soit négligé pour accroître la productivité de l'industrie par l'adoption de techniques nouvelles, y compris l'utilisation de matériaux nouveaux et l'usage d'équipements mécaniques modernes, et invite le Bureau à procéder à une enquête sur les méthodes employées dans les différents pays pour accroître, la productivité de l'industrie et les rendements individuels. B. La Commission souligne l'évidence des avantages considérables qui peuvent être assurés à l'industrie de la construction par la standardisation des éléments employés dans la construction et par la préparation de codes de pratique industrielle, insiste auprès de tous les intéressés sur l'importance d'un développement toujours plus poussé d'une telle standardisation et de tels codes de pratique industrielle, destinés à faciliter et à hâter l'exécution des programmes de construction particulièrement étendus actuellement projetés ou en voie d'exécution dans la plupart des pays, invite les gouvernements à agir sur leurs divers services et administrations subordonnés à l'effet de payer d'exemple dans l'utilisation des règles de standardisation et des codes de pratique industrielle et d'en encourager l'application. 33 III. Projet de résolution relatif aux problèmes de la reconstruction. A. La Commission, prenant acte des déclarations des représentants des divers pays, constate que le problème général de la reconstruction présente de multiples aspects qui peuvent se subdiviser en deux catégories essentielles: a) les besoins individuels( locaux d'habitation); b) les besoins collectifs( bâtiments industriels et travaux publics). La Commission considère que les besoins se classent selon un ordre d'urgence qui varie suivant les pays et qu'il appartient aux gouvernements d'établir cet ordre d'urgence. B. Toutefois, afin que la construction des maisons d'habitation ne soit pas retardée, la Commission attire l'attention des gouvernements et des autorités intéressées sur la nécessité de s'assurer que la préparation des plans, devis et cahiers des charges nécessaires se rapportant aux travaux préliminaires de voirie, tels que routes, tout à l'égoût, canalisations d'eau, de gaz, d'électricité, soit rapidement exécutée Elle attire également leur attention sur les divers et importants travaux préparatoires nécessaires avant la mise en chantier des travaux de reconstruction ou projets d'ouvrages tels que docks, ports, voies ferrées, canaux, routes, ponts, etc. C. La Commission, reconnaissant que l'exécution de tous ces travaux à des conditions économiques dépend essentiellement de l'utilisation de matériel mécanique lourd, demande aux gouvernements, aux employers et aux travailleurs, de prévoir les mesures nécessaires pour accélérer la production de cet équipement, et en assurer la circulation entre les différents pays chaque fois que la situation l'exigera. La Commission, après avoir entendu les représentants de différentes nations, constate qu'il y a pénurie de matériaux de construction et d'équipements mécaniques dans certains pays, tandis que dans certains autres, partie de ces matériaux et équipements pourront bientôt devenir disponibles 34 pour l'exportation. Il conviendrait de recommander à tous les gouvernements de considérer les programmes de production de matériaux et d'équipements comme un facteur essentiel de la recontruction et de s'efforcer d'assurer aux industries produisant ces matériaux et équipements, des effectifs de main- d'oeuvre suffisants. D. La Commission, estimant qu'il y aurait lieu d'orienter rationnellement les courants commerciaux pour permettre une meilleure distribution des matériaux nécessaires à l'industrie de la construction, ce qui aurait pour effet d'abaisser les prix de revient et d'élever les standards de vie, invite le Conseil d'administration du Bureau international du Travail à attirer l'attention des organismes internationaux compétents sur ces faits. Elle propose que, étant donné l'urgence qu'il y a à édifier de nouvelles constructions, tout projet envisagé tienne compte de la nécessité de réduire, dans toute la mesure compatible avec les circonstances, les entraves qui retreignent actuellement le commerce international des produits visés, sans toutefois nuire aux intérêts des marchés nationaux. E. La Commission, en vue d'aider les industries nationales de la contruction invite le Bureau international du Travail à procéder, en coopération avec les institutions internationales compétentes, à l'établissement de statistiques se rapportant aux besoins, aux ressources matérielles, aux disponibilités de main- d'oeuvre et à la capacité de production de l'industrie et de la construction. F. La Commission invite le Bureau international du Travail à recueillir et à publier toutes les données. résultant des études entreprises par les différents instituts de recherche à travers le monde relatives, d'une part, au développement de l'usage de nouveaux matériaux ou de matériaux de remplacement et, d'autre part, au développement des méthodes de construction nouvelles y compris celle dite de préfabrication. Les pays qui n'auraient pas d'instituts de recherche de ce genre devraient être invités à en créer. IV. Projet de résolution relatif au recrutement et à la formation professionnelle de la main- d'oeuvre dans l'industrie de la construction. La Commission, considérant que dans la plupart des nations qu'elles aient été dévastées ou qu'elles aient participé aux hostilités sans subir de destructions, il y a pénurie de maind'oeuvre qualifiée dans l'industrie de la construction, considérant que cette déficience provient du départ de la main- d'oeuvre habituelle vers d'autres professions d'une part, et d'un ralentissement du recrutement at: sein de la nouvelle génération ouvrière, d'autre part, ayant noté la présence de masses laborieuses disponibles en quelques pays moins préparés que d'autres à une estime que, dans restauration rapide, l'état d'urgence actuel, les deux seuls moyens possibles de surmonter cette situation difficile pour l'industrie sont: Le premier, sur le plan international; le déplacement volontaire de la maind'oeuvre de quelques pays où elle se trouve en excédent vers les pays où elle fait défaut. Sur ce point, la Commission estime qu'il appartient aux pays de conclure entre eux des accords réglant les migrations de main- d'oeuvre, en consultation avec les organisations des employeurs et des travailleurs. Le second sur le plan national: l'accroissement du nombre des ouvriers qualifiés dans les différents corps de métiers de l'industrie de la construction. Sur ce deuxième point la Commission insiste auprès des gouvernements, des employeurs et des travailleurs pour que des mesures spéciales soient prises sans délai pour recruter et former du personnel aussi bien pour l'exécution que pour la direction des travaux dans les différents corps de metiers de l'industrie. Elle recommande que les personnes destinées à recevoir une formation professionnelle soient instruit non seulement dans les ateliers ou sur les chantiers, mais encore à l'aide de cours spécialement préparés et donnés dans des établissements d'enseignement professionnel agréés ou dans des centres de formation professionnelle officiels. Elle recommande également aux gouvernements des pays intéressés de considérer la possibilité d'introduire des projets accélérés de formation et d'apprentissage pour les différents corps de métiers. Elle invite le Conseil d'administration du Bureau international du Travail à demander à tous les gouvernements des informations complètes sur les mesures qu'ils ont déjà pu prendre en cette matière, et sur les résultats obtenus afin de les porter, sous une forme appropriée, à la connaissance de tous les pays intéressés de manière à permettre à tous de tirer bénéfice des expériences réalisées dans toutes les parties du monde. V. Projet de résolution relatif à la stabilisation de l'emploi dans l'industrie de la construction. A. La Commission, considérant qu'il est universellement nécessaire de porter à des niveaux maxima à la fois la production et les conditions de plein emploi de façon à permettre l'extension de la consommation, des conditions générales de travail convenables et une stabilisation maxima de l'emploi, estime que les gouvernements devraient constamment examiner leur politique budgétaire, fiscale commerciale sur le plan national et sur le plan international, et qu'ils devraient tenir compte des vues des organisations des employeurs et des travailleurs dans la mesure où ces questions affectent l'industrie de la construction. B. La Commission, soucieuse de régulariser les activités de l'industrie pour assurer la stabilisation de l'emploi, consciente de la nécessité de réagir avec rapidité en présence de toute menace éventuelle de crise économique, attire l'attention des Gouvernements sur la nécessité d'établir un instrument statistique susceptible de déceler sûrement les menaces de crise et de pré35 voir des plans de travaux conjoncturels destinés à maintenir une pleine activité de l'industrie et à stabiliser l'emploi. A cette fin, la Commission suggère aux Gouvernements d'entretenir avec les associations d'employeurs et de travailleurs des relations étroites et permanentes, relations portant sur l'étude des programme de travaux publics et sur tous les moyens propres permettre leur exécution d'une maniere rapide et sans heurt au moment opportun. Afin d'utiliser avec avantage toutes les forces constructives de la nation, des organismes tripartites composés de représentants des Gouvernements, des employeurs et des travailleurs devraient participer à l'élaboration des programmes ainsi qu'à la recherche des meilleurs moyens d'exécution de ces programmes et à leur revision périodique pour tenir compte des modifications dues aux circonstances de temps et de lieu propres aux pays intéressés. 36 ARGENTINE LISTE D'ADRESSES des Organisations affiliées Federación Obrera Nacional de la Construcción, Moreno 2927, Buenos Aires. ( Bâtiment). AUTRICHE Österreichischer Gewerkschaftsbund, Gewerkschaft der Bau- und Holzarbeiter, Schottenfeldgasse 24, Wien VII.( Bâtiment et bois). BELGIQUE Centrale Générale du Bâtiment, de l'Ameublement et des Industries diverses de Belgique, 6 rue Watteeu, Bruxelles. Centrale des Ouvriers de la Pierre. Rue Béranger 30, Forest- Bruxelles. DANEMARK Byggefagenes Landssammenslutning, Dosseringen 36 III, København N.( Fédération du Bâtiment). Dansk Arbejdsmandsforbund, Nyropsgade 25, København V.( Manoeuvres). Blikkenslagerforbundet i Danmark, Alhambravej 15 I, København V.( Plombeirs). Dansk Elektrikerforbund, Hauchsvej 17, København V.( Electriciens). Glarmestersvendenes Forbund i Danmark, Jagtvej 177 III, København Ø. ( Vitriers). Malerforbundet i Danmark, Rømersgade 24, København K.( Peintres). Murerforbundet i Danmark, Dosseringen 36, København N.( Maçons). Dansk Tømrer forbund, Aaboulevard 10. V. København N.( Charpentiers). Dansk Træarbejder- Sekretariat, Rømersgade 24 IV. København K.( Fédération du bois). Billedskærerog Dekorationsbilledhugger forbundet i Danmark, Rømersgade 22 III, København K.( Sculpteurs en bois). Bødker forbundet i Danmark, Rømersgade 22 II, København K.( Tonneliers). Børsteindustriarbejdernes Forbund, Bangertsgade 10, København N.( Brossiers). Drejerforbundet i Danmark, Rosenørns Allé 12 V, København V.( Tourneurs). Forgylderforbundet i Danmark, Thorsgade 78 III, København N.( Doreurs). Dansk Karetmagerforbund, Aaboulevard 58, København N.( Charrons). Korkskærernes og-sortererskernes Forbund, Korsgade 66, København N. ( Bouchonniers). Kurvemagerforbundet i Danmark, Istedgade 118 IV, København V.( Vanniers). Sadelmager- og Tapetserer forbundet i Danmark, Rathsacksvej 8, København V.( Tapissiers). Dansk Skibstømrer forbund, Collinsgade 5, København Ø.( Charpentiers de navires). Snedkerforbundet i Danmark, Rømersgade 24 IV, København K.( Menuisiers). Dansk Stenindustriarbejder forbund, Lobbak, Bornholm.( Pierre). Træindustriarbejder forbundet i Danmark, Rosenørnsalle 12 IV. København V. ( Bois). Stukkatørernes Fagforening af 1920, Norgesgade 26, København S.( Stucateurs). FINLANDE Suomen Muurarien liitto, Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Maçons). Suomen Puutöväen liitto ry., Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.( Bois). Suomen Rakennustyöläisten liitto, Paasivuorenkatu 5, Helsinki P.,( Bâtiment). GRANDE BRETAGNE National Federation of Building Trades Operatives, Federal House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4.( Fédération du bâtiment). Amalgamated Union of Asphalt Workers, 82-84, Newington Causeway, London S.E. 1( Bitumiers). National Builders' Labourers' and Constructional Workers' Society, 98, 37 Garlands Road, Redhill, Surrey,( Bâtiment). Asociation of Building Technicians, 5, Ashley Place, Victoria, Londen S.W. 1.( Techniciens de la construction). Amalgated Union of Building Trade Workers," The Builders", Crescent Lane, Clapham, London S.W. 4.( Bâtiment). Constructional Engineering Union. 18. " The Grange", Wimbledon, London S.W. 19.( Constructeurs). National Union of General and Municipal Workers, 5, Endsleigh Gardens, London W.C. 1.( Manoeuvres). National Amalmagated Society of Operative House and Ship Painters and Decorators, 4, Camp street, Lower Broughton, Salford 7, Lancs.( Peintres de navires). Scottish Painters' Society, 6, Fitzrov Place, Sauchie hall street, Glasgow C 3. Scotland.( Peintres). National Association of Operative. Plasterers, 16 A, Swains Lane, London N. 6.( Stucateurs). Scottish( National Operative) Plasterers' Union, 27, Hope Street, Glasgow C 2.( Stucateurs). Plumbing Trades' Union, 15, Abbeville Road, Clapham, London S.W. 4. ( Plombiers). Amalgamated Slaters' and Tilers' Provident Society, 363, Rectory Road, Gateshead- on- Tyne, 8.( Couvreurs). Amalgamated Slaters' Society of Scotland, 122, Wellington Street, Glasgow C 2, Scotland( Couvreurs). National Society of Street Masons, Paviors and Roadmakers," Kingston House". I, Kingston Grove, Woodhouse Lane. Leeds 2.( Paveurs). Transport and General Workers' Union. " Transport House", Smith Square, London S.W. 1.( Manoeuvres). Amalgamated Society of Woodcutting Machinists, 32, Milton Street, Manchester 13.( Bois). Amalgamated Society of Woodworkers, 161, Wilmslow Road, Withington, Manchester 20.( Bois). Composite Section, N.F.B.T.O., Fede38 ral House, Cedars Road, Clapham, London S.W. 4.( Bâtiment). HOLLANDE Algemene Nederlandse Bouwarbeidersbond. Vondelstraat 40, Amsterdam W., ( Bâtiment), Algemene Nederlandse Bond van Meubelmakers, Behangers, Houtbewerkers en Aanverwante Vakgenoten, Vondelstraat 170, Amsterdam W.( Menuisiers et bois). LUXEMBOURG Fédération Nationale des Ouvriers du Luxembourg 44, rue de Rédange, EschAlzette.( Bâtiment et bois). NORVEGE Norsk Bygnings arbejderforbund," Bygningsarbejdernes Hus", Henrik Ibsensgate 7 VIII, Oslo. ( Bâtiment). Norsk Høvleriarbeider forbund, Torggata 17 VII, Oslo.( Sciage). Norsk Murerforbund, Nytorget 4, Oslo. ( Maçons). Norsk Skog- og Landarbeider forbund, Torggata 17 V, Oslo.( Forestiers). Norsk Stenindustriarbeider forbund, Folkets Hus, Oslo( Pierre). Norsk Træindustriarbeider forbund, Storgaten 23 V, Oslo.( Bois). PALESTINE General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel. Buildingworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv.( Bâtiment). General Federation of Jewish Labour in Eretz- Israel. Woodworkers' Section, P.O.B. 303, Tel- Aviv.( Bois). SUEDE Samverkande Byggnads fackförbundens Centralråd, Barnhusgatan 16, I. Stockholm C. Fédération du bâtiment). Svenska Bleck- och Plåtslagareförbundet, Upplandsgatan 2 III, Stockholm C.( Plombiers). Svenska Byggnadsträarbetareförbundet. Västmannagatan 4 III, Stockholm C.( Charpentiers). Svenska Elektriska Arbetareförbundet, Upplandsgatan 14, Stockholm C. ( Electriciens). Svenska Grov- och Fabriksarbetareförbundet, Barnhusgatan 16, IV. Stockholm C.( Manoeuvres). Svenska Målareförbundet, Barnhusgatan 18 IV, Stockholm C., Peintres). Svenska Murareförbundet, Barnhusgatan 16 I, Stockholm C.( Maçons). Svenska Sadelmakare- och Tapetserareförbundet, Upplandsgatan 4 I, Stockholm C.( Tapissiers). Svenska Sågverksindustriarbetareförbundet" Folkets Hus" Gävle.( Sciage). Svenska Skogs- och Flottningsarbetareförbundet, Central Plan 3, Gävle. ( Forestiers et flotteurs). Svenska Stenindustriarbetareförbundet Mellangatan 2B, Göteborg 7.( Pierre). Svenska Träindustriarbetareförbundet, Upplandsgatan 4, V. Stockholm C. ( Bois). SUISSE Fédération Suisse des Ouvriers sur Bois et du Bâtiment, Postfach Sihlpost, Zürich. TCHECOSLOVAQUIE Ustredni rada odboru; Ustredni vybor zamestnancu v drevoprumyslu, Na Perstyne II, Praha I. ( Bois). * Bonn Bibliothek * 39 ANNEXE I Les effectifs des organisations affiliées 1940- 1945 Pays et Organisation 1er janvier 1940 1941 1942 1943 1944 1945 ARGENTINE Bâtiment 34.000 37.800 41.350 46.765 26.450 8.750 BELGIQUE Bâtiment et bois 80.339 1) 1) 1) 1) 1) DANEMARK Sculpteurs 197 190 176 175 176 171 Tonneliers 358 351 345 337 339 337 Tourneurs 186 186 188 194 199 208 Doreurs 145 131 I 20 115 III 109 Voituriers Bouchonniers I. 188 1.168 I.142 I. I2I I. 174 1.192 227 217 210 200 188 163 Vanneurs Tapissiers Brossiers 124 130 142 138 160 160 3.019 3.234 3.315 3.395 3.477 3.667 2) 2) 2) 2) 2) Charpentiers de navires I.322 I.372 1.416 I.429 1.449 1.510 Menuisiers Stucateurs Trav. mécan. bois Charpentiers 10.944 II.041 II.344 II.344 II.642 II.749 62 58 55 56 56 85 Electriciens FINLANDE Bâtiment Maçons Bois 7.047 10.455 2) 7.059 7.595 8.172 8.663 8.903 IO.222 10.491 10.671 II.022 10.873 2) 2) 2) 2) 2) 2.835 2.577 2.295 2.333 2.190 2.254 9.690 6.345 7.801 3. IIO 4.073 4.756 4.986 7.568 7.521 8.795 5.680 5.657 FRANCE Bâtiment Bois 3) 3) 3) ³) 3) 65.000 2) 2) 2) 15.000 Conféd. Bâtiment Bois GRANDE BRETAGNE 280.877 271.331 271.854 282.622 288.401 290.504 97.264 98.076 96.453 99.800 100.800 IOO. 100 Maçons Peintres 2) 2) 37.545 28.692 24.675 2) 2) 27.079 27.721 26.880 Plombiers 2) 2) 2) 2) 2) 2) Couvreurs 2) 2) 2) 2) Plâtriers 10.757 8.368 7.807 7.492 7.154 7.222 Paveurs 2) 2) 2) 2) Trav. méc. bois Constructeurs Manoeuvres Trav. du Transport 22222 Peintres écossais 2) Plâtriers écossais Couvreurs écossais Construct. mécan. Asphaltiers Techniciens de la construction Section composée 2.126 I.477 3.000 3.000 1.420 5.000 I.513 5.000 1.491 1.569 5.000 5.500 2) 10 10 190 PAYS BAS Bâtiment Bois 40 29.747 7.063 1) 6.380 1) 6.464 切り ¹) 3 Les effectifs des organisations affiliées 1940- 1945 1er janvier Pays et Organisation. 1940 1941 1942 1943 1944 1945 LUXEMBOURG Bâtiment 2) 2) 2) 2) 2) NORVEGE Bâtiment Forestiers 30.891 31.727 31.856 32.842 33.479 18.000 15.000 10.000 10.000 IO.COO 33.439 10.000 Scieurs Bois 6.600 5.460 5.460 1) 1) 1) 4.101 3.778 3.598 3.814 AUTRICHE Bâtiments et bois 1) 1) 1) 1) 1) 1) PALESTINE Bâtiment Bois 6.000 6.000 7.000 5.500 4.000 3) 3) 3) 3) 3) 4.000 3) SUEDE Maçons Peintres Electriciens Charpentiers Forestiers Scieurs Bois TCHECOSLOVAQUIE Bois TRINIDAD 25.000 25.000 27.500 20.COO 18.000 12.450 II.439 II.249 16.148 14.778 14.234 II.492 11.672 12.073 13.866 13.722 14.837 7.500 7.500 7.500 7.500 8.000 8.000 40.553 38.095 36.657 37.629 37.389 39.322 41.530 39.225 36.948 35.007 34.047 24.708 24.089 22.763 22.016 22.006 21.524 28.961 29.047 29.540 31.021 32.417 34.207 32.848 15.000 Bâtiment ³) 3) ³) 3) 3) 3) SUISSE Bâtiment et bois 33.143 28.148 27.154 28.380 34.784 38.217 1) Occupé par les Nazis. 2) Renseignements manquent. 3) Rapport pas encore reçu. 41 ANNEXE II Les effectifs des organisations affiliées 1946 1947 - Pays et Organisation ARGENTINE Bâtiment BELGIQUE Bâtiment et bois Pierre 1) DANEMARK Manoeuvres 2) Sculpteurs Plombiers 2) Tonneliers Tourneurs Doreurs Vitriers 2) Voituriers Bouchonniers Vanneurs Peintres 2) Maçons 2) Tapissiers Brossiers Charpentiers de navires Menuisiers Stucateurs Trav, mécan. bois Charpentiers Pierre Electriciens FINLANDE Maçons Bâtiment Bois Forestiers) FRANCE 1er janvier 1946 1947 21.870 21.870 3) 51.459 6.300 36.881 8.000 13.000 165 13.000 3) 156 3.co+ 2.886 331 316 214 217 II4 116 499 491 I. 200 I.293 140 155 162 152 7.coo 7.000 11.651 10.859 3.911 4.218 883 1.099 I.559 1.533 II.789 11.805 97 0.129 973) II. 190 9.577 10.697 900 850 5.029 5.176 3.058 3.254 30.519 28.799 31.096 22.763 9.531 8) 90.000 66 6) 6) Bâtiment Bois 5) GRANDE BRETAGNE 303.291 348.900 Conféd. Bâtiment Bois 102.100 Maçons 49.000 Peintres 32.345 I 12.000 49.000 51.000 Plombiers 18.000 22.000 Couvreurs 1.700 1.900 Plâtriers 10.422 16.000 Paveurs I.IOO I.200 Trav., méc. bois 4.000 4.000 Constructeurs 8.800 9.000 Manoeuvres 18.500 18.500 Trav. du Transport 36.000 40.000 Peintres écossais 5.000 5.000 Plâtriers écossais I. 100 1.500 Couvreurs écossais 1.662 1.800 Construct. mécan. Asphaltiers 42 7.000 7.000 1.300 1.500 Les effectifs des organisations affiliées 1946- 1947 Pays et Organisation Techniciens de la construction. Section composée PAYS BAS Bâtiment Bois LUXEMBOURG Bâtiment NORVEGE Bâtiment Maçons 7) Forestiers 1er janvier 1946 1947 900 1.500 4.400 6.000 30.602 3.944 35.000 5.461 I.000 31.212 2.000 40.569 Scieurs Bois Pierre ¹) 3.446 3.885 12.000 13.000 7.500 8.165 5.393 6.368 I.497 1.500 AUTRICHE Bâtiments et bois 24.000 107.520 PALESTINE Bâtiment Bois 8.000 8) II.OCO 8) A SUEDE Secrétariat Bât. 132.433 146.056 Maçons 12.383 13.237 Peintres 15.5 0 16.640 Electriciens 13.355 14.800 Plombiers 3.028 3.108 Manoeuvres 38.500 45.000 Charpentiers 41.472 44.422 Pierre ¹) 6.040 5.897 Forestiers 31.138 30.506 Scieurs 20.833 21.003 Tapissiers 8) 2.964 Bois 37.269 39.650 TCHECOSLOVAQUIE Bois 50.000 50.000 3) TRINIDAD Bâtiment 9) 9) SUISSE Bâtiment et bois 56.786 71.507 1.074.508 1.154.893 1) affiliée le 1-1-'47. 2) affiliée le 1-1-'46. 3) rapport pas encore reçu, donc chiffre de l'année dernière. 4) fondée en 1946. 5) fusionée avec les travailleurs de bâtiment en 6) 1946. a démissionnée du 1-1-'47. 7) affiliée le 1-7-'46. 8) renseignements manquent. 9) rapport pas encore reçu. 43 Table des Matières Page Nos Morts Introduction Les Organes directeurs de l'ITBB Le Comité Exécutif Le Bureau Le Secrétariat Le Service d'informations Les Délégations Les Organisations affiliées Nouvelles Affiliations Démission Relations avec des organisations non- affiliées L'Allemagne Relations avec d'autres organisations internationales Le Bureau International du Travail La Commission du Bâtiment, du Génie Civil et des Travaux Publics Liste d'adresses Annexe I: Les effectifs des organisations affiliées 1940-1945 Annexe II: Les effectifs des organisations affiliées 1946-1947 44 358. 9 IO II 12 13 15 16 16 17 19 27 20 22 24 37 40 42 3 S 6 7 8 10 11 12 13 14 15 16 17 Grayscale 0 1 2 3 4 5 6 7 100% C YM Sachverständigen- Zubehör.de 8 9 10 11 12 13 14 8 50% 18% 0% 2 Centimetres Inches 2 9 7 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Sachverständigen- Zubehör.de Blue Cyan Green Yellow Red Magenta White Grey Black # C9C9FF # 0000FF # C0E5FC # 009FFF # 759675 # 008B00 # FFFFC7 # FFFF00 # FFC9C9 # FF0000 # FFC9FF # FF00FF #FFFFFF # 9D9E9E # D9DADA # 5B5B5B # 000000 0 Centimetres Inches Color chart Z 89